TÆTHED AF KLIMASKÆRMEN I EKSISTERENDE BOLIGER SBI 2016:17

TÆTHED AF KLIMASKÆRMEN I EKSISTERENDE BOLIGER SBI 2016:17

Tæthed af klimaskærmen i eksisterende boliger Lone H. Mortensen Niels C. Bergsøe SBi 2016:17 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016

Titel Serietitel Udgave Udgivelsesår Forfattere Sprog Sidetal Litteratur- Tæthed af klimaskærmen i eksisterende boliger SBi 2016:17 1. udgave 2016 Lone H. Mortensen, Niels C. Bergsøe Dansk 114 henvisninger Side 31 Emneord Energirenovering, lufttæthed, tæthedsprøvning, energibehov, klimaskærm, blower door-test ventilationsmåling ISBN 978-87-563-1780-1 Fotos Udgiver Niels C. Bergsøe Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven

Indhold Forord... 4 Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Baggrund, formål og afgrænsning... 7 Regler og standarder... 8 Bygningsbestemmelser om tæthed... 8 Bygningsbestemmelser om ventilation i boliger... 9 Standard for prøvning af tæthed... 9 Ændringer i standarden for tæthedsprøvning... 9 Tæthed og energibehov... 12 Betydning af infiltration for ventilationstab... 12 Målinger... 15 Tæthedsprøvning... 15 Ventilationsmåling med sporgasteknik... 16 Resultater... 18 Resultater af tæthedsprøvninger... 18 Resultater af ventilationsmålingerne... 20 Diskussion... 22 Tæthedsprøvninger... 22 Ventilation... 24 Konklusion... 28 Tæthedsprøvninger... 28 Ventilation... 29 Litteratur... 31 Bilag 1. Arketypiske enfamiliehuse... 32 Bilag 2. Resultater og beskrivelse af de undersøgte boliger... 33 3

Forord Viden om klimaskærmens tæthed i eksisterende bygninger er utilstrækkelig. Tætheden influerer på en bygnings energibehov, og der vil derfor være stigende fokus på området de kommende år, hvor mange bygninger forventes at skulle gennemgå renovering. I projektet er der foretaget tæthedsprøvninger i 20 eksisterende boliger, og der er gennemført ventilationsmålinger i 18 af disse. Målingerne er udført i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut. Projektet er gennemført for Videncenter for energibesparelser i bygninger under Energistyrelsen, og analysen indgår som en del af centrets arbejde med at samle og formidle viden, med henblik på at understøtte den samlede energispareindsats i Danmark. Projektet er udført af en projektgruppe bestående af Lone H. Mortensen og Niels C. Bergsøe fra Statens Byggeforskningsinstitut i samarbejde med Lars T. Nielsen og Henrik Nielsen fra Teknologisk Institut. Lone H. Mortensen har været projektleder, og rapporteringen er foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Bygningers Energieffektivitet, Indeklima og Bæredygtighed Juni 2016 Søren Aggerholm Forskningschef 4

Sammenfatning Viden om eksisterende boligers tæthed er mangelfuld, og formålet med dette projekt har været at skaffe mere viden gennem måling af klimaskærmens tæthed i eksisterende boliger. Måleresultaterne sammenholdes med resultater af målinger af boligernes gennemsnitlige luftskifte over en periode, hvor boligerne er i almindelig brug. Der er primært udført målinger i enfamiliehuse, men målinger i enkelte etageejendomme indgår også i undersøgelsen. Klimaskærmens tæthed afhænger navnlig af udførelsen af specifikke samlingsdetaljer, og tætheden influerer på bygningers energiforbrug. Det forventes derfor, at der bliver øget fokus på klimaskærmens tæthed i såvel nye som eksisterende boliger i kommende år. I den eksisterende bygningsmasse forventes der en del renoveringer, og i forbindelse hermed vil der også være fokus på tætheden i eksisterende boliger. I dette projekt er der foretaget tæthedsprøvninger i 20 eksisterende boliger og desuden er der foretaget ventilationsmålinger med passiv sporgasteknik i 18 af boligerne. Alle de undersøgte boliger er naturligt ventilerede. Resultaterne af tæthedsprøvningerne udgør ikke et tilstrækkeligt stort datagrundlag til, at det er muligt at generalisere med hensyn til klimaskærmens tæthed i boliger med lignende bygningstypologier. Udover de gennemførte målinger indeholder rapporten en beskrivelse af de regler og standarder, der vedrører tæthed og ventilation i boliger. Dette indbefatter en gennemgang af forskelle mellem den tidligere standard på området, DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator (Dansk Standard, 2001) og afløseren DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator (Dansk Standard, 2015). Resultaterne af tæthedsprøvningerne i de 20 eksisterende boliger ligger i intervallet 1,1-5,8 l/s m² ved 50 Pa. Tæthedsprøvningerne er hovedsagligt gennemført i henhold til standarden DS/EN ISO 9972, dog er visse af retningslinjerne for maksimal trykforskel fraveget, da prøvningerne er gennemført i ældre boliger, hvor der kan være en risiko forbundet med at introducere for store trykforskelle. Resultaterne af ventilationsmålingerne viser udelufttilførsel mellem 0,09 og 0,28 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Resultaterne ligger under gældende reglementskrav, som er 0,3 l/s m². Bygningsreglementets krav er minimumskrav og i typiske boliger under typisk brug vil en udelufttilførsel på 0,3 l/s pr. m 2 kunne medvirke til at kontrollere luftfugtigheden med henblik på at modvirke vækst af skimmelsvamp og begrænsning af antallet af husstøvmider. Resultaterne af såvel tæthedsprøvningerne som ventilationsmålingerne er vist i nedenstående figur. 5

