Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Transkript

1 Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen. Nedenfor beskrives de seneste data for kompetencedækningen i folkeskolen. Af folkeskoleloven fremgår det, at alle undervisere i 2020 skal have undervisningskompetencer i form af undervisningskompetence (tidligere linjefag) eller kompetencer svarende hertil i de fag, de underviser i. De seneste data for udviklingen i kompetencedækningen i folkeskolen består af skolernes indberetning af undervisningskompetencer (tidligere linjefag) for skoleåret 2014/2015 og kommunernes indberetning af anvendelsen af de statslige kompetencemidler, der er afsat til efteruddannelse af lærere og pædagoger frem til 2020, for regnskabsåret Kompetencedækning i folkeskolen i 2014/2015 På landsplan er kompetencedækningen steget svagt fra 80,4 pct. i 2013/2014 til 80,6 pct. i 2014/2015 opgjort på tværs af alle fag og klasser, jf. figur 1. Figur 1 Realiseret kompetencedækning og målsætning herfor De bedst dækkede fag er fysik/kemi, dansk, fransk, tysk og matematik, som alle i 2014/2015 har opnået en kompetencedækningsgrad over 85 pct. De dårligst dækkede fag er kristendomskundskab og natur/teknologi, som begge har en kompetencedækningsgrad under 60 pct., jf. figur 2. 1

2 Figur 2 Kompetencedækning i skoleåret 2014/2015 fordelt efter fag Fysik/kemi Dansk Fransk Tysk Matematik Musik Engelsk Biologi Håndværk og design Idræt Samfundsfag Geografi Billedkunst Madkundskab Historie Natur/teknologi Kristendomskundskab Alle fag 93,5% 92,4% 89,6% 87,0% 85,3% 83,1% 82,6% 78,5% 77,8% 76,5% 67,5% 67,0% 65,8% 65,7% 60,5% 54,8% 42,2% 80,6% 0,0% 20,0% 40,0% 60,0% 80,0% 100,0% Undervisningskompetence/ tilsvarende kompetencer Andre kompetencer Anm.: Kompetencedækningen er opgjort samlet for klasse. Den samlede dækningsgrad i 2014/2015 dækker over forskelle blandt kommunerne. På tværs af kommunerne svinger dækningsgraden fra 65,7 pct. til 95,7 pct., og i alt ligger 51 kommuner over landstotalen på 80,6 pct., mens 47 kommuner ligger under i 2014/2015, jf. figur 3. 2

3 Figur 3 Realiseret kompetencedækning i skoleåret 2014/2015 fordelt på kommuner Anm.: Kompetencedækningen vedrører alle fag samlet for klasse. Anvendelse af det statslige tilskud til kompetenceudvikling i folkeskolen Som led i folkeskolereformen er der i årene afsat i alt 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger. Heraf er på nuværende tidspunkt forudsat, at 834 mio. kr. afholdes af kommunerne og 166 mio. kr. af staten til afledte taxameterudgifter mv. I kommuneaftalen for 2014 indgår væsentlige retningslinjer for tildelingen og for kommunernes anvendelse af det statslige tilskud. Midlerne til kommunerne er afsat på finansloven på Undervisningsministeriets område, dvs. på Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, og i 2014 udgjorde beløbet 64,1 mio. kr. I 2015 og de efterfølgende år udgør beløbet 129,6 mio. kr. i 2015 prisniveau. De statslige tilskud fordeles til kommunerne årligt efter antallet af elever i folkeskolen i det senest kendte skoleår, og tilskuddene udbetales til kommunerne primo regnskabsåret. Forudsætninger for anvendelse af de statslige tilskud Det er som led i Aftalen om kommunernes økonomi for 2014 forudsat, at kommunerne skal anvende de statslige tilskud under hensyntagen til de indsatsområder, der fremgår af aftalens bilag 2: Fuld kompetencedækning, boks 1, dvs. til følgende formål: a. Linjefagskompetence b. Understøttelse af øget inklusion c. Klasseledelse d. Løbende faglig opdatering 3

4 e. Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog f. Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen. Udover at de statslige tilskud kun må anvendes til disse formål, er det forudsat, at midlerne alene må medgå til at finansiere de direkte udgifter til efter- og videreuddannelseskurser for lærere i folkeskolen og for pædagoger, der deltager i folkeskolens aktiviteter. Midlerne må således ikke anvendes til fx vikardækning og befordring som led i gennemførelse af kurserne. Det er endvidere forudsat, at den del af tilskuddet, der ikke er anvendt fuldt ud efter disse retningslinjer, kan opspares og anvendes i efterfølgende regnskabsår inden for perioden til og med Efter udløbet af regnskabsåret 2020 tilbageføres den del af det samlede tilskud, der ikke har været anvendt i overensstemmelse med de aftalte forudsætninger. Anvendelsen af tilskuddet i 2014 Undervisningsministeriet har efter afslutningen af regnskabsåret indhentet oplysninger fra kommunerne om anvendelse af de statslige kompetencemidler på i alt 64,1 mio. kr. i Hovedindholdet af de indberettede data fremgår af nedenstående tabel 1 og 2. Det må understreges, at de indhentede oplysninger alene omfatter forbruget af de statslige midler og har til formål at konstatere, om tilskuddet er anvendt efter de aftalte indsatsområder, og om der er uudnyttede midler til forbrug i efterfølgende år. Opgørelsen er derfor ikke udtryk for de samlede kommunale udgifter til efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger eller for den faktiske prioritering af indsatsområderne. Udover kommunernes egne midler vil også fx A.P. Møller Fondens folkeskoledonation kunne være anvendt til kompetenceudviklingen. Kommunernes samlede regnskabsførte udgifter i 2014 under regnskabsfunktion Efter- og videreuddannelse i folkeskolen var således væsentligt større end det statslige tilskud på 64,1 mio. kr., idet bruttoudgifterne udgjorde 193,3 mio. kr. og nettoudgifterne 132,8 mio. kr. Det er den enkelte kommunes ansvar at anvende tilskuddene i overensstemmelse med den indgåede aftale og de konkrete retningslinjer, der nærmere er aftalt med KL. Undervisningsministeriet skal således ikke godkende, hvilke kurser der er omfattet af tilskuddet. Korrektheden af oplysningerne beror som forudsat i kommuneaftalen alene på den kommunale revisions regnskabsgennemgang. Tabel 1. Anvendelse af tilskuddet i 2014 fordelt på de aftalte indsatsområder Samlet statsligt tilskud i 2014 (mio. kr.) (A) 64,1 Forbrug i alt på de aftalte indsatsområder (B) 38,1 - heraf linjefagskompetence 7,4 - heraf understøttelse af inklusionsindsatsen 9,1 - heraf klasseledelse 1,7 - heraf løbende faglig opdatering 5,7 4

5 - heraf specialistfunktioner, fx matematik og læsning 6,0 - heraf øvrige særlige indsatsområder, fx it 2,3 - heraf tværgående kurser ift. aftalte formål 5,8 Samlet mindreforbrug til anvendelse i (C=B-A) 26,0 Note: En række kommuner har indrapporteret samlede udgifter til de aftalte indsatsområder, der er større end det modtagne tilskud. I disse tilfælde er der foretaget en forholdsmæssig fordeling af midlerne I tabel 1 er forbruget af de statslige midler fordelt på de aftalte indsatsområder, og heraf fremgår det tillige, hvor meget der samlet er anvendt og dermed, hvor stor en del af tilskuddet der kan videreføres til forbrug i Af de modtagne tilskud på 64,1 mio. kr. er der således anvendt 38,1 mio. kr. efter de aftalte retningslinjer, hvilket svarer til knap 60 pct. af tilskuddet. Denne andel hænger umiddelbart sammen med, at mange kommuner slet ikke eller kun i begrænset omfang har anvendt midlerne, jf. tabel 2. Tabel 2. Omfanget af kommunernes anvendelse af det statslige tilskud i 2014 Antal kommuner Tilskuddet anvendt fuldt ud efter aftalte indsatsområder 37 Tilskuddet kun delvis anvendt efter aftalte indsatsområder 33 Tilskuddet ikke anvendt 28 I alt 98 Af tabel 2 fremgår, at 28, dvs. knap 30 pct. af kommunerne, slet ikke har anvendt det modtagne tilskud i 2014, og at 37 kommuner, dvs. knap 40 pct., har anvendt hele beløbet som aftalt. 5