- Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by

Når I arbejder med billederne her, kommer I både omkring: - Billedanalyse og - Ribes historie som Danmarks ældste by Hvis I går rundt i Ribe i dag, kan I finde alle de steder, som kunstnerne har malet, fordi Ribe næsten ikke har forandret sig på 100 år. Tag efter besøget på Ribe Kunstmuseum på en bytur, find stederne - og de små forandringer. 1

1.Beskriv byen set fra vest. Hvordan er forholdet mellem by og land, vand og himmel? Hvordan er linjerne og farverne? Hvilken tid på dagen er det? 2. Hvordan er stemningen i billedet? Hvad gør lyset, farverne og linjerne? Er der særlige områder eller detaljer, som er med til at understrege stemningen? 3. Beskriv synsvinklen Hvad er det vigtigste i billedet for kunstneren, byen eller landet eller begge dele? 4. Hvordan maler kunstneren: meget præcist eller hurtigt? Sammenlign med Finn Hjortskov Jensens billede af Ribe malet næsten 100 år senere. Den åbne å og de lange veje ind mod Ribe giver et syn, så man fornemmer, hvordan middelalderbyen har virket på den, der kom rejsende til byen. Ribe by ligner stadig middelalderbyen, som den dukker op i landskabet med et kirketårn, der rejser mod himlen og en lille klynge huse rundt om. Som i middelalderen ligger markerne og landskabet lige udenfor. 2

1.Beskriv byen og dens omgivelser. Hvordan er forholdet mellem by og land, vand og himmel? Hvordan er linjerne og farverne? Hvilken tid er det på dagen? 2. Hvordan er stemningen i billedet? Hvad gør lyset og linjerne, farverne og formerne? Er der særlige ting i billedet, som er med til at understrege stemningen? Hvordan ligger horisonten? 3. Beskriv synsvinklen Hvad er det vigtigste i billedet for kunstneren, byen eller landet eller begge dele? 4. Hvordan er kunstnerens penselstrøg og former? Sammenlign med Knud Larsens billede af Ribe fra 1907. Byer i dag ligner ikke middelalderbyen med en kirke i centrum, huse rundt omkring og så marker og skov. Der er stadigvæk et centrum i næsten alle byer med forretninger og huse med lejligheder. Derefter kommer der et parcelhuskvarterer og yderst ligger industrikvartererne. Først til sidst kommer marker og skov, og derfor prøver vi også at trække naturen mere ind i byerne med træer og nye grønne områder. 3

1.Beskriv hvad der sker i billedet? Hvordan er lyset, er det morgen eller aftenlys? Hvilken tid er det på året? 2. Hvordan er stemningen? Er der særlige områder i billedet eller detaljer, som er med til understrege stemningen? 3. Beskriv farverne. Hvordan er forholdet mellem kolde og varme farver, og hvordan virker det? 4. Hvordan er kunstnerens penselstrøg og teknik? Sammenlign med Petra Voss billede af Ribe set fra nord. I mange hundrede år var Ribe Å den vigtigste vej til transportering af varer. Tilbage i middelalderen blev masser af heste og stude sejlet i lavbundede både ud til den lille ø Mandø. Her blev de hejst ombord på store sejlskibe og fragtet til havnebyer i Holland og Tyskland. Gennem Ribe Å kom der også mange både ind til Skibbroen, som var en meget travl havn. Bådene kom med nye varer ude fra verdenen, f.eks. keramik, krydderier, silkestoffer og senere porcelæn, tobak og kaffe. Men da åen sandede til og Esbjerg havn blev anlagt i 1874 forsvandt Ribes havneliv. 4

1.Beskriv byen og dens omgivelser. Hvordan er lyset og luften i billedet? Hvilken tid er det på dagen? 2. Hvordan vil I beskrive stemningen i billedet? Er der særlige vigtige ting i billedet? 3. 3. Beskriv farverne. Hvordan er forholdet mellem kolde og varme farver, og hvordan virker det? 4. Hvordan er kunstnerens penselstrøg? Sammenlign med Carl Rasmussens Ribe set fra vest, aften og andre malere. Den store eng uden for Ribe hedder Hovedengen, fordi man i flere hundrede år straffede forbrydere ved at hugge hovedet af dem. Hovederne blev placeret på stolper uden for byen, så alle fremmede kunne se, at det i Ribe kunne koste livet at begå en forbrydelse. Engene omkring Ribe havde stor betydning for folk i Ribe (ripenserne), fordi de her høstede det hø, som de skulle bruge til deres køer og heste om vinteren. Når de i juni havde høstet, kom dyrene ud i engene og gik og åd af det saftige, grønne græs.

1.Beskriv Ribe Domkirke og byen. Hvordan er lyset og luften i billedet. Hvad sker der på pladsen? Hvilke farver og linjer ser I? 2. Hvordan vil I beskrive rytme og balance? Hvilken rolle spiller linjerne og farverne? Er der især tale om harmoni eller bevægelse? 3. Hvilket indtryk vil maleren gerne give af pladsen og kirken? 4. Hvilken malerstil har kunstneren? Hvordan er hans penselstrøg? Sammenlign med Jørgen Roed s Ribe Domkirke i måneskin og andre malere fra omkring 1900. Ribe var siden middelalderen en meget rig handelsby. Der har været mange små butikker eller boder, som man kaldte dem, hvor man kunne handle. Foruden Skibbroen var der ét torv, hvor man handlede med heste (Horsetorv) og et andet, hvor man solgte kvæg. Kvægmarkedet lå på en fast dag i ugen, men det forhindrede ikke, at man kunne sælge andre ting på andre dage. Der var derfor liv på torvet, her kunne man både få forskellige varer bl.a. friske fisk - og de sidste nyheder. 6

1.Beskriv Ribe Domkirke og byen. Beskriv lyset, skyggerne og farverne? Hvad fortæller skyerne om vejret? Hvad sker der på pladsen? 2. Hvordan vil I beskrive rytme og balance? Hvilken rolle spiller linjerne og farverne? Er der især tale om harmoni eller bevægelse? 3. Hvilket indtryk vil maleren gerne give af pladsen og kirken? 4. Hvilken malerstil har kunstneren? Sammenlign med Peder Ussing Torvet i Ribe og hans farverne og perspektiv Ribe var en meget rig by fra 1200 til 1600, men så begynder det at gå ned ad bakke og i 1800-tallet er byen pludselig en meget fattig by. Nu levede man et stille liv. Når husene slog revner, dækkede man skaderne med hvidt kalk. Den samme løsning brugte man også på domkirken, hvor store områder med skader bare blev kalket over. Selvom domkirken ikke var så pæn, når man kom tæt på, var den på afstand stadigvæk en meget imponerende bygning. Maleren Jørgen Roed kom fra København flere gange for at male kirken. Efter han på den måde havde vist, hvor flot domkirken var, begyndte folk og politikere i Danmark at få øjnene op for, at kirken var en helt særlig bygning. Da man endelig begyndte at sætte kirken i stand, tog det over 20 år. 7

1.Beskriv gaden og husene. Hvor langt kan man se? Hvordan er vejret? Hvad er husene bygget af? 2. Hvordan bruger maleren farverne? Er der farver i maleriet, der er placeret ved siden af hinanden i farvecirklen? Hvad gør de kolde og varme farver ved gaden som rum? 3. Hvad siger billedet om livet i Ribe? Hvem kan I forestille jer har boet i husene? 4. Hvilken malerstil har kunstneren, maler han meget præcist eller hurtigt? Sammenlign evt. med andre kunstnere fra omkring 1900 tallet. Efter en stor brand i 1580 stod mange af byens fattige mennesker uden et sted at bo, og byens købmænd gik sammen og byggede fattigboder (små huse til fattige) som de kunne leje. I det lave hus til højre var der fattigboder. Det høje hus i gaden var engang en herregård, der lå midt inde i byen, og hvor herremanden havde mange køer og stude (kastrerede tyrekalve) i stalde ved siden ad. Siden blev huset lavet om til bispegård (1741) for digteren Brorson, som bl.a. har digtet salmen Op al den ting. 8

1.Beskriv gaden og hvad der er på den anden side af muren. Hvordan er linjerne og farverne? Hvordan er forholdet mellem huse, bygninger og træer? 2 Hvordan bruger maleren farverne? Er der farver i maleriet, der er placeret ved siden af hinanden i farvecirklen? Hvad gør farver og lys ved gaden som rum? 3. Hvilken malerstil har kunstneren, maler han meget præcist eller hurtigt? Sammenlign evt. med andre kunstnere fra omkring 1900 tallet. 4. Hvad siger billedet om livet i Ribe? Hvem, kan I forestille jer, har boet i husene? Inde i det gamle kloster boede gamle damer; de var alle sammen døtre af præster, men var ikke blevet gift og havde heller ikke mange penge. Derfor havde de brug for en billig bolig. Udenfor i Klostergade var folk heller ikke særlig rige. Her boede f.eks. en vognmand. Han kørte med hestevogn, og folk brugte ham, når de skulle flytte, men også når de skulle have fjernet affald og møg (afføring fra dyr). Ligesom mange andre holdt vognmanden dyr i baggården, som også producerede møg. Ripenserne købte møg som gødning til deres haver med roser og grøntsager. Når vognmanden kom med vognen slog han et flot sving i den lille gade, så han kunne komme ind ad den høje port ved siden af det hvide hus til højre i billedet. 9

1.Beskriv gaden og husene. Huset i forgrunden har to forskellige døre, hvordan er de forskellige? Der er to slags vinduer. Beskriv forskellen. 2. Hvordan er balancen og rytmen i billedet? Hvordan bruges linjen i gaden i forhold til balance? Hvordan bruger maleren vinduerne i forhold til rytmen? 3. Hvad mon det er for et hus? Hvorfor er vinduerne forskellige? Hvorfor er der dyr i gaden? 4. Hvilken malerstil har kunstneren i forhold til Morten Jepsen. Stenbogade. 1891 Hver morgen om sommeren gik der ca. 200 køer gennem Ribes gader på vej ud i engene for at spise. De blev om aftenen hentet tilbage for at blive malket i de små baggårde, hvor folk også havde grise, høns, kaniner etc. På den måde kunne folk i Ribe selv skaffe sig mælk og æg og af grisene lavede man pølse til jul. Andre ting var man nødt til at købe hos en købmand, som man den gang kaldte kolonialhandel, fordi de i begyndelsen mest solgte te, kaffe, kakao, krydderier og tobak. Varerne kom fra de fjerne lande, hvor de blev dyrket i plantager i kolonier, som europæerne ejede. 10

1.Beskriv gaden og husene. Beskriv lyset og skyggerne. Hvornår er det på dagen? Hvad sker der i gaden? Hvad er det for en slags mennesker, der er i billedet? 2. Hvordan er balancen og rytmen i billedet? Hvordan bruges linjerne i forhold til forsvindingspunktet? Hvad betyder vinduerne i forhold til balance og rytme? 3. Hvad mon der sker i det første blå hus? Hvorfor er vinduerne forskellige? 4. Beskriv kunstnerens malerstil. Sammenlign med Johan Rohdes Gadeparti, 1900. Mod slutningen af 1800-tallet er borgene i Ribe meget fattige og har ikke haft råd til at bygge nyt. Alt fik bare lov at stå. I 1898 kommer en ny redaktør af Ribe Stiftstidende. Han ser på Ribe med nye øjne: fordi byen har sovet tornerosesøvn i mange år, står den nu som eventyrlig gammel by. Han forudser, at der vil kommer mange turister for at se Ribe og starter derfor Ribe Turistforening. Huset på billedet bliver som ét af de eneste revet ned sidst i 1890erne for at skabe mere plads i gaden. Den sjove, halvrunde vindueskarnap giver Turistforeningen til Den gamle By i Aarhus. Der kan man nu se den i en gammel bagerbutik, hvor der i de små ruder hænger kommenskringler og honninghjerter på snore sammen med stribede bolsjer. 11

1. Beskriv personer, huse/butikker. Hvad foregår der på billedet? Hvilken tid er det på dagen? 1. Hvad dan påvirker farverne stemningen? Find farver i maleriet, der er placeret ved siden af hinanden i farvecirklen Beskriv brugen af varme og kolde farver Er det et åbent eller lukket rum? 3. Hvad siger billedet om livet i Ribe? Hvilket forhold har kunstneren mon til Ribe? 4. Hvilken malerstil har kunstneren? Sammenlign evt. med Sigurd Swane: Bredeslippe Grønnegade var fuld af forretninger og håndværkere omkring 1900: Der var 1 købmand, 1 slagter, 1 ølhandel 2 bagerbutikker og dertil kommer 1 maler, 1 snedker, 2 murere, 2 bødkere og 3 skomagere Kunstneren Johan Rohde vandrede rundt i byen som mange andre kunstnere. Han satte sig rundt om og malede de små, gamle gader og skæve huse med deres fine vinduer og døre. I nogle billeder er der meget liv i gaden, i andre billeder lader han vinduer står åbne, så man mærker, at der lever mennesker i de gamle huse. 12

1.Beskriv gaden Hvordan er husene, linjerne og farverne? Hvilke årstid er det? 2. Hvordan påvirker farverne stemningen i billedet? Hvor mange farver er der i de hvide murer? Find farver der er placeret overfor hinanden i farvecirklen Er det et åbent eller lukket rum? 3. Hvad siger billedet om livet i Ribe? Hvilket forhold har kunstneren mon til Ribe? Sammenlign evt. med Johan Rohde: Fest i Grønnegade 3. Hvilken malerstil har kunstneren? Sammenlign evt. med andre kunstneren fra omkring 1900 tallet. Kunstneren bag billedet, Sigurd Swane havde en kusine i Ribe, der boede i ét af de hvide fiskerhuse. Om sommeren var han på ferie hos sin kusine, og de to børn har leget i de små gader og slipper (smal gade) omkring Fiskergade. I den lille del af byen, hvor fiskerne boede, var husene hvidkalkede med tegltage og blågrønne vinduer og ret små. Bredeslippe fører ned til Skibbroen. Fra Skibbroen sejlede fiskerne ud om morgenen og kom hjem med forskellige fisk og ål, så man kunne holde ålegilder rundt om i byen. 13

1.Beskriv udsigten Hvordan er linjerne og farverne Beskriv skyggerne. Hvor kommer lyset fra? Hvad sker der i billedet? 2. Se på husene, brostenene, himlen, markerne og åen, hvad fylder meget og hvad fylder mindre? Hvor ligger horisontlinjen? Hvordan oplever I rummet? 3. Hvad har maleren mon gerne villet vise? Hvad er han optaget af ved Skibbroen? 4. Hvilken malerstil har kunstneren? Sammenlign med Charlotte Frimodts Udsigt fra bispegården i Ribe Skibbroen findes fordi Ribe ligger i det man kalder en ådal, dvs. en år, der breder sig til en meget stort område. Midt i vandet har der ligget øer, og på øerne byggede man huse. Først sejlede man fra den ene ø til den anden for at komme over til hinanden; senere lavede man dæmninger, så man kunne gå mellem øerne. Der har altid været meget sejllads i Ribe; da Skibbroen var en travl havn, har der været en skov af master med de mange sejlbåde. I 1890erne kom der dampbåde, og for 50 år siden var der rutebåde, der sejlede turister ud, så de kunne se Vadehavet. 14

1.Beskriv udsigten Hvordan er linjerne og farverne Beskriv skyggerne. Hvor kommer lyset fra? Hvor langt kan man se? 2. Se på husene, gaden, engene og havet i forhold til hinanden. Hvad fylder mest? Hvor ligger horisontlinjen? Hvis synsvinkel har I her? Hvordan oplever I rummet? 3. Hvad har maleren villet vise med sit billede? 4. Hvilken malerstil har kunstneren? Sammenlign med Gottschalks Skibbroen i Ribe Både fra domkirketårnet og andre høje bygninger i Ribe kan man se ud til Vadehavet. Før der blev bygget diger skete det, at der under store storme væltede vand ind over marker og enge og engang i mellem nåede vandet ind til Ribe. Om sommeren var marskens enge en skøn blanding af saftigt græs og duftende hø. I engene gik storkene og fangede frøer og fløj tilbage til rederne på hustagene for at fodre ungerne. I 1930erne var der mere end 30 storkepar i Ribe. I øjeblikket er der ingen, men hvert forår gør Storkelauget (forening af storke-venner ) en rede parat, og hvis der en dag kommer et storkepar igen, så står de parat med gratis chokoladefrøer for at fejre det. 15