1956/1974, 145 m² 1935/2009, 225 m² 1996/2010, 155 m² 1913/2005/2011, 150 m² 1975/2011, 167 m² 1959/2013, 123 m² 1985/2004/2014, 150 m² 1880, 251 m² 1949, 124 m² 1963, 120 m² 1974, 218 m² 1976, 292 m² 1981, 258 m² 1999, 221 m² 2005, 162 m² 2007, 180 m² R1955, 110 m² R1984, 100 m² L1868, 135 m² L1967, 77 m² tæthed, qf50 [l/s m²] 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 udelufttilførsel [l/s m²] Gengivelse af figur 8 der viser en sammenstilling af måleresultaterne af tæthedsprøvningerne og ventilationsmålingerne. De udfyldte bjælker viser tæthederne efter den øverste akse (qf50), mens ventilationen er udtrykt ved de sorte streger efter nederste akse (udelufttilførsel). Stregens midte viser resultatet, mens udbredelsen viser usikkerheden. De øverste orange, er boliger, hvor der er sket tilbygning eller renovering. De blå er enfamiliehuse og nederst med grå fremgår rækkehuse (R) og lejligheder (L). I én renoveret bolig og i ét rækkehus er der ikke målt ventilation. Af figuren fremgår det, at to af de nyeste boliger fra 2005 og 2007 overholder BR10-kravet til tæthed på 1,5 l/s pr. m 2. Termografering i forbindelse med tæthedsprøvningerne viste, at mange af utæthederne forekommer i forbindelse med gennembrydninger af tæthedsplanet, fx til elinstallationer, emhætteaftræk og skorstene til brændeovn. Herudover observeres utætheder omkring ældre vinduer og døre. Ved lofter ses utætheder ved listelofter og loftlemme. Resultaterne af udelufttilførsel og sammenligning med tidligere undersøgelser antyder, at ventilationen i naturligt ventilerede enfamiliehuse er styret af beboernes adfærd. Forslag til yderligere undersøgelser Det kan formodes, at der er en sammenhæng mellem bygningstypologien og klimaskærmens tæthed i eksisterende boliger. Der er dog behov for flere undersøgelser, herunder nærmere studier af hvor utæthederne findes så estimater af klimaskærmens tæthed kan indgå ved planlægning af energirenoveringer. 6

Indledning Baggrund, formål og afgrænsning På nuværende tidspunkt er der kun begrænset viden om tætheden af klimaskærmen i boliger, og hvor eventuelle utætheder findes. Klimaskærmens tæthed er knyttet til de enkelte samlingsdetaljer, konstruktioner eller bygningsdele. Der mangler viden om klimaskærmens tæthed i den eksisterende bygningsmasse, hvilket ikke mindst gælder de forskellige eksisterende bygningstypologier. Baseret på erfaringer fra det eksisterende byggeri ses de hyppigste årsager til utætheder i klimaskærmen ved: Installationer, der gennembryder tæthedsplanet i loft eller væg både i let og tungt byggeri, fx kabelgennemføringer i forbindelse med elinstallationer og gennemføringer ved opsætning af halogenspot, stålskorstene, aftrækskanaler og ventilationskanaler. Manglende sikring af samlinger mellem tæthedsplanerne i ydervæg og loft samt mellem gulv og ydervæg. Utilstrækkelig tætning af samlinger. Det er fx ikke nok, at foliebanerne overlapper ved opsætningen af dampspærre. Overlappet skal tapes omhyggeligt for at sikre lufttætheden. Utilstrækkelig tilslutning af tæthedsplanet til vinduer og døre. Klimaskærmens tæthed afhænger af udførelsen af de specifikke samlingsdetaljer. Tætheden influerer på bygningers energiforbrug, og derfor forventes der større fokus på området de kommende år, hvor mange bygninger har brug for renoveringer. Formålet med dette projekt har været at skaffe viden om eksisterende boligers tæthed gennem måling af klimaskærmens tæthed. Resultaterne af tæthedsprøvningerne sammenholdes med målinger af boligernes gennemsnitlige luftskifte over en periode, hvor boligerne er i almindelig brug. Der er primært gennemført målinger i enfamiliehuse, men der indgår desuden målinger i enkelte etageejendomme. 7

Regler og standarder Bygningsbestemmelser om tæthed I 2006 blev der i bygningsreglementerne indført krav til klimaskærmens tæthed. Kravene blev indført i form af tillæg til de gældende bygningsreglementer tillæg 12 til BR-95 og tillæg 9 til BR-S 98. Kravene trådte i kraft den 1. januar 2006 med en overgangsperiode til den 31. marts 2006. Kravene blev med få ændringer videreført i BR08 og BR10. Med BR15 er kravene til klimaskærmens tæthed skærpet yderligere, som konsekvens af skærpede energikrav. I BR15 angives, at bestemmelse af klimaskærmens tæthed sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator (Dansk Standard, 2001), jf. vejledningstekst til BR10, kap. 7.2.1, stk. 4. BR15 trådte i kraft den 31. december 2015. Med en overgangsperiode på 6 måneder gælder BR10 og BR15 således parallelt indtil 30. juni 2016, hvorefter alene BR15 er gældende. DS/EN 13829 er i oktober 2015 trukket tilbage og erstattet af DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator (Dansk Standard, 2015). Resultatet af en tæthedsprøvning skal ifølge BR10/BR15 angives ved gennemsnittet af målinger ved over- og undertryk, hvilket indebærer, at rapportering i overensstemmelse med DS/EN ISO 9972 vil omfatte angivelse af luftskiftet n 50 [h -1 ] ved overtryk, ved undertryk og som gennemsnit. Selvom bygningsreglementet anvender ordet luftskifte i forbindelse med tæthedskrav (BR10/BR15, kap. 7.2.1, stk. 4), må det af ordlyden tolkes, at resultatet af en tæthedsprøvning skal angives ved enheden [l/s pr. m²]. Det betyder, at foruden n 50 [h -1 ] skal resultatet omfatte angivelse af q F50 (specifik lufttæthed pr. kvadratmeter etageareal ved 50 Pa, som referencetrykforskel over klimaskærmen) ved overtryk, ved undertryk og som gennemsnit og i enheden [l/s pr. m²]. For nybyggeri var kravet i BR10, at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen (q F50 ) ikke måtte overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. For det nuværende BR15 må q F50 ikke overstige 1,0 l/s pr. m² og for bygninger omfattet af bygningsklasse 2020 må q F50 ikke overstige 0,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Bemærk dog, at der er skærpede krav til bygninger med høje rum, som er defineret ved at klimaskærmens overflade divideret med etagearealet er større end 3. Det er væsentligt at bemærke, at for BR15 kan trykprøvningsresultatet benyttes ved energiberegningen, men hvis der ikke sker trykprøvning af bygningen skal værdien q F50 på 1,5 l/s pr. m² benyttes. Formålet med dette krav er at skabe et incitament for tæthedsprøvning af bygninger. 8

Bygningsbestemmelser om ventilation i boliger Bygningsreglement stiller krav til indeklimaet i boliger i form af krav til luftkvaliteten, som skal opfyldes ved ventilation af boligen. Kravet er, at der i en bolig totalt skal være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal (BR10/BR15, kap. 6.3.1.2, stk. 1). Enfamiliehuse kan ventileres ved naturlig eller mekanisk ventilation. Når der benyttes naturlig ventilation skal udeluft tilføres boligen via ventiler i ydervægge og fjernes via den naturlige opdrift gennem aftrækskanaler fra køkken og bad/ wc over tag. Køkkener skal være forsynet med emhætte med regulerbar mekanisk udsugning, som skal kunne forøges til mindst 20 l/s. Ved mekanisk ventilation skal mindstekravet på 0,3 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal sikres via et ventilationsanlæg med varmegenvinding og indblæsning i beboelsesrum og udsugning i bad, wc-rum, køkken og bryggers. Standard for prøvning af tæthed I oktober 2015 blev den tidligere standard for tæthedsprøvning DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator erstattet af DS/EN ISO 9972 Bygningers termiske ydeevne Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Standarden beskriver, hvordan man gennemfører en tæthedsprøvning af en bygning med en zone. Den specificerer brugen af mekanisk tryk og undertryk i en bygning eller en del af en bygning, og beskriver måling af det resulterende luftflow ved en serie af forskellige indendørs og udendørs statiske trykdifferenser. Som det fremgår, har de to standarder omtrent enslydende titler. Standarderne har mange ligheder, men der er også forskelle, hvoraf nogle fremhæves nedenfor. Ændringer i standarden for tæthedsprøvning I forbindelse med at DS/EN 13829 blev erstattet af DS/EN ISO 9972 beskrives nogle af ændringerne herunder. Nyt symbol for specifik lufttæthed pr. etageareal Når bygningsreglementet foreskriver, at der skal eftervises en tæthed ved 50 Pa, som ikke overstiger 1,5 l/s m² for nybyggeri efter BR10 reglementet blev dette før udtryk ved w 50, som dog ifølge standarden DS/EN 13829 skal udtrykkes i enheden [m³/(h m²)], hvilket let omregnes ved at dividere med [3,6 l h/s m³]. I DS/EN ISO 9972 udtrykkes den specifikke lufttæthed pr. kvadratmeter etageareal ved en reference trykforskel over klimaskærmen ved q Fpr, hvor "F" angiver etagearealet og "pr" angiver det specifikke tryk. Når man skal vise resultatet ved 50 Pa (som i Bygningsreglementet) benyttes symbolet q F50, som ifølge standarden skal udtrykkes i enheden m³/(h m²), som omregnes som beskrevet ovenfor. 9

Skærpede krav til måleudstyr I DS/EN 13829 er kravet til trykmåleudstyret, at det skal kunne levere en målenøjagtighed på ± 2 Pa for målinger mellem 0 60 Pa, hvilket i DS/EN ISO 9972 er skærpet til en målenøjagtighed på ± 1 Pa for målinger mellem 0 100 Pa. Tilsvarende er kravet for udstyr til måling af temperatur i DS/EN 13829 en målenøjagtighed på ± 1 K på målinger, mens det i DS/EN ISO 9972 er skærpet til en målenøjagtighed på ± 0,5 K på temperaturmålinger. I forbindelse med måleforhold og mere specifikt temperaturmålinger angiver den tidligere DS/EN 13829 som en del af den normative tekst, at hvis temperatur inde divideret med temp. ude i K multipliceret med bygningshøjden i meter er > 500 m K er det ikke sandsynligt at de statiske differenstryk kan overholdes. I DS/EN ISO 9972 er dette ikke normativ tekst men en note, som angiver, at hvis temperatur inde divideret med temp. ude i K multipliceret med bygningshøjden i meter er > 250 m K er det ikke sandsynligt at de statiske differenstryk kan overholdes. Prøvningsmetoder I den tidligere standard DS/EN 13829 var der angivet to metoder. Metode A til prøvning af bygninger i brug og Metode B til prøvning af klimaskærmen, hvor Metode B skulle bruges til bestemmelse af klimaskærmen specifikke lufttæthed. I den gældende standard DS/EN ISO 9972 er der tre metoder. Metode 1 er til prøvning af bygninger i brug. Metode 2 bruges til prøvninger, der sammenligner konstruktionsmetoder. Metode 3 er til prøvninger med specifikt formål, fx overholdelse af BR-krav. Metode 3 benyttes derfor til at bestemme klimaskærmen specifikke lufttæthed. Her skal det dog bemærkes, at standarden ikke foreskriver, om åbninger skal være lukkede eller forseglede, men blot henviser til, at det afhænger af det specifikke formål med prøvningen. Usikkerheder Spændet af usikkerheder ser ud til at være blevet mindsket med den nye standard. Dette gælder for såvel reference værdier, som for den overordnede usikkerhed. I DS/EN 13829 beskriver noten under punkt 8.3 om overordnet usikkerhed, at i stille vejr vil den overordnede usikkerhed normalt være mindre end ± 15 %, og blæsevejr kan usikkerheden være op til ± 40 %. I DS/EN ISO 9972 er den dog mindsket, da den overordnede usikkerhed i stille vejr vil normalt være mindre end ± 10 %, og i mere blæsende vejr kan usikkerheden være op til ± 20 %. Trykmålingssekvens I forhold til hvilke tryk, der skal benyttes ved en målesekvens, giver begge standarder retningslinjer for dette. I DS/EN ISO 9972 angives, at det mindste tryk skal være ca. 10 Pa ± 3 Pa eller 5 gange det maksimale målte statiske differenstryk. Det betyder reelt, at det mindste tryk kan være så lavt som 7 Pa ved statiske differenstryk under 2 Pa, og op til 28 Pa, hvis ved et statisk differenstryk på 5 Pa. 10 Det største tryk skal være mindst 50 Pa, men anbefales op til 100 Pa for at give størst målenøjagtighed. Der skal laves mindst 5 målinger, som bør være jævnt fordelt over måleintervallet, og springet mellem målepunkterne må maksimalt være ca. 10 Pa.

Tilsvarende var det i DS/EN 13829 beskrevet, at det mindste tryk skulle være 10 Pa eller 5 gange det maksimale målte statiske differenstryk. Desuden angives, at i boliger og mindre bygninger (< 4000 m³) skal det største tryk skal være mindst 50 Pa, men det anbefales op til 100 Pa for at give størst målenøjagtighed. Der skal laves mindst 5 målinger, som bør være jævnt fordelt over måleintervallet, og springet mellem målepunkterne må maksimalt være 10 Pa. Prøvningsinterval Standarden DS/EN ISO 9972 angiver, at der skal måles ved en trykforskel på mindst 50 Pa, men det anbefales, at der benyttes et højere maksimum. Der skal måles i mindst 5 punkter, intervallerne mellem målepunkterne bør ikke overstige 10 Pa, og punkterne bør være jævnt fordelt i det samlede prøvningsområde. Trykforskelle i den øvre del af prøvningsområdet reducerer usikkerheden på bestemmelsen af tætheden. Herudover angiver standarden, at det mindste tryk skal være ca. 10 Pa ± 3 Pa eller 5 gange det størst målte statiske differenstryk. Standardens krav om, at det laveste tryk skal være ca. 10 Pa, og at der skal være mindst 5 målepunkter i spring på højst 10 Pa opnås et prøvningsinterval på 10 50 Pa. Dette måleinterval er næppe optimalt i forhold til bestemmelse af klimaskærmens tæthed, da prøvningsintervallet ikke bør have 50 Pa som yderpunkt og større trykforskelle reducerer usikkerheden. Desuden anbefaler standarden at springene mellem målepunkterne højst er 10 Pa, og derfor kan mindre intervalspring være ønskeligt. 11

Tæthed og energibehov Begreber relateret til ventilation og tæthed af bygninger. Ventilation Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Infiltration Transport og udskiftning af indeluften med det formål at forbedre indeklimaet Ventilation, hvor drivkræfterne er termisk opdrift og vindpåvirkning af bygningen Ventilation, hvor drivkræfterne skabes af elektrisk drevne ventilatorer Ukontrolleret luftstrømning via sprækker og andre utætheder fra det fri og ind i bygningen Eksfiltration Ukontrolleret luftstrømning via sprækker og andre utætheder fra et rum til det fri Udluftning Kortvarig forøgelse af ventilationen i et rum ved brug af vinduer, døre ventilationsklapper etc. Klimaskærmens tæthed er et udtryk for størrelsen af utæthederne i klimaskærmen, mens infiltration i en bolig er den ukontrollerede luftstrøm gennem utæthederne. I dette afsnit diskuteres ventilation, infiltration, tæthed og energibehov til opvarmning. Betydning af infiltration for ventilationstab Minimumskravet til ventilation i boliger er 0,3 l/s pr. m² opvarmet etageareal. I SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov er der anvist, at i bygninger, hvor klimaskærmens lufttæthed er undersøgt ved trykprøvning med 50 Pa, kan infiltrationen i brugstiden bestemmes som: 0,04 + 0,06 q F50 [l/s pr. m²] opvarmet etageareal. Ved omregning til infiltration dækker værdien 0,04 l/s pr. m² åbning af døre og vinduer brugstiden. I tabel 1 fremgår hvor stor infiltration der opnås med forskellige specifikke lufttætheder pr. kvadratmeter etageareal ved 50 Pa. Tabel 1. Sammenhæng mellem specifikke lufttætheder pr. kvadratmeter etageareal ved 50 Pa, qf50, og den tilsvarende infiltration. qf50 (l/s m²) 0,5 1 1,5 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 qinf (l/s m²) 0,07 0,10 0,13 0,19 0,22 0,28 0,34 0,40 0,46 0,52 I praksis vil tilførsel af luft i høj grad være påvirket af brugerne og deres brug af boligerne. Vejrforholdene vil influere på både infiltration og naturlig ventilation. De fleste vil kunne genkende oplevelsen af, at det på meget blæsende dage også føles som om, det trækker inde i bygninger, særligt nær ventiler til 12

udelufttilførsel. Det kan føre til, at de lukkes og den naturlige ventilation begrænses. Bygningsreglementet stiller krav om, at bygninger, og dermed også boliger, skal ventileres i brugstiden. Bygningsreglementet definerer, at boliger er i brug døgnet rundt. Det betyder, ventilationen i boliger skal altid være i drift. Baggrunden er, at der i boliger kan være et ventilationsbehov selvom boligen er tom. I boliger er ventilationsbehovet ikke knyttet til persontilstedeværelse i samme grad som i kontor- og undervisningsbyggeri. Boliger, som er ventileret med et mekanisk balanceret ventilationsanlæg, påvirkes også af infiltrationen, da denne altid vil være et tillæg til den mekaniske ventilation. Dette ses i figur 1, som viser det dimensionerende ventilationsvarmetab for en bolig med et ventilationsanlæg med en virkningsgrad på 0,85 for varmegenvindingen, som ventilerer med et grundluftskifte på minimum 0,3 l/s pr. m² opvarmet etageareal. Hertil kommer infiltrationen, som er det ukontrollerede ventilationstab, hvor varmen ikke genvindes. 1600 Dim. ventilations- og infiltrationstab for 150 m² bolig, η = 0,85 Varmetab (W) 1400 1200 1000 800 600 400 200 Ventilation Infiltration Samlet tab 0 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 10,0 Tæthed, q F50 (l/s pr m² opvarmet etageareal) Figur 1. Dimensionerende varmetab til ventilation i en bolig på 150 m² med mekanisk ventilation med en virkningsgrad på 0,85 for varmegenvindingen. Der vises samlet tab samt ventilations- og infiltrationstab, som en funktion af den specifikke lufttæthed, qf50. For at illustrere betydningen af infiltrationen viser figur 2 den procentvise andel af varmetabet til ventilation. Her skal det bemærkes, at infiltrationen altid udgør den største del af ventilationsvarmetabet, selv når tætheden, q F50 er 0,5 l/s m², for det beregnede tilfælde med en virkningsgrad på 0,85 for varmegenvindingen. Bemærk dog at figur 1 og figur 2 skal ses i sammenhæng, så det samlede ventilationstab er mindre for lave værdier af q F50. 13

% af det samlede varmetab ved ventilation 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forhold ml. ventilation- og infiltrationstab, VGV η=0,85 0,5 1,5 2,5 3,5 4,35 5,5 6,5 7,5 8,5 9,5 Tæthed (l/s pr m² opvarmet etageareal) Infiltration Ventialtion Figur 2. Den procentvise andel af varmetabet til ventilation er i figuren opdelt på bidraget fra henholdsvis ventilation og infiltration, bemærk dog at det samlede varmetab til ventilation øges med stigende utæthed, altså når den specifikke lufttæthed, qf50 bliver større. Bygningsreglementet stiller krav til klimaskærmens tæthed for nyopførte bygninger, så det er muligt at kontrollere ventilationen og mindske energiforbruget forbundet med infiltration. 14

Målinger Tæthedsprøvning I daglig tale betegnes en tæthedsprøvning ofte som en blower door-test. I korte træk foretages en tæthedsprøvning ved, at en yderdør i bygningen åbnes, og at der i dørhullet monteres en ventilator (en blower door), som kan skabe henholdsvis undertryk og overtryk. Inden en prøvning lukkes tilsigtede åbninger, som fx udeluftventiler. Hvorvidt de også skal forsegles afhænger af formålet med prøvningen. Ventilation skal afbrydes og emhætter, brændeovne, storstene mv skal forsegles eller tætnes inden prøvning. Det skal sikres, at der er vand i vandlåsene i gulvafløb. Det statiske differenstryk skal fastlægges både før og efter trykprøvningen. Middelværdierne af positive, negative og alle målte statiske differenstryk over mindst 30 sekunder må maksimalt være 5 Pa. Det skyldes typisk vejrforholdene, hvis denne grænse ikke kan overholdes. Der opnås normalt mindre usikkerhed på resultaterne ved målinger i stille vejr. Under prøvningen påføres tryk og ved at måle, hvor meget luft, der skal tilføres bygningen for at holde trykket, kan tætheden bestemmes. Der udføres to måleserier; en med undertryk og en med overtryk i bygningen i forhold til ude. Målepunkterne benyttes til at finde sammenhængen mellem tryk på bygningen og ventilator-flow, hvilket bruges til at kvantificere utætheden af bygningen i henhold til standarden DS/EN ISO 9972:2015. I praksis foretages disse beregninger ofte af de medfølgende programmer til blower doorudstyret. Figur 3. Ventilatoren til blower door-udstyret vist med to forskellige gennemstrømningsåbninger. I situationen til højre er gennemstrømningsarealet reduceret i forhold til situationen til venstre. Ved små bygninger (lille bygningsvolumen) eller ved tæt klimaskærm er det nødvendigt at begrænse ventilatorens ydelse gennem reduktion af gennemstrømningsarealet. 15

Forberedelse af tæthedsprøvning I den gældende standard DS/EN ISO 9972 beskrives tre metoder til prøvning af bygninger. Metode 3 er til prøvninger med specifikt formål, fx overholdelse af BR-krav, og derfor benyttes Metode 3 til at bestemme klimaskærmen specifikke lufttæthed. I forhold til prøvning efter DS/EN ISO 9972 skal alle justerbare åbninger i klimaskærmen være lukkede, mens andre tilsigtede åbninger skal være lukkede og forseglede. I praksis betyder det, at vinduer og døre lukkes inden prøvning, og at udeluftventiler skal lukkes men ikke forsegles. Bygningen, eller den del af bygningen, som prøves skal konfigureres, så den fungerer som en samlet zone. Det betyder, at alle forbindelsesåbninger, som fx døre, lofts- og skunklemme indenfor den opvarmede del af klimaskærmen, i den aktuelle del af bygningen, skal være åbne. Målinger Der er gennemført tæthedsprøvninger og sporgasmålinger i 20 boliger. Målingerne er gennemført i november og december 2015. De undersøgte boliger er beskrevet i dataark med blandt andet information om byggeår, bygningstypologi (jf. arketypiske enfamiliehuse, se bilag 1.), materialer og etager, om- eller tilbygning eller renoveringstiltag, generel stand af klimaskærm og en vurdering af primære utætheder, som er undersøgt under tæthedsprøvningen med bl.a. termografering. Beskrivelserne af boligerne og prøvningsresultaterne fremgår af Bilag 2. Ventilationsmåling med sporgasteknik I tilknytning til tæthedsprøvningerne er der gennemført målinger af den gennemsnitlige ventilation i boligerne. Målingerne er gennemført ved hjælp af passiv sporgasteknik, den såkaldte PFT-metode, som giver et udtryk for den gennemsnitlige udelufttilførsel til boligerne, mens disse er i almindelig brug. PFT-metoden er en passiv multi-sporgasmetode efter konstant-dosering princippet. PFT står for Perfluorocarbon Tracer, idet de anvendte sporgasser er perfluorcarboner, som er organiske forbindelser af perfluoralkylcycloalkan-familien. Udsendelsen af sporgas sker kontinuert, med en kendt rate og passivt fra nogle små sporgaskilder, se figur 4, mens registrering af den gennemsnitlige sporgaskoncentration i rumluften sker ved passiv opsamling i adsorptionsrør, se figur 5. En sporgaskilde består af et lille metalhylster, som er lukket i den ene ende med en silikoneprop, hvorigennem sporgassen diffunderer. Et adsorptionsrør består af et glasrør, som indeholder en adsorbent beslægtet med aktivt kul. Adsorptionsrørene analyseres i laboratoriet ved termisk desorption og gaschromatografi. Detektoren er en ECD, Electron Capture Detector. Målinger med PFT-metoden gennemføres over en periode, og resultatet af målingen er den gennemsnitlige ventilation i måleperioden. Afhængig af måleomstændighederne kan måleperiodens varighed være fra omkring et døgn og op til flere uger eller måneder. 16

Figur 4. Sporgaskilde til PFT-metoden. Figur 5. Adsorptionsrør til PFT-metoden. I denne undersøgelse har varigheden af den enkelte måling været 6-17 døgn. Målingerne blev gennemført, mens husene var i normal brug. Måleresultaterne udtrykker således den i praksis forekommende gennemsnitlige udelufttilførsel, idet husstandens brug af huset, fx husstandens udluftningsvaner indgår i måleresultatet. Usikkerheden på en måling ved anvendelse af PFT-metoden omfatter usikkerheder som knytter sig til funktionen af sporgaskilder, adsorptionsrør og analyseudstyr samt fejlkilder, som kan henføres til metoden og dens beregningsmæssige grundlag. Ved målinger med PFT-metoden beregnes den gennemsnitlige udelufttilførsel i måleperioden på grundlag af en målt gennemsnitlig sporgaskoncentration. Beregningsproceduren indebærer en systematisk undervurdering af den gennemsnitlige udelufttilførsel, såfremt sporgaskoncentrationen ikke er konstant igennem måleperioden. Fejlens størrelse afhænger af varigheden, hyppigheden og størrelsen af fluktuationerne i sporgaskoncentrationen i måleperioden. Det skønnes, at den systematiske fejl i praksis vil være højst -15 pct., og den tilfældige fejl ± 10-15 pct. En nøjere redegørelse for usikkerheder og fejlkilder ved måling med PFTmetoden findes i SBi-rapport 227, hvor også metodens udstyr og anvendelse er nærmere beskrevet (Bergsøe, 1992). 17

Resultater Resultater af tæthedsprøvninger Tabel 2 viser resultaterne af tæthedsprøvningerne i de undersøgte boliger. Tabel 2. Resultater af tæthedsprøvninger. Der forventes usikkerheder på 10-20 % baseret på vindforholdene. Prøvning 13 (kursiv) overholder ikke det statiske differenstryk krav fra DS/EN ISO 9972:2015. Nr. Hustype Opførelsesår/ tilbygning eller renovering Typologi Etageareal [m 2 ] Prøvningsinterval Tæthed, qf50 [Pa] [l/s pr. m 2 ] 1 Enfamiliehus 1956/1974 Statslånshus (1938-1958) 145 30-70 2,5 2 Enfamiliehus 1935/2009 Bungalow (1930-1945) 225 30-70 2,8 3 Enfamiliehus 1996/2010 Parcel-/typehus (1985-1997) 155 25-60 5,4 4 Enfamiliehus 1913/2005/2011 Murermestervilla (1900-1940) 150 25-60 4,0 5 Enfamiliehus 1975/2011 Parcel-/typehus (1960-1976) 167 25-60 5,2 6 Enfamiliehus 1959/2013 Statslånshus (1938-1958) 123 25-60 4,2 7 Enfamiliehus 1985/2004/2014 Parcel-/typehus (1977-1984) 150 25-60 5,8 8 Enfamiliehus 1880 Landhus (1850-1920) 251 25-60 3,9 9 Enfamiliehus 1949 50 er villa (ca. 1945-1955) 124 25-60 2,9 10 Enfamiliehus 1963 Modernistisk villa (1950-1980) 120 25-60 4,5 11 Enfamiliehus 1974 Parcel-/typehus (1960-1976) 218 25-60 4,9 12 Enfamiliehus 1976 Parcel-/typehus (1960-1976) 292 25-60 3,1 13 Enfamiliehus 1981 Parcel-/typehus (1977-1984) 258 35-70 2,4 14 Enfamiliehus 1999 Parcel-/typehus (1998-2006) 221 25-60 1,8 15 Enfamiliehus 2005 Parcel-/typehus (1998-2006) 162 20-80 1,3 16 Enfamiliehus 2007 Parcel-/typehus (2006-2015) 180 25-60 1,1 17 Rækkehus R1955 Rækkehus (1930-1990) 110 25-60 3,3 18 Rækkehus R1984 Rækkehus (1930-1990) 100 25-60 4,1 19 Lejlighed L1868 Etagebolig (1850-1930) 135 25-60 5,0 20 Lejlighed L1967 Etagebolig (1961-1972) 77 25-60 2,0 18

Fra tabellen fremgår det, at alle resultaterne fra tæthedsprøvningerne ligger mellem 1,1 og 5,8 l/s m² ved 50 Pa. Én af målingerne (nr. 13) overholder ikke DS/EN ISO 9972:2015, da kravet til det statiske differenstryk ikke er overholdt. Alle resultater er opnået ved med prøvningsinterval mellem 20 80 Pa. Målingerne er gennemført i 16 fritliggende enfamiliehuse, to rækkehuse og to etageboliger. Alle de undersøgte bygninger er opført før 2010, og er derfor ikke omfattet af krav til tætheden. Resultaterne fremgår også af figur 6, hvor boligerne er grupperet efter om det er fritliggende enfamiliehuse eller rækkehuse og lejligheder. De fritliggende enfamiliehuse er desuden opdelt efter om der er foretaget om- eller tilbygninger eller større renoveringer. Resultaterne af prøvningerne fremgår desuden af Bilag 2, med uddrag af alle målerapporter. 1956/1974, 145 m² 1935/2009, 225 m² 1996/2010, 155 m² 1913/2005/2011, 150 m² 1975/2011, 167 m² 1959/2013, 123 m² 1985/2004/2014, 150 m² 1880, 251 m² 1949, 124 m² 1963, 120 m² 1974, 218 m² 1976, 292 m² 1981, 258 m² 1999, 221 m² 2005, 162 m² 2007, 180 m² R1955, 110 m² R1984, 100 m² L1868, 135 m² L1967, 77 m² Tæthed, qf50 [l/s m²] 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Figur 6. Oversigt over resultaterne af tæthedsprøvningerne i form af qf50. De øverste orange er boliger, hvor der er sket tilbygning eller større renoveringer. De blå er enfamiliehuse og nederst med grå fremgår rækkehuse (R) og lejligheder (L). 19

Resultater af ventilationsmålingerne Tabel 3 viser resultaterne af målinger af den gennemsnitlige udelufttilførsel i de undersøgte boliger. Målingerne er gennemført i 15 fritliggende enfamiliehuse, et rækkehus og to etagelejligheder. Bygningsreglementets krav til ventilationen i nybyggede boliger er, at der skal være en udelufttilførsel på mindst 0,3 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal. Tabel 3. Resultater af målinger i 18 boliger af den gennemsnitlige udelufttilførsel over ca. 10 dage. Nr. Hustype Opførelsesår Typologi Etageareal [m 2 ] Gennemsnitlig udelufttilførsel [l/s pr. m 2 ] 1 Enfamiliehus 1956/1974 Statslånshus (1938-1958) 145 0,18 ± 18% 2 Enfamiliehus 1935/2009 Bungalow (1930-1945) 225 0,18 ± 18% 3 Enfamiliehus 1996/2010 Parcel-/typehus (1985-1997) 155 0,27 ± 18% 4 Enfamiliehus 1913/2005/2011 Murermestervilla (1900-1940) 150-5 Enfamiliehus 1975/2011 Parcel-/typehus (1960-1976) 167 0,26 ± 16% 6 Enfamiliehus 1959/2013 Statslånshus (1938-1958) 123 0,12 ± 17% 7 Enfamiliehus 1985/2004/2014 Parcel-/typehus (1977-1984) 150 0,13 ± 15% 8 Enfamiliehus 1880 Landhus (1850-1920) 251 0,21 ± 28% 9 Enfamiliehus 1949 50 er villa (ca. 1945-1955) 124 0,17 ± 20% 10 Enfamiliehus 1963 Modernistisk villa (1950-1980) 120 0,15 ± 54% 11 Enfamiliehus 1974 Parcel-/typehus (1960-1976) 218 0,19 ± 25% 12 Enfamiliehus 1976 Parcel-/typehus (1960-1976) 292 0,11 ± 19% 13 Enfamiliehus 1981 Parcel-/typehus (1977-1984) 258 0,09 ± 18% 14 Enfamiliehus 1999 Parcel-/typehus (1998-2006) 221 0,28 ± 23% 15 Enfamiliehus 2005 Parcel-/typehus (1998-2006) 162 0,19 ± 25% 16 Enfamiliehus 2007 Parcel-/typehus (2006-2015) 180 0,14 ± 16% 17 Rækkehus R1955 Rækkehus (1930-1990) 110 0,15 ± 15% 18 Rækkehus R1984 Rækkehus (1930-1990) 100-19 Lejlighed L1868 Etagebolig (1850-1930) 135 0,18 ± 27% 20 Lejlighed L1967 Etagebolig (1961-1972) 77 0,16 ± 57% 20 Resultaterne af ventilationsmålingerne viser en udelufttilførsel på mellem 0,09 og 0,28 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal i de undersøgte 18 boliger. Målinger har fundet sted i perioden november til december 2015.

Resultaterne af ventilationsmålingerne er også vist i figur 7. 1956/1974, 145 m² 1935/2009, 225 m² 1996/2010, 155 m² 1913/2005/2011, 150 1975/2011, 167 m² 1959/2013, 123 m² 1985/2004/2014, 150 1880, 251 m² 1949, 124 m² 1963, 120 m² 1974, 218 m² 1976, 292 m² 1981, 258 m² 1999, 221 m² 2005, 162 m² 2007, 180 m² R1955, 110 m² R1984, 100 m² L1868, 135 m² L1967, 77 m² udelufttilførsel [l/s m²] 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 Figur 7. Oversigt over resultaterne af ventilationsmålingerne i form af gennemsnitlig udelufttilførsel [l/s m²]. I to af boligerne er der ikke gennemført ventilationsmålinger. Stregen angiver resultatets usikkerhed. De øverste orange er boliger, hvor der er sket tilbygning eller renovering. De blå er enfamiliehuse og nederst med grå fremgår rækkehuse (R) og lejligheder (L). 21

Diskussion Tæthedsprøvninger Resultaterne af tæthedsprøvningerne er mellem 1,1 og 5,8 l/s m² ved 50 Pa. De to senest opførte boliger, som er fra 2005 og 2007, overholder BR10 kravet til tæthed, selvom de er bygget før kravet trådte i kraft, kan udsigten til et kommende krav have haft en indflydelse. Dermed bekræfter det, at det er muligt at opføre tætte boliger. Det må forventes, at der i bygninger med mere fokus på tæthed vil kunne opnås endnu bedre tæthed, således at både BR10 tæthedskravet for den specifikke lufttæthed ved 50 Pa, q F50 på 1,5 l/s m², og BR15 tæthedskravet, q F50 på 1,0 l/s m² kan opnås i nye boliger. Termografering i forbindelse med tæthedsprøvningerne viste, at mange af utæthederne forekommer i forbindelse med gennembrydninger af tæthedsplanet, fx til elinstallationer, emhætteaftræk og skorstene til brændeovn. Herudover observeres utætheder omkring ældre vinduer og døre. Ved lofter ses utætheder ved listelofter og loftlemme. I ét af de undersøgte enfamiliehuse efterlever prøvningen ikke standardens krav til statiske differenstryk. Prøvningen er derfor ikke gyldig i henhold til standarden DS/EN ISO 9972, selvom det kun er et enkelt af de 6 statiske differenstryk, som ikke overholder standarden. De øvrige forhold ved prøvningen følger standarden, så det vurderes, at resultatet vil svare til det resultat, som kan opnås ved en prøvning under mere gunstige vejrforhold. Derfor indgår resultatet på lige fod med de øvrige. I dette projekt er foretaget prøvninger i intervallerne 25-60 Pa, 30-70 Pa, 35-70 og 20-80 Pa i alle intervaller med ca.8-10 målepunker. I henhold til bygningsreglementet skal den specifikke lufttæthed angives ved 50 Pa, og derfor er 50 Pa indeholdt i alle prøvningsintervallerne. Prøvningsintervallerne ligger alle over det mindste tryk, som standarden anbefaler på 10 Pa, men da usikkerheden reduceres ved højere tryk, og intervallerne skal være jævnt fordelt er dette et kompromis, som skal sikre så retvisende resultater, som muligt. Der er ikke udført prøvninger med trykforskelle nær 100 Pa, da der kan være risiko forbundet med at påføre store trykforskelle i ældre eksisterende boliger. Rækkehuse Der er foretaget prøvninger i to rækkehuse, hvor det ældste fra 1955 har en tæthed på 3,3 l/s m², og det andet fra 1984 har en tæthed på 4,1 l/s m². Normalt er der god tæthed mellem boliger i rækkehuse, og derfor er der ikke opretholdt neutraltryk i naboboligerne. Rækkehuse minder meget om enfamiliehuse, da de oftest kun har en til to vægge mod naboboliger og resten vender mod det fri, som klimaskærm. Baseret på de to resultater er det ikke umiddelbart muligt at vurdere, om tætheden i rækkehuse adskiller sig fra tætheden i fritliggende enfamiliehuse, og om evt. forskelle i boligernes alder påvirker resultatet. Der er behov for yderligere tæthedsprøvninger for at afklare dette. 22 Etageboliger For etageejendomme kan det forekomme, at bygningen som helhed overholder bygningsreglementets krav til nybyggeri, men at ikke alle lejligheder opfylder kravet. I dette projekt er der målt i to etageboliger, men der er ikke

foretaget tæthedsprøvning af ejendommene som helhed. Resultaterne af de to prøvninger er, at i lejligheden i ejendommen fra 1868 er tætheden q F50 målt til 5,0 l/s m², og i lejligheden i ejendommen fra 1967 er tætheden q F50 målt til 2,0 l/s m². Ved prøvningerne er der ikke opretholdt neutraltryk i de omkringliggende lejligheder, hvilket betyder, at eventuelle utætheder mellem nabolejligheder indgår i prøvningsresultaterne. For enfamiliehuse og lejligheder må der påregnes forskellig sammenhæng mellem den målte utæthed og varmetabet i boligen, da klimaskærmens areal er mindre i lejligheder end i enfamiliehuse. Enfamiliehuse, uændrede I gruppen af boliger, som er uændrede siden opførelsen, findes de to største utætheder for boliger, som er opført i henholdsvis 1963 og 1974. Tæthederne, q F50 er målt til henholdsvis 4,5 og 4,9 l/s m². De primære utætheder i den modernistiske villa fra 1963 er fundet ved vinduerne, som er ikke er udskiftet, ved lofterne i rum med listelofter og ved stikkontakter og lampeudtag. Tilsvarende er de primære utætheder ved gennembrydninger til lampeudtag og antenne og ved radiatorrør i typehuset fra 1974, som er et 1½ plans murstenhus med tagudhæng og forlænget tag, der danner altan og terrasse. I boligen er vinduerne udskiftet, og der er ikke observeret utætheder i forbindelse med vinduerne, bortset fra udeluftventiler i ovenlysvinduerne. I undersøgelsen indgår et landