Uddannelsesplanen Hvad handler den om?

Transkript

1 Uddannelsesplanen Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse. Dette lille sammendrag fortæller, hvordan planen har virket, samt hvad der skal til, for at styrke uddannelse endnu mere i fremtiden. Af lektor Merete Watt Boolsen, [email protected] Den fulde evaluering af Uddannelsesplanen kan fås i pdf ved henvendelse til: Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

2 Hvorfor uddanne sig? Fordi uddannelse er afgørende i den globaliserede verden. Uddannelse er et middel til social forandring, højere levestandard og forbedret sundhed. Konkret medfører uddannelse blandt andet: udvikling af organisationer, inddragelse og udvikling af isolerede dele af landet, styrkelse af familiernes muligheder og sociale mobilitet, styrkelse af den studerendes selvværd, respekt og kulturelle identitet, forandring af den nuværende uddannelsessituation, forandring af den nuværende lærer- og vejlederrolle. I 2005 havde 1/3 af arbejdsstyrken en kompetencegivende uddannelse. I 2020 skal 2/3 af arbejdsstyrken have en kompetencegivende uddannelse. 70% 60% Med uddannelse Dette er målet i Landstingets Uddannelsesplan fra Den målgruppe, der fokuseres på, er folkeskolens afgangselever. De må ikke falde ud af uddannelsessystemet, når de er færdige med folkeskolen. Derfor gælder Uddannelsesplanen både gymnasiale uddannelser (gymnasium, HHX og HTX), erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Uddannelsesplanen virker I 2008 er man allerede kommet et godt stykke hen imod målet: Flere uddanner sig, og de får en bedre uddannelse. 50% 40% 30% 20% 10% Med uddannelse Men der er stadig stort frafald på uddannelserne. 0% Søjlediagram 1

3 Erhvervsuddannelser Inden for erhvervsuddannelserne kan der i perioden peges på følgende: antallet af studerende er steget med 31 % antallet af lærlinge er steget med 20 % antallet af færdiguddannede er steget med 25 % antallet af studerende, der forlader uddannelserne uden at gøre dem færdige, er faldet 3 % Antal Studerende Lærlinge Færdiguddannede Frafald Søjlediagram 2 Gymnasiale uddannelser Inden for gymnasieområdet kan der i perioden peges på følgende: antallet af studerende er steget med 17 % antallet af færdiguddannede er steget med 37 % antallet af studerende, der forlader uddannelserne uden at gøre dem færdige, er steget 34 % Antal Studerende Færdiguddannede Frafald Søjlediagram 3 2

4 Videregående uddannelser Inden for de videregående uddannelser kan der i perioden peges på følgende: antallet af studerende er steget med 19 % antallet af færdiguddannede er steget med 6 % antallet af studerende, der forlader uddannelserne uden at gøre dem færdige, er steget 9 % Det store frafald på uddannelserne Det er relativt billigere at få de studerende, der er i gang med en uddannelse, til at gennemføre deres uddannelse, end at få nye studerende ind i en uddannelse og derefter til at gennemføre den. Derfor er det oplagt at fokusere på de studerende, der falder fra uddannelsen, finde årsagerne til at de falder fra, og derefter sætte ind med kvalificeret hjælp og støtte. Antal Studerende Færdiguddannede Frafald Søjlediagram 4 I det følgende handler det om nogle af de problemer, der kan få den studerende til at falde fra uddannelsen. 3

5 Fra hjem til uddannelsessted: For den studerende er der mange spørgsmål, der kan dukke op i forbindelse med at starte på en uddannelse. Hvordan finder jeg en bolig? Hvordan får jeg pengene til at slå til? Hvordan klarer jeg hjemve? Hvordan bliver jeg bedre til at forstå undervisningen? Hvordan er det at flytte hjemmefra? Hvordan studerer jeg? Hvordan bruger jeg bøgerne og teknologien? Hvilke krav kan jeg stille til mit studie, til lærerne og til vejledningen? Hvem kan fortælle mig mere om mit studie? Hjem Uddannelsessted 4 Figur 1

