Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Lyngby-Taarbæk Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektforslag Etape A for fjernvarmeforsyning af Kgs. Lyngby mv. Baggrunden for projektet er at konvertere eksisterende naturgasforsynede områder i Lyngby-Taarbæk kommune til fjernvarme. Projektet vedrører lægning af forsyningsledninger og stikledninger til fjernvarmeforsyning af bolig- og erhvervsejendomme, i områderne 11A, 10 og 14 jf. vedlagte kortbilag. Hovedforsyning for fjernvarmen kommer fra Vestforbrænding, idet ledningsnettet tilsluttes Vestforbrændings boosterpumpestation ved Skoleparken i Gladsaxe, der ligger umiddelbart sydøst for område 11A. Ledningen vil blive videreført til forsyning i områderne 10, Kgs. Lyngby og 14, Fortunbyen. Den ekstra fjernvarme, der leveres fra Vestforbrænding produceres i det Storkøbenhavnske fjernvarmenet hovedsagelig på de store kraftvarmeværker, der i stigende grad vil blive baseret på klimavenlige energikilder, som biobrændsler på Avedøreværket. Den samlede CO2- udledning vil således reduceres væsentligt ved overgang fra naturgas til fjernvarme. Projektet bidrager i Lyngby-Taarbæk Kommune med en reduktion af CO2 på ca. 27.000 tons/år ved fuld udbygning af Etape A. Ledningsanlægget vil ved fuld udbygning omfatte ca. 32 km ledninger til ca. 680 varmekunder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Ledningsdimensioner fra ø20 mm til ø300 mm. Navn og adresse på bygherre Ledningerne lægges med en jorddækning på minimum 60 cm, men lægges i varierende dybder afhængig af øvrige krydsende ledningsanlæg. Udbygning forventes at ske etapevis i årene 2013-2018 og forventes fuldt udbygget i 2018. Der henvises i øvrigt til projektforslaget: " Projektforslag Etape A for fjernvarmeforsyning af Kgs. Lyngby mv., maj 2013". Projektforslaget forventes godkendt af Lyngby-Taarbæk Kommune i henhold til Varmeforsyningsloven. I/S Vestforbrænding. Ejby Mosevej 219, 2600 Glostrup Bygherres kontaktperson og telefonnr. Bjørn Bruun Rasmussen, tlf. 44 85 72 72, mobil. 23 24 39 46 Projektets placering Projektet omfatter etablering af fjernvarmeledninger primært i vejarealer i område 11A, 10 og 14. På vedlagte kortbilag er energidistrikterne vist med hovedtraceer for fjernvarme. Fjernvarmen leveres fra Vestforbrændings transmissionsanlæg via afgrening fra boosterpumpestation ved Skoleparken i Gladsaxe Kommune, sydøst for område 11A. Ledningsstrækningerne udføres generelt ved opgravning under hensyntagen til opretholdelse af trafikken. Der må påregnes midlertidige ensretninger eller lysregulering og lokale omlægning af veje og cykelstier. Dette drøftes nærmere med vejmyndighederne under detailprojektering. Særlige vanskelige krydsninger vil evt. blive udført som underboringer, hvor det er muligt af hensyn til trafikale forhold og myndighedsforhold.
Ledningens krydsning af Lyngby Omfartsvej og jernbanen regnes foretaget ved underboring, så trafikken ikke generes. Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok Traceet planlægges på delstrækninger ført ind på private og offentlige fællesarealer, bl.a. af trafikale hensyn, og hvor der er brede rabatter uden for byggelinje. Grundejere, der forventes berørt af projektet, har fået projektforslaget fremsendt til høring. Høringen har ikke medført bemærkninger fra grundejere. I projekteringsfasen indhentes de nødvendige godkendelser og nærmere forhold vedr. rydning og retablering aftales. Der udarbejdes deklaration, der tinglyses på arealet. Kan godkendelse i privat areal ikke opnås, vælges en løsning i vejareal. Projektet vedrører hovedsagligt ledningsanlæg beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune. En del af hovedledningen fra boosterpumpestationen ved Skoleparken ligger dog i Gladsaxe Kommune. Fuld udbygning af Etape A. Bilag 1a Kortbilag i målestok 1:6.000 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1510 af 15. Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt december 2010: Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010: Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes Anlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 3 b) Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Ledningsanlægget er et underjordisk anlæg, hvor alle arealer kan benyttes efter afslutning af anlægsarbejderne. Det midlertidige arbejdsareal under anlægsfasen vil i vejarealer afhængig af dimension og placering i vejareal/grønne arealer. Generelt vil arbejdsarealet være en halv kørebane og fortovsareal i samme side som traceet. Der vil være adgang for køretøjer til alle parceller. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: I grønne arealer vil arbejdsområdet omfatte en samlet bredde på ca. 6-8 m langs traceet, heraf min. 3 m til udgravning/afspærring og 3 m til arbejdsvej. Arbejdsareal aftales nærmere med berørte parter afhængig af lokalitet og kan om nødvendigt indsnævres lokalt. Der vil blive behov for byggepladsareal for skurby og grusdepot i størrelsesorden 2500 m2. Under detailprojektering af de enkelte faser findes en hensigtsmæssig placering og størrelse af byggepladsen efter nærmere aftale med myndigheder/grundejere. Fjernvarmeledninger ejes af bygherren. Projektet berører flere grundejere, hvor forsyningsledninger er placeret inde på private og offentlige matrikler. Forslag til ledningsplacering og deklaration har været sendt i høring hos de berørte grundejere.
I anlægsfasen berøres desuden øvrige ledningsejere. Disse kontaktes i projekteringsfasen for aftaler vedr. kritiske nærføringer og behov for omlægninger. 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 Det eksisterende opvarmede areal, der efter projektet kan opvarmes med fjernvarme, er ca 1.218.665 m² 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Ledningsanlægget er underjordisk anlæg. Der kan dog blive opsat enkelte alarmskabe på størrelse som el- og teleskabe med maks. højde 1 m. Placeres maksimalt for hver ca. 500 m ledningstracé typisk ved bagkant af fortov. Der placeres ikke skabe, hvor alarm i stedet kan placeres inde i varmecentralen hos kunder. 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Ledningssystemet vil indeholde fjernvarmevand, der i driftsfasen vil cirkulere i et lukket kredsløb. Der er således ingen behov for råstoffer, mellemprodukter eller færdigvarer. Mellemprodukter type og mængde: I driftsfasen er der kun behov for mindre justeringer med behandlet vand. Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: Fjernvarmevand. Kapacitet på maks. 35 MW varmeeffekt i forsyningsledningen fra boosterpumpestation. Største ledningsdimension er DN 300. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: Det samlede projekt omfatter i alt ca. 32 km forsynings- og stikledninger i Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner. 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: Forsyningsledninger: Præisolerede rør fra fabrik, bestående af stålrør i PE-kappe med isolering af I anlægsfasen: polyurethanskum. Der lægges 2 rør - frem og retur - i ledningsgrav. Hvor det er muligt vil de mindre rørdimensioner placeres i samme kapperør (Twinrør), hvilket reducerer rør- og I driftsfasen: opgravningsmateriale. Ud fra projektforslaget er der estimeret følgende materialebehov i anlægsfasen: Stenfrit grus 8.500 m3 Bundsikringsgrus 4.000 m3 Stabiltgrus 5.200 m3 Ny asfaltbelægning 9.000 tons 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Der er regnet med 50 % tilbagefyld af udgravet jord ved estimeringen af bundsikringsgrus. Der er ingen behov for råstoffer i driftsfasen Påfyldning af behandlet vand (afsaltet og filtreret vand) sker fra Vestforbrændings fjernvarmenet ved tilslutning til boosterpumpestationen. Vandmængder varierer fra 1 liter pr m ledningstrace for stikledninger til 100 liter pr m ledningstrace for de største hovedledninger. 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Området er områdeklassificeret jf. jordforureningsloven og der kan evt. blive transporteret lettere forurenet jord. Der forventes generelt intet farligt affald, med mindre der graves i
Farligt affald: Andet affald: Spildevand: forurenede arealer. Der skal bortskaffes overskudsjord, heraf evt. forurenet jord. Overskudsjorden håndteres efter gældende regler med klassificering, der indarbejdes i udbudsmaterialet efter nærmere aftale med Lyngby-Taarbæk kommunes miljøafdeling. Entreprenøren skal levere jordhåndteringsplan iht. myndighedskrav og de aftalte retningslinjer. Der er i området flere ejendomme registreret med jordforurening V1 og V2, hvor der kræves særlig myndighedsgodkendelser ved ledningsarbejder. Omfanget af udgravet overskudsjord og opbrudt asfalt er estimeret til: Overskudsjord 18.500 m3 Opbrudt asfalt 9.000 tons 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Stumper af præisolerede rør adskilles i stål til genbrug og plast til forbrænding. Større rester af rør returneres til fabrik. Overskudsjord, grus og asfaltrester køres til deponi. Der forventes intet spildevand. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering Støjbelastningen forventes at overholde gældende myndighedskrav. Støj forudsættes håndteret efter gældende regler. Det forventes, at der kun vil være tale om ubetydelige vibrationsgener i forbindelse med anlægsarbejdet. Det forventes, at der kun vil være tale om ubetydelige støvgener i forbindelse med anlægsarbejdet. Der forventes ikke gener ud over hvad der normalt forekommer ved udgravning og tilfyldning af ledningsgrave med grus. Myndighedskrav indarbejdes i udbudsmaterialet. Der bruges ingen materialer, der giver komplicerede risikoforhold. Der arbejdes i vejarealer, hvor der vil blive krævet, at entreprenør og tilsyn har gennemgået kurset "Vejen som arbejdsplads". I øvrigt indbygges de lovmæssige krav til sikkerhed og sundhed i projekterings- og anlægsfasen. 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Under arbejdets udførelse begrænses den eksisterende arealanvendelse, idet der vil være afspærrede arealer, hvor der arbejdes. Efterfølgende vil områderne blive retableret med belægninger, beplantning mv. til minimum samme stand og kan således benyttes som før. På matrikulære arealer, vil der blive tinglyst en ledningsdeklaration. Arealet over ledningen kan benyttes uændret, dog med visse begrænsninger af hensyn til sikring af ledningen. Ledningsdeklarationen vil begrænse større terrænreguleringer, byggeri, beplantning med dybtgående rødder mv., over fjernvarmeledninger. Ledninger lægges dog normalt uden for byggelinjer. Placering på matrikulære arealer gennemføres ved forhandling og frivillige aftaler, hvor der tages mest mulig hensyn til beplantninger og trafikale gener for beboere.
21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: Der kan blive tale om fældning af træer på enkelte strækninger. Det forudsættes at der i disse tilfælde indhentes de nødvendige aftale og tilladelser fra ejere og myndigheder. 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Ledningstracéet krydser Ermelundskilen, som er fredet. Denne fredning kræver ingen dispensationer, da terrænet retableres. Ledningstracé berører ikke Natura 2000 områder. Området forventes ikke at rumme bilag IV eller rødlistearter. Det færdige anlæg forventes ikke at påvirke de angivne områder. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Anlægget berører både erhvervsområder og boligområder. Miljøpåvirkningen under anlægsfasen vil primært være gener i form af begrænset fremkommelighed og visuel påvirkning pga. gravearbejdet. Der vil kunne forekomme støj- og vibrationsgener i begrænset omfang.
33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Under udgravning kan landskabstræk midlertidigt påvirkes. Arealerne bringes efterfølgende tilbage til oprindelig udseende. Ved normal udgravning regnes ledningsgrav tørholdt ved simpel lænsning. Der regnes således ikke behov for grundvandssænkninger i forbindelse med ledningsgrave. Å-krydsninger: Krydsning af Mølleåen ved Lyngby Mølle forventes at kunne udføres i det eksisterende brodæk over åen på Lyngby Hovedgade. Tilladelse skal indhentes iht. vandløbsloven. Nogle strækninger på Lyngby Kirkestræde, Lyngby Hovedgade og Rustenborgvej ligger indenfor åbeskyttelseslinjen. Projektet forventes ikke at kræve dispensation fra åbeskyttelseslinjen, da terrænet retableres efter anlægget. Fæstningskanalen, som er et beskyttet fortidsminde, krydses ved Lyngby Kirkestræde, Lyngby Hovedgade, Kanalvej og Toftebæksvej. Det forudsættes, at nødvendige godkendelser indhentes fra Kulturstyrelsen inden anlægsarbejdet påbegyndes i dette område. Nogle strækninger i nærheden af fæstningskanalen ligger inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det forudsættes at nødvendige dispensationer indhentes fra kommunalbestyrelsen, inden anlægsarbejdet påbegyndes i dette område. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Området forventes ikke sårbart over for projektet, idet anlægsarbejde og ledningsføring forudsættes som planlagt og gennemført uden at det påvirker 3 naturbeskyttede områder omkring Lyngby Sø, Lyngby Mølle og Fæstningskanalen. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: De forventede miljøpåvirkninger knytter sig hovedsagelig til trafikgener i byområderne i udførelsesfasen. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Virksomheder og beboere langs traceet er berørt af midlertidige trafikgener og evt. mindre støv- og støjgener. I forbindelse med projektets gennemførelse skal Vestforbrænding i samarbejde med kommunen udføre generel information om fjernvarmeudbygningen via hjemmesider og lokalpresse. Inden arbejder på de enkelte strækninger påbegyndes skal entreprenøren husstandsomdele informationsfoldere om arbejdets omfang, gener og tidsplan samt kontaktpersoner. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: Der er foretaget en høring af de grundejere der forventes pålagt servitut. Høringen har ikke medført nogen bemærkninger. Ledningsnettet lægges hovedsagelig i offentlig vej. Hvor det er fordelagtigt, og der kan indgås frivillige aftaler, lægges ledninger i private arealer. Hovedledningers placering i private arealer søges sikret ved tinglyst servitutpålæg. Projektet berører også Gladsaxe Kommune, idet en mindre del af ledningsføringen forløber i Kommunens område. 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande:
42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Der vil forekomme midlertidige gener i udførelsesfasen, i form af trafikomlægninger, støj, vibrationer, støv mv. Disse gener vil ikke forekomme i hele området samtidig. Der vil ikke forekomme gener i driftsfasen.
Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Anlægsfasen: Støv og vibrationsgener forventes at være ubetydelige. Støjgener forventes at overholde reglerne. Overskudsjord, grus og asfaltrester køres til deponi. Hele området er områdeklassificeret mht jordforurening, og flere ejendomme er registreret med V1 og V2. Ledninger placeres under jorden, hovedsageligt i vejareal, hvorfor der vil forekomme mindre trafikale gener i korte perioder. Der vil ikke ske rydning af skov, men enkelte træer forventes at blive fældet. Ledningstracé krydser fortidsmindet Fæstningskanalen, fredningen Ermelundskilen og åbeskyttelseslinjen ved Mølleåen. Dette forventes at ske i vejarealet. Det forudsættes at nødvendige tilladelser og dispensationer indhentes, og at gældende regler overholdes Drift: Ledningsnettet er underjordisk og terrænet retableres. Anlægget påfyldes fjernvarmevand, som er afsaltet og filtreret. Påfyldning sker fra Vestforbrænding. Anlægget skønnes ikke at ville påvirke miljøet væsentligt, og der er således ikke VVM-pligt. Dato: 26. august 2013 Sagsbehandler: