3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE (BSC) 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE (CAND.SCIENT.)

Relaterede dokumenter
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

Sikkerhed og risikostyring

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

N Y UDDANNELSE K4N DU 1NT3GR3R3 MA73MA71K M3D D3N V1RK3L163 V3RD3N?

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN SOFTWAREUDVIKLING. itu.dk/bachelor

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

Stadionet, musikhuset, vindmøllerne, gågaden og motorvejen

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

M A S T E R I M AT E M AT I K

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

hvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

MULIGHEDERNES UDDANNELSE

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2. semester

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2 NOVEMBER, Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG.

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Optagelsesregler. for. IT-Universitetet i København

PTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem:

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

STATSKUNDSKAB. 3-årig Bacheloruddannelse. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

ENERGI I ESBJERG. Så har du muligheden på Aalborg Universitet i Esbjerg!

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

E F T E R U D D A N N E L S E

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

Adgangskrav for Digital Design og Kommunikation (optagelse august 2018)

Ændringer på Diplom i it

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING

KANDIDAT I DIGITAL DESIGN OG INTERAKTIVE TEKNOLOGIER IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER ØKONOMI

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

ENTREPRENEURIAL ENGINEERING. 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ses.aau.dk

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Diplomingeniør Elektroteknologi. med speciale i trådløs kommunikation

ADMINISTRATIVE UDDANNELSER

Videregående uddannelser og eliteidræt. Fleksible vilkår for eliteidrætsudøvere på de videregående uddannelser i Esbjerg Kommune

Kapitel FORMÅL Kapitel Kapitel INDHOLD Kapitel UNDERVISNINGSFORMER Kapitel EKSAMEN...

Studieordning for kandidatuddannelsen i informatik

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

Ansøgningsvejledning efterår Side 1 af 6. Sådan søger du

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:

Adgangskrav for Digital Innovation & Management (optagelse august 2018)

Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoscience og teknologi (September 2013)

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Ansøgningsvejledning til onlineansøgning Kandidat, master og diplomuddannelser

HA(jur.)-studiet 2012

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011

vucstor.dk 2-årig hf

Global Refugee Studies

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Godkendelsesbrev. Aarhus Universitet. Afgørelse om godkendelse af nyt udbud

Transkript:

3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE (BSC) 2-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSE (CAND.SCIENT.) 1

INTERAKTIONSDESIGN er en konstruktivt og kreativt orienteret disciplin, som handler om at designe interaktive digitale produkter, der fremmer den måde, som mennesker kommunikerer og interagerer på i deres hverdags-, privat- og arbejdsliv. Uddannelsen fokuserer på brugere, teknologi, fysisk form, kontekst og brug og på samspillet mellem disse i udviklingen af nye og innovative IKT (informations- og kommunikationsteknologi) produkter. Eksempler kan være apps og fysisk tilbehør til nye smartphones, trådløse medieafspillere, fremtidens TV, underholdnings og navigationssystemer til biler, digitalt legetøj, gesture- og lokationsbaserede gadgets, interaktivt digitalt tøj og tilbehør som ure, smykker mm. 2

I takt med at teknologier og produkter i stigende grad bliver brugt til understøttelse i stort set al menneskelig aktivitet, bliver et godt og velfungerende interaktionsdesign mere og mere vigtigt. Udviklingen af interaktive elektroniske produkter er i dag en større arbejdsopgave for en eller flere personer, som er højt kvalificerede inden for interaktionsdesign. Uddannelsen giver dig grundlæggende kompetencer i design af de interaktive dele af et IKT system med et højt niveau af brugeroplevelse, anvendelseskvalitet og æstetik. Uddannelsen er stærkt designorienteret og baserer sig på internationalt anerkendt forskning i industrielt design og interaktionsdesign. Du vil komme til at beskæftige dig meget med konstruktion af interaktive IKT systemer (IKT=informations- og kommunikationsteknologi), og du vil også stifte bekendtskab med sociologisk metode. Du skal desuden lære om grundlæggende interaktive teknologier som websystemer, fysiske produkter, desktopsystemer og mobile systemer. INTERAKTIONSDESIGN HELT KORT Det såkaldte Fagbarometer viser uddannelsens fokus på forskellige områder i forhold til hinanden. Brug og design, som dækker over analyse af brugsmønstre, dialog med brugere med henblik på indretning og design af it-systemer, fx brugergrænseflader, medieformidlet kommunikation, æstetik, formidling mm. Elektronik og systemer, som dækker over analyse, design og konstruktion af analoge og digitale elektroniske kredsløb og systemer. Software og data, som dækker over analyse, design og implementering (programmering) af softwaresystemer samt teorier og algoritmer til analyse og behandling af data. Organisation og marked, som dækker over virksomhedsdrift, -kommunikation, -forståelse og -etablering samt økonomi, ledelse, jura, innovation, markedsanalyse, marketing mm. VIDSTE DU AT... Interaktionsdesign på Aalborg Universitet er unik i Danmark, da vi fokuserer både datalogi, industrielt design og sociologi. I udlandet er interaktionsdesign i fokus, og uddannelser i interaktionsdesign findes på universiteter som MIT, Stanford og University College London. Interaktionsdesign er tæt beslægtet med forskning og undervisning indenfor human-computer interaction (menneske-maskine interaktion). FAGBAROMETER Brug og design Elektronik og systemer Software og data Organisation og marked 0 100% 3

BACHELORUDDANNELSEN Bacheloruddannelsen i Interaktionsdesign består af seks semestre, i alt tre år. I det følgende er beskrevet indholdet på de seks semestre, så du kan danne dig et overblik over uddannelsen. Hvert semester består af et projekt og en række kurser. Efter 6. semester er du bachelor i Interaktionsdesign. Herefter kan du vælge at læse videre på kandidatuddannelsen af samme navn og blive cand.scient., eller du kan gå ud på arbejdsmarkedet. PROJEKT KURSUS 1. SEMESTER,TEMA DESIGNFORSTÅELSE ECTS POINT BEDØMMELSE INTERAKTIONSDESIGN 5 Bestået / ikke bestået DESIGNFORSTÅELSE 10 7-trinsskalaen INTERAKTIONSDESIGN 1: USABILITY 5 7-trinsskalaen MODELLERINGSTEKNIK OG RENDERINGSMETODER I 2D 5 Bestået / ikke bestået VIDENSKABSTEORI OG PROJEKTARBEJDE 5 7-trinsskalaen 2. SEMESTER, TEMA DESIGNALTERNATIVER DESIGNALTERNATIVER 15 7-trinsskalaen INTERAKTIONSDESIGN 2: VISUELT DESIGN OG PROTOTYPING 5 7-trinsskalaen MODELLERINGSTEKNIK OG RENDERINGSMETODER I 3D 5 Bestået / ikke bestået DATALOGIENS DATAMATISKE GRUNDLAG 5 7-trinsskalaen 3. SEMESTER, TEMA DESIGN MED BRUGERE DESIGN MED BRUGERE 15 7-trinsskalaen INTERAKTIONSDESIGN 3: BRUGERCENTRERET DESIGN 5 7-trinsskalaen INTEGRERET PRODUKTUDVIKLING: REDESIGN 5 Bestået / ikke bestået IMPERATIV PROGRAMMERING 5 Bestået / ikke bestået 4. SEMESTER, TEMA SPECIALE I SOFTWARE DEVELOPMENT DESIGN OG KONSTRUKTION 15 7-trinsskalaen KVALITATIV METODE 5 7-trinsskalaen DIGITALT UNDERSTØTTEDE BRUGERFLADER OG PRODUKTER 5 Bestået / ikke bestået OBJEKTORIENTERET PROGRAMMERING 5 Bestået / ikke bestået 5. SEMESTER, TEMA INTERAKTIVT FYSISK DESIGN INTERAKTIVT FYSISK DESIGN 15 7-trinsskalaen KVANTITATIV METODE OG STATISTIK 5 7-trinsskalaen MEKATRONISKE PRODUKTER OG SYSTEMER 5 7-trinsskalaen Ét af følgende kurser vælges: SYSTEMUDVIKLING 5 7-trinsskalaen ALGORITMIK OG DATASTRUKTURER 5 7-trinsskalaen 6. SEMESTER, TEMA BACHELORPROJEKT - INTEGRERET INTERAKTIONSDESIGN BACHELORPROJEKT INTEGRERET INTERAKTIONSDESIGN 15 7-trinsskalaen INTERAKTIONSDESIGN 4: USER EXPERIENCE 5 7-trinsskalaen INTEGRERET PRODUKTUDVIKLING: DESIGNPROCESSER 5 7-trinsskalaen Ét af følgende kurser vælges: SOFTWARE ENGINEERING 5 7-trinsskalaen DATABASEUDVIKLING 5 7-trinsskalaen I ALT 180 4

Interaktionsdesign bygger på elementer fra fire hovedområder: interaktionsdesign, datalogi, industrielt design og sociologi. For at kunne programmere, lave systemanalyse og forstå fx computerarkitektur, er det vigtigt, at du lærer nogle grundlæggende datalogiske begreber og at matematikken er på plads. Det sørger vi for ved at inkludere datalogi som en del af uddannelsen. Det er desuden vigtigt som interaktionsdesigner, at man har en grundlæggende forståelse for hvordan produkter skal fremstilles, og industrielt design, der handler om metode og visualisering, kultur og æstetik, samt mekatronik og servicedesign, er med til at give dig denne forståelse. Endelig er brugeroplevelse en vigtig grundpille i interaktionsdesign. Derfor vil du blive undervist i kvantitative og kvalitative metoder, så du bliver i stand til at undersøge brugernes behov og dermed lave brugerorienteret design. 2. SEMESTER, TEMA DESIGNALTERNATIVER På 2. semester skal du og din gruppe udarbejde et projekt under temaet Designalternativer. I kommer til at arbejde med en case, der definerer krav til et kommende interaktionsdesign, og hvor arbejdet består i at identificere og designe alternativer til casen. Der fokuseres både på processen og produktet i forbindelse med udarbejdelsen af alternativerne og der arbejdes med både konstruerende og eksperimenterende tilgange i processen, herunder forskellige tilgange til prototyping. Der lægges i projektet specielt vægt på, at der arbejdes med en kreativ og innovativ tilgang til alternativerne. Casen kan fx være e-handel eller sociale medier, og den skal lægge op til udnyttelse af en bestemt teknologi. 1. SEMESTER, TEMA DESIGNFORSTÅELSE På uddannelsens 1. semester skal du lave to projekter; et lille og et lidt større. Det lille projekt udarbejdes inden for temaet Interaktionsdesign og har til formål at introducere dig til området. Der lægges vægt på at arbejde med de interaktive forhold (datalogiske) og designmæssige forhold (industrielt design) af et konkret interaktivt produkt, hvor der fokuseres på interaktion og design. Det større projekt på 1. semester laves inden for området Designforståelse. Her skal du og din gruppe arbejde med systematisk vurdering og analyse af et interaktionsdesign (it-system), og der lægges vægt på brugercentreret usability. I skal altså arbejde med og lære om et designs brugbarhed, dets brugervenlighed og anvendelsesværdi. Kurserne På 1. semesters kurser får du viden om usabilitybegrebet og usabilityevalueringer, og de roller og opgaver, som ligger i en evaluering. Du skal desuden lære om grundlæggende programmering, herunder forståelse af basale koncepter og mekanismer i et programmeringssprog. Herigennem får du viden om it-systemers brugbarhed, anvendelighed og opbygning. I kurserne kommer du også til at arbejde med repræsentation af rumlighed, struktur og form i 2D gennem CAD-baserede værktøjer. CAD betyder Computer-Aided Design, altså design ved hjælp af computere. Desuden får du på 1. semester et kursus, der handler om Aalborg Universitets særlige læringsmodel, nemlig problembaseret læring. PBL-Aalborg-modellen er anerkendt af universiteter, forskere og studerende i både ind- og udland, og UNESCO har placeret sit eneste danske formandskab i PBL på Aalborg Universitet. Du kan læse mere om PBL på AAU s hjemmeside. 5

Kurserne I kurserne på 2. semester får du bl.a. viden om designprincipper og retningslinjer for visuelt design, samt kendskab til forskellige interaktionsformer. Her inddrages bl.a. den menneskelige kognition (tænkning) og dennes betydning for vores brug af it-systemer. Desuden skal du lære om prototyping som teknik i en interaktionsproces. Du bliver i stand til at designe en brugergrænseflade, hvor visuelle designprincipper, retningslinjer og gestaltlove udnyttes i samspil med interaktionsformer. Du får desuden kendskab til analoge og digitale tegne- og fremstillingsteknikker, koblingen mellem analoge designkoncepter og digitale repræsentationer, og du bliver introduceret til metoder for læring og projektsamarbejde. Du lærer at opbygge objekter og strukturer ved hjælp af CAD-værktøjer, og der tages udgangspunkt i bearbejdning af et design fra skitseform til præsentationen af en visualisering af designet gennem anvendelse af modelleringsstrategier. Som grundlag for forståelse af emner som systemanalyse og computerarkitektur samt for at understøtte dine programmeringsfærdigheder, skal du på 2. semester desuden have et kursus om Datalogiens matematiske grundlag, hvor du bl.a. skal lære om algoritmer, datastrukturer og logaritmer. 3. SEMESTER, TEMA DESIGN MED BRUGERE I projektet på 3. semester skal du lære at samarbejde med brugere i en interaktionsdesignproces, hvor der fokuseres på involvering af brugerne tidligt i processen med udgangspunkt i behov og kontekst, og der lægges afgørende vægt på empiriske vurderinger af produktdesignet. Det er meningen, at denne proces udmøntes i en interaktiv prototype. Du skal arbejde med både kvalitative og kvantitative metoder i samarbejdet med brugerne, og som del af projektet skal du og din gruppe udarbejde en dokumentarvideo, der skildrer projektets problem, designproces og løsning. Kurserne I kurserne på 3. semester skal du bl.a. studere brugere og interagere med disse gennem en designproces. Der introduceres og trænes brugerstudiemetoder, som henholdsvis fokuserer på hvad brugerne gør, anvender, udtaler, skaber og tænker, samt de fysiske og ergonomiske faktorer i relation til brug og bruger. Derved opnår du kompetence i at designe til brugerens erkendte og ikke-erkendte behov med respekt for brugeren og dennes kontekst og kultur. Du kommer også til at arbejde med systematisk håndtering af redesignprocesser for produkter ved hjælp af grundlæggende værktøjer og metoder indenfor struktureret idégenerering, fysisk ergonomiforståelse og formanalyse og udvikling. Her kan arbejdes med redesign af et givent produkt med prædefinerede referencer indenfor form, styling og æstetik, der skal integreres med funktionalitet og konstruktion. Computere er uanset fagområde et af de vigtigste værktøjer til problemløsning i dag. Formålet med kurset i Imperativ programmering er, at du skal opnå kendskab til datalogiske grundbegreber i så almen en form, at du bliver i stand til at løse problemer ved hjælp af imperative programmeringssprog. Du får indblik i grundlæggende begreber som algoritmer, datastrukturer og computerarkitekturer. 4. SEMESTER, TEMA DESIGN OG KONSTRUKTION Projektet på 4. semester handler om Design og konstruktion. Du og din gruppe skal arbejde med at komme videre fra designkrav i en given case til et funktionelt interaktivt system. Målet for projektet er, at der udvikles en fuld funktionel interaktiv prototype, som skal testes i forhold til stillede krav i et designoplæg. Projektet tager udgangspunkt i et udarbejdet projektkatalog, som beskriver designkravene for en konkret case. Kurserne På 4. semester handler det primært om teori og principper for sensorer, aktuatorer og trådløs transmission i relation til produktdesign. Her skal du lære om teori, metoder og værktøjer til programmering og design af brugerfladen på enkle platforme. På kurset gennemføres design og tests af prototyper, ligesom der gennemføres øvelser med programmering af en applikation indlejret i en digitalt understøttet brugerflade eller produkt. Du får desuden et indblik i kvalitative metoder, deres videnskabsteoretiske forudsætninger og deres praktiske anvendelsesmuligheder. Du får en grundig introduktion til sociologiske metoder til indsamling af kvalitative data herunder interview, feltarbejde, observation og tekstanalyse samt metoder til analyse af kvalitative data. Således lærer du at udvælge og anvende kvalitative metoder i sociologisk undersøgelse. På 4. semester skal du også følge et kursus i objektorienteret programmering. Idéen bag objektorienteret programmering er at opdele programkoden i klasser, der har hver sit velafgrænsede ansvarsområde i programmet. Hvis man programmerer alting i samme klasse, vil man, hvis noget skulle 6

vise sig at gå i stykker, være nødt til at omprogrammere hele programmet for at reparere det. Hvis man derimod bruger objektorienteret programmering, vil man kun være nødt til at omprogrammere den ene ting, der er gået i stykker og ikke hele programmet. 5. SEMESTER, TEMA INTERAKTIVT FYSISK DESIGN På 5. semester skal du og din gruppe udarbejde et projekt inden for emnet Interaktivt fysisk design. Udviklingen af interaktive fysiske produkter kan på forskellig vis gøre dagligdagen nemmere, såsom robotter og produkter med indbygget intelligens herunder bevægelighed/bevægelse, simpel elektronisk styring, interface og mekaniske løsninger integreret som en del af produktets funktionalitet og æstetik. Projektets emne kunne være udformning af køkkenudstyr, dispenser, haveredskaber, personhjælpemidler eller legetøj. Kurserne Mekatronik er sammensat af mekanik og elektronik, og er en teknisk disciplin, som kombinerer mekanisk teknologi med elektronik og computerteknologi. Mobiltelefoner, kameraer med automatik og computerstyrede maskiner som kopimaskiner, robotter og værktøjsmaskiner er eksempler på mekatroniske produkter. Kurset i Mekatroniske produkter og systemer introducerer dig til mekaniske og aktive komponenter, sensoring, simpel styring og interfacedesign, og gennem øvelser på kurset bliver du trænet i at arbejde med konkrete systemdesigns. På 5. semester lærer du desuden at udføre statistisk analyse af kvantitative data, og du bliver i stand til at udvælge og anvende kvantitative metoder i sociologisk undersøgelse. Du skal også selv vælge et kursus på 5. semester, enten Systemudvikling eller Algoritmik og datastrukturer. Systemudvikling På dette kursus tages udgangspunkt i kurset på 4. semester om objektorienteret programmering samt projektet i design og konstruktion. Du skal bl.a. arbejde med objektorienteret modellering og systemudviklingsmetoder, og du bliver i stand til at modellere krav til et system, dets kontekst og alle dets forskellige dele (model, funktioner og grænseflader). Algoritmik og datastrukturer Dette kursus giver dig viden om matematiske grundbegreber såsom rekursion, induktion, konkret og abstrakt kompleksitet. Du lærer desuden om interne og eksterne datastrukturer, algoritmeprincipper såsom søgning, søgetræer, intern og ekstern sortering samt dynamisk programmering. Kurset sætter dig i stand til at udvikle algoritmer og datastrukturer til en given opgave. 6. SEMESTER, TEMA BACHELORPROJEKT INTEGRERET INTERAKTIONSDESIGN 6. semester er uddannelsens sidste, og når du har gennemført det, er du bachelor i Interaktionsdesign. Det er således også på 6. semester, at du laver dit bachelorprojekt. Dette foregår som regel også i grupper af to eller flere studerende. Det overordnede tema for bachelorprojektet er Integreret interaktionsdesign. Formålet er, at du får indsigt i og kan formidle et aktuelt designproblem inden for interaktionsdesign. Du og din gruppe kan selv vælge emne under det overordnede tema, og der lægges vægt på, at I kombinerer elementer fra datalogien og industrielt design. Bachelorprojektet skal desuden udarbejdes i samarbejde med en virksomhed, og du og din gruppe skal udarbejde en poster som dokumentation for projektet. En poster er et typisk bidrag til fx en konference, hvor man udstiller og fortæller om sin forskning. Kurserne Du lærer om brugeroplevelse i forbindelse med interaktionsdesign, og du bliver introduceret til teknikker, der understøtter interaktionsdesignprocesser med særligt fokus på brugeroplevelse. Gennem kurset bliver du i stand til at skabe interaktionsdesigns med særligt fokus på følelsesmæssige, meningsdannende og værdiskabende aspekter af den måde en bruger subjektivt oplever designet og interaktionen med et produkt eller system. På 6. semester lærer du desuden at anvende en integreret designproces, hvor der tages hensyn til både hårde (tekniske) og bløde (fx brugerorienterede) parametre. Du lærer desuden at beskrive, kommunikere og reflektere over forløb, anvendte metoder og informationer i en konkret designproduktion. Ligesom på 5. semester, skal du også på 6. semester selv vælge et kursus. Det kan være enten Software engineering eller Databaseudvikling. Software engineering Du får viden om førende paradigmer (fx traditionelt og agilt) inden for professionel udvikling af programmer og systemer, samt teorier, metoder og teknikker, som indgår i disse paradigmer (fx procesmodeller, kravstyring, design, projektledelse, test og procesforbedring). Databaseudvikling Dette kursus lærer dig at anvende et databasemanagement system (DBMS) til at gemme og hente information, og du bliver i stand til at anvende SQL (Structured Query Language) fra et konventionelt programmeringssprog. Når du er færdig med 6. semester, har du færdiggjort din uddannelse og er bachelor i Interaktionsdesign, eller på engelsk Bachelor of Science. 7

KANDIDATUDDANNELSEN Kandidatuddannelsen i Interaktionsdesign (cand.scient.) varer to år, fire semestre i alt. Kandidatuddannelsen indeholder, ligesom bacheloren, elementer fra fagområderne interaktionsdesign, datalogi og industrielt design. Du vil bl.a. blive undervist i avanceret menneske-maskine interaktion, programmering og systemudvikling. PROJEKT KURSUS 1. SEMESTER, TEMA DESIGN STUDIO 1 ECTS POINT BEDØMMELSE DESIGN STUDIO 1 15 7-trinsskalaen INTERAKTIONSDESIGN 4: DESIGNSTUDIEMETODER 5 Bestået / ikke bestået AVANCEREDE EMNER INDEN FOR MENNESKE-MASKINE INTERAKTION 5 7-trinsskalaen Ét af følgende kurser vælges: DESIGN AF VÆRDIEN 5 7-trinsskalaen SOFTWARE ENGINEERING 5 7-trinsskalaen TIDSTRO SOFTWARE 5 7-trinsskalaen COMPUTERGRAFIK PROGRAMMERING 5 7-trinsskalaen 2. SEMESTER, TEMA DESIGN STUDIO 2 DESIGN STUDIO 2 15 7-trinsskalaen UDVIKLING AF MOBILE APPLIKATIONER 5 Bestået / ikke bestået SOFTWAREINNOVATION 5 7-trinsskalaen Ét af følgende kurser vælges: FREMTID, TEKNOLOGI OG FORM 5 7-trinsskalaen AVANCEREDE EMNER INDEN FOR SYSTEMUDVIKLING 5 7-trinsskalaen AVANCERET PROGRAMMERING 5 7-trinsskalaen REALTIDS INTERFACE OG INTERAKTIONER 5 7-trinsskalaen 3. SEMESTER, TEMA FORSPECIALISERING I INTERAKTIONSDESIGN FORSPECIALISERING 20 7-trinsskalaen ENTREPRENØRSKAB 5 Bestået / ikke bestået Ét af følgende kurser vælges: SPECIALISERINGSKURSUS I MENNESKE-MASKINE INTERAKTION 5 7-trinsskalaen SPECIALISERINGSKURSUS I SYSTEMUDVIKLING 5 7-trinsskalaen 4. SEMESTER, TEMA SPECIALE I INTERAKTIONSDESIGN KANDIDATSPECIALE 30 7-trinsskalaen I ALT 120 8

1. SEMESTER, TEMA DESIGN STUDIO 1 På 1. semester af kandidatuddannelsen i Interaktionsdesign skal du og din gruppe lave projekt under temaet "Design studio 1". Et design studio eller designstudie er et fysisk rum, der er særligt indrettet til formålet. Gennem projektet lærer du at arbejde med interaktionsdesign i en designstudiekontekst, hvor der fokuseres på udveksling af designideer og refleksion. Der lægges vægt på, at du kommer individuelt på banen, og du vil derfor blive udfordret gennem udveksling af designideer i dynamiske grupper af studerende, som skifter gennem semestret. Projektet skal dokumenteres via en individuel portfolio og refleksion samt et gruppebaseret komplet og konkret designkoncept. Kurserne Som støtte til projektarbejdet vil du i kurserne bl.a. blive undervist i begreber, metoder og teknikker til arbejdet med interaktionsdesign i et designstudie. Du vil komme til at arbejde med forskellige former for sketching i interaktionsdesign, med systematisk kritik af eget og andres design, og med kommunikation af designideer og koncepter. Desuden vil du blive undervist i menneske-maskine interaktion. Blandt de fire valgfri kurser kan du bl.a. komme til at arbejde med skandinavisk designkultur, professionel udvikling af programmer og systemer, realtidssystemer og programmeringssprog samt multimedieapplikationer og billedbehandling. 2. SEMESTER, TEMA DESIGN STUDIO 2 Formålet med projektarbejdet på 2. semester er, at du får indsigt i teamarbejde og organisering af designarbejde i et designstudie med fokus på samarbejde i grupper og mellem grupper samt i udviklingen af ét konkret sammenhængende interaktivt designkoncept. Der lægges specielt vægt på udarbejdelsen af en original og innovativ løsning. Du og din projektgruppe kommer til at arbejde med både de interaktive og designmæssige forhold af designkonceptet, og projektet skal dokumenteres gennem en interaktiv installation, der kan indgå i en større udstilling. Kurserne I kurserne får du erfaring med anvendelse af værktøjer i udviklingen af en konkret mobil applikation til en specifik case, og du kommer til at arbejde med innovation, produkter og processer inden for softwareudvikling. Der er igen fire valgfri kurser, hvor du som på 1. semester skal vælge et. Her kan du komme til at arbejde med æstetik og industrielt design, udvikling af systemer til komplekse sammenhænge, fx understøttelse af samarbejde i organisationer, vidensintensive systemer og informationsinfrastruktur, avancerede programmeringsteknologier og -sprog eller integrerede multimodale systemer. 9

3. SEMESTER, TEMA FORSPECIALISERING I INTERAKTIONSDESIGN 3. semesters projektarbejde er direkte forberedende til dit speciale, som du skal lave på 4. og sidste semester af uddannelsen. Du skal arbejde med og formidle et aktuelt forskningsproblem inden for interaktionsdesign, således at du på kan lave dit speciale på baggrund heraf. Du vælger emnet for dit projekt sammen med din vejleder. Kurserne På 3. semester fylder projektarbejdet 2/3 af tiden, så her har du kun to kurser. På det obligatoriske kursus, Entreprenørskab, skal du lære om iværksætteri og forretningsudvikling relateret til software (information og kommunikationsteknologi). Dette inkluderer bl.a. videnskabelige tilgange til entreprenørskab, konkurrence- og markedsvilkår samt forretningsmodeller og -planer. Formålet med kurset er, at du får viden om interaktionsdesignmarkedet og lærer om hvordan det fungerer. Du vælger naturligvis specialiseringskursus efter hvilken specialisering, du ønsker, og der er to at vælge imellem. I kurset om menneske-maskine interaktion skal du på baggrund af en videnskabelig artikel inden for feltet lære at give en klar og forståelig præsentation af artiklens centrale emner, herunder dens præmisser, problemstilling(er), teori, metoder, resultater og konklusioner. Til kursets eksamen skal du nemlig give en 30 minutters præsentation af en sådan artikel. Det samme gør sig gældende for kurset i systemudvikling. På denne måde opnår du dybtgående indsigt i centrale emner inden for det felt, du har valgt at specialisere dig i, og du bliver øvet i at arbejde med videnskabeligt materiale. INTERDISCIPLINARY FIELDS PSYCHOLOGY/COGNITIVE SCIENCE DESIGN PRATICES ACADEMIC DISCIPLINES GRAPIHC DESIGN ERGONOMICS PRODUCT DESIGN INFORMATICS ARTIST-DESIGN ENGINEERING INDUSTRIAL DESIGN COMPUTER SCIENCE/SOFTWARE ENGINEERING SOCIAL SCIENCES / E.G. SOCIOLOGY ANTHROPOLOGY) INTERACTION DESIGN FILM INDUSTRY HUMAN FACTORS (HF) COGNITIVE ENGENEERING HUMAN-COMPUTER INTERACTION (HCI) INFORMATION SYSTEMS COMPUTER-SUPPORTED CIIPERATIVE WORK COGNITIVE (CSCW) ERGONOMICS 10

4. SEMESTER, TEMA SPECIALE I INTERAKTIONSDESIGN På 4. semester udbydes ingen kurser, da hele semestret er tilegnet arbejdet med dit speciale. Dette kan laves inden for et af de to specialiseringsområder, menneske-maskine interaktion eller systemudvikling. Begge emner er brede, dvs., at du har rige muligheder for at vælge netop det underemne, som du finder allermest interessant. Specialet udarbejdes som nævnt ovenfor på baggrund af dit arbejde på 3. semester. Når du er færdig med 4. semester, er du cand. scient. i Interaktionsdesign. 11

KARRIERE Som kandidat i Interaktionsdesign fra Aalborg Universitet vil du være klædt på til ansættelse i en videnstung privat virksomhed som interaktionsdesigner, designer, systemudvikler, projektleder, metodemedarbejder eller konsulent inden for indenfor IKT og forbrugerelektronik og i medieindustrien. Der er stor efterspørgsel på professionelle interaktionsdesignere, ikke mindst fordi brugernes forventninger til moderne it-systemer i stigende grad involverer høj kvalitet på parametre som brugeroplevelse, anvendelseskvalitet og æstetik. KOM FORAN I KØEN På 3. semester af kandidatuddannelsen i Interaktionsdesign er der rig mulighed for at tage i praktik - enten i Danmark eller udlandet. Du kan tage i praktik i en privat virksomhed, offentlig institution eller en interesseorganisation. Eller du kan vælge at tage på udveksling på et af de mange universiteter, vi samarbejder med i udlandet. ERFARINGER FRA UDLANDET ER MED TIL AT GIVE JOB Hvis du vælger at tage på udlandsophold som en del af din uddannelse, får du en stor fordel, når du skal søge job. Erhvervslivet efterlyser folk med internationale erfaringer, og derfor sætter AAU fokus på netop udlandsophold. Vi vil gerne være med til at give dig den bedst mulige ballast, når du skal søge job som færdiguddannet, og undersøgelser viser, at med et udlandsophold i bagagen, kommer man foran i køen til de bedste jobs. På kandidatuddannelsen er der rigtig gode muligheder for at komme i virksomhedspraktik, ligesom der er muligheder for at tage et semester på et andet universitet både herhjemme og i udlandet. Vi står parat til at hjælpe dig, så du finder det bedst mulige sted for dig og din uddannelse. Aalborg Universitet samarbejder med en række universiteter rundt omkring i hele verden, og vi har særdeles gode kontakter til erhvervslivet, både hvad angår studenterprojekter og praktik. Vores studerende tager på udlandsophold i lande som USA, Australien, Spanien, Italien, Tyskland, England, Sverige eller Frankrig. 12

DU HAR MÅSKE HØRT I MEDIERNE, AT AAU HAR DEN KORTESTE STUDIETID BLANDT DE DANSKE UNIVERSITETER. DEN GENNEMSNITLIGE STUDIETID FOR BACHELOR + KANDIDAT PÅ AAU ER SÅLEDES 5 ÅR MOD 6,3 ÅR I GENNEMSNIT FOR ALLE LANDETS UNIVERSITETER. AALBORGMODELLEN På AAU er vi ikke i tvivl om, at dette i høj grad skyldes vores særlige studieform populært kaldet Aalborgmodellen. Bag navnet gemmer sig en studieform, der lægger op til, at man er flere om at løse en opgave. Gruppearbejde fylder en del, og en af fordelene er, at det giver mulighed for at udforske og arbejde med større og mere komplekse problemstillinger, end man normalt vil kunne klare alene. Grupperne består oftest af fire til fem personer, der er sammen om at løse en større opgave også kaldet et projekt. Alle grupper får deres eget rum på campus, hvor de kan sidde og arbejde, når der ikke er kurser, øvelser, forelæsninger og seminarer. Vores studerende arbejder ofte sammen med virksomheder, kommuner og organisationer. Når du arbejder med problemer fra den virkelige verden, får du erhvervserfaringer og måske gode kontakter, som du kan trække på, når du skal søge job. Mange virksomheder og andre aftagere af AAU-kandidater peger på det problemorienterede projektarbejde som en af Aalborg Universitets helt store styrker. Flere nationale og internationale evalueringer, fx OECD, har da også udnævnt studieformen som optimal for læring. Gruppearbejdet har desuden en social funktion, som gør, at du hurtigt føler dig hjemme på universitetet og får nye venner fra dag ét. 13

STUDIEBYEN AALBORG AALBORG HAR I DE SENERE ÅR FORVANDLET SIG FRA INDUSTRIBY TIL VIDENS- OG KULTURBY, OG SOM STUDERENDE PÅ FINDER DU MASSER AF SPÆNDENDE TILBUD INDEN FOR KULTUR, SPORT OG FRITID, SOM DU KAN BENYTTE DIG AF. Byens udvikling er især tydelig på havnepromenaden, som har et livligt by- og kulturliv med caféer og havnebad; kulturbygninger og sportsmuligheder har erstattet fabrikker og rygende skorstene. Aalborg er Danmarks fjerdestørste by, men den er meget overskuelig, og boligsituationen er relativt god i sammenligning med andre større universitetsbyer. Med over 15.000 studerende sætter Aalborg Universitet sit helt særlige præg på Aalborg by, som har masser af tilbud inden for musik, film, teater, kunst, sport, karneval mv. Der er ligeledes rige muligheder for adspredelser efter fx en god koncert, for Aalborg har et alsidigt og altid levende aftenog natteliv. Som studerende har du også Studenterhuset i midtbyen, der bl.a. har cafe, og som tilbyder foredrag og oplevelser. Studenterhuset markerer sig også som progressivt koncertsted med bands fra ind- og udland. På havnefronten finder du, foruden det nye Musikkens Hus, kulturhuset Nordkraft med cafeer, teater, flere musikscener med Skråen i spidsen, samt kulturbiografen Biffen med tre moderne biografsale. Aalborg har i alt et dusin biografsale, hvor repertoiret spænder fra de store mainstream film i BioCity til mere smalle og skæve film, der primært vises i Metropol og i Biffen i Nordkraft. Aalborg præsenterer også hvert år i maj nordens største karneval med deltagere fra hele verden. Aalborg er desuden kendt som sportsby med ishockey, håndbold og fodbold som de store publikumsmagneter. Derudover byder Aalborgs sportsklubber på alle tænkelige sportsgrene, hvis du selv vil være udøvende. Se mere her: 14

SÅDAN BLIVER DU OPTAGET For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Interaktionsdesign på Aalborg Universitet, skal du have en gymnasial uddannelse med bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) med følgende fag og niveauer: Dansk A Engelsk B Matematik B Adgang til kandidatuddannelsen i Interaktionsdesign forudsætter en bachelorgrad i enten Interaktionsdesign, Medialogi eller Informationsteknologi (teknologisporet) eller lignende. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din bacheloruddannelse er adgangsgivende, er du altid velkommen til at kontakte os (se bagsiden). OPFYLDER DU ADGANGSKRAVENE? Tjek om du opfylder adgangskravene til uddannelsen på adgangstjekker.aau.dk. Er dette ikke tilfældet kan du følge et gymnasialt suppleringskursus hos GS Danmark. Du har også mulighed for at tilmelde dig et enkeltfag på Adgangskursus (ak.aau.dk). 15 For ikke-nordiske ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen kan Studieprøven i dansk i kombination med modersmålsundervisning til højeste gymnasiale niveau erstatte kravet om Dansk A. FRI ADGANG FOR KVALIFICEREDE ANSØGERE Alle ansøgere, der søger rettidigt og opfylder adgangskravene, er garanteret en studieplads. SØG OPTAGELSE Ansøgningsfristen via Den Koordinerede Tilmelding er den 5. juli, men du opfordres til at søge tidligere. Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen og ansøgere, der søger om optagelse på dispensation, skal dog søgesenest den 15. marts. Du har mulighed for at søge betinget optagelse, dvs. at søge om optagelse uden at opfylde alle adgangskrav den 5. juli. Adgangskravene skal blot være opfyldt inden studiestart 1. september. Læs mere på optagelse.aau.dk.

HVIS DU ER BLEVET NYSGERRIG, HAR SPØRGSMÅL ELLER BARE VIL HAVE LIDT MERE INFORMATION OM UDDANNELSEN I INTERAKTIONSDESIGN PÅ AAU, SÅ ER DU ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS. BEHANDLER ALLE DINE OPLYSNINGER MED FORTROLIGHED. ALLE STUDIEVEJLEDERE ER UNDERLAGT TAVSHEDSPLIGT, OG DU KAN ALTID HENVENDE DIG ANONYMT. DEN CENTRALE STUDIEVEJLEDNING PÅ AAU STUDIEVEJLEDERNE FOR INTERAKTIONSDESIGN FREDRIK BAJERS VEJ 5, LOKALE 139 9220 AALBORG Ø. TELEFON: 99 40 94 40 E-MAIL: STUDIEVEJLEDNING@AAU.DK ÅBENT: MANDAG-FREDAG KL. 12.00-15.00 SELMA LAGERLØFSVEJ 300, LOKALE 2.2.15 9220 AALBORG ØST TELEFON: 99 40 75 92 E-MAIL: STUDIEVEJL@CS.AAU.DK TRÆFFETIDER: ONSDAG KL. 14.00-16.00 OG FREDAG KL. 13.00-15.00 I T. A A U. D K FA C E B O O K. C O M / I T PA A A A U 16