PARODONTOLOGI VEJLEDNING B2 Q:\PARO\Vejledninger\2010 H J E M M E T A N D P L E J E M I D L E R T A N D B Ø R S T E R 2 HISTORIE 2 ALMINDELIGE TANDBØRSTER 2 Udformning 2 Behandling af tandbørsten 4 Valg af tandbørste 4 El-tandbørster 4 T A N D B Ø R S T N I N G S M E T O D E R 5 GNUBBEMETODE 6 RULLEMETODE 6 CHARTER'S METODE 7 TANDBØRSTESKADER 7 S U P P L E R E N D E H J Æ L P E M I D L E R T I L H J E M M E T A N D P L E J E 7 APPROXIMALT RENHOLD 7 Tandtråd 7 Tandstikkere 8 Interdentalbørste - proxabørste - flaskerenser 10 ANDRE SUPPLERENDE HJÆLPEMIDLER 10 Solobørster 10 Munddoucheapparater 11 Spejle 12 HANDICAPHJÆLPEMIDLER 12 58 12 Handicaphåndtag 12 T A N D P A S T A O G M U N D S K Y L L E M I D L E R 13 TANDPASTA 13 Valg af tandpasta 14 MUNDSKYLLEMIDLER 14 P L A Q U E F A R V E S T O F F E R 15 P R O T E S E R E N G Ø R I N G 16 PROTESEBØRSTER 16 PROTESERENGØRINGSMIDLER 16 Mekanisk 16 Kemisk 16 Ultralyd 17 A N S Ø G N I N G S S K E M A 18
Vejledning B2-2 T A N D B Ø R S T E R HISTORIE Hvem opfandt tandbørsten? Hvornår blev den første tandbørste opfundet? Hvor blev tandbørsten opfundet? Ingen kender med sikkerhed svarene på disse spørgsmål. Vi ved, at en våd finger eller de såkaldte "chewing sticks", der er afskårne trærødder af sej kvalitet og som tygges til en slap kost, i umindelige tider har været de egentlige tandrengøringsmidler for mange folkeslag, og at disse ting stadig bruges rundt om i verden. Vi ved også, at tandbørsten - i en form, der minder om de nuværende børster - kan dateres tilbage til år 1500 i Kina og fra 1700-tallet foreligger der europæisk litteratur med beskrivelser af tandbørster designet efter nutidens princip. Oprindelig blev tandbørster fremstillet af træ med svinebørster. I begyndelsen af dette århundrede kunne træet erstattes med celluloid og først lige før Anden Verdenskrig gik man over til at fremstille tandbørster udelukkende af plastmateriale. Tandbørsten har i tidens løb gennemgået store ændringer, både hvad angår design og materialevalg, henimod de kvalitetsbørster, der i dag er tilgængelige på markedet. ALMINDELIGE TANDBØRSTER Udformning En almindelig tandbørste (Fig. 1) er udformet således, at der er et greb : et skaft: et hoved: et sæt fiberduske: den del man holder på den del som forbinder hoved med greb den del som børstefibrene sidder i samling af fibre (nylon eller natur), forankret i børstehovedet ved hjælp af nysølv (korroderes ikke) Fig. 1 Grebet: kan være fremstillet i forskellige materialer (ben, træ, metal, gummi og plastik). I dag anvendes næsten udelukkende plastik ud fra et hygiejnisk synspunkt. Grebet kan desuden variere i længde, tykkelse, form og overflade. Ved anvendelse af nævegreb bør man forlange et greb, som mindst er så langt som håndens bredde. Desuden skal grebet være kraftigt (mindst 1 cm bredt) og have en riflet overflade, så tandbørsten ikke glider i hånden.
Vejledning B2-3 Skaftet: kan have forskellige udformninger. På de mest almindelige tandbørster er skaftet lige, d.v.s. at hoved og greb ligger i samme plan, eller bajonet-formet, d.v.s. at børsteplan og greb ligger i samme plan, fig. 2. Fig. 2 Hovedet: kan variere i både bredde og længde. Valg af "hovedfacon" er individuelt. Generelt må børstehovedets størrelse vælges efter pladsforholdene i munden. Som hovedregel gælder, at længden af børstehovedet højst må være 3 sammenhængende tænders mesio-distale bredde. En tandbørste til et mælketandsæt er således kortere end til et blivende tandsæt. Fiberduske: består af 1) naturbørster eller 2) nylonfibre. 1) Naturbørster er hule og suger derfor vand, hvilket går ud over deres hårdhed og elasticitet og samtidig gør dem uhygiejniske. 2) I den vestlige verden anvendes derfor næsten udelukkende Du Pont's tynex, 6/12 nylon. Forsøgsvis anvender man polyester til fibrene. Disse fibre er i modsætning til nylonfibrene mindre vandsugende og mere vandstabile, men vanskeligere at tilslibe. Fibrene er oftest gennemsigtige eller farveløse. Ved farvning forringes fibrenes elasticitet. Fibrenes bøjelighed kan udtrykkes i brøken: fiberlængden 2 x elasticitet fiberbøjelighed = fiberdiameter 2 Hårdheden af en tandbørste er afhængig af de nævnte fiberegenskaber, desuden afhænger hårdheden af antal fibre pr. bundt og fiberduskenes retning, således at hårdheden tiltager med forøget fiberdiameter, mindre fiberlængde, flere fibre pr. dusk og V-stillede fiberduske.
Vejledning B2-4 Yderligere er tandbørstens hårdhed afhængig af fugtighedsgraden og rumtemperaturen. Højere fugtighedsgrad og rumtemperatur vil medføre, at fibrene bliver blødere. Der findes hårde, medium, bløde og super-"soft" tandbørster på det danske marked. Da der endnu ikke findes en international hårdhedsskala for tandbørstefibre, kan hårdhedsbetegnelsen på forskellige tandbørstefabrikater ikke sammenlignes. Behandling af tandbørsten Tandbørsten bør skylles grundigt i koldt vand efter brugen, dryppes af og stilles/hænges til tørring med tandbørstehovedet opad. Tandbørstefibrenes elasticitet kan bibeholdes, hvis man sørger for, at tandbørsten tørrer helt, inden den bruges igen. Derfor er det ofte praktisk at skifte mellem to tandbørster. Valg af tandbørste Man kan ikke ud fra litteraturen sige, at een tandbørstetype er bedre til at fjerne plaquen end en anden. Den plaquefjernende effekt vil være noget afhængig af tandbørstens udformning, men i endnu højere grad af tandbørstningsmetoden, brugerens interesse, viden og motorik. El-tandbørster El-tandbørster er gennem de sidste år blevet mere og mere populære, og der findes efterhånden på det danske marked et utal af forskellige el-tandbørster. De mest benyttede og de bedst undersøgte er el-børster med et lille, rundt hoved med mange bløde tætstillede børstebundter. Bevægelsesmønstret er svingninger på 70 o. El-tandbørster adskiller sig hovedsagelig fra hinanden ved børstehovedets bevægelsesmønster. De kan være 1. elipseformede gnubbebevægelser 2. vertikale bevægelser 3. horisontale og vertikale bevægelser 4. roterende bevægelser 5. svingninger på 70 o Desuden kan børstehovedets udformning variere med hensyn til bredde, længde og antal af fiberbundter. Desuden adskiller el-tandbørsterne sig med hensyn til el-forsyningen, som kan ske på 3 forskellige måder: a. via lysnettet b. via batteri c. opladning via lysnettet De batteridrevne taber forholdsvis hurtigt styrken og må derfor anses for mindre velegnede. De fleste undersøgelser fastslår samstemmende, at man hverken opnår større gingivitisreduktion eller bedre plakfjernende effekt ved brug af el-tandbørste til personer, der selv kan overkomme almindelig tandbørstning. De eneste el-tandbørstetyper, som har vist en gingivitisreducerende effekt i forhold til den konventionelle tandbørste, er el-børster med et lille rundt hoved, men mange tætstillede børstebundter.
Vejledning B2-5 Endelig fastslås det i en svensk undersøgelse, at en el-tandbørste kan være et udmærket hjælpemiddel til renholdelse af ortodontisk apparatur, og at apparaturet ikke tager skade. Til personer med fysiske eller psykiske handicaps og for ældre og svagelige er el-tandbørster en stor hjælp. T A N D B Ø R S T N I N G S M E T O D E R Der er beskrevet adskillige måder at børste tænder på, men ingen metode har vist sig at være den bedste under alle forhold. En årsag til dette er formentlig, at kriterierne for en tandbørstningsmetodes egnethed har været mangfoldige. Man har ment, at tandbørstning skulle tjene til at massere tandkødet, efterligne fødens bevægelser over tandkødet, øge forhorningen af tandkødet og/eller rense tænder og tandkød for føderester. Efter at de senere års forskning har fastslået, at såvel gingivitis, marginal parodontitis som karies er infektiøse lidelser med den på tænderne siddende bakterielle plaque som væsentligste ætiologiske faktor, er formålet med tandbørstning blevet mere entydigt: Tandbørstning har til formål at holde tænder og tandkød fri for bakteriel plaque. Den nyere forskning vedrørende de forskellige tandbørstningsmetoders effektivitet anvender derfor plaquemængde som målestok. Selv med denne forenklede problemstilling har resultaterne af forskningen ikke været særlig retningsgivende. Der er ikke nogen bestemt metode, som er andre tydeligt overlegen med hensyn til plaquefjernelse. Denne uklarhed skyldes bl.a. de mange og vanskeligt kontrollerbare variable, som indgår i undersøgelser af tandbørstningsmetoders effektivitet, f.eks. patienternes evner og lyst til at følge instruktion, deres håndelag, deres stadighed og deres tandsæts beskaffenhed. Flere af disse variable er aldersafhængige, hvilket kan indebære, at samme metode ikke nødvendigvis er lige god for børn og voksne. Det er næppe realistisk at bedømme en tandbørstningsmetode udelukkende efter dens plaquefjernende effekt. Formentlig vil næsten alle patienter kunne lære at holde deres tænder rene med en hvilken som helst af de gængse metoder, såfremt der er ubegrænset tid og tålmodighed til stede. Til en tandbørstningsmetode, som skal kunne anvendes i bred almindelighed, må imidlertid stilles følgende krav: 1. Den skal være effektiv m.h.t. plaquefjernelse 2. Den må ikke beskadige de orale væv, desuden 3. Børstningen må ikke tage for lang tid længere tid 4. Det skal være let at instruere i metoden 5. Det skal være let for patienterne at lære metoden og praktisere den ensartet over længere tid 6. Den skal kunne anvendes på forskelligartede tandsæt 7. Den skal kunne anvendes på flere aldersklasser De forskellige tandbørstningsmetoder karakteriseres hovedsageligt ved tandbørstens bevægelser og tandbørstehårenes retning i forhold til tænderne. Der er horisontale og vertikale metoder og kombinationer af disse (cirkulære eller zig-zag bevægelser). Tandbørstehårene kan være rettet vinkelret mod tandoverfladen, eller de kan pege i henholdsvis koronal eller apikal retning. Endelig kan de skifte retning under børstningen (rullebevægelser). Hyppigt anbefalede børstemetoder er forskellige skrubbe-/gnubbemetoder, rullemetoden og Charter's metode.
STANDARDMETODEN de fleste steder er i dag en skrubbemetode eller gnubbemetode efter følgende retningslinier GNUBBEMETODEN: Vejledning B2-6 Faciale flader: Linguale flader: Tandbørsten holdes vandret med fibrene pegende vinkelret mod tændernes facialflader og gingiva. Børsten presses hårdt mod tænder og gingiva, og der udføres små cirkulære/gnubbende/vibrerende bevægelser. Bevægelsernes udslag må ikke være større, end at fiberbundterne kan trænge godt ind mellem tænderne. Der begyndes distalt i tandrækken, og børstningen foregår langsomt og kontinuerligt over tandbuen frem til midtlinien. Tandbørsten holdes så vandret som muligt med fibrene rettet vinkelret mod tændernes lingualflader og gingiva, og der udføres små gnubbende/vibrerende bevægelser i tandbørstens længderetning med hårdt pres på børsten. Der begyndes distalt og børstningen føres langsomt og kontinuerligt frem til hjørnetandsregionen. Ved børstningen af fortænderne holdes tandbørsten lodret, men fibrenes bevægelser mod tænder og gingiva er de samme. Occlusale flader: Til sidst børstes de occlusale flader med små roterende bevægelser. Denne skrubbe-/gnubbemetode er relativt effektiv, den er nem at lære og at udføre. Da tiden udelukkende anvendes til børstning og ikke delvis til at bringe tandbørsten i stilling, foregår tandbørstningen relativt hurtigt. Gnubbemetoden stiller overkommelige krav til håndelag, og den kan således praktiseres af børn. Til gnubbemetoden anbefales en blød eller medium tandbørste med mange tætstillede fibre. I 60 erne underviste tandlægerne næsten udelukkende i rullemetoden. Den blev endog vist i fjernsynet og blev derfor også kaldt TV-metoden. RULLEMETODEN Tandbørsten holdes vandret med fibrene anlagt mod margo gingivae og pegende i apikal retning. Tandbørsten vrides således, at fibrene presses ind mod tanden og bevæger sig ned over denne i en fejende bevægelse. Bevægelsen gentages 6-8 gange i hvert område. Rullemetoden har været meget anbefalet, men undersøgelser har vist, at den er lidet effektiv til plaquefjernelse i det gingivale område. Den er noget lettere at lære og udføre end Charters metode, og den er mindre tidsrøvende. For begge metoder gælder dog, at de kræver et vist håndelag. Mange voksne finder bevægelserne indviklede, og flertallet af børn under 12-14 år kan ikke anvende disse metoder korrekt. Til rullemetoden anbefales en medium til blød tandbørste med mange tætstillede fibre. Til patienter med store approximalrum og patienter, som havde gennemgået parodontalkirurgiske indgreb, udvikledes følgende tandbørstemetode: CHARTER'S METODE Faciale flader: Tandbørsten holdes vandret med fibrene pegende koronalt i en vinkel på 45. Fibrene presses ind mellem tænderne, hvorpå der udføres vibrerende bevægelser i horisontal retning. Disse bevægelser skal være så små, at fibrene ikke fjernes fra interdentalrummene. Bevægelserne udføres i ca. 10 sekunder, hvorpå børsten fjernes og flyttes til det næste approksimalrum.
Vejledning B2-7 Linguale flader: Tandbørsten holdes så vandret som muligt med børsterne pegende mod lingualfladerne i let apikal retning. Dernæst bevægelser som ved faciale flader. Til denne metode er anbefalet en børste med spredtstillede eller V-stillede fiberbundter, med medium hårdhedsgrad. Nyere undersøgelser har vist, at Charter's metode kan være ganske effektiv med hensyn til at fjerne plaque. Det er imidlertid vanskeligt og tidsrøvende at udføre denne metode korrekt. TANDBØRSTESKADER En forkert/overenergisk tandbørstning kan medføre skader på tænder og gingiva. Dette ses især ved en tandbørsteteknik med kraftige og vandrette bevægelser. Tandbørsteskader på hårdtvæv forekommer som usurer ved collum af faciale tandflader. På gingiva kan ses ulcerationer eller gingivaretraktion, evt. i forbindelse med en fortykkelse af margo gingivae. Hvis sådanne tandbørstningsskader observeres, skal man kontrollere patientens tandbørstningsmetode. Der kan evt. anvendes en blødere tandbørste, og det kan blive nødvendigt at anbefale en let- eller ikke slibende tandpasta. NB! Ingen tandbørstemetode kan med sikkerhed fjerne plaque effektivt på tændernes approximalflader. Det er derfor nødvendigt, at man nøje kontrollerer disse flader og - om nødvendigt - supplerer tandbørstningen med andre metoder til interdentalt renhold. S U P P L E R E N D E H J Æ L P E M I D L E R T I L H J E M M E T A N D P L E J E APPROXIMALT RENHOLD Adskillige undersøgelser viser, at approximal caries er hyppig, og at den gingivale inflammation og fæstetabet er mest udtalt i approximalområderne, hvor plaquefjernelse med den almindelige tandbørste er insufficient; derfor er der udviklet mange hjælpemidler til at supplere tandbørstningen. Afhængigt af approximalrummets facon kan der bruges tandtråd, tandstikkere, interdentalbørster og/eller solobørster. Tandtråd Tandtråd findes rund (floss) eller flad (tape) i forskellige tykkelser. Tandtråd fremstilles af nylon eller silke. Den fås vokset eller uvokset. Undersøgelser har ikke kunnet vise forskelle i effektiviteten af de forskellige typer tandtråd. Tandtråd anvendes a) i tætte approximalrum, hvor papillen udfylder approximalrummet og b) ved trangstilling, hvor tandstikkere ikke kan komme til. Der bruges 20-30 cm tråd ad gangen. Tandtråden kan holdes på forskellige måder.den kan snoes omkring to fingre eller bindes sammen til en løkke. I begge tilfælde styres tråden med pege- eller tommelfingrene. En tredie mulighed er en tandtrådsholder, som er velegnet til patienter, der har svært ved at styre tandtråden på anden måde. Tråden holdes spændt med nogle få cm mellem de styrende fingre. Med lette savende bevægelser føres den forbi kontaktpunktet langs tanden og ned lige under gingiva, idet man passer på ikke at beskadige denne. Herefter føres tråden frem og tilbage og samtidig op og ned langs den ene tandflade, således at den ligger an mod hele den buede approximalflade.
Vejledning B2-8 Det er vigtigt, at tandtråden følger tandens form, således at de skraverede områder (Fig. 3) renses. Tilsvarende bevægelser udføres mod den modstående tandflade, hvorefter tandtråden stadig med en savende bevægelse igen føres forbi kontaktpunktet. Dette gentages i alle approximalrum. Ulemperne er, at forkert brug af tandtråd kan skade gingiva. Det er svært at lære at bruge tandtråd. Dette medfører, at en omhyggelig instruktion af patienterne er nødvendig. Metoden er tidsrøvende, og den renser ikke konkave tandoverflader. Defekte fyldninger vanskeliggør eller umuliggør brug af tandtråd. Tandstikkere En tandstikker skal være trekantet i tværsnit og spidst udformet (Fig. 4) for at kunne passe i approximalrummene. Tandstikkere fremstilles i blødt træ som balsa- eller birketræ. De kan være enkelt- eller dobbeltendede. Fig. 4 Tandstikkere anvendes i a) åbne approximalrum, b) approximalrum med hævede, inflammerede papiller. Tandstikkeren fugtes i munden før brug og føres ind i approximalrummet uden at beskadige gingiva, samtidig med at der sørges for god fingerstøtte på nabotænder, kind eller hage. Patienten kan selv sikre, at tandstikkerens spids når helt igennem approximalrummet ved at føle spidsen med tungen. Tandstikkeren føres frem og tilbage 5-8 gange i kontakt med gingiva og approximalflader. Ved brede approximalrum må hver tandflade rengøres for sig (Fig. 5): Fig. 5
Vejledning B2-9 Fordelene ved at anvende tandstikkere er, at det er nemt at lære, metoden er ikke tidskrævende, og den er rimeligt effektiv. Kan "massere" ødematøse papiller. Ulemperne er, at forkert anvendelse kan medføre skade på gingiva og tænder. Den orale del af approximalrummet renses mindre effektivt. Tandstikkere er ineffektive ved konkave områder. Tandstikkere er vanskelige at anvende distalt i munden. De hyppigste fejl ved brug af tandstikker er: a. Den vendes forkert, "æggen" skal vende bort fra gingiva. b. Den anvendes tør og uden fingerstøtte og knækker derved let. c. Den anvendes med små "pillende" bevægelser, hvorved kun madrester og ikke plaque fjernes helt.
Vejledning B2-10 Interdentalbørste - proxabørste - flaskerenser Interdentalbørsten er udformet som en lille flaskerenser. Fibrene er fremstillet af nylon fastholdt i snoet, plastic-coated metaltråd. Den fås i forskellige størrelser og faconer, især metaltrådens tykkelse er afgørende for, i hvor store approximalrum børsten kan anvendes. Nogle typer kan monteres i et metal- eller plastikhåndtag, på andre fungerer metaltråden som håndtag (Fig. 6). Interdentalbørsten kan med fordel anvendes Fig. 6 a) i alle åbne approximalrum, f.eks. ved diastema, efter gingivaretraktioner og parodontalkirurgiske indgreb. b) ved frilagte komplette furkaturinvolveringer på molarer i underkæben og c) ved broarbejder. Interdentalbørsten føres ind i approximalrummet og bevæges horisontalt frem og tilbage samtidig med, at fibrene presses let imod tandfladerne. Interdentalbørsten er let at anvende. Den er effektiv, også på konkave tandoverflader; dog kan metaldelen beskadige gingiva og tænder. OVERSIGT over de approximale hjælpemidlers mest hensigtsmæssige anvendelse ud fra approximalrummets anatomi: 1. Større, åbne approximalrum: interdentalbørste, evt. tandstikkere, 2. Mindre approximalrum, som ikke udfyldes af gingiva og hvor en interdentalbørste ikke kan komme ind: tandstikkere, 3. Tætte approximalrum, som udfyldes af gingiva: tandtråd ANDRE SUPPLERENDE HJÆLPEMIDLER Solobørster En solobørste har et lille børstehoved. Fibrene er fremstillet af nylon. Fiberhårdheden varierer fra fabrikat til fabrikat. Skaftet kan have varierende udformning, idet det kan være lige eller bajonetformet. De fleste solobørster er fremstillet med et samlet fiberbundt formet som en spids. Et enkelt fabrikat har dog 7 fiberbundter på solobørsten.
Solobørsten kan anvendes, hvor en almindelig tandbørste er for stor, f.eks. a) langs gingivalranden, især lingualt på underkæbemolarer, b) i åbne approximalrum, f.eks. ved diastema, efter gingivaretraktion, parodontalkirurgisk indgreb og ekstraktion, c) distalfladen på bageste tand og halvretinerede tænder, d) ved furkaturer og e) ved broarbejder Vejledning B2-11 Solobørsten kan effektivt rengøre vanskeligt tilgængelige områder. Ved uforsigtig brug af en hård solobørste kan fibrene beskadige gingiva. Solobørsten er vanskelig at styre og metoden er tidskrævende, og bør kun anbefales når ingen af de øvrige hjælpemidler har vist sig at være effektive. Munddoucheapparat Munddoucheapparatet anvendes til afspuling af plaque, især på vanskeligt tilgængelige steder i mundhulen. Styrken af vandstrålen kan reguleres på de fleste fabrikater. Nogle modeller kan påmonteres vandhanen, andre har indbygget en væskebeholder. Ved anvendelse rettes strålen vinkelret på tandens længdeakse for at undgå at spule plaquen ned i gingiva. Effekten af munddoucheapparater er blevet undersøgt. Resultaterne viser, at apparatet kan fjerne overfladiske løstsiddende belægninger, uden dog at gøre tandfladerne plaquefri, hvorfor det er uegnet som eneste profylaksemiddel. Anvendes apparatet med et antibakterielt middel i stedet for vand, kan den plaquefjernende effekt forøges. Undersøgelser har vist, at klorheksidin anvendt i munddoucheapparat har større plaquehæmmende effekt end almindelig mundskylning med klorheksidin. Munddoucheapparatet kan være indiceret i forbindelse med brug af klorheksidin i en kontrolleret, begrænset periode som f.eks. ved fiksering af kæberne efter kirurgi, ved ortodontisk apparatur og hos fysisk og mentalt handicappede. Patienter med bakteriel endokarditis bør frarådes at bruge denne type apparat af frygt for bakteriæmi.
Vejledning B2-12 Spejle Spejle gør det lettere at se belægninger på tænderne, specielt i molarregionerne, og dermed opretholde en sufficient mundhygiejne. På det danske marked findes: a) Eengangsmundspejl med plastikskaft, b) mundspejl med batteridrevet lampe monteret i plastikskaft, c) hulspejl, som kan monteres på væggen eller stå på hylden og tilsluttes lysnettet. Lyskilden er monteret i midten af spejlet, og strålen kan focuseres, d) hulspejl monteret på lommelygte. HANDICAPHJÆLPEMIDLER Se punkt 4. El-tandbørster Lov om social service. 97 i denne lov svarer til 58 i den gamle bistandslov. Det fremgår af lovens 97 stk. 1, at kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Handicaphåndtag En særlig gruppe patienter med nedsat gribe/løfte-evne kan hjælpes ved påmontering af ekstra tandbørstegreb på en almindelig tandbørste. På markedet findes forskellige greb udført af blød skumgummi. Deres vægt varierer fra 3 g til 5 g. På grebet kan der påmonteres en håndrem, der yderligere hjælper til at fastholde tandbørsten.
Vejledning B2-13 T A N D P A S T A O G M U N D S K Y L L E M I D L E R TANDPASTA Tandpasta har været kendt og benyttet i flere tusind år. Funktionen af tandpasta er, sammen med tandbørsten, at lette fjernelsen af plaquebelægninger. Tandpasta forhandles i tuber, som fremstilles af 99,7% aluminium uden blyindhold og således skulle være helt inaktive og ikke påvirke indholdet på nogen måde. Nogle tuber er indvendigt behandlet med en to-komponent lak. Følgende krav må man kunne stille til enhver tandpasta: a. den skal være en hjælp til rengøring af tænderne b. den må ikke skade hverken tænder, omgivende slimhinder eller fyldninger De fleste tandpastaer har følgende bestanddele: 1. slibemiddel 2. bindemiddel 3. væskefase og vandbindende middel 4. overfladespændingsnedsættende middel 5. smags- og sødestoffer 6. terapeutisk middel 7. evt. farvestof ad 1. Effekten af slibemidlet er afhængig af de enkelte partiklers hårdhed, størrelse og form. Jo hårdere et stof er, jo mere slibeeffekt har det, ligesom store partikler med skarpe kanter sliber kraftigere end mindre partikler med mere afrundede kanter. Som slibemiddel er calciumcarbonat (kridt) det mest anvendte. Desuden anvendes: calciumfosfat (apatit), calciumsulfat (gips), uopløseligt natriummetafosfat, hydreret aluminiumoxyd, magnesiumcarbonater eller - fosfater, natriumbicarbonat, natriumclorid, kiseldioxyd og siliciumoxyd. Der har været foretaget mange undersøgelser over forskellige tandpastafabrikaters slibeeffekt. Resultaterne har varieret afhængig af, om forsøgene har været udført som teknologiske tests eller kliniske undersøgelser. Ligeledes er resultaterne afhængige af, hvilket materiale slibeeffekten er undersøgt overfor. ad 2. ad 3. ad 4. ad 5. For at en tandpasta skal have en ensartet konsistens, tilsætter man et bindemiddel, som f.eks. kan være: alginater, agar eller cellulosederivater. For at undgå en udtørring af tandpastaen tilsættes vandbindende stoffer. Det er gelagtige væsker med en hygroskopisk effekt, eksempelvis sorbitol, protylen glycol eller glycerin. Overfladespændingsnedsættende midler (rensemidler) er enten sæbe eller sæbelignende, syntetisk fremstillede midler. Det er dette stof, der får tandpastaen til at skumme. Oftest bruges: natriumlaurylsulfat eller natriumlamylsorcosenial. Smagsstofferne kan enten være sødestoffer eller æteriske olier. Som eksempler på sødestoffer kan nævnes: sorbitol (også som væskefase) og saccarinnatrium. Eksempler på æteriske olier: kanelolie, mentololie, pebermynteolie, nellikeolie og anisolie.
Vejledning B2-14 ad 6. Fluor er et terapeutisk middel, som langt de fleste tandpastaer i dag er tilsat, og ca. 90% af de solgte tandpastaer er fluorholdige. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om anvendelse af fluorforbindelser i kariesprofylaksen må tandpasta indeholde fluor svarende til en F -koncentration på 0,1%. Der benyttes natriumfluorid og natriummonofluorfosfat. Klorheksidin glukonat er et antimikrobielt stof, som bl.a. anvendes som plaqueforebyggende middel. Da klorheksidin reagerer med mange af de stoffer, der normalt findes i tandpastaer, fås klorhexidintandpasta kun som en ikke-slibende gel. Gelen indeholder 1% klorheksidin glukonat. Klorheksidin tandpastaer forhandles af apoteker. Der findes to fabrikater på det danske marked: Hibitane R Dental og Plak-out. Disse pastaer kan ved daglig brug misfarve tænder og plastfyldninger og bør kun anvendes i kortere perioder ved særlige indikationer, f.eks. efter kirurgisk behandling. Enzymer i tandpasta har ved en række kliniske undersøgelser vist en vis plaquehæmmende effekt. Hvorvidt denne effekt har en klinisk betydning med hensyn til reduktion af forekomsten af karies og gingivitis er endnu ikke afklaret. Valg af tandpasta Når man skal vejlede og anbefale patienter en egnet tandpasta, er valg af slibende eller ikkeslibende tandpasta en vigtig faktor at tage stilling til. Afgørende for valget er tandbørstens hårdhed, trykket hvormed patienten børster tænderne, tandbørstemetoden, hvor mange belægninger - ufarvede og/eller farvede - patienten har, eventuelle gingivaretraktioner (dentin slides lettere end emalje), og allerede opståede slibeskader på grund af uhensigtsmæssig tandbørstning. Der bliver nu fremstillet tandpastaer uden slibemiddel, og en sådan kan eventuelt erstatte rengøringen af tænderne suppleret med en slibende pasta lejlighedsvis. MUNDSKYLLEMIDLER En række kemiske midler forhandles til mundskylning; adskillige af disse har en bedre plaquefjernende effekt end skylning med vand alene, men er ikke i stand til at gøre tandfladerne plaquefri eller hindre plaquen i at dannes. Kun antibakterielle midler hindrer effektivt plaquedannelsen. Klorhexidin er det mest effektive antibakterielle mundskyllemiddel, der anvendes i dag (se vejledning B3).
Vejledning B2-15 P L A Q U E F A R V E S T O F F E R Plaquefarvestoffer anvendes for at synliggøre områder på tænderne, som ikke er rengjorte. De kan anvendes inden tandrengøring for at demonstrere tilstedeværende plaque eller efter tandrengøring til at vise områder, der ikke er blevet rene. Plaquefarvestoffer administreres enten som opløsningsmidler eller som tabletter. Farveopløsninger fordeles på tandoverfladen med en vatpind eller svamp. Munden skylles derefter et par gange, hvorved overskydende farve fjernes. Farvetabletter tygges og farvestoffet fordeles med tungen på samtlige tandflader; derefter foretages en grundig mundskylning. Følgende krav stilles til farvestoffer, der anvendes til plaquepåvisning: 1) Farvestoffet skal være biologisk uskadeligt (atoxisk, ikke-allergent og ikke-carcinogent), 2) Det aktive farvestof skal farve mikroorganismerne i plaquen i en synlig farve, 3) Farvestoffet må ikke misfarve tænder og fyldninger permanent, 4) Det skal have en behagelig smag, 5) Farvestoffet skal være rimelig let at fjerne fra håndklæder, vaskekummer og lignende. De hyppigst anvendte farvestoffer er erythrosin, som er rødt, og Patent Blue V, som er blågrønt. Disse kan misfarve fortandsfyldninger, som er porøse eller har kantdefekter, men farven udvaskes i løbet af kort tid. Erythrosin og Patent Blue V er på Statens Levnedsmiddelinstituts positivliste over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler. Også Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har godkendt stofferne til plaquefarvning. Erythrosin er opløseligt i vand og alkohol indtil ca. 8%, og det bør opbevares i mørke flasker. Farvestoffet forhandles under forskellige navne: FDC RED nr. 3, ERYTHROSIN B, CILIFAROSA B, EUROCERT. Erythrosin findes i følgende kommercielle præparat: Tablet: Opløsning: Red Cote R (Butler). Red Cote R (Butler). Patent Blue V (nr. 5504 E131) findes i følgende præparater: Colgates blå farvetabletter og Chrom-O-Plak skyllevæske. Proflavin har tidligere været meget brugt som plaquefarvestof, men bør ikke anvendes mere, da farvestoffet er udgået af positivlisten.
Vejledning B2-16 P R O T E S E R E N G Ø R I N G PROTESEBØRSTER Mange mennesker anvender en almindelig neglebørste til proteserengøring. En rigtig protesebørste har imidlertid en langt mere hensigtsmæssig udformning, og dette letter rengøringen af proteserne væsentligt. Protesebørster har dobbelt børstehoved eller er dobbeltendede. Det ene børstehoved består af et enkelt eller nogle få fiberbundter, mens det andet børstehoved er væsentligt større, bestående af mange fiberbundter. Fibrene er lavet af tynex og hårdhedsgraden varierer i forskellige fabrikater. Protesebørsterne fås med greb af varierende tykkelse. PROTESERENGØRINGSMIDLER Mekanisk rengøring Formålet med den daglige rengøring af en protese er dels fjernelse af proteseplaque og madrester, dels at undgå dannelse af tandsten og misfarvninger. Den mekaniske rengøring ved hjælp af børste og sæbe eller tandpasta har vist sig effektiv; den kan dog lejlighedsvis suppleres med kemiske stoffer. Kemisk rengøring Der findes et stort udbud af forskellige selvvirkende præparater, men effekten af disse er ikke for alles vedkommende grundigt undersøgt. Man opdeler proteserengøringsmidlerne i: 1. Alkaliske peroksyder (perborater/perkarbonat) 2. Alkaliske hypokloriter 3. Syrer 4. Desinfektionsmidler 5. Enzymer ad 1. Sælges som tabletter eller pulver. Den mulige kemiske effekt beror på, at præparatet virker iltende. Luftboblerne har evt. også en svag mekanisk virkning. Tilsyneladende har peroksyder først og fremmest virkning på nydannet plaque og misfarvninger, hvis protesen ligger i opløsningen i flere timer eller natten over, selv om fabrikanten anbefaler 15-30 min/dgl. Ved brug af alkaliske peroksyder kan ses en affarvning samt ændringer i proteseacrylets overflade. Præparatet bør derfor kun anvendes f.eks. en gang om ugen. ad 2. ad 3. Hypokloritforbindelser anvendes på grund af deres evne til at fjerne misfarvninger og opløse mucin og andre organiske substanser. De er desuden bactericide og fungicide. Det antages, at de virker direkte på plaquens matrix ved at nedbryde dens polymere struktur. Hypoklorit kan korrodere metaldele på protesen. Der kan ses affarvning på proteseacrylet. En fortyndet opløsning af eddikesyre kan fjerne tandsten på proteser, men virker korroderende på metaldele i protesen. Protesen bør stå i opløsningen natten over. Rengøringsmidler, der indeholder saltsyre og fosforsyre er farlige og bør ikke anbefales.
Vejledning B2-17 ad 4. Anvendelse af klorheksidin (0,2% vandig opløsning) til rengøring eller opbevaring af proteser har vist en forbedring af slimhindens tilstand hos patienter med protesestomatitis. Daglig brug af klorheksidin har den bivirkning, at den misfarver protesen. ad 5. En ny måde til plaquekontrol på proteser er at anvende enzymer (proteaser), der er virksomme overfor glyko- og mukoproteiner og mukopolysakkarider. Undersøgelser viser, at disse kan fjerne bakteriel plaque og misfarvninger (15-30 min/dgl). Der har ikke vist sig skadelige effekter ved brug af enzymer til proteserengøring, men langtidseffekten kendes endnu ikke. Der er et enkelt enzymholdigt præparat i handelen herhjemme. Vaskemidlet Bio-tex nedbryder mukopolysakkarider. Iblødsætning af protesen i en vandig opløsning af Bio-tex i 10-15 min. vil lette rengøringen betydeligt. Protesen må renses omhyggeligt bagefter. Ultralyd I handelen fås et lille ultralydsbad til rengøring af proteser. Hvis der anvendes en desinficerende væske i badet, opnås en bedre rengøring af protesen end ved børstning af protesen alene. OBS! Efter anvendelse af enhver form for kemiske midler til rengøring af proteser skal protesen renses meget omhyggeligt i rent vand for at undgå ætsning af slimhinden.
Vejledning B2-18 TANDLÆGESKOLEN Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Nørre Allé 20, 2200 København N Afdeling for Protetik, Rum 33.2.44 Dato Vor jour.nr. Ægtefælles cpr. ANSØGNING OM ØKONOMISK STØTTE TIL TANDBEHANDLING VEDR.: Ovennævnte patient har henvendt sig på Tandlægeskolen for tandbehandling. Der ansøges hermed om dækning af udgiften, som iflg. tandlægeskolens takstregulativ vil udgøre: kr. kr. kr. I alt kr. De ansøgte ydelser er led i en samlet behandlingsplan, men kun under særlige omstændigheder kan der gøres nærmere rede for denne. Svaret bedes venligst tilsendt Tandlægeskolen, rum 33.2.44. Med venlig hilsen Patientens underskrift Telefon Telefax Postgiro 35 32 69 57 35 32 65 05 3 02 17 50