DDA-0516 -------- Datamateriale ------------- Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse oktober 1977 ---------------------------- ------------------- ------- ---- Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Socialforskningsinstituttet. PUBLIKATIONSBETINGELSER ----------------------- Dansk Data Arkiv, Odense Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M 1. udgave, 1990-07-30 Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/ artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra
'Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse oktober 1977', som oprindeligt blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-0516). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv, Odense Universitet Campusvej 55, DK-5230 Odense M. Forslag til bibliografisk reference ---- FORORD ------ Datamateriale DDA-0516: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse oktober 1977 Primærundersøger: Socialforskningsinstituttet. DDA-0516, 1. udgave (ved Søren H. Sørensen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1990. 1 datafil (3972 respondenter, 1044 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (495 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet, og som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev afleveret til DDA i marts 1984 med henblik på færdigoparbejdning og videreformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Søren H. Sørensen og Per Nielsen, DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-0516: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse oktober 1977. Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem
samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed via en laserprinterudskrift i et mindre trykt oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. LÆSEVEJLEDNING -------------- DANSK DATA ARKIV juli 1990 Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen ------------------ Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt
eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen ------------ Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen --------- Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS.
Variabeldokumentationen ----------------------- Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V295 98. Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? 45 62 2055 1. Ja 28 38 1265 2. Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) 1. 24 9. Uoplyst 27. 1217 10. Irrelevant ---------------------------- 101 100 4561 svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er
der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse ---------------- Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE -------------------------- Titel: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1977 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D).
Undersøgelsens placering i klynge(r): arbejdssociologi; socialmedicin og mentalhygiejne; velfærd og fritid. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: aftenarbejde; akkordarbejde; arbejdsforhold; arbejdsløshed; arbejdsformidling, kontakt med; arbejdsløshedsdagpenge, offentlige udgifter til; arbejdsløshedsforsikring; arbejdsløshedskasse, medlemskab af; arbejdspladsen, antal medarbejdere; arbejdspladsskift; arbejdstid; beskæftigelse, erhvervsmæssig; beskæftigelsesmobilitet; bistandsloven, kendskab til; efteruddannelse; erhvervsarbejde, pensionister; erhvervsmæssig beskæftigelse; erhvervsmæssig mobilitet; fagforeningsmedlemskab; faglig organisation, medlemskab af; folkepension, offentlige udgifter til; fortsættelsessygekassen Danmark; hospitalsindlæggelse; husstandsændring; indkomstnedgang; jobsøgning; jobskift; klinik, indlæggelse på; lønform; mobilitet, erhvervsmæssig; natarbejde; offentlige udgifter; organisationer (faglige), medlemskab af; pension, offentlige udgifter til; pensionister, erhvervsarbejde; sanatorium, indlæggelse på; skifteholdsarbejde; sociale hjælpeapparat, kontakt til; sygedagpenge, offentlige udgifter til; sygeforsikring, privat; sygehus, indlæggelse på; sygesikring. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-0516: Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1977. Primærundersøger: Socialforskningsinstituttet (SFI). DDA-0516, 1. udgave (ved Søren H. Sørensen og Per Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv 1991. 1 datafil (3972 respondenter, 1044 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (495 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): 0516. Donor (afleverende instans): Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet (SFI). Borgergade 28, DK-1300 København K. Projektnummer: 187. Yderligere oplysninger: Projektnummeret er Socialforskningsinstituttets undersøgelsesnummer. Andre identifikationer/referencer: Omnibusundersøgelserne gennemføres af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i forening, idet disse to institutioner i hver omnibusundersøgelse stiller en række baggrundsspørgsmål i fællesskab, ligesom de hver især stiller deres egne rækker af spørgsmålsbatterier - ofte for eksterne rekvirenter. Med hensyn til Danmarks Statistiks spørgsmål i nærværende omnibusundersøgelse henvises til DDA-0752: "Omnibusundersøgelsesregistret". ANALYSEBETINGELSER
Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik har regelmæssigt siden januar 1974 gennemført de såkaldte omnibusundersøgelser. Ideen med disse undersøgelser er, at der indsamles data om flere forskellige emner i samme interview. Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger kan anvendes af flere undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne ved dataindsamlingen. Omnibusundersøgelserne gennemføres hvert år med regelmæssige mellemrum og på bestemte tider. Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt, da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks Statistik, andre statsinstitutioner og blandt forskere m.v. med jævne mellemrum viste sig behov for at undersøge større eller mindre problemer uden at iværksætte selvstændige undersøgelser. Omnibusundersøgelserne har således væsentligt forbedret mulighederne for at gennemføre følgende typer opgaver: 1. Mindre undersøgelser, der ud over traditionelle baggrundsvariable (jf. nedenfor) kun vedrører så få variable, at etablering af en selvstændig dataindsamling ikke er økonomisk forsvarlig. 2. Eksplorative undersøgelser, der har til formål at vurdere fordelingen af en planlagt undersøgelses hovedvariable eller at vurdere størrelsen af bestemte personkategorier eller frekvensen af bestemte holdninger, som er af betydning for den praktiske gennemførelse af en planlagt undersøgelse. 3. Etablering af et baggrundsmateriale, fx fordeling eller frekvens i hele befolkningen af faktorer, som indgår i en mere intensiv undersøgelse af en speciel befolkningsgruppe. 4. Tilvejebringelse af sammenligningsgrundlag eller kontrolgruppe for allerede eksisterende materialer, som kun omhandler en speciel del af befolkningen. 5. Opfølgning af kvalitative undersøgelser. Ved at anvende centrale spørgsmål fra intensive undersøgelser kan man belyse i hvilket omfang, forhold og sammenhænge, der er påvist i kvalitative undersøgelser, forekommer i hele befolkningen. 6. Supplerende dataindsamling, fx i tilfælde hvor man under analysen af et tidligere indsamlet datamateriale finder problemer, som har været overset, eller som ved uheld er blevet dårligt belyst ved hovedundersøgelsens dataindsamling. 7. Gentagelse af tidligere undersøgelser. For en del gennemførte undersøgelser gælder, at det vil være ønskeligt med mellemrum at foretage ny måling af nogle af undersøgelsens hovedvariable. Allerede før omnibusundersøgelsernes etablering havde Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik indledt et samarbejde. I 1970 aftalte de to institutioner, at interviewsektionen under Socialforskningsinstituttet skulle udføre interviewopgaver for Danmarks Statistik også og således være et fælles serviceorgan. En fast bestanddel af spørgeskemaet til en omnibusundersøgelse udgøres af de såkaldte baggrundsspørgsmål, dvs. en række spørgsmål, som belyser undersøgelsespersonens personlige og sociale situation. Det drejer sig om følgende: 1. Køn. 2. Fødselsår. 3. Juridisk civilstand, dvs. om interviewpersonen er separeret, fraskilt, enke(-mand), ugift eller gift. 4. Interviewpersonens familieforhold. Familiebegrebet er i omnibusundersøgelserne defineret som
personer, der bor i samme lejlighed eller hus, og som er i familie med hinanden (herunder samlevende par), idet der højst kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Specielt skal bemærkes, at enlige interviewpersoner boende i fælleshusholdninger, som fx plejehjem eller kollegier, indgår i undersøgelsen som familier bestående af en person. 5. Stillingsbetegnelse angives for både interviewpersonen selv og for familieoverhovedet. 6. Med hensyn til interviewpersonen beskrives dennes stilling nærmere, fx gårdejer og ikke blot landmand. Desuden hvilken slags virksomhed, han/hun arbejder på, og hvad man laver på virksomheden. 7. Hvor mange timers erhvervsarbejde, interviewpersonen normalt har om ugen. 8. Interviewpersonens eventuelle bierhverv og hvor mange timer om ugen, interviewpersonen har ved dette bierhverv. 9. Interviewpersonens skoleuddannelse. 10. Interviewpersonens egen samlede indkomst i det foregående kalenderår. Både bruttoindkomst (dvs. før skat og fradrag er trukket fra) og nettoindkomst (dvs. efter skattetræk) opgives. 11. Familiens samlede indkomst i det foregående kalenderår. Også her opgives både brutto- og nettoindkomst. Desuden opgives, hvor mange af familiens medlemmer der har bidraget til familiens samlede indkomst. 12. Boligtype, dvs. om interviewpersonen bor i højhus, etagehus forhus, etagehus baghus, fritliggende hus, kæde-, gård- eller rækkehus, landbrugsejendom eller anden type bolig. 13. Hvor mange værelser, interviewpersonens bolig har, bortset fra køkken, bad og entre. 14. Hvordan interviewpersonens boligforhold er, dvs. om han/hun bor på kollegium, lærlingehjem, pleje- eller alderdomshjem, i kollektiv, hos forældre, bor vederlagsfrit, er lejer eller ejer. 15. Hvor mange personer, der normalt bor i lejligheden/huset. 16. Hvilken kommune, interviewpersonen bor i, og om det er i landdistrikt eller i den bymæssige del i den pågældende kommune. 17. Urbanisering. Ud over baggrundsspørgsmål indeholder spørgeskemaet til en omnibus spørgsmål fra forskellige deltagere - spørgsmål, som indgår enten i Socialforskningsinstituttets eller i Danmarks Statistiks del af den pågældende omnibus. Disse spørgsmål kan vedrøre mange forskellige emneområder. Principielt kan alle typer spørgsmål medtages i samme omnibus, også selv om spørgsmålene vedrører mange forskellige emner, idet omnibussens redaktion udarbejder overgange, som binder de forskellige spørgsmålsserier sammen. Herved undgås, at der opstår abrupte og mærkværdige brud, som ville kunne forstyrre interviewsituationen. Teknisk set er det også muligt kun at stille spørgsmål til bestemte undergrupper af stikprøven, fx til kvinder i en bestemt aldersklasse. Det i DDA arkiverede datamateriale omfatter de af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab stillede baggrundsspørgsmål samt de spørgsmål, der indgår i Socialforskningsinstituttets del af omnibusundersøgelsen. Temaerne for denne omnibus er: Erhvervsmæssige forhold for forskellige befolkningsgrupper: 1) personer under uddannelse (forventet afslutningstidspunkt, muligheder for at få arbejde efter endt uddannelse, arbejde ved siden af uddannelse); 2) pensionister
(erhvervsarbejde ved siden af, holdning til erhvervsmæssig beskæftigelse, spørgsmål om arbejdsforhold før pensionering); 3) hjemmegående; 4) selvstændige (arbejdets art, antal ansatte); 5) lønmodtagere (arbejdstid, aflønningsform, antal underordnede, muligheder for at få andet arbejde, sikkerhed i ansættelsen); 6) arbejdsløse (jobtilbud, stilling før arbejdsløshed, indkomst før arbejdsløshed, ændringer i hverdagen som følge af arbejdsløsheden); holdning til arbejdsløshed; medlemskab af en arbejdsløshedskasse; medlemskab af en fagforening; sygesikringen; medlemskab af fortsættelsessygekassen Danmark; medlemskab af anden privat sygesikring; indlæggelse på sygehus (årsag, varighed); respondentens indtægtsforhold; samt kendskab til Bistandsloven. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): 5000 enheder i oprindelig stikprøve; antal respondenter (uvægtet): 3972. Datasættets størrelse: 3972 respondenter; 1044 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 153 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Yderligere oplysninger: Ud over Socialforskningsinstituttets spørgsmål var der 54 spørgsmål stillet af Danmarks Statistik. Disse indgår ikke i det arkiverede datamateriale. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: 1977-10-01. Slut på periode: 1977-10-30. Dimensioner i tid: Tværgående (engangs studie - med delvis replikation). Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Stikprøven er udtaget blandt 16-99 årige personer, som på undersøgelsestidspunktet havde bopæl i Danmark (excl. Færøerne og Grønland). Udvælgelsesprocedurer: Stratificeret tilfældig udvælgelse. Klyngeudvælgelse. Flertrins udvælgelsesmetode. Stratifikationen foretages normalt i to trin: For det første inddeles landet i 10 geografiske hovedstrata, hvis afgrænsning kan variere over tid (i 1977 var fx inddelingen: København, Frederiksberg, Gentofte; Omegnskommunerne; Sjælland i øvrigt; Lolland-Falster; Bornholm; Fyn; Jylland Syd; Jylland Vest; Jylland Øst; Jylland Nord). Inden for hvert hovedstratum samles for det andet kommunerne i understrata, således at ensartede kommuner med hensyn til urbaniseringsgrad og erhvervsstruktur kommer i samme understratum. I alt er der ca. 60 understrata; man har dog fundet det hensigtsmæssigt at sikre, at visse kommuner (de tre hovedstadskommuner samt Århus, Odense og Ålborg) altid er med i udvalget. Udvælgelsen af kommuner sker nu ved, at der fra hvert understratum vælges en kommune (ved store stikprøver, dvs. ca. 5000 i stikprøven, vælges dog to kommuner) på en sådan måde, at kommunens sandsynlighed for at blive valgt er proportional med dens befolkningsstørrelse i forhold til befolkningen i hele det pågældende understratum (16-99 år incl.); den samme kommune kan naturligvis udtrækkes 2 gange ved store stikprøver. Udvælgelsen af personer sker ved, at der i indenrigsministeriets
centrale personregister (CPR-registret) under hver af de udvalgte kommuner trækkes et antal personer (16-99 år incl.) på en sådan måde, at alle personer i populationen har samme udvalgssandsynlighed. Denne sandsynlighed er den ønskede stikprøvestørrelse divideret med populationens størrelse (den danske befolkning 16-99 år incl.). Stikprøven udtrækkes ca. 4 uger før dataindsamlingens påbegyndelse. Med denne fremgangsmåde får man en stikprøve, som er proportional med hele befolkningens fordeling på landsdele og kommunetyper (urbaniseringsgrad). Stikprøvens fordeling vil også være proportional med befolkningens fordeling efter andre kriterier, som fx køn, alder og erhvervsstatus - dog naturligvis bortset fra de tilfældige afvigelser, som skyldes, at hvert understratum er repræsenteret ved en beskeden brøkdel af sin samlede befolkning. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: 1977-10. Slut: 1977-10. Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview. (Besøgsinterview). Planlægning og redaktion af omnibusundersøgelserne foretages af Socialforskningsinstituttet og Danmarks Statistik i fællesskab. Interviewingen finder sted over en periode på 2-3 uger, og den samlede interviewtid plejer at være mellem tre kvarter og en time pr. interview. Inden interviewingen påbegyndes, afholdes der instruktionsmøder, hvor spørgsmålene gennemgås grundigt, og interviewerne får orientering om de emner og problemstillinger, der indgår i undersøgelsen. Der udarbejdes endvidere en skriftlig instruktion. Kontakten med den enkelte interviewer er sikret gennem et kontaktinterviewersystem, idet gennemførelsen af interviewopgaverne er tilrettelagt således, at et antal kontaktinterviewere - fordelt over hele landet - fungerer som arbejdsledere, der har til opgave dels at støtte og vejlede interviewerne, dels at kontrollere, at de udfyldte spørgeskemaer er i orden, inden disse videresendes til Socialforskningsinstituttet. Endvidere gennemføres enten skriftlig eller telefonisk stikprøvekontrol af, om de indsamlede interviews faktisk er blevet gennemført. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af frafald: Før en undersøgelse iværksættes, udsendes en introduktionsskrivelse til alle udtrukne undersøgelsespersoner, så de er orienteret om, at de inden for den nærmeste tid vil få besøg af en interviewer, der vil stille dem spørgsmål om flere forskellige emner. Tre besøg er foreskrevet intervieweren som et minimum i bestræbelserne på at få interviewet gennemført. Dataindsamlingspersonale: Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. Medtagne karakteristika fra dataindsamlingssituationen: varighed (af interview); faktisk antal besøg; dataindsamleren identificeret; særlige omstændigheder. Eventuel grund til, at interviewet ikke er gennemført; særlige vanskeligheder på enkelte områder angivet. Vægtning: Vægtningskriterier: Selv om alle enheder i populationen har samme sandsynlighed for at blive udvalgt, sker der en vægtning for det bortfald, som i omnibusundersøgelserne typisk udgør omkring 20%.
Omkring halvdelen af bortfaldet skyldes, at de udvalgte undersøgelsespersoner nægter at lade sig interviewe. Det øvrige bortfald fremkommer som følge af, at nogle interviewpersoner på grund af sygdom, åndssvaghed, bortrejse eller lignende ikke kan interviewes; også flytning ud af kommunen (men ikke inden for samme kommune) giver anledning til manglende interview (definitorisk bortfald). Da det samlede bortfald ofte vil være skævt fordelt, foretages der en efterstratifikation, hvorved der beregnes en såkaldt personvægt for hver enkelt interviewet person. Ved hjælp af personvægten kan svarene på de forskellige spørgsmål opregnes til et skøn over de svar, man ville få, hvis man udspurgte hele befolkningen på 16-99 år incl. Vægtningsprocedurer: Personvægten er sammensat af to faktorer, således at den beregnes som en kommunevægt gange en persongruppevægt. Ved den første faktor (kommunevægten) foretages inden for hvert stratum en opregning af interviewresultaterne til hele befolkningen i det pågældende stratum. Herved opnås dels en opregning af antallet af interviews til totalpopulationen, dels en korrektion for geografiske skævheder i fordelingen af de opnåede interviews. Den anden faktor (persongruppevægten) er en korrektionsfaktor, hvorved de interviewede personers fordeling på grupper efter køn, alder og ægteskabelig stilling bringes i overensstemmelse med populationens fordeling på de samme grupper. Vægtningskoefficienter: Personvægten er medtaget som en separat variabel i datamaterialet. Det bedes bemærket, at de vægtede fordelinger angiver fordelingen i den danske befolkning (16-99 år incl.) i tusinde personer. Yderligere oplysninger: Der forekommer også en familievægt, som anvendes ved familiespørgsmål, dvs. spørgsmål, der besvares af den udvalgte person på hele familiens vegne. Familievægten er beregnet ud fra personvægten, idet denne er divideret med antallet af personer i familien over 16 år. På denne måde korrigeres der for det forhold, at familier af forskellig størrelse ikke har samme udvalgssandsynlighed. BETINGELSER VED REANALYSE Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS og BMDP. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Kontroloperationer udført af primær-undersøger: data kontrolhullet; kontrol af vilde/manglende/uspecificerede koder; kontrol af logisk inkonsistens. Inden de indsamlede data kodes, hulles og overføres til magnetbånd, kontrolleres endvidere undersøgelsens bortfald, dvs. den andel af stikprøven, med hvilken man ikke har opnået interview. Kontroloperationer udført af arkivet: ingen. Adgangsbetingelser: enhver adgang kræver donors skriftlige tilladelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Socialforskningsinstituttet (SFI). Herluf Trolles Gade 11, DK-1052 København K. MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Hvis
respondenten er papirløst samlevende, spørges der, hvor længe han/hun har levet sammen med sin samlever. Bopæl: områdets/statens navn; urbaniseringsgrad. Det er angivet, hvilket område af landet respondenten bor i. Kommunens nummer er angivet, og urbaniseringsgraden er angivet dels som bymæssig del/landdistrikt i kommunen og dels som en af 6 kategorier: hovedstaden; hovedstadens forstæder; større byer; mindre byer; bymæssige bebyggelser; og landdistrikter. Boligforhold: ejendomsforhold til boligen; boligtype. Der er to boligtypeangivelser. I den ene lægges der vægt på ejendomsforholdet, mens der i den anden lægges vægt på boligens fysiske karakteristika (højhus, etagehus, fritliggende hus mv.). Desuden er det angivet, hvor mange værelser der er i boligen, hvor mange personer der normalt bor i den, og hvor mange af disse der tilhører respondentens familie. Husstandens karakteristika: husstandstype; respondentens stilling i husstanden; børn tilstede; husstandens totale størrelse (antal personer); antal lønmodtagere; børnenes alder; børnenes køn. Datasættet indeholder oplysninger om køn, fødselsår, skoleuddannelse og stilling for op til 11 personer i respondentens nærmeste familie; desuden er disse personers familiemæssige stilling i forhold til respondenten angivet. De samme oplysninger findes separat for familieoverhovedet. Derudover er der angivelse af antal personer i familien totalt, antal personer på 16 år eller derover, antal børn under 18 år, antal personer med erhvervsarbejde og antal personer, der er lønmodtagere. Respondentens stilling i familien er angivet som familieoverhoved, kvindelig ægtefælle eller barn, og familietypen er angivet som en ud af en række varianter af enlige eller ægtepar/samlevende par med eller uden børn. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: økonomisk sektor; respondent: beskæftigelsesmæssig status; forsørger: beskæftigelsesmæssig status; ægtefælle: beskæftigelsesmæssige status. Beskæftigelsesmæssig status er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie. Desuden er angivet, hvilken slags virksomhed respondenten arbejder på, hvad man laver på virksomheden, og hvor mange timers erhvervsarbejde respondenten har om ugen i hovederhverv og i evt. erhvervsarbejde ved siden af. Indkomst: respondent: bruttoindkomst; respondent: nettoindkomst; hele husstanden: bruttoindkomst; hele husstanden: nettoindkomst. Samt antal familiemedlemmer, der har bidraget til familiens indkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; forsørger: højest opnåede eksamen; ægtefælle: højest opnåede eksamen. Skoleuddannelse er angivet for alle personer i respondentens nærmeste familie, men der er ingen angivelse af en evt. uddannelse derudover. INDLEDNING ----------