Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: UngNorddjurs Åboulevarden 64 i Grenaa Dato: Onsdag den 29. april 2015 Start kl.: 14:15 Slut kl.: 16:45 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Birgitte Poulsen (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Fraværende: Norddjurs Kommune
Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med fælleselevrådet...1 2. Frigivelse af anlægsbevillinger for Djurslandsskolebyggerier og byggeri på Ørum Skole...3 3. Hovedprojekt for ny daginstitution i Vivild Børneby...5 4. Innovation4U...8 5. Projekt til økologifremme i Norddjurs Kommune...10 6. Fuld kompetencedækning i folkeskolen...13 7. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen...16 8. Orientering om overenskomst for EUD10-tilbud i Norddjurs Kommune...18 9. Erhvervspolitik 2014-2017...20 10. Budgetopfølgning ultimo marts 2015 for børne- og ungdomsudvalget...22 11. Forslag til idékatalog budget 2016-2019...24 12. Status på implementeringen af folkeskolereformen...26 13. Status på gennemførelse af analyse på skoleområdet...27 14. Orientering om gennemførelse af planen for lukning af Frihedslyst...28 15. Orientering om ny ordblindetest...29 16. Tildeling af ekstra statslige midler til inklusionsarbejdet i folkeskolen...31 17. Tandsundheden hos børn og unge i Norddjurs Kommune...32 18. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal...34 19. Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt...35 20. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2015...37 21. Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur...38 22. Orientering...39 23. Ankeafgørelser...40 24. Ankeafgørelser...41 25. Status på byggesager...42 26. Tildeling af byggerådgivningsopgave for Djurslandsskolebyggerier og byggeri på Ørum Skole...43 Bilagsoversigt...44 Norddjurs Kommune
1. Dialogmøde med fælleselevrådet 00.01.00.A00 15/677 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget holder dialogmøde med fælleselevrådet kl. 14.15-15.00. Der er følgende dagsorden til mødet: Erfaringer fra opstarten af fælleselevrådet Fælleselevrådets aktiviteter i skoleåret 2014/15 Fælles demokratidag for alle skoleelever i kommunen den 14. september 2015 Eventuelt. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Ved dialogmødet deltog følgende medlemmer fra Norddjurs Fælles Elevråd (NFE): Amalie, 10. Klasse-Center Djursland Alberte, 6. klasse på Glesborg Skole Sofie, 9. Klasse på Kattegatskolen Benjamin, 9. klasse på Norddjurs Friskole Anna (formand for NFE), 9. klasse på Ørum Skole. Herudover deltog Frank Madsen, der er koordinator for NFE. NFE dækker alle folkeskoler og privatskoler i Norddjurs Kommune, og der deltager op til 22-24 elever fra 5.-10. klasse i de månedlige møder. 1
Formanden for NFE fortalte om de forskellige aktiviteter i NFE og arbejdet med udarbejdelse af høringssvar. NFE er i gang med at planlægge en fælles demokratidag, der afholdes den 14. september 2015. Formålet med den fælles demokratidag er at skabe en dialog om elevdemokrati og ungeindflydelse, der kan medvirke til en styrkelse af elevrådenes arbejde og en grundlæggende forståelse for det demokratiske og politiske system. Der forventes at deltage ca. 200 unge ved den fælles demokratidag. For at NFE opnår mulighed for en bredere indflydelse og har mulighed for at kommunikere deres arbejde tilbage til deres skoler, er det vigtigt, at skolerne husker at invitere deres elevrådsrepræsentanter til skolebestyrelsesmøderne. 2
2. Frigivelse af anlægsbevillinger for Djurslandsskolebyggerier og byggeri på Ørum Skole 88.04.00.A00 14/16819 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 at afsætte anlægsmidler til gennemførelse af følgende byggerier: Samling af Djurslandsskolens nuværende Fjellerup- og Stenvadafdelinger på Voldby Skole Nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum Nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum Byggeri på Ørum Skole til erstatning for midlertidige pavilloner. Efterfølgende har kommunalbestyrelsen på sit møde den 18. november 2014 besluttet, at byggerådgivningsopgaven for de fire byggerier skal udbydes samlet og, at der skal gennemføres en prækvalifikation af byggerådgivere, inden opgaven udbydes. Senest har børne- og ungdomsudvalget på sit møde den 25. februar 2015 besluttet hvilke fem byggerådgivere, der skal prækvalificeres til at byde på opgaven. Der skal nu tages stilling til, hvem der skal have tildelt byggerådgivningsopgaven, og der skal frigives anlægsbevillinger til finansiering af det indledende arbejde i 2015 med udformning af skitse-/ dispositionsforslag og hovedprojekter. Af hensyn til overholdelse af EU-udbudsregler deles den politiske behandling i to, således at den del af sagsfremstillingen, der vedrører tildeling af byggerådgivningsopgaven, behandles på lukket dagsorden, mens den del af sagsfremstillingen, der vedrører frigivelse af anlægsbevillinger, behandles på åben dagsorden. Indstillingen om hvilken byggerådgiver, der skal tildeles opgaven, fremgår således af den lukkede dagsorden. 3
Økonomiske konsekvenser Der er i perioden 2015-2018 afsat i alt 63,25 mio. kr. til de fire byggerier. De afsatte beløb på i alt 2,5 mio. i 2015 søges nu frigivet. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. Der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. vedrørende samling af Djurslandsskolens Fjellerup- og Stenvadafdelinger på Voldby Skole, som er afsat på investeringsoversigten for 2015. 2. Der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. vedrørende nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens afdeling Damgården i Ørum, som er afsat på investeringsoversigten for 2015. 3. Der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 1,0 mio. kr. vedrørende nybyggeri og renovering af Djurslandsskolens hovedbygning på Djursvej i Ørum, som er afsat på investeringsoversigten for 2015. 4. Der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. vedrørende byggeri på Ørum Skole som erstatning for pavilloner, som er afsat på investeringsoversigten for 2015. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Tiltrådt. 4
3. Hovedprojekt for ny daginstitution i Vivild Børneby 02.00.00.A00 13/19295 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 24. september 2014 godkendt dispositionsforslaget for etableringen af en ny daginstitution i Vivild Børneby. Efterfølgende har børne- og ungdomsudvalget på sit møde den 17. december 2014 godkendt en række justeringer af dispositionsforslaget med henblik på at sikre, at byggeriet kan gennemføres inden for den afsatte anlægsramme på 8,5 mio. kr. Den tilknyttede byggerådgiver, Skala Arkitekter, har i samarbejde med det nedsatte byggeudvalg nu udarbejdet et hovedprojekt for etableringen af den nye daginstitution. En udbudsannonce og selve hovedprojektet, der består af tegningsmateriale, designmanual og et foreløbigt budget for etableringen af daginstitutionen, er vedlagt som bilag. Det endelige budget vil foreligge efter afholdt licitation, når der skal tages stilling til tildelingen af håndværkerydelserne. Det skal bemærkes, at der er konstateret en jordforurening i 3-4 meters dybde i atriumgården mellem den nuværende SFO-længe og personale-/administrationslængen. Ligeledes er der konstateret en overfladeforurening i 0-1 meters dybde i et område omkring den fritliggende SFO-bygning, der i øjeblikket, dels er belagt med fliser og asfalt, og dels er græsareal. Rapporter for de gennemførte miljøundersøgelser er vedlagt som bilag. Desuden er rapporten for en såkaldt poreluftmåling, der måler afdampningen fra jordforureningen i 3-4 meters dybde, vedlagt som bilag. Endelig er der vedlagt en jordhåndteringsplan, der beskriver, hvordan blandt andet den forurenede jord i 0-1 meters dybde skal håndteres. Udgiften til de gennemførte miljøundersøgelser, oprensning af jordforureningen i 3-4 meters dybde og bortskaffelse af overfladeforureningen vurderes at udgøre ca. 0,4 mio. kr. og er ikke indregnet i det foreløbige anlægsbudget. 5
Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby har fremsendt et høringssvar vedrørende olieforureningen, der er vedlagt som bilag. Den endelige beslutning om tildeling af håndværkerydelserne (udbudt i fagentrepriser) forventes truffet på kommunalbestyrelsens møde den 15. september 2015, således at byggeriet kan starte ultimo september 2015. Byggeriet forventes afleveret ultimo august 2016. Økonomiske konsekvenser Der er afsat i alt 8,5 mio. kr. til etablering af den nye daginstitution. Heraf er 2,0 mio. kr. afsat i 2015 og 6,0 mio. kr. afsat i 2016. Hvis byggeriet skal gennemføres i sin nuværende form, vurderes det, at der skal afsættes yderligere ca. 0,4 mio. kr. til afholdelse af udgifter til gennemførte miljøundersøgelser og til fjernelse af olieforureningen. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. Hovedprojektet for den nye daginstitution i Vivild Børneby godkendes. 2. Håndværkerydelserne sendes i offentligt udbud i fagentrepriser. 3. Der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på 2,0 mio. i 2015 vedrørende den nye daginstitution i Vivild Børneby, som er afsat på investeringsoversigten for 2015. Bilag: 1 Åben Poreluftmåling og risikovurdering. Afdampning fra forurening i 3-4 63585/15 meters dybde. 2 Åben Miljøteknisk rapport 2. Afgrænsning af jordforurening. 63588/15 3 Åben Jordhåndteringsplan for bl.a. overfladeforurening. 63593/15 4 Åben Miljøteknisk rapport 1. Konstatering af jordforurening. 63587/15 6
5 Åben Designmanual for ny daginstitution i Vivild Børneby. 63619/15 6 Åben Tegningsmateriale for ny daginstitution i Vivild Børneby 63621/15 7 Åben Udbudsannonce for håndværkerydelser. Ny daginstitution i Vivild 63690/15 Børneby. 8 Åben Budget for ny daginstitution i Vivild Børneby. Hovedprojekt. 64132/15 9 Åben Høringssvar fra fællesbestyrelsen for Vivild Børneby vedr. 63581/15 jordforurening Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Tiltrådt. 7
4. Innovation4U 24.00.00.A00 14/477 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget har fremsendt et forslag til en entreprenørskole Innovation4U til kommentering i børne- og ungdomsudvalget. Det er tanken, at Innovation4U skal medvirke til, at skoler og børnebyer i højere grad kommer til at arbejde med innovation og iværksætteri. En udskrift af erhvervsudvalgets beslutningsprotokol og materiale, der beskriver forslaget til Innovation4U, er vedlagt som bilag. På nuværende tidspunkt er det ikke nærmere belyst hvilke konsekvenser i forhold til undervisning/pædagogik, personalekompetencer, økonomi og praktisk planlægning/tilrettelæggelse, som en gennemførelse af Innovation4U vil have for de enkelte skoler og børnebyer. Forslaget til Innovation4U har været sendt til høring i bestyrelserne i skoler og børnebyer. Høringssvarene er vedlagt som bilag. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil forvaltningen fremlægge en samlet vurdering af forslaget. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser for skoler og børnebyer kendes ikke på nuværende tidspunkt. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget udarbejder et høringssvar til erhvervsudvalget vedrørende forslaget til Innovation4U. 8
Bilag: 1 Åben Innovation4U - Erhvervsudvalgets beslutningsprotokol inkl. bilag 46575/15 2 Åben Høringssvar - Område Auning 62027/15 3 Åben Høringssvar - 10kcd 63891/15 4 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby 62457/15 5 Åben Høringssvar - Auning Skole 63432/15 6 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum 59227/15 7 Åben Høringssvar - Glesborg Skole 63929/15 8 Åben Høringssvar - Kattegatskolen 62024/15 9 Åben Høringssvar - Vestre Skole 63833/15 10 Åben Høringssvar - Vivild Børneby 63940/15 11 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 62035/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 I forhold til Innovation4U bemærker børne- og ungdomsudvalget, at udvalget som udgangspunkt er positiv overfor, at der arbejdes med innovation og iværksætteri på skoleområdet, og at dette er i fin overensstemmelse med politikkerne på området. Skolerne er imidlertid i gang med bl.a. et stort projekt om synlig læring. Det er et projekt, der tager mange ressourcer, idet lærerne bliver kompetenceudviklet sideløbende med implementeringen af ny pædagogik. Derfor er der hverken opbakning blandt skolerne eller børne- og ungdomsudvalget til at igangsætte yderligere projekter som f.eks. Innovation4U. Børne- og ungdomsudvalget har haft projektet sendt til høring hos bestyrelserne på skoleområdet. Til orientering vedlægges bestyrelsernes høringssvar. 9
5. Projekt til økologifremme i Norddjurs Kommune 54.00.00.A00 13/8432 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 30. januar 2013, at der skulle afsættes 0,1 mio. kr. fra udvalgets udviklingspulje til fremme af økologi i Norddjurs Kommunes skoler og dagtilbud. Det blev samtidig besluttet, at velfærdsforvaltningen skulle udarbejde et forslag, der kan bidrage til øget viden i skole- og dagtilbuddene om anvendelsen og effekten af økologi. I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget havde forvaltningen et møde med Fødevarestyrelsens rejsehold, med henblik på at få undersøgt mulighederne for at opnå økonomisk tilskud til økologiindsatsen i Norddjurs Kommune. Fødevareministeriet havde i 2013 afsat en pulje på 28 mio. kr. til at støtte omlægningen til økologi, som Norddjurs Kommune ansøgte. Der kunne gives fuldt tilskud (100 pct.) til information og uddannelse af kommunes køkkenpersonale. De tilskudsberettigede udgifter skulle være på minimum 100.000 kr. Norddjurs Kommune kunne ikke få et direkte tilskud til at gennemføre et uddannelsesforløb, der støtter omstillingen til et økologisk køkken. Norddjurs Kommune skulle indgå en samarbejdsaftale med en projektpartner, der kunne søge tilskud og være overordnet ansvarlig for, at uddannelsen gennemføres. Norddjurs Kommune valgte på den baggrund et konsortium bestående af Organic by Nørskov, Aalborg Universitet og Fru Hansens Kælder som projektpartner i forbindelse med projektet. I august 2013 blev der indsendt en projektansøgning til NaturErhvervsstyrelsen om tilskud til uddannelsesforløb for medarbejdere i dagtilbud, skoler, døgninstitutioner med videre, der kan medvirke til omstillingen til et økologisk køkken. Norddjurs Kommune og Aalborg Universitet modtog i december 2013 et brev fra NaturErhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgik, at projektet blev vurderet til at være 10
støtteberettiget, men da de afsatte midler under økologifremmeordningen, ikke gav mulighed for at imødekomme alle ansøgninger, blev Norddjurs Kommunes ansøgning ikke imødekommet. I 2014 var der igen afsat 28 mio. kr. til at fremme omstillingen til økologi. Norddjurs Kommune ansøgte igen, i samarbejde med Organic by Nørskov, Aalborg Universitet og Københavns Madhus, NaturErhvervsstyrelsen om tilskud til økologifremme i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune og Aalborg Universitet modtog den 1. oktober 2014 et brev fra NaturErhvervsstyrelsen, hvoraf det fremgår, at projektet ikke i tilstrækkeligt omfang bidrager til at opfylde formålet med økologifremmeordningen, og at der dermed gives et afslag på ansøgningen. NaturErhvervsstyrelsen oplyser, at der i 2015 igen vil være en pulje til at fremme omstillingen til økologi. Ansøgningsperioden er fra 4. maj 2015 til 1. juli 2015. På nuværende tidspunkt er det dog ikke besluttet, hvor mange midler der skal afsættes til puljen. Det forventes, at Norddjurs Kommune igen vil ansøge NaturErhvervsstyrelsen om midler til økologifremme på skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet. For imidlertid at få igangsat opgaven med at øge og sikre viden omkring økologi for medarbejdere i dagtilbud, skoler, døgninstitutioner mv. forslår forvaltningen, at de afsatte 0,1 mio. kr. i første omgang anvendes til at afholde et uddannelsesforløb, hvor formålet er at give de enkelte institutioners køkkenpersonale mv. en introduktion til, hvorledes de kan få mere økologisk mad ind i deres bespisning under de nuværende rammer og budgetter. Desuden skal uddannelsesforløbet gøre den enkelte skole og institution i stand til selv at indhente de økologiske spisemærker, der findes på området. Uddannelsesforløbet, som gennemføres af Københavns Madhus og Organic by Nørskov, indeholder en workshop for ca. 90 medarbejdere på skole- og dagtilbudsområdet og socialområdet. Workshoppen består af 2 kursusdage med 20-25 deltagere pr. forløb. 11
Et program for workshoppen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune har modtaget et tilbud fra Organic by Nørskov på 172.000 kr. for hele uddannelsesforløbet. Udgiften finansieres, dels via de afsatte 0,1 mio. kr., og dels via tilskud i forbindelse med etableringen af et jobrotationsprojekt. Desuden dækkes en mindre del af udgiften via institutionernes interne driftsmidler. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender projektet om økologifremme i Norddjurs Kommune. Bilag: 1 Åben Tilbud på Økologi Workshop 64586/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Et flertal bestående af Lars Østergaard, Kasper Bjerregaard, Tom Bytoft, Pia Bjerregaard, Niels Basballe og Steen Jensen ønsker ikke økologiprojektet igangsat, da der i forvejen er mange initiativer på skole- og dagtilbudsområdet. Birgitte Poulsen stemte for forslaget. 12
6. Fuld kompetencedækning i folkeskolen 17.01.00.G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. oktober 2013 en drejebog for implementeringen af den nye folkeskolereform i Norddjurs Kommune. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte i alt 13 arbejdsgrupper, som hver for sig skal fremkomme med forslag til implementeringen af delelementer i folkeskolereformen. En af de nedsatte grupper er arbejdsgruppe 13 Fuld kompetencedækning. Arbejdsgruppen har bestået af tre ledelsesrepræsentanter fra skolerne, to medarbejderrepræsentanter fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL samt en forvaltningsrepræsentant. Med aftalen om folkeskolereformen er der indført et mål omkring kompetencedækningen i folkeskolen. Det fremgår af aftalen, at der i 2020 skal være fuld kompetencedækning i folkeskolens fag, svarende til at 95 pct. af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målsætningen vedrører alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Endvidere er det i undervisningsministeriets vejledning til gennemførelse af den fulde kompetencedækning anført, at lærerne skal have undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence), eller have opnået en tilsvarende faglig kompetence. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag) betyder, at den enkelte lærer f.eks. har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence (tidligere linjefag). Målet om fuld kompetencedækning er indskrevet i folkeskoleloven og følges fra nationalt hold. Samtidig er kommunerne forpligtet til at udarbejde en kommunal handleplan for fuld kompetencedækning samt sikre lokal opfølgning på kompetencedækningen. 13
Arbejdsgruppe 13 har nu udarbejdet forslag til en sådan kommunal handleplan for fuld kompetencedækning og opfølgning på kompetencedækningen. Forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget indeholder: En beskrivelse af status for kompetencedækningen i Norddjurs Kommune i skoleåret 2013/14: - Samlet set på kommuneniveau i Norddjurs Kommune - I forhold til kompetencedækningen i de enkelte fag - I forhold til kompetencedækningen på de enkelte skoler. Tre strategier, som kan tages i anvendelse til sikring af den fulde kompetencedækning: - En ansættelses- og omplaceringsstrategi - En strategi for kompetenceudvikling af lærerne - En organiseringsstrategi, som både retter sig mod intern organisering i skolen, og som retter sig mod samarbejde mellem skoler for at opnå bedre kompetencedækning. En årlig proces et årshjul som sikrer, at: - Der hvert år foretages kortlægning af lærernes undervisningskompetencer - Det hvert år afklares, om der er behov for ekstern realkompetencevurdering - Der hvert år foretages en afklaring af behovet for kompetenceudvikling og en afklaring af hvilke af de 3 strategier, der skal bringes i anvendelse - Område MED-udvalget på skole- og dagtilbudsområdet samt bestyrelser og lokaludvalg bliver informeret og hørt - Der - såfremt der er behov for konkret kompetenceudvikling - træffes beslutning om, hvordan dette gennemføres, f.eks. via aftaler med uddannelsesudbydere 14
En kort beskrivelse af hovedelementerne i det værktøj, som skolelederne skal anvende ved vurderingen af lærernes undervisningskompetence, er vedlagt som bilag. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser og i områdeudvalget for skole- og dagtilbudsområdet. Høringsfristen fastsættes til torsdag den 21. maj 2015. Økonomiske konsekvenser Udgiften til kompetencedækningen afholdes inden for den økonomiske ramme til kompetenceudvikling, som kommunalbestyrelsen fastlagde på sit møde den 18. marts 2014, og i overensstemmelse med den udmøntningsplan for midlerne til kompetenceudvikling, som kommunalbestyrelsen godkendte den 17. juni 2014. Der er således reserveret midler til gennemførelse af kompetencedækningsstrategien. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til fuld kompetencedækning på skoleområdet sendes til høring i bestyrelser og områdeudvalget for skole- og dagtilbudsområdet. Bilag: 1 Åben Forslag fra arbejdsgruppe 13 - Fuld kompetencedækning 61461/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 15
7. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen 28.06.08.P00 15/7348 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har tilsynsforpligtelsen med sikkerheden på legepladser i kommunens dagtilbud herunder legepladser i dagplejehjem. Ved opsøgende tilsyn med legepladser og legeredskaber i tilbuddene må det sikres, at disse er indrettet på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for alvorlige ulykker, f.eks. i forbindelse med mangelfuld indretning, konstruktion og vedligeholdelse. Af byggelovens 14 fremgår det, at legepladser skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke er til fare for ejendommens beboere eller andre, eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Det er som udgangspunkt ejeren af legepladsen, der er ansvarlig for, at legepladsen er sikker. Heri ligger også, at ejeren er forpligtet til at vedligeholde legepladsen og til at udbedre fejl, der kan være farlige for børnene. Legepladser i dagplejehjem er underlagt samme regler som legepladser i øvrige dagtilbud, men da der er tale om private hjem, kan der forekomme nødvendige tilpasninger. Tilsynet med dagplejernes legepladser føres af Norddjurs Kommunes dagplejepædagoger. Tilsynet sker mindst 1 gang årligt. Det er aftaleholderen i det pågældende distrikt, der har ansvaret for at planlægge tilsynet. Dagplejepædagogerne kan søge råd og vejledning hos Norddjurs Kommunes legepladsinspektør. Forslaget til retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen skal sendes til høring i børnebyernes bestyrelser og bestyrelserne i område Grenaa og område Auning. Høringsfristen er den 20. maj 2015. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser, da tilsynet med legepladser i dagplejen sker inden for den eksisterende økonomiske ramme. 16
Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen i Norddjurs Kommune sendes til høring i børnebyernes bestyrelser og i bestyrelserne i område Grenaa og område Auning. Bilag: 1 Åben Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen 63529/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 17
8. Orientering om overenskomst for EUD10-tilbud i Norddjurs Kommune 17.00.00.G01 14/14780 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I medfør af erhvervsskolereformen oprettes der fra skoleåret 2015/16 et nyt 10. klasse tilbud EUD10. Kommunalbestyrelsen besluttede den 18. november 2014, at EUD10 i Norddjurs Kommune skal etableres som et samarbejde mellem 10. Klasse Center Djursland og de to lokale erhvervsskoler, Viden Djurs og Randers SOSU-skole, Djurslandsafdelingen betegnet EUD10 Norddjurs. En beskrivelse af EUD10 Norddjurs er vedlagt som bilag. Samarbejdet mellem en kommune og en erhvervsskole om EUD10-tilbuddet skal præciseres i en overenskomst mellem parterne, hvor bl.a. de økonomiske forhold aftales. Norddjurs Kommune ved 10. Klasse Center Djursland er jfr. kommunalbestyrelsens beslutning driftsherre for EUD10-tilbuddet. På baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning har der været afholdt forhandlinger med Viden Djurs og Randers SOSU-skole om en overenskomst for skoleåret 2015/16. Ifølge lovgivningen om EUD10 skal erhvervsskolernes andel af undervisningen udgøre minimum 30 pct. I den indgåede overenskomst er der aftalt en fordeling med 60 pct. til 10. Klasse Center Djursland og 40 pct. til erhvervsskolerne. Betalingen fra Norddjurs Kommune til erhvervsskolerne er fastlagt til 20.500 kr. pr. årselev i EUD10-tilbuddet. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret nærmere om indholdet i aftalen. Det kan oplyses, at der på nuværende tidspunkt er tilmeldt 20 elever til EUD10-tilbuddet i Norddjurs Kommune. 18
Økonomiske konsekvenser Overenskomsten har ingen økonomiske konsekvenser, idet aftalen gennemføres inden for Norddjurs Kommunes ressourcetildeling til 10. klassetilbud. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen om overenskomsten med erhvervsskolerne om EUD10-tilbuddet i Norddjurs Kommune i skoleåret 2015/16 tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Forslag EUD10 Norddjurs 120212/14 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 19
9. Erhvervspolitik 2014-2017 24.00.00.P22 13/8051 Åben sag Sagsgang: VPU, BUU, AU, KUU, MTU Sagsfremstilling Erhvervsudvalget besluttede på sit møde den 3. februar 2015 at revidere Norddjurs Kommunes erhvervspolitik 2014-2017. Kommunalbestyrelsen godkendte beslutningen på sit møde den 17. marts 2015. Siden Norddjurs Kommunes erhvervspolitik blev vedtaget, er der blevet oprettet et erhvervsudvalg, der løbende har arbejdet med de vedtagne erhvervspolitiske strategier og initiativer i erhvervspolitikken. I forlængelse heraf har erhvervsudvalget igangsat en styrket dialog med erhvervslivet, bl.a. via initiativet VækstNorddjurs og dialogmøder, med henblik på i fællesskab at skabe de optimale rammer for udvikling af erhvervslivet i Norddjurs Kommune. En række initiativer, beskrevet i den vedtagne erhvervspolitik, har udviklet sig og dermed ledt til en opdatering af erhvervspolitikkens indhold. Erhvervspolitikken er vedlagt som bilag. I forbindelse med revision af erhvervspolitikken er der udvalgt en række interne og eksterne høringsparter, bestående af politiske udvalg, nedsatte råd samt erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, for hvem erhvervspolitikken måtte være relevant. En liste over høringsparter er vedlagt som bilag. Høringsfristen er fredag den 8. maj 2015. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 20
Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget udarbejder et høringssvar til den reviderede erhvervspolitik 2014-2017. Bilag: 1 Åben Revision af erhvervspolitik 2014-2017 49361/15 2 Åben Høringsliste revision af erhvervspolitik 2014-2017 49431/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Børne- og ungdomsudvalget finder politikken positiv og bemærker, at det er vigtigt, at gode og attraktive daginstitutioner og skoler i Norddjurs Kommune er med til at understøtte erhvervspolitikken. 21
10. Budgetopfølgning ultimo marts 2015 for børne- og ungdomsudvalget 00.30.14.S00 15/3 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Budgetopfølgning ultimo marts 2015 for børne- og ungdomsudvalget Drift På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen ultimo marts 2015, at der på driftsbudgettet samlet set forventes et mindreforbrug på ca. 3,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2015 har været en for høj fremskrivning af lønbudgetterne på ca. 3,3 mio. kr. (fremskrivningsprocenten udmeldes af KL). Samtidig forventes et samlet merforbrug på ca. 0,2 mio. kr. på myndighedsafdelingens område pga. øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. En uddybende redegørelse for budgetopfølgningen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov Drift i alt 685,7 682,7-3,1-3,1 Anlæg 39,0 35,3-3,7 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 22
Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at budgetrammerne på børne- og ungdomsudvalgets område samlet set reduceres med 3,3 mio. kr. som følge af for høj fremskrivning af lønbudgetterne. 2. at der omplaceres 0,04 mio. kr. i 2015 fra selvforsikringspuljen under økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget vedrørende indbrud i Åparkens børnehave. 3. at der omplaceres 2,9 mio. kr. mellem myndighedsafdelingens servicerammer. Dermed reduceres budgettet udenfor servicerammen med 2,9 mio. kr. og budgettet indenfor rammen forøges med 2,9 mio. kr. 4. at der omplaceres et rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. i 2015 fra børne- og ungdomsudvalget til kultur- og udviklingsudvalget vedrørende udviklingen af den tidligere SFO i Voldby. 5. at der omplaceres 0,2 mio. kr. i 2015 og overslagsår fra økonomiudvalget til børneog ungdomsudvalget til dækning af faste vederlag til forældrerepræsentanter og diæter til elevrepræsentanter i skolebestyrelser. 6. at børne- og ungdomsudvalget godkender budgetopfølgningen. Bilag: 1 Åben Anlægsoversigt - marts 2015 61572/15 2 Åben Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2015 inkl. notat om status 63900/15 på området for anbringelser og forebyggende foranstaltninger Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Tiltrådt. 23
11. Forslag til idékatalog budget 2016-2019 00.30.10.S00 15/11 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsens medlemmer har ifølge budgetproceduren mulighed for at stille spørgsmål til budgettet. Desuden er der mulighed for at få lavet beregninger af forslag til driftsbudgettet, der kan indgå i et samlet idékatalog. Børne- og ungdomsudvalgets medlemmer opfordres til at medbringe spørgsmål og forslag til idékataloget til udvalgsmødet. På temamødet den 13. august 2015 vil besvarelserne på spørgsmål og beregninger til idékataloget blive gennemgået. I august skal børne- og ungdomsudvalget behandle de politiske ideer og driftsforslag inden for udvalgets område. Forvaltningen har udarbejdet et skema til brug for arbejdet med spørgsmål/forslag, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser vil fremgå af forslagene. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter spørgsmål og forslag, der kan indgå i et samlet idékatalog. Bilag: 1 Åben Skabelon - Politikerspørgsmål 2016-2019 BUU 57502/15 24
Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Børne- og ungdomsudvalget ønsker følgende belyst i forbindelse med udarbejdelsen af et samlet idekatalog til budget 2016-2019: Muligheden for at skabe 10-12 pladser mere i Norddjurs Børnecenter med henblik på at reducere udgiften til køb af dyre pladser til anbragte børn og unge uden for kommunen. Muligheden for at opnå en besparelse på området for anbringelser og forebyggende foranstaltninger for børn og unge (konto 5), der som minimum svarer til investeringen i en udvidelse af personalenormeringen med f.eks. 3 sagsbehandlere (konto 6), så antallet af sager pr. medarbejder reduceres, og det dermed bliver muligt at foretage en tidligere og tættere sagsopfølgning. En opdatering af den tidligere oversigt over udviklingen i antallet af elever på de enkelte skoler og en børnetalsprognose for de kommende år opdelt efter skoledistrikter. 25
12. Status på implementeringen af folkeskolereformen 17.01.00.G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen. Forvaltningen har på baggrund af dialogmøde mellem de faglige organisationer og Norddjurs Kommune den 26. januar 2015 udmeldt en overordnet ramme for planlægningen af skoleåret 2015/16. Rammen er meldt ud til brug i skolernes videre planlægning af det kommende skoleår. Rammer for planlægningen er vedlagt som bilag. På baggrund af dialogmødet er der også indgået en aftale om fix-flex-tid for lærerne i Norddjurs Kommune gældende for skoleåret 2015/16. Aftalen er vedlagt som bilag. I forlængelse af den indgåede aftale med Djurs Lærerforening og Skolelederforeningen undersøger forvaltningen muligheden for at indgå en lignende aftale med BUPL og FOA. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben De administrative rammer for planlægningen af skoleåret 2015-16 59455/15 2 Åben Aftale om fix-flextid for lærere i Norddjurs i skoleåret 2015-16 59453/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 26
13. Status på gennemførelse af analyse på skoleområdet 17.01.00.G01 15/1416 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget godkendte på sit møde den 25. marts 2015 en plan for gennemførelsen af en analyse på skoleområdet, der har til formål at komme med forslag, som kan forbedre børn og unges læringsmæssige færdigheder og trivsel i Norddjurs Kommune. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på gennemførelsen af analysen på skoleområdet. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 27
14. Orientering om gennemførelse af planen for lukning af Frihedslyst 28.00.00.A00 15/408 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde den 28. januar 2015 godkendte udvalget en plan for gennemførelsen af lukningen af børnehaven Frihedslyst i Voldby. Planen for lukningen af børnehaven Frihedslyst er vedlagt som bilag. Skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen vil på mødet give en aktuel status på processen med lukning af daginstitutionen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Plan for lukning af Frihedslyst 9640/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 28
15. Orientering om ny ordblindetest 17.03.00.G01 15/7013 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Undervisningsministeriet offentliggjorde i slutningen af januar 2015 en ny ordblindetest. Testen kan diagnosticere ordblindhed fra slutningen af 3. klasse til og med længere videregående uddannelser. Det er ikke en test til screening af alle elever, men en diagnosticerende test man kan anvende, hvis andre iagttagelser og undersøgelser peger på ordblindhed (jfr. evalueringsplanen for læsning og skrivning i handleplanen for læsning). Testens resultat er gældende gennem hele uddannelsessystemet. Med indførelsen af den nye test etableres der fremover samme sprog for ordblindhed, når der tales om læsevanskeligheder i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Fra skoleåret 2015/2016 kommer ordblindetesten i Norddjurs Kommune til at indgå i evalueringsplanen for læsning og skrivning. Lige nu anvender Norddjurs Kommunes skoler andre tests til at afgrænse ordblindhed. Denne nye test indføres som supplement. I indeværende skoleår vil den nye ordblindetest som minimum blive anvendt til de elever fra 9. klasse, hvor der er mistanke om ordblindhed, således at de ordblinde gennem SPS-systemet (specialpædagogisk støtte) har it-redskaber til rådig fra starten på en ny ungdomsuddannelse. Fra næste skoleår tester skolerne med den nye test fra 4. klasse, men skolerne følger fortsat risiko for læsevanskeligheder allerede fra 0. klasse. Testen er et velkomment fokus på indsatsen og den røde tråd i uddannelsessystemet for ordblinde elever. Skoler og ungdomsuddannelser skal dog fortsat være opmærksomme på, at betegnelsen ordblind ikke dækker alle typer af læsevanskeligheder. Så et ensidigt fokus på ordblindhed er ikke ønskeligt. Læsevanskeligheder kan have en række andre årsager og karakteristika og kan derfor kræve andre indsatser. Norddjurs Kommunes læsekonsulent har udarbejdet et orienterende notat om den nye ordblindetest. 29
Notatet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Orientering om ny ordblindetest 60251/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 30
16. Tildeling af ekstra statslige midler til inklusionsarbejdet i folkeskolen 17.01.00.G01 15/7180 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Der er på finansloven for 2015 afsat en pulje på 25 mio. kr. årligt i 2015-2017, som skal være med til at styrke den igangværende inklusionsindsats i den danske folkeskole. Norddjurs Kommune har i den forbindelse ansøgt og fået tilsagn om støtte fra undervisningsministeriets pulje. Ansøgningen og bevillingsskrivelse fra undervisningsministeriet er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune er bevilget 1,65 mio. kr. til anvendelse i skoleåret 2015/16. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Projektbeskrivelse 61696/15 2 Åben Bevillingsskrivelse fra Undervisningsministeriet 62320/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 31
17. Tandsundheden hos børn og unge i Norddjurs Kommune 29.15.00.G00 14/9957 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Indberetning af tandsundhedsforholdene hos børn og unge i Norddjurs Kommune foretages i henhold til reglerne i Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. november 1999 og vejledning af 22. november 1999 om indberetning af tandsundhedsforhold på børne- og ungdomstandplejeområdet. Det sker til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR). Forvaltningen har på baggrund af indberetningerne udarbejdet nøgletal for tandsundheden hos børn og unge i Norddjurs Kommune og i et antal sammenligningskommuner. Resultatet fremgår af en redegørelse, der er vedlagt som bilag. Supplerende er der på foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland blevet udarbejdet en rapport ud fra en undersøgelse af tandsundheden blandt 15-årige børn i landets kommuner. Undersøgelsen har haft til formål at klarlægge, i hvilken grad udvalgte socioøkonomiske faktorer influerer på kariesforekomsten blandt landets 15-årige børn. Undersøgelsen har desuden haft til formål at klarlægge tandsundheden blandt de 15-årige børn i de enkelte kommuner i Region Midtjylland. Tandplejen i Norddjurs Kommune har udarbejdet en pixiudgave af rapporten Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune. Heraf fremgår det bl.a., at de 15-årige børn i kommunen generelt har bedre tandsundhed end man skulle forvente ud fra kommunens socioøkonomiske baggrundsvariable. Pixi-udgaven er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. 32
Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene for tandsundheden hos børn og unge i Norddjurs Kommune tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Rapport vedr. tandsundhed i Norddjurs Kommune 2014 63901/15 2 Åben Pixiudgave af rapport vedr. tandsundhed 63898/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 33
18. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 27.24.00.A00 15/712 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned opgørelser over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. Opgørelserne med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Anbringelser ultimo marts 2015 60952/15 2 Åben Underretninger ultimo marts 2015 60951/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 34
19. Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt 27.30.16.K09 15/711 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU Sagsfremstilling Socialtilsyn Midt har fremsendt tilsynsrapporter fra uanmeldte besøg på følgende institutioner: Norddjurs Børnecenter Familiehusets døgntilbud Unghuset & Plus 2 UngNorddjurs 101 til unge. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag. Tilsynsrapporten har været sendt til høring i handicaprådet inden den endelige behandling i børne- og ungdomsudvalget. Høringssvaret er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at tilsynsrapporterne godkendes. Bilag: 1 Åben Høringssvar - handicaprådet 64490/15 2 Åben Tilsynsrapport - Norddjurs Børnecenter 39305/15 3 Åben Tilsynsrapport - Familiehusets døgntilbud 39302/15 4 Åben Tilsynsrapport - Unghuset & Plus 2 39307/15 5 Åben Tilsynsrapport - UngNorddjurs 101 til unge 39311/15 35
Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 36
20. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2015 00.01.00.A00 15/673 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i 2015. Arbejdsplanen for 2015 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til børne- og ungdomsudvalgets reviderede arbejdsplan for 2015 godkendes. Bilag: 1 Åben Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 64510/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 37
21. Opsamling på børne- og ungdomsudvalgets studietur 81.44.00.A00 15/5697 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget har været på studietur til England den 15.-17. april 2015. På turen var udvalget på besøg på Institute of Education i London samt på to skoler: Birch Copse Primary School i Reading samt William Byrd Primary School i Heathrow. Et referat fra besøgene samt et regnskab for studieturen vil blive lagt på Norddjurs Kommunes hjemmeside i løbet af uge 19. Økonomiske konsekvenser Udgiften til studieturen afholdes inden for det eksisterende budget. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter den afholdte studietur til England. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. Børne- og ungdomsudvalget ønsker en opfølgning på studieturens, så der fortsat er kontakt med Brenda Taggart og de besøgte skoler. Dette ønskes fremfor deltagelse på KL s børn- og ungetopmøde. 38
22. Orientering 00.01.00.A00 15/674 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Seneste resultat af sprogvurdering i Norddjurs Kommune 2015. Resultaterne er vedlagt som bilag. Udvidelse af åbningstid i udvalgte daginstitutioner udsættes fra opstart den 1. maj til opstart den 1. juni 2015. Ansøgning til A.P. Møller Fonden fra Naturvidenskabernes Hus, hvor Norddjurs Kommune indgår som partnerskabskommune. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Sprogvurderinger - statistik pr. 31. december 2014 61724/15 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 39
23. Ankeafgørelser 27.24.33.K03 15/713 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om aktuelle ankeafgørelser i 2015 fra Ankestyrelsen. Siden børne- og ungdomsudvalgets møde den 25. marts 2015 er der modtaget 1 ny ankeafgørelse, hvor myndighedsafdelingen har truffet afgørelse. I den aktuelle sag har Ankestyrelsen afvist at behandle anken over Norddjurs Kommunes afgørelse. Der er kommet 2 nye afgørelser, som vedrører anbringelsessager, der er behandlet i børn- og ungeudvalget. I begge sager er afgørelserne om fortsat anbringelse uden for hjemmet blevet stadfæstet. En nærmere oversigt over ankeafgørelsernes indhold fremgår af det lukkede dagsordenspunkt vedrørende ankeafgørelser. Oversigten behandles under den lukkede dagsorden, idet beskrivelsen kan indeholde personhenførbare oplysninger. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den 29-04-2015 Godkendt. 40
24. Ankeafgørelser 27.24.33.K03 15/713 Lukket sag Sagsgang: BUU 41
25. Status på byggesager 00.01.00.A00 14/2 Lukket sag Sagsgang: BUU 42
26. Tildeling af byggerådgivningsopgave for Djurslandsskolebyggerier og byggeri på Ørum Skole 88.04.00.A00 14/16819 Lukket sag Sagsgang: BUU, ØK, KB 43
Bilagsoversigt 3. Hovedprojekt for ny daginstitution i Vivild Børneby 1. Poreluftmåling og risikovurdering. Afdampning fra forurening i 3-4 meters dybde. (63585/15) 2. Miljøteknisk rapport 2. Afgrænsning af jordforurening. (63588/15) 3. Jordhåndteringsplan for bl.a. overfladeforurening. (63593/15) 4. Miljøteknisk rapport 1. Konstatering af jordforurening. (63587/15) 5. Designmanual for ny daginstitution i Vivild Børneby. (63619/15) 6. Tegningsmateriale for ny daginstitution i Vivild Børneby (63621/15) 7. Udbudsannonce for håndværkerydelser. Ny daginstitution i Vivild Børneby. (63690/15) 8. Budget for ny daginstitution i Vivild Børneby. Hovedprojekt. (64132/15) 9. Høringssvar fra fællesbestyrelsen for Vivild Børneby vedr. jordforurening (63581/15) 4. Innovation4U 1. Innovation4U - Erhvervsudvalgets beslutningsprotokol inkl. bilag (46575/15) 2. Høringssvar - Område Auning (62027/15) 3. Høringssvar - 10kcd (63891/15) 4. Høringssvar - Allingåbro Børneby (62457/15) 5. Høringssvar - Auning Skole (63432/15) 6. Høringssvar - Distrikt Ørum (59227/15) 7. Høringssvar - Glesborg Skole (63929/15) 8. Høringssvar - Kattegatskolen (62024/15) 9. Høringssvar - Vestre Skole (63833/15) 10. Høringssvar - Vivild Børneby (63940/15) 11. Høringssvar - Ørsted Børneby (62035/15) 5. Projekt til økologifremme i Norddjurs Kommune 1. Tilbud på Økologi Workshop (64586/15) 6. Fuld kompetencedækning i folkeskolen 1. Forslag fra arbejdsgruppe 13 - Fuld kompetencedækning (61461/15) 7. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen 1. Retningslinjer for tilsyn med legepladser i dagplejen (63529/15) 8. Orientering om overenskomst for EUD10-tilbud i Norddjurs Kommune 1. Forslag EUD10 Norddjurs (120212/14) 9. Erhvervspolitik 2014-2017 1. Revision af erhvervspolitik 2014-2017 (49361/15) 2. Høringsliste revision af erhvervspolitik 2014-2017 (49431/15) 10. Budgetopfølgning ultimo marts 2015 for børne- og ungdomsudvalget 1. Anlægsoversigt - marts 2015 (61572/15) 2. Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo marts 2015 inkl. notat om status på 44
området for anbringelser og forebyggende foranstaltninger (63900/15) 11. Forslag til idékatalog budget 2016-2019 1. Skabelon - Politikerspørgsmål 2016-2019 BUU (57502/15) 12. Status på implementeringen af folkeskolereformen 1. De administrative rammer for planlægningen af skoleåret 2015-16 (59455/15) 2. Aftale om fix-flextid for lærere i Norddjurs i skoleåret 2015-16 (59453/15) 14. Orientering om gennemførelse af planen for lukning af Frihedslyst 1. Plan for lukning af Frihedslyst (9640/15) 15. Orientering om ny ordblindetest 1. Orientering om ny ordblindetest (60251/15) 16. Tildeling af ekstra statslige midler til inklusionsarbejdet i folkeskolen 1. Projektbeskrivelse (61696/15) 2. Bevillingsskrivelse fra Undervisningsministeriet (62320/15) 17. Tandsundheden hos børn og unge i Norddjurs Kommune 1. Rapport vedr. tandsundhed i Norddjurs Kommune 2014 (63901/15) 2. Pixiudgave af rapport vedr. tandsundhed (63898/15) 18. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Anbringelser ultimo marts 2015 (60952/15) 2. Underretninger ultimo marts 2015 (60951/15) 19. Tilsynsrapporter fra Socialtilsyn Midt 1. Høringssvar - handicaprådet (64490/15) 2. Tilsynsrapport - Norddjurs Børnecenter (39305/15) 3. Tilsynsrapport - Familiehusets døgntilbud (39302/15) 4. Tilsynsrapport - Unghuset & Plus 2 (39307/15) 5. Tilsynsrapport - UngNorddjurs 101 til unge (39311/15) 20. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan 2015 1. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan (64510/15) 22. Orientering 1. Sprogvurderinger - statistik pr. 31. december 2014 (61724/15) 45
Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (A) Steen Therkel Jensen (O) Birgitte Poulsen (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 46