6 Hvorfor falder de studerende fra? Mange af den studerendes spørgsmål viser, at han eller hun er usikker omkring studiesituationen. I det følgende ser vi på de mange spørgsmål, som den studerende kan have ved studiestart. Spørgsmålene følges op af forslag til ændringer. Hvordan er det at flytte hjemmefra? De studerende peger selv på, at det er svært at flytte hjemmefra, væk fra familien, hvilket tit er nødvendigt, når de skal starte på en uddannelse. Vejlederne på uddannelsesinstitutionerne fortæller tydeligt, at de bruger meget tid i forbindelse med at de studerendes flytter hjemmefra og skal til at klare sig selv. Denne overgang er ofte årsag til, at de studerende falder fra uddannelsen. Da uddannelserne foregår i bestemte byer, skal mange flytte hjemmefra, når de starter på en uddannelse. Dette gælder for både de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser. Jeg taler meget med de unge om hjemvé, ensomhed, manglende sociale kompetencer og manglende netværk. Vi har brug for flere uddannede vejledere. (vejleder) Det er svært at finde ud af, hvem man skal tale med om sine problemer. (studerende) Forslag: Vejlederne skal klædes på til at hjælpe de studerende med de problemer, der måtte opstå, når de studerende flytter hjemmefra. Hvordan klarer jeg hjemve? I forbindelse med at flytte hjemmefra, oplever mange af de studerende, at de får hjemve. Deres hjemve gør, at det er svært for dem at koncentrere sig om uddannelsen og levere en god indsats. Vejlederne ser også hjemve som et stort problem for de studerende. Forslag: Vejlederne skal kunne tale med de studerende om deres hjemve, og give dem redskaber til at bearbejde dem. Hvis vejlederne er grønlændere, og selv har gennemført en uddannelse, vil de være gode rollemodeller for de studerende. Jeg ringer til min mor og græder, fordi jeg savner min familie, men så siger hun, at jeg skal blive her - og så taler jeg med mine venner (studerende) Jeg er allerede skoletræt, fordi jeg får hjemve. (studerende) 5

7 Hvordan finder jeg en bolig? Der er behov for mange boliger til studerende nær uddannelsesinstitutionerne. Hvis det ikke lykkes at finde en bolig, er det svært at læse. Basis for en uddannelse (hjemmet) skal være i orden. (vejleder) Forslag: Der skal være tilstrækkeligt med boliger. Hvordan får jeg pengene til at slå til? Det kan være svært at økonomisere, når man aldrig har prøvet det før. Både studerende og vejledere nævner det som et stort problem. I enkelte tilfælde er der ingen penge til mad sidst på måneden. Nogle studerende ikke har råd til at starte dagen med morgenmad. (vejleder) Forslag: Vejledningen skal omfatte budgetlægning. Hvordan bliver jeg bedre til at forstå undervisningen? Undervisningen og bøgerne er på dansk, og det er ikke modersmålet. Forslag: Prioritering af 2-sprogede lærere, der kan forstå, hvad eleverne ikke kan forstå og kan formidle det. Jeg er allerede skoletræt, fordi uddannelsen foregår på dansk og det er jeg ikke god til. (studerende) Mange elever vil helst snakke og forstå grønlandsk. (vejleder) 6

8 Hvordan studerer jeg? At studere kræver mange kompetencer faglige og personlige. Naturligvis skal man være interesseret i sit fag og gøre sig umage, men ifølge uddannelsesinstitutionerne har de studerende relativt få problemer på den front. Problemerne har en anden karakter i studievalget har de studerende typisk ingen forbilleder i forældregenerationen. Og de har navnlig få eller ingen erfaringer med gruppearbejde. Forslag: de studerende skal lære at være studerende; nogle kompetencer (gruppearbejde og lignende) skal erhverves i undervisningen, mens andre kompetencer kan erhverves i vejledningen. Det er meget vigtigt, at man kan arbejde sammen med andre, når man starter på en uddannelse. (vejleder) Hvem kan fortælle mig mere om mit studie? Analyserne peger på, at lærerne bruger deres arbejdstid på opgaver, de ikke er ansat til og ikke magter. Det er eksempelvis, når de studerende har store personlige og/eller psykiske problemer eller problemer med økonomi, bolig, hjemve og så videre. Når lærerne bruges til (og lader sig bruge til) samtaler om sociale forhold, sker der en uhensigtsmæssig sammenblanding af forskellige sfærer. Det hører med i sammenhængen, at der er mangel på lærere i hele uddannelsessystemet. Forslag: Lærerne skal være lærere, således at der er en klar adskillelse mellem roller og funktioner. Lærerne skal stille tydelige krav til de studerende om faglighed. Læreruddannelsen skal prioriteres, og der skal uddannes flere lærere, således at den store lærermangel reduceres. 7

9 Hvilke krav kan jeg stille til mit studie, til lærerne og til vejledningen? Analyserne viser, at de studerende ikke er opmærksomme på, hvad deres rettigheder og pligter er - som studerende. Rettighederne handler om, at de skal have adgang til eksempelvis bøger og maskiner samt muligheden for at øve sig i demokrati. Forpligtelserne omfatter respekt for undervisningen samt indordning under de pågældende faglige krav: at læse, forberede sig, aflevere opgaver, deltage fagligt og kritisk i undervisningen med videre. Internationale undersøgelser viser, at nogle familier forventer mere af deres børn end andre familier gør, og dermed opmuntrer dem mere til at læse lektier, passe skolen og så videre. Det medfører, at barnet arbejder mere med lektierne og får en bedre skolegang. På samme måde ser vi, at nogle lærere forventer mere af børnene end andre lærere gør og det sætter ligeledes spor hos børnene; de gør sig mere umage, de får en bedre oplevelse af, hvad uddannelse er og hvad det kan. Forslag: Både vejledere og lærere deltager i dannelsesprocessen omkring at blive studerende. Det indebærer, at de stiller (større) krav både til de studerende og til sig selv. Hvordan bruger jeg bøgerne og teknologien? Den teknologiske udvikling foregår i rivende tempo. Og mange benytter sig naturligt nok af den, fordi afstandene er store. Vi ser eksempelvis eksamen med webcam, studievejledning via nettet og uddannelser med udnyttelse af internettets utallige opslag. En ting er at tingene kan gøres noget andet er at kende, forstå og kunne anvende de mange muligheder. Forslag: Forskellen mellem det teknologisk mulige og uddannelse i at lære at bruge den nye teknologi skal mindskes. Uddannelsesstederne skal give de studerende mulighed for at bruge tidssvarende maskiner, og de skal også sørge for, at de bliver undervist i at bruge dem. 8

10 Fra uddannelsessted til praktiksted: For den studerende er der mange spørgsmål, der kan dukke op i forbindelse med at starte på et praktikophold. Hvordan finder jeg en bolig? Hvordan får jeg pengene til at slå til? Hvordan er det at flytte hjemmefra? Hvordan klarer jeg hjemve? Hvilke regler er der, og hvilke krav kan jeg stille til min arbejdsgiver på praktikstedet? Uddannelsessted Praktik 9 Figur 2

11 De studerende på vej til et praktikophold (figur 2) kan opleve en del af de samme problemer og have en del af de samme spørgsmål som studerende på vej mod en uddannelse (figur 1). Der kan være problemer med at flytte hjemmefra, problemer med hjemve, med at have svært ved at finde en (egnet) bolig, og med at få økonomien til at slå til. Det er overgangen i uddannelsesforløbet, der så at sige sætter dem på gyngende grund ; overgangen gør, at de igen skal til at etablere et netværk og en hverdag et nyt sted. På siderne 5 og 6 svares på spørgsmålene om at flytte hjemmefra, hjemve, bolig og økonomi. Hvilke regler er der, og hvilke krav kan jeg stille til min arbejdsgiver på praktikstedet? De studerende er ofte usikre på reglerne, når de starter på praktik. Forskellige faktorer kan gøre, at de har svært ved at læse det nye sted: nogle får ikke en ordentlig indføring af arbejdsgiveren, de oplever, at de ikke bliver hørt, der er mangel på respekt, og enkelte oplever, at de bliver snydt med lønnen. Nogle gange er sproget udelukkende dansk. Forslag: Vejlederne på uddannelsesinstitutionerne kan lette overgangene, specielt i samarbejde med arbejdsgiverne. Det vil sige, at vejlederne skal kende til praktikstedet og kravene for at hindre, at de studerende falder fra, når de kommer i praktik. Der er behov for en mentorordning af kulturelle årsager, som sikrer at de sociale normer på en arbejdsplads og i praktikken bliver lært. (arbejdsgiver) Nu har jeg lært at fotokopiere og journalisere - men alt det andet mangler. (studerende i praktik) 10

12 Fra uddannelsessted til arbejde: For den studerende er der mange spørgsmål, der kan dukke op i forbindelse med at starte på et arbejde. Hvordan finder jeg en bolig? Hvordan får jeg pengene til at slå til? Hvordan klarer jeg hjemve? Hvilke regler er der, og hvilke krav kan jeg stille til min arbejdsgiver? Hvordan er det at flytte hjemmefra? Uddannelsessted Arbejde 11 Figur 3

13 De studerende på vej til et arbejde (figur 3) kan opleve en del af de samme problemer og have en del af de samme spørgsmål som studerende på vej mod en uddannelse (figur 1). Der kan være problemer med at flytte hjemmefra, problemer med hjemve, med at have svært ved at finde en (egnet) bolig, og med at få økonomien til at slå til. Det er overgangen i uddannelsesforløbet, der så at sige sætter dem på gyngende grund ; overgangen gør, at de igen skal til at etablere et netværk og en hverdag et nyt sted. På siderne 5 og 6 svares på spørgsmålene om at flytte hjemmefra, hjemve, bolig og økonomi. Hvilke regler er der, og hvilke krav kan jeg stille til min arbejdsgiver? De studerende er ofte usikre på reglerne, når de starter på en arbejdsplads. Forskellige faktorer kan gøre, at de har svært ved at læse det nye sted: nogle får ikke en ordentlig indføring af arbejdsgiveren, de oplever, at de ikke bliver hørt, der er mangel på respekt. Nogle gange er sproget udelukkende dansk. Forslag: Vejlederne på uddannelsesinstitutionerne kan lette overgangene, specielt i samarbejde med arbejdsgiverne og fagforeningerne. Det vil sige, at vejlederne skal kende til arbejdsmarkedet og kravene for at hindre, at de studerende falder fra, når de kommer i arbejde. De unge risikerer at løbe ind i nye nederlag på arbejdsmarkedet, hvis ikke overgangen til arbejdsmarkedet håndteres. (synspunktet deles af både arbejdsgiver og fagforening) 12

14 KONKLUSION At bryde den sociale arv Når 1/3 er uddannede, betyder det, at 2/3 ikke er uddannede. Det vil sige, at en stor del af de studerende kommer fra familier uden uddannelse. De bryder den sociale arv, når de starter på en uddannelse. Erfaringsmæssigt er det svært at bryde den sociale arv - der er derfor stor risiko for ikke at gennemføre studiet. At arbejde med den kulturelle dimension Undersøgelserne i forbindelse med Uddannelsesplanen (i perioden ) viser, at de studerende har mange problemer i forbindelse med at gå ind i en uddannelse og gennemføre den. De taler om boligproblemer, økonomiske problemer, sproglige problemer, undervisningsproblemer og vejledningsproblemer. Såvel lærere som vejledere er enige i de mange problemer, som de studerende oplever. At mindske frafaldet på uddannelserne Oven for er stillet enkelte forslag, hvor udgangspunktet er, at frafaldet på uddannelserne skal mindskes og gennemførelsen af uddannelserne skal øges. De studerende er mest sårbare omkring de forskellige skift, der finder sted i deres uddannelsesforløb (hjem til uddannelsesinstitution, fra skole til praktik og omvendt, fra færdig uddannelse til job). Derfor skal lærere og vejledere blive bedre til at guide de studerende, både i forhold til uddannelsessituationen og i forhold til livet omkring uddannelsen. Tilgangen til uddannelserne er stor og stigende. Tiden er derfor kommet til, at der fokuseres på indholdet af uddannelserne. Uddannelsesinstitutionerne og uddannelsesformen skal have et løft for at følge med den stigende tilgang. Ingen af problemerne er uløselige set fra et uddannelsespolitisk synspunkt, men de fordrer, at der arbejdes med den kulturelle dimension og på de studerendes præmisser. 13