TÅRNBY KOMMUNE Miljøgodkendelse af Værkstedsbygning Nordvestvej, 2770 Kastrup 7. juni 2016

TÅRNBY KOMMUNE Miljøgodkendelse af Værkstedsbygning Nordvestvej, 2770 Kastrup 7. juni 2016

Meddelelse af godkendelse Rambøll har på vegne af TCR Denmark Aps ansøgt om miljøgodkendelse af en Værkstedsbygning i Maglebylille i Københavns Lufthavn. Tårnby Kommune har som miljømyndighed givet tilladelse til det ansøgte med miljøgodkendelse af 7. juni 2016. Tårnby Kommune stiller i miljøgodkendelsen vilkår for drift og indretning af virksomheden, så jord og grundvand beskyttes mod forurening. Desuden stilles krav om egenkontrol og årlig rapportering af virksomhedens miljøforhold. Godkendelsen gives i henhold til miljøbeskyttelsesloven 1 kapitel 5 33 og omfatter kun de miljømæssige forhold, der reguleres af denne lov. Miljøgodkendelsen gives under forudsætning af, at vilkårene overholdes fra start af drift. Bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26. juni 2010. (Miljøbeskyttelsesloven) 2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Stamdata... 4 Vilkår for godkendelsen... 5 Miljøteknisk vurdering... 9 Klagevejledning... 18 3

Stamdata Ansøgers navn Virksomhedens navn og adresse: Rambøll Hannemanns Alle 53 2300 København S Frederik Møller Pedersen fmp@ramboll.dk TCR Denmark Aps V. Coor Service Management A/S Amager Strandvej 390-392 2770 Kastrup CVR-nummer: 31768209 P-nummer: 1020889493 Listebetegnelse: Bygninger ejes af: Grund ejes af: Matrikel nr.: H202: Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser MG Real Estate Adelaarstraat 24 9051 Gent Belgium Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup 130a, Maglebylille by, Tårnby Virksomhedens kontaktperson: Anette-Lykke Jensen Coor Service Management A/S Amager Landevej 390-392 2720 Kastrup 50776801 Godkendelsesdato: 7. juni 2016 Teknik og Miljøudvalget Betina Grimm / Viviane Mortensen Teknisk Chef Afdelingsleder Annoncering den 7. juni 2016 Klagefristen udløber den 5. juli 2016 Søgsmålsfristen udløber den 7. december 2016 4

Vilkår for godkendelsen Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»befæstet areal«menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen»tæt belægning«menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Luftforurening 3. Maskinel slibning og andre støvfrembringende aktiviteter skal foregå indendørs og med etableret udsugning. Udsugningsanlægget må ikke anvendes til udsugning af organiske opløsnings- eller fortyndingsmidler. 4. Afkast fra svejsning og flammeskæring skal rense med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, 5. Udstødningsgas, rensemiddeldampe og svejserøg skal udsuges fra indendørs lokaliteter. Afkast fra udstødningsgas, rensemiddeldampe og svejserøg skal føres mindst en meter over det sted på tagfladen, hvor afkastet er placeret. 6. Filtre i ventilationsanlæg skal drives, serviceres og vedligeholdes eller udskiftes efter filterleverandørens anvisning, så normal renseeffekt til enhver tid er opretholdt. 7. Afkast fra processer, hvor der anvendes mineralsk køle-smøremiddel, skal emissionsgrænsen på 1 mg/nm 3 for mineralske olietåger. 8. Koncentrationen af støv i den afkastede luft (emissionskoncentrationen) må ikke overstige 20 mg/m3 (0 C, 1013 hpa, tør gas) målt som 1 times middelværdi. Afkast skal være opadrettet og føres mindst to meter over det højeste punkt på taget af den bygning, som afkastet er etableret på, og mindst i samme højde som den højeste eksisterende eller planlagte bygning, hvori mennesker opholder sig mere end 6 timer dagligt, inden for en afstand af 50 meter fra afkastet. Lufthastigheden i afkastet må ikke være mindre end 8 m/sek. ved mindste praktiske belastning af udsugningsanlægget. 9. Ved udskiftning og mindre tilpasning af præfabrikerede keramiske eller asbestholdige bremse- og koblingsbelægninger, hvor der ikke anvendes bremsevasker, og ved bearbejdning af keramiske eller asbestholdige bremse- og koblingsbelægninger skal der etableres udsugningsanlæg med absolutfilter, der kan overholde en udskilningsgrad på mindst 99,9 %. Afkastet skal føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor afkastet er placeret. Affald 10. Håndtering af affald skal ske i overensstemmelse med gældende affaldsregulativer i Tårnby Kommune. 5

11. Affald skal placeres i egnede beholdere og beskyttet mod vejrlig. Farligt affald skal tillige placeres på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 12. Arealer, hvor der forekommer spild af benzin, andre olieprodukter eller stoffer eller blandinger, der er klassificerede som miljøfarlige, samt arealer, hvor der er risiko for et ikke uvæsentligt spild af sådanne stoffer eller blandinger, skal udformes således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og overfladevand. Spildevand fra disse arealer skal passere særskilt olieudskiller. 13. Opbevaring af farlige stoffer eller blandinger skal finde sted i egnede beholdere, som skal placeres på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Kravene finder ikke anvendelse for opbevaring af olieprodukter, når opbevaringen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines. Spildevand og overfladevand 14. Spildevand fra vask af køretøjer, kondensvand fra kompressor samt vand fra gulvarealer i værkstederne skal afledes som processpildevand via olieudskiller og sandfang. 15. Overfladevand fra udenom arealer og operationel parkering/opmarch skal afledes via olieudskiller og sandfang. 16. Vaskehallen skal have monteret separat vandmåler, som måler vandforbruget til vaskehallen, inkl. vandforbruget til rengøring. 17. Virksomheden må ikke anvende vaskekemikalier eller rengøringsmidler, der indeholder A- eller B-stoffer og procentdelen af ikke-vurderede stoffer i produkterne, må ikke være større end 1 %. 18. Olieudskiller skal være forsynet med flydelukke, der forhindre lækage af olie ved overfyldning. 19. Drift og tømning af olieudskiller med integreret sandfang, som ligger i tilknytning til parkeringsarealet, skal ske i overensstemmelse med følgende: - Sandfang skal tømmes, når 50 % af slamvolumen er fyldt op, dog skal sandfanget som minimum tømmes én gang årligt. - Olieudskiller skal tømmes, når olieprodukter udgør 70 % af opsamlingskapaciteten for den pågældende udskiller, dog skal olieudskiller som minimum tømmes én gang årligt. - Ved tømning af olieudskiller skal også det bundfældede materiale (slam) fjernes. - Efter tømning skal olieudskiller fyldes med vand. - I forbindelse med hver tømning, og mindst én gang årligt skal olieudskilleren inspiceres for synlige fejl og mangler. Inspektionen skal ske af tømt olieudskiller. 6

20. Ved konstatering af utætheder, skader eller andre uregelmæssigheder i olieudskilleranlægget (sandfang, olieudskiller og rørledninger), skal disse udbedres inden fortsat brug. Støj 21. I tidsrummet kl. 7.00-22.00 skal enhver stærkt støjende aktivitet foregå indendørs for lukkede porte, døre og vinduer. I tidsrummet kl. 22.00-07.00 er enhver stærkt støjende aktivitet forbudt. Ved stærkt støjende aktivitet forstås: Støj fra vaskeanlæg, slibning, sandblæsning, pladearbejde og andet støjende karrosseriarbejde og støj fra arbejde med andre højtryksredskaber. 22. Virksomhedens støjbelastning må udendørs, målt i skel til områderne, ikke overstige værdierne i tabel 2, som svarer til de vejledende grænseværdier angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 1984 Ekstern støj fra virksomheder. Grænseværdierne er anført i tabel 1 nedenfor. Grænseværdierne er angivet som A-vægtede ækvivalente korrigerende støjniveau. Område Mandag - fredag kl. 07-18, lørdag kl. 07-14 Tabel 1. Grænseværdier for støjbelastningen Mandag - fredag kl. 18-22, Lørdag kl. 14-22, Søn- og helligdag kl. 07-22. Alle dage kl. 22-07 Erhvervs- og industriområder 70 db 70 B 70 db Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerner) 55 db 45 db 40 db 23. Hvis der ved klager, i forbindelse med tilsyn eller på anden måde konstateres en væsentlig sandsynlighed for, at en eller flere grænseværdier i vilkår 9 er overtrådt kan tilsynsmyndigheden forlange, dog højst én gang årligt, at virksomheden foretager beregninger af støjbelastningen til kontrol for overholdelse af vilkår 9. Driftsbetingelserne for beregningerne aftales mellem tilsynsmyndigheden og virksomheden. 24. Støjmålinger skal dokumenteres i form af resultater af beregninger udført af den nordiske beregningsmetode for ekstern støj fra virksomheder, Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 eller ved måling af den støj virksomheden påfører omgivelserne. Målingerne skal i så fald udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 og nr. 6/1984. 25. Kildestyrkemålingerne og beregningerne skal foretages af et firma, der er akkrediteret af DANAK, SWEDAC eller andre akkrediterede organer godkendt af EAL(European Coopearation for Accrediation of Laboratories) til at udføre Måling ekstern støj eller godkendt af Miljøstyrelsen til Miljømålinger ekstern støj Egenkontrol 26. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af alle befæstede arealer. Resultatet af besigtigelse og udbedringer skal noteres i driftsjournalen. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage dette eftersyn, dog højst 1 gang hvert tredje år. 7

Rapportering 27. Virksomheden skal på forlangende forevise følgende dokumentation for tilsynet: Oversigt over tidspunkt for inspektion af belægninger, konstaterede revner og skader ved inspektionen, samt en oversigt over dato/er for udførte reparationer af skaderne. Dato for inspektion og tømning af olieudskillere og sandfang Antal bilvask pr. år. Vandforbrug pr. år. Eftersyn og rensning af koalecensfilter i olieudskiller Indkøb af opløsningsmidler og fortyndingsmidler. Mængde og tidspunkt for aflevering af farligt affald, samt hvor dette affald er afleveret Tidspunktet for kontrol og vedligeholdelse af renseanordninger på luftafkast. Dokumentationen skal opbevares i 5 år, regnet fra udløbet af det kalenderår, hvor den pågældende handling er udført. 8

Miljøteknisk vurdering Lovgrundlag Miljøgodkendelsen af værkstedsaktiviteterne meddeles i henhold til miljøbeskyttelsesloven, 33, stk. 1 1. Virksomheden godkendes som forurenende biaktivitet jf. godkendelsesbekendtgørelsens 2 3, stk. 3. til Københavns Lufthavn, der som hovedaktivitet er optaget på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen 2 under listepunktet: H 202. Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. VVM: Forvaltning har den 20. januar 2015 vurderet, at etablering af TCR Denmark A/S s værksted ved Maglebylille Teknikområde ligger indenfor rammerne af eksisterende VVM redegørelse og tilladelse Udbygning af Københavns Lufthavne i Kastrup fra 1996. Risikobekendtgørelsen: Virksomheden har ikke anlæg eller oplag af farlige stoffer i en mængde som kræver at der udarbejdes en risikovurdering, som det defineres i Risikobekendtgørelsen 4. Beliggenhed og planforhold Virksomheden er placeret på lufthavnens område ved Maglebylille på Nordvestvej på matr. nr. 130a, Maglebylille by, Tårnby. Området er omfattet af Lokalplan og Kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn april 1997. Nærmeste forureningsfølsomme område er et boligområde, der ligger ca. 40 meter væk i Tårnby Kommune. Figur 1 Placering af værkstedsaktivitet på matr. nr. 130a Maglebylille By, Tårnby. 1 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse af Lov om miljøbeskyttelse, nr.1317 af 19/11/2015(Miljøbeskyttelsesloven) 2 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1447 af 02/12/2015 (Godkendelsesbekendtgørelsen) 3 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1832 af 16/12/2015. (VVM-bekendtgørelse) 4 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006. (Risikobekendtgørelse) 9

Tårnby Kommune vurderer, at beliggenheden er i overensstemmelse med den gældende fysiske planlægning, henholdsvis Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning samt lokalplan og kommuneplantillæg for Københavns Lufthavn i Kastrup, april 1997. Rambøll har den 16. juli 2015 på vegne af virksomheden ansøgt Tårnby Kommune om landzonetilladelse til anlæggelse af værkstedet med tilhørende faciliteter. Tårnby Kommune meddelte den 12. november 2015 landzonetilladelse til etablering af værkstedsbygningen og de omkringliggende faciliteter. Den 11. december 2015 meddelte kommunen landzonetilladelse til opmarcharealet. Indretning og drift Virksomheden ønsker at etablere nye værkstedsfaciliteter på lufthavnens område, i forbindelse med, at virksomhedens nuværende værkstedsfaciliteter skal nedrives. I værkstedet udføres service og reparationer af alle former for kørende materiel, der ejes af SAS og der alene anvendes på lufthavnens område, dvs. kuffertvogne, personbiler og lastbiler, og køretøjer, der trækker fly til og fra gatene. Reparationer omfatter mekaniske reparationer, pladearbejde og specialfremstilling af reservedele. Der udføres ikke autolakering og undervognsbehandling, men der kan forekomme malearbejde med pensel i meget begrænset omfang. Der udføres ikke service eller reparationer på fly. Udover selve værkstedsbygningen etableres parkeringsareal til midlertidig parkering af køretøjer, der afventer service (opmarch), personaleparkering mm. Indretningen af værkstedet er vist i figur 2. Figur 2. Oversigt over værkstedsfaciliteternes placering og projektets afgrænsning (grøn). Den stiplederøde streg markerer sikkerhedshegnet. På figuren ses værkstedet (orange, skraveret), tilhørende udenoms areal (blå, skraveret), opmarch areal (orange flade), maskinværksted (rødt, skraveret) og personaleparkering (magenta). 10

Indretning af værksted I dag er der på projektområdet tre sammenhængende bygninger, der benyttes som støjafskærmning og oplagring af diverse småmaskineri mv. Den midterste af disse sammenbygges med værkstedet. De yderste to bibeholdes i deres nuværende form og indretning og anvendes også fremadrettet til lufthavnens drift. Værkstedet kommer til at indeholde et autoværksted, hvor køretøjer kan repareres og serviceres, herunder et mindre maskinværksted, hvor der kan produceres reservedele til ad hoc opgaver til fly og køretøjer. Der vil ikke være en fast serieproduktion af emner. Autoværkstedet indrettes med lifte til servicering af lufthavnens køretøjer. Der indrettes områder med grave til servicering af store og tunge køretøjer, der ikke kan serviceres på lift pga. køretøjernes vægt. Ved spild af olie eller kemikalier i gravene vil spildet blive opsamlet af støvsuger. Der er ikke afløb fra gravene til spilde- eller regnvandssystemet. Aktiviteterne på maskinværkstedet vil være bearbejdning af legeret og ulegeret stål ved: drejning, boring og slibning svejsning (MMA/elektrodesvejsning, MIG/MAG/CO2-svejsning, FCA (svejsning med rørtråd) og TIG (svejsning med ikke-afsmeltende wolfram-elektrode) flammeskæring (anvendes sjældent) Maskinværkstedet vil være udstyret med de hertil nødvendige maskiner og håndholdt værktøj. Derudover etableres et rum til vask af køretøjer. Hertil anvendes damprenser samt et system til vask af køretøjernes undervogn. I forbindelse med værkstedet vil der blive etableret en parkeringsplads til personale med plads til ca. 27 biler. Personaleparkeringen etableres på lufthavnens område, men landside. Parkeringspladsen vil blive udstyret med en bom og vagt. De samlede værkstedsfaciliteter udgør ca. 14.000 m2 fordelt således: Værkstedbygning og kontorer ca. 4.140 m2, heraf ca. 100 m2 maskinværksted Separat parkering af køretøjer, der afventer service (opmarch eller operationel parkering) ca. 3.000 m2 Øvrige udenoms arealer ca. 4.900 m2 Personaleparkering til ca. 27 personbiler ca. 2.043 m2 Værkstedets driftstider er opdelt i forhold til arbejdsopgaverne. Der er 48 ansatte, der bemander værkstedet i dagtimerne, det vil sige imellem kl. 06.00 17.00. Derudover er der 12 ansatte, der arbejder i 2-holdsskift, det vil sige kl. 06.00 00.00. Disse medarbejdere arbejder med udrykning til pludseligt opståede problemer med fly på lufthavnsområdet. Udrykningsholdet er bemandet 365 dage om året. I tidsrummet kl. 17.00 00.00 er aktivitetsniveauet på værkstedet normalt væsentligt mindre end i dagtimerne. Fra kl. 00.00 06.00 er der ingen aktiviteter på værksteder. Der vil kunne være aktiviteter på værkstedet på lør-, søn- og helligdage i begrænset omfang. Til og frakørsel Støjen fra til og frakørsel til virksomheden vil være i form af kørsel med køretøjer, der skal til service og reparation på virksomheden. Der vil endvidere blive leveret varer til virksomheden ad samme rute. Kørslen sker på arealet bag sikkerhedshegnet på lufthavnens arealer og ikke via offentlig veje. Personalets biler (ca. 27 personbiler dagligt) kører til og fra parkeringsområdet bag 11

virksomheden og til og frakørsel vil typisk foregå ad Amager Landevej og til Vilhelm Lauritzens Alle. Tilkørsel af køretøjer til værkstedbygningen vil være begrænset i forhold til antallet af kørsel med biler i øvrigt i området. Endvidere vil værkstedsbygningen, eksisterende bygning og eksisterende støjvold vil have en skærmende effekt i forhold til nærmeste boligområde, Testrup Alle, beliggende ca. 40 m vest for Københavns Lufthavn. Det vurderes, at driften af virksomheden ikke vil være forbundet med trafikale problemer eller støjgener fra trafikken. Luftforurening Der er emission fra følgende kilder: Udstødningsgas Svejserøg Støv fra metalbearbejdning Køle-smøremiddel fra metalbearbejdning (olietågeaerosoler) Damp fra vask af køretøjer De enkelte emissioner gennemgås nedenfor. Udstødningsgas Udstødningsgas emitteres fra køretøjer hovedsageligt med dieselmotor der serviceres på værkstedet. Afkast med udstødningsgasser foreslås ført 1 m over tag (fladt tag), svarende til kravet i autoværkstedsbekendtgørelsens 11 stk. 3. Der etableres 20 stk. afkast fra processer, der afleder udstødningsgas, men der vil sandsynligvis aldrig være emission fra alle afkast samtidig. Svejserøg Der udføres TIG-svejsning i rustfrit stål, samt MMA-, MIG / MAG og FCA i både ulegeret og legeret (rustfrit). Tillige udføres flammeskæring med håndholdt værktøj. Udsugning fra flammeskæring afledes via afkastet til svejserøg. Den samlede emission af svejse- og skærerøg vurderes at svare til mere end 8 svejsepladser. I overensstemmelse med retningslinjerne i svejserøgsvejledningen 5 foreslås afkastet forsynet med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkastet foreslås ført 1 m over tag (fladt tag). Der etableres 6 stk. afkast fra processer, der afleder svejse/skærerøg, men der vil sandsynligvis aldrig være emission fra alle afkast samtidig. Støv fra metalbearbejdning Der slibes både emner af rustfrit stål og øvrigt stål. Støv fra slibeprocesser emitteres via filter, der skal dimensioneres, så koncentrationen af støv ikke overstiger 20 mg/m 3, svarende til kravet i autoværkstedsbekendtgørelsens 11 stk. 2. Afkasthøjden foreslås ført 2 m over tage (fladt tag) og lufthastigheden holdt på minimum 8 m/s. Der er ikke bygninger inden for en afstand af 50 m fra anlægget. Der etableres 7 stk. afkast fra processer, der afleder slibestøv, men der vil sandsynligvis aldrig være emission fra alle afkast samtidig. Køle-smøremiddel Der anvendes generelt begrænsede mængder af køle-smøremidler og kun et enkelt produkt bruges RTD Liquid fra ROCOL, der er en mineralsk olie. Det estimeres, at der anvendes ca. 2,5 kg årligt. Køle-smøremiddel sprøjtes ikke på emnerne, men påføres i flydende form. Det er ikke sat 5. Miljøstyrelsens vejledning nr. 13, 1997 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg. 12

undertryk, så olietågeemulsion forekommer kun på grund af afdampning under bearbejdning af emner. Punktudsugningen emitterer via filter (flertrins olietågefilter med et afsluttende HEPA filter (mindst klasse 10), således at grænseværdien for mineralske olietågeaerosoler 6 på 1 mg/normal m 3 overholdes. B-værdien for mineralsk olietåge6 er 0,003 mg/m 3. Spredningsfaktoren S kan beregnes som kildestyrken delt med B-værdien: 1 / 0,003 = 333 m 3 /sek. Da spredningsfaktoren er over 250 m 3 /s skal afkasthøjden i princippet fastlægges ved en OML-beregning. Værkstedsbygningen er knap 10 m høj. Såfremt afkastet fra udsugningen af mineralsk olietåge føres 1 m over taget opnås en samlet afkasthøjde på 11 m. En spredningsfaktor på maksimalt 250 m 3 /s normalt medfører krav om at afkastet føres 1 m over tag. En spredningsfaktor på 333 m 3 /s vurderes ikke at forudsætte et væsentligt højere afkast, så et afkast, med en samlet højde på ca. 11 m vurderes at kunne sikre en passende spredning af emissionen af olietåge. Damp fra vask af køretøjer I rummet, der anvendes til vask af køretøjer, etableres separat afkast, der vil have et forhøjet indhold af vanddamp fra højtryksdamprenser. Den største del af det anvendte damp/vand antages at kondensere i lokalet. Det er altså kun en mindre andel af det samlede vandforbrug, der emitteres som damp. Der anvendes rengøringsmidler, men det vurderes at kun en ubetydelig andel heraf emitteres til luften. Ligeledes antages, at kun en ikke-væsentlig del af smudset fra køretøjerne emitteres sammen med dampen. Der er altså i praksis tale om emission af damp. Der påtænkes ikke etableret emissionsbegrænsende foranstaltninger. Der etableres et afkast fra vaskehallen samt et fra selve damprenseren. Begge afkast føres 1 m over tag (fladt tag). Affald Sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald og Der forventes tilsvarende affaldsfraktioner og mængder fremover: EAK kode Beskrivelse Mængde 13.08.99 Faste olieprodukter 700 kg/år 08.01.13 Fast organisk kemisk affald 250 kg/år 16.01.07 Oliefiltre 1500 kg/år 16.05.04 Spraydåser 150 kg/år 13.08.99 Hydraulikslanger 500 kg/år 14.06.03 Organiske opløsningsmidler 100 kg/år 13.02.04 13.02.05 13.02.06 Spildolie 14.000 l 6. Jævnfør Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2002 B-værdivejledningen 13

13.08.02 Olieemulsion 1.000 l 13.02.08 Olieprodukter 500 l 16.01.11 Bremseklodser 500 kg/år 16.01.12 12.01.01 Filspåner og drejespåner af jern 1.000 kg/år 12.01.02 Metalstøv og -partikler af jern 500 kg/år 16.06.xx Batterier (flere typer) 25.000 kg/år 16.10.01 Vand fra bremsevasker 100 l 16.01.13 Bremsevæske 100 l 08.01.13 Malingsrelateret affald 250 kg/år For farligt affald er EAK-koden angivet med fed skrift. Affald vil blive håndteret (opbevaret og bortskaffet) i overensstemmelse med Tårnby Kommunes affaldsregulativ. Figur 2 Placering af affald i skure/containere (rød), olielager (ny og spildolie) (gul) og råvarer/hjælpestoffer (lyseblå) 14

Spildolie, brugt kølervæske, samt øvrigt affald af flydende produkter opbevares i rum 1.11. Spildolie og brugt kølervæske suges fra køretøjerne ved de enkelt arbejdspladser og overføres til rum 1.11 via fast rørføring. Der foregår således ingen manuel håndtering af spildolie og brugt. Der er tankkapacitet til opbevaring af 4.000 l spildolie og 1.000 l brugt kølervæske. Når tankene er fyldte afhentes indholdet af virksomhedens affaldstransportør. Der gives automatisk besked til affaldstransportøren når en tank er ved at være fuld (via niveaukontakt). Øvrigt affald opbevares i væsentlig mindre mængder og ligeledes i rum 1.11. Her vil foregå sortering og opbevaring af følgende fraktioner: Små batterier Rent kattegrus til opsamling af eventuelle spild Vand fra bremsevasker Oliefiltre Brugte klude Spraydåser Fast organisk kemisk affald Organiske opløsningsmidler Bremsevæske Hydraulikslanger Malingsrelateret affald Pap / papir Glas Lysstofrør m.v. Fast affald f.eks. metal, træ, pap/papir mv. opbevares i lukkede containere i skur sydøst for værkstedsbygningen. Arealet af det overdækkede område er i alt ca. 70 m 2. Containere og andre beholdere tømmes efter behov. Jord og grundvand De væsentligste jord- og grundvandstruende stoffer, der håndteres på virksomheden, er olier og andre forbrugsvæsker på køretøjer, f.eks. kølervæske og bremsevæske. Der er indrettet lukkede systemer til håndtering af motorolie og kølervæske såvel nye råvarer som affald der gør at disse væsker kan suges fra og pumpes til køretøjerne uden øvrig manuel håndtering. Herved reduceres risikoen for spild under af-/påfyldning og transport væsentligt. Alle øvrige væsker bliver opbevaret på vogne med pumpe og på opsamlingsbakker med riste. Forbrugsvæsker og affald heraf opbevares i rum uden afløb og med opkant for tilbageholdelse af eventuelt spild. Alle indvendige gulve samt belægningen på de udenomsarealer, der etableres af virksomheden, er udført i beton, der er tæt overfor olier mv., selv ved længere tids påvirkning. Der anvendes kattegrus til opsamling af eventuelle spild. Spild opsamles straks. Virksomheden bliver desuden forpligtet til at følge de Lokale Bestemmelser for Københavns Lufthavn, hvorefter der bl.a. er pligt til at rapportere eventuelle spild til lufthavnens Operations Center. Der stilles vilkår i godkendelsen om, at opbevaring af faremærkede oliet og kemikalier skal ske således, at der ikke kan ske spild af kemikalier til jorden. Der stilles endvidere vilkår om kontrol og tømning af sandfang og olieudskillere. Kommunen vurderer, at vilkår er tilstrækkelig til at sikre jord og grundvand og har ikke stillet yderligere vilkår. 15

Spildevand og overfladevand Processpildevand Der anvendes ca. 300 m 3 vand om året, primært til vask af køretøjer inden servicering på værkstedet. Derved dannes spildevand indeholdende sæbe- og olierester samt partikler. Der anvendes sæber der jævnfør sikkerhedsdatabladene alle opfylder kriterierne for bionedbrydelighed. Mindre mængder vand anvendes til rengøring af værksted og administration. Spildevandet forventes at være jævnt fordelt over året. Vandforbruget til bilvask forventes at udgøre 800 900 l/time. Vaskeanlægget vil blive anvendt ca. 2 timer om dagen, 5 dage pr. uge. Spildevand fra bilvask afledes til den kommunale spildevandskloak via sandfang og olieudskiller. Der forekommer mindre mænger vand(regnvand, slud og sne fra køretøjerne) som løber via gulvafløbene i værkstederne til olieudskilleren, som vaskehallen er tilsluttet. Der installeres en klasse 1 olieudskiller med koalescensfilter og automatisk flydelukke og olieudskillen vil harve en kapacitet på minimum på 3 l/s, svarende til 10.800 l/time og dermed rigelig kapacitet til at behandle de 800 900 l/time fra vaskeanlægget. Da der ikke bliver etableret nye arbejdsprocesser eller andre tiltag, der kan have indflydelse på vandforbruget, forventes det at sammensætningen af spildevandet ikke ændrer sig ved flytning af værkstedet. Spildevandets ph forventes at ligge i intervallet ca. 6-9 og temperaturen under 35 C. Spildevandet afledes til Tårnby Forsynings Spildevand A/S s kloaksystem via lufthavnens vestsystem. Virksomheden bliver derfor omfattet af den gældende tilslutningstilladelse for Københavns Lufthavn. Tårnby Kommune vurderer, at spildevandet fra virksomheden kan tilsluttes Tårnby Forsynings spildevandsledning med vilkår om måling af vandforbruget og opgørelse over antallet biler, der vaskes om året. Endvidere stilles vilkår om at vaskemidlerne ikke må indeholde A og B stoffer og procentdelen af ikke-vurderede stoffer i produkterne, må ikke være større end 1 %. Dette skal sikre brugen af miljørigtige produkter. Overfladevand Der afstrømmer regnvand fra tagflader og udendørs arealer i følgende omtrentlige mængder: Tag (nyt areal, eksisterende bygninger ikke medregnet): 3.500 m 2 x 600 mm/år = 2.100 m 3 Udenoms arealer (henstilling af køretøjer mv.): 4.900 m 2 x 600 mm/år = 2.900 m 3 Personaleparkering: 2.000 m 2 x 600 mm/år =1.200 m 3 Operationel parkering/opmarch: 3.000 m 2 x 600 mm/år = 1.800 m 3 Overfladevand fra udenomsarealer og operationel parkering/opmarch påtænkes afledt via sandfang og olieudskiller til regnvandskloakken i Københavns Lufthavn, idet der på disse områder færdes køretøjer, som kan risikere at lække olie og/eller andre væsker. Overfladevand fra tage og personaleparkering afledes direkte til regnvandskloakken i Københavns Lufthavn og til Øresund via U5. Arealet, der skal afledes via olieudskiller, er på ca. 7.900 m 2. For at undgå at etablere en unødvendig stor olieudskiller foreslås det at dimensionere olieudskilleren så kun de 10 % (antaget first flush) renses ved klasse 1. Ligeledes er det denne mængde der er forudsat ved fastlæggelse af sandfangsvolumen. På basis af ovennævnte forudsætninger har Rambøll beregnet at olieudskillerens kapacitet skal være på minimum 22 l/s (klasse 1) og at sandfangsvolumenet skal være minimum 1.100 l. Der installeres en lameludskiller med en kapacitet på minimum 22 l/s. Sandfang kan enten være integreret i olieudskilleren eller være en separat enhed. 16

Olieudskillere foreslås tømt og vedligeholdt i overensstemmelse med producentens anvisninger. Det bemærkes i øvrigt at TCR ifølge lejekontrakten skal anvende CPH s interne servicefunktion til tømning, rengøring og inspektion af olieudskillerne. Direkte udledning af stoffer til vandløb, søer eller havet Overfladevandet udledes via Københavns Lufthavns regnvandskloak U5 direkte til Øresund. Overfladevandet, der udledes via U5 skal overholde kravværdierne Tot-P 1,5 mg/l og stabile olieemulsioner 5 mg/l. Det forventes at der ikke kommer nye kilder til udledning af stoffer i forhold til den nuværende situation. Det forventes at sammensætning af overfladevandet fra virksomheden vil kunne overholde grænseværdierne for indhold af stoffer i lufthavnens gældende tilladelse til udledning af overfladevand. Støj Værkstedets dominerende støjkilder vil være maskinstøj, autovask, brug af luftværktøj, vinkelslibere og brug af andet håndholdt værktøj. Alle støjkilder og støjende aktiviteter, der er relateret til reparation af køretøjer. Der stilles dog vilkår om, at virksomheden skal overholde gældende grænseværdier i henhold til lokalplanens områdeklassificering som erhvervs- og industriområde. I tilfælde af klager kan Tårnby Kommune forlange støjbelastningen af omgivelserne dokumenteret ved måling og/eller beregninger. Da virksomheden er kategoriseret som en biaktivitet til virksomhedstype H 202 i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 vil der ikke blive stillet krav om at der foretages en beregning af det samlede støjniveau i de mest belastede punkter i naboområderne, da denne beregning gælder den primære støjkilde fra lufthavne og flyvepladser som er flystøj. For at få et retvisende billede af støjpåvirkningen fra værkstedet ved boligerne på Testrup Alle, foreslås støjpåvirkningen vurderet ud fra bestemmelserne i autoværkstedsbekendtgørelsens 9 om begrænsning af støjgener. Der er således ikke stillet krav om en støjredegørelse i forbindelse med udarbejdelse af denne miljøgodkendelse. Der stilles vilkår om, at i forbindelse med eventuelle klager over støj eller ved anden begrundet mistanke over overskridelse af støjgrænsen kan miljømyndigheden forlange støjmålinger/beregninger som dokumentation for overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Samlet vurdering På baggrund af de beskrevne tiltag til driften af værkstedbygningen vurderer Tårnby Kommune, at Værkstedsbygningen kan etableres på de fastsatte vilkår. Virksomhedens aktiviteter svarer til et autoværksted og vilkårene er fastlagt ud fra vilkårene i Autobranchebekendtgørelsen. 17

Klagevejledning Miljøgodkendelsen kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet af: Ansøgeren Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Sundhedsstyrelsen Landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, jf. miljøbeskyttelsesloven 1 99 og 100 Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt at de ønsker underretning om afgørelsen Skriftlig klage og klagefrist Godkendelsen vil blive annonceret på Tårnby Kommunes hjemmeside. Hvis der ønskes at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur og Miljøklagenævnet. Der klages via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges på www.borger.dk eller www.virk.dk, typisk med NEM-id. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig i Klageportalen. Når der klages, skal du betale et gebyr på 500 kr. Der betales gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlig grunde til det. Hvis der ønskes at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelsen i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Betingelser, mens en klage behandles De vil kunne udnytte miljøgodkendelsen i den tid, Natur og Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer andet. Forudsætningen for det er, at De opfylder de vilkår, der er stillet i miljøgodkendelsen. Dette indebærer dog ingen begrænsninger for nævnets adgang til at ændre eller ophæve godkendelsen. Søgsmål Et eventuelt søgsmål i forhold til miljøgodkendelsen skal anlægges ved domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen. Underretning om afgørelsen Godkendelsen annonceres på Tårnby Kommunes hjemmeside den 7. juli 2016. Afgørelsen er endvidere sendt til Københavns Lufthavns Miljøafdeling Sundhedsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet DOF maf@cph.dk seost@sst.dk dnamager-sager@dn.dk fr@friluftraadet.dk dragoer@dof.dk 18