Stiftelsesfesten 2016 Af Uffe Uhler Solen skinnede fra en skyfri himmel den 12. marts, så omkring halvfjerds glade mennesker kunne nyde denne dejlige forårsdag på vej til Stiftelsesfesten i Dronningens Livregiments Soldaterforening. Man var måske lidt mere spændte og forventningsfulde end ved tidligere års Stiftelsesfester, for annoncen i Gyldenløve havde averteret, at denne gang var menuen ændret fra den sædvanlige med forret, steg og is til en buffet med flere spændende retter. Annoncen fortalte også, at stedet var ændret; festen var blevet forlagt fra cafeteriet på Nørre Uttrup Kaserne til Fællesmessen på Hvorup Kaserne, som kan være ganske svær at finde vej til for uindviede. Det havde en altid betænksom og behjælpelig Kurt Frederiksen dog rådet bod på. Han havde sørget for, at UMAK havde sat tydelige vejvisningsskilte op fra indkørslen ved hovedvagten og hele den kringlede vej om til Fællesmessen, der ligger i den stik modsatte ende af kasernen. Alle og ikke mindst bestyrelsen var derfor nok noget spændte på, hvordan Stiftelsesfesten skulle blive i år, hvor man havde vovet det ene øje med disse fornyelser. Senere skulle vise sig, at Stiftelsesfesten bød på endnu flere fornyelser, men lad det være sagt med det samme årets Stiftelsesfest blev ovenud en succes. I messens entré stod foreningens formand og tog imod deltagerne, efterhånden som de ankom. Ved et bord i entreen, som man ikke kunne undgå at passere, sad den vikarierende foreningskasserer Hugo Høgstrup, så man kunne blive krydset af og få ordnet det pekuniære, inden man blev vist ind i messens dagligstue til de bløde sofaer og lænestole. Her stod en lifligt perlende og velsmagende velkomstdrink klar, som befordrede, at stuen snart fyldtes af hyggelig snak. Både på døren ved dagligstuen og på døren ind til spisesalen var der opslået en bordplan flot dekoreret med Dronningens Livregiments skjold. Også her var der fornyelse, for bordene var ikke opstillet i et stort E som i tidligere år i cafeteriet. I stedet var der otte bordopstillinger med plads til otte ni personer med navnene angivet ved hver bordgruppe, men ikke præcis, hvor man skulle sidde. Det måtte man selv finde ud af, som man var venner til, og det lykkedes særdeles godt og gelinde. Da klokken slog 12.00, bad formanden de festklædte deltagere gå ind i spisesalen og finde plads ved bordgrupperne. Her kunne man genkende regimentes farver på bordene, der stod smukt dækkede med røde duge med en gul stribe i midten og med servietter, lys og blom- 1
Flot borddækning i Dronningens Livregiments farver ster, der matchede. Man anede nok, at bestyrelsens ferme damer havde haft en kraftig finger med i spillet her og tak for det man kunne derved kun komme til at glædes og føle stolthed over, at man hørte til dem fra Dronningens Livregiment. Spisesalen i Fællesmessen på Hvorup er ikke nær så stor som spiseafsnittet i cafeteriet på Nørre Uttrup, men til gengæld virkede rummet med den flotte bordopstilling mere intimt og hyggeligt, og der var lige akkurat behagelig plads til, at man også kunne få sig en svingom efter middagen. Da alle havde fundet plads bad formanden om, at man rejste sig, og han beordrede fanerne ført ind. Det skete til tonerne af Her kommer Jens med fanen fremført af en duo bestående af kapelmester Jørgen Farum og foreningens trommeslager, Orla Klit. Da fanerne var sat i fod, 2 udbragte formanden HM Dronningens skål, og han bød gæsterne velkommen til årets Stiftelsesfest. Han håbede at det nye koncept, der nu skulle afprøves for første gang, ville falde i deltagernes smag, og at Stiftelsesfesten ville blive mindst lige så god og hyggelig, som den havde været i de foregående år. Efter de praktiske bemærkninger blev glassene løftet, sangstemmerne smurt, og så var man klar til at synge den nordjyske nationalsang Blæsten går frisk over Limfjordens vande, som selvfølgelig blev flot akkompagneret af kapelmester Farum. I mellemtiden havde Christian Cook, der stod for maden gjort tegn til, at buffeten stod klar i den brede gang bag spisesalen; og nu åbenbaredes endnu en fornyelse, for tidligere års servering ved bordene skulle i år erstattes af høflig selvbetjening, hvorfor formanden, der selv havde påtaget sig hvervet som toast- Fanerne føres ind af Mørten Andersen og Dan Nørskov Beyer
master, lod bordene et efter et gå ud i den tilstødende gang for at forsyne sig ved buffeten, der bestod af varm røget laks, Læsørejer med urtedressing, krydderurt/citronstegt nakkefilet, oksefilet med sauté af friske grønsager, blomkålssalat med ristede nødder, smørvendte petitkartofler, hjemmelavede bærmuffins med lys chokoladecreme og hertil brød og smør. Se, det var jo en helt anderledes menu til vores Stiftelsesfest, end vi har været vante til, men det hele var yderst veltillavet og smagte bare godt, og folk stimlede glade til og fra buffetbordene, når tallerkenen var tom. Det gik smidigt og uden problemer,uden at toastmasteren behøvede at gribe regulerende ind for at styre genforsyningen. Og ude ved buffeten sørgede Christian Cook, der en passant har en fortid som ISS s første cafeterieleder på kasernen, og hans søde og hjælpsomme damer for, at der hele tiden var noget på fadene. Da toastmasteren vurderede, at den værste sult var stillet, ringede han med klokken og bad Jørgen Farum slå tonen an til foreningens slagsang Vi er Dronningens soldater, der så blev sunget med god stemmekraft lagt i af festdeltagerne. Herefter vekslede det passende bekvemt imellem spisning med hyggelig snak ved bordene ledsaget af Jørgen Farums dejlige, stemningsfulde musik og taler og fællessang. Den første taler var foreningens gæst, oberstløjtnant Axel Lottrup. Han repræsenterede chefen for Trænregimentet, som var tjenstligt forhindret. Axel Lottrup fortalte lidt om det moderne Forsvar Oberstløjtnant Axel Lottrup og om livet på Aalborg Kaserner i dag. Her fylder Trænregimentet begge kaserner, og her lever regimentet sin travle hverdag, hvor det uddanner personel og enheder såvel til udsendelser i mange internationale operationer i flere verdensdele, hvortil Danmark yder bidrag med soldater og enheder, som til deltagelse i mange internationale og store øvelser. Han udtalte positive og anerkendende ord til vores forening og dens fane for den opbakning, foreningen yder, når Trænregimentet kalder til parader, minde- og mærkedage eller andre begivenheder. Han takkede også for det gode samarbejde, der eksisterer imellem regimentet og soldaterforeningerne, og han sluttede med at tilsige os regimentets fortsatte støtte. 3
Æresoberst Niels Jørgen Jacobsen Også fra æresoberst Niels Jørgen Jacobsen og fra oberst Orla Kops, der var vores regiments sidste chef, var der flotte ord. Begge fandt, at det nye koncept for Oberst Orla Kops og Gurli Kops Stiftelsesfesten var godt og når det nu ikke lader sig gøre at arrangere festen i messen på Nørre Uttrup Kaserne så bød lokalerne her på Hvorup på noget mere hyggelige rammer end cafeteriet. De roste begge bestyrelsen for de kræfter, den lagde i foreningsarbejdet. Oberst Jacobsen var endda så ovenud generøs med sin ros, at formanden kom til at rødme og måtte slå blikket ned for at sunde sig lidt, inden han evnede at få fattet sig så meget, at han kunne takke talerne for alle de pæne ord. Et trefoldigt leve for Dronningens Livregiments Soldaterforening blev også udbragt. Som også sidste år fandt formanden anledning til at takke Erling Dencker for sit generøse kontingent og for, at han igen i år sammen med fru Bente Dupont og Leivur Christensen (også medlem af foreningen) var draget hele vejen fra Amager for at tage del i Stiftelsesfesten. Formanden mente tillige, at man passende her i forsamlingen kunne ønske Erling Dencker til lykke, for et par uger efter Stiftelsesfesten fyldte Erling 80 år. Formanden håbede naturligvis også, at Erling Dencker, der blev indkaldt i 1956, ville møde op igen på kasernen til september som 60 års jubilar ved jubilarstævnet. Det nye koncept med buffet viste sig ret så egnet til at styrke fællessangen på god vis, og vi fik jævnligt gymnasticeret sangmusklerne, uden at man følte sig generende afbrudt i de hyggelige samtaler ved bordene. Ja, faktisk nåede vi at komme igennem hele det omdelte sanghefte, herunder - ud over de allerede nævnte - Nu er vi samlet og så selv- 4
følgelig Dessauermarchen, der har været regimentets march siden 1706, hvor en bataljon af Dronningens Livregiment, der var udlejet til fyrsten af Anhalt-Dessau, tog den gamle landsknægtvise til sig og bragte den med hjem, da fyrsten havde anvendt den som sejrshymne efter et slag på Po-sletten i Norditalien. Inden man nåede til sangen for damerne og kaffen kom vi til et festens clou, som mange med spændte forventninger havde set frem til, og som bidrager til, at Stiftelsesfesten bliver ekstra festlig. Nu var tiden kommet til overrækkelse af medaljer og hædersbevisninger. Årets jubilarer blev kaldt frem i hold; først 25 års jubilarerne, og derefter 40- og 50 års jubilarerne. Alle fik de lykønskninger og deres velfortjente medaljer hæftet 25 års jubilar Erling Uggerhøj Birkbak Formand Uffe Uhler med 50 års jubilarerne. Karl Ole Stenild, Bent Dalsgaard, Frede J. Pedersen og Henning Lindskow. på brystet af formanden. Trods nogen fumleri med genstridige nåle lykkedes han dog med sit forehavende, uden at noget blev stukket og såret alvorligt. Selvfølgelig lød der anerkendende og varme klapsalver fra forsamlingen til hvert jubilarhold. Til sidst skulle spændingen udløses om, hvem der i år skulle have overrakt foreningens fornemme hædersbevisning Dronningepokalen. Velpudset havde den stået til synligt skue sammen med en stor og smuk buket i røde og gule farver på skænken ved væggen ved baren, der omme på den anden side af væggen holdt åbent med alskens drikkevarer til yderst rimelige priser. Men først skulle der lige overrækkes en erindringsgave til modtageren af Dronningepokalen 2015, Kurt Frederiksen. Der var selvfølgelig spænding blandt publikum om, hvad det mon kunne 5
være for en gave. Men ikke for modtageren, for han havde selv købt den og fået den pakket ind i gavepapir, så overraskelsen kunne overrækkes ham ledsaget af pæne ord fra formanden og applaus fra publikum. Herefter gjaldt det så Dronningepokalen. Den blev i år givet til Morten Andersen med den forklaring, at han egentlig havde fortjent denne store hædersbevisning i mange år. Men da han var medlem af foreningens bestyrelse, som udpeger årets modtager, der gerne skulle være uvidende herom, indtil overrækkelsen ved Stiftelsesfesten, havde det trukket lidt i langdrag. Men nu skulle det altså være, og på et bestyrelsesmøde forinden måtte man så bede Morten gå uden for døren et øjeblik, da man lige havde noget at drøfte, der ikke vedkom ham. Da Morten og fru Birgith var blevet kaldt frem, motiverede formanden, at Dronningepokalen i 2016 skulle gives til Morten Andersen i respekt og taknemmelighed for det enorme arbejde, han havde ydet for foreningen igennem rigtig mange år. Det være sig som næstformand i foreningen, som fanebærer eller som formand for skydeafdelingen, som han kørte suverænt til skytternes glæde og tilfredshed. Samtidig var Morten et positivt og dejligt menneske, der spredte glæde og var hyggelig at være sammen med. Men ingen hæderfuld mand uden en dygtig kvinde bagved. Birgith havde ydet sit og ikke blot bakket Morten op, Morten og fru Birgith Andersen men også taget sin store del af arbejdet for foreningen. Hertil kommer, at hun også som den fremragende skytte, hun er (og som man kan læse om andre steder i bladet), havde ydet ypperlige præstationer ved de hæderfulde sejre, som skytterne havde hentet hjem til Dronningens Livregiments Soldaterforening. Det var derfor en meget stor, varm og fuldt fortjent tak til Birgith, sagde formanden, der var lagt i den smukke buket i regimentets farver, som hun fik overrakt. Det forlyder i øvrigt, at Birgith, da hun tidligere på vej ud til buffeten fik øje på buketten, mens den stod der på skænken, og uvidende om, hvad der senere skulle ske, udbrød, at den kunne hun da godt tænke sig kom til at pynte hjemme i hendes stue. Den hæder, som blev Birgith og Morten til del, vandt til fulde gehør i forsamlingen, der i respekt rejste sig og tilkendegav deres anerkendelse med meget lange og varme klapsalver. 6
Så var det efterhånden blevet tid til en tiltrængt kop kaffe, men forinden blev sangheftet fundet frem, og kapelmester Jørgen Farum slog tonerne an til Damernes pris, en sød og sjov vise, der med underfundig charme beskriver alle de dyder (og udyder), som Eva i sin tid fik tildelt i Paradis, og som siden er gået i arv til hendes efterkommere. Visen udløste nok nogle indforståede smil og skæve blikke imellem herrerne, men i erkendelse af, at man dog holdt af dem, og at man alligevel ikke gerne vil være kvinderne foruden, og at livet ville være trist uden samværet med dem, rejste herrerne rejse sig op og udbragte et trefoldigt leve for vore dejlige damer. Under kaffen tog formanden ordet for at minde om, at Stiftelsesfesten i Dronningens Livregiments Soldaterforening faktisk kunne fejre 65 års jubilæum, idet den første Stiftelsesfest i foreningen fandt sted i 1951 på Dronning Ingrids fødselsdag den 28. marts. Da foreningen havde hjemsted i København dengang var de fleste medlemmer bosat i hovedstaden og på Sjælland blev festen holdt i restaurant Karnappens selskabslokaler i Niels Hemmingsensgade, der ligger lige omme bag Marmorkirken i nærheden af Amalienborg. Formanden refererede fra en artikel herom i foreningens blad, at festen havde været meget vellykket. Den havde blandt andet budt på film fra den parade, hvor det nys genoprettede Dronningens Livregiment havde fået overrakt sin fane af Dronning Ingrid. Et medlem havde citeret digte, som blev fortrinligt foredraget og fik tag i forsamlingen, og et kraftigt og fortjent bifald lønnede den udmærkede underholdning. Et af disse digte var Cirkus Maximus af Holger Drachmann. Digtet omhandler den kogende stemning ved et hestevæddeløb i Cirkus Maximus, der var en enorm arena i det antikke Rom. Den blev brugt til væddeløb med hest og vogn, gladiatorkampe, parader og offentlige henrettelser. Den var 620 m lang, og tilskuertribunerne var flere etager høje og kunne rumme 200.000 tilskuere. Denne beskrivelse gav formanden for at sætte baggrunden for den oplæsning af Cirkus Maximus, som han herefter vovede, for at dagens festdeltagere kunne få en fornemmelse af, hvad der satte stemning Formand Uffe Uhler fortæller lidt om foreningens historie 7
dengang ved Stiftelsesfesten for 65 år siden. Formanden må have gjort det nogenlunde rimeligt, for som i 1951, belønnede tilhørerne oplæsningen med bifald. Så spillede kapelmester Farum op til dans, og det bragte liv på dansegulvet, der blev flittigt benyttet frem til klokken 18, hvor han slog tonerne an til Skuld gammel venskab ren forgo. Alle gav hinanden hånden og dannede kreds, så man med denne dejlige og stemningsfulde sang kunne bekræfte hinanden i venskabet i foreningen og vore fælles rødder i Dronningens Livregiment. Med denne lille ceremoni sluttede en dejlig Stiftelsesfest. Tilbage var blot at nyde en velsmagende klar suppe med boller, før man drog hver til sit. Allerede under festen gav mange udtryk for, at det nye koncept med en dejlig, velsmagende buffet i Fællesmessens lokaler havde været meget fine rammer om en dejlig fest. Tilsvarende så man gerne gentaget til næste år. En opfattelse flere siden har støttet. Så man kan jo håbe, at der bliver indkaldt til Stiftelsesfest i Fællesmessen på Hvorup Kaserne igen til næste år. Tak til Christian Cook og pigerne for den gode mad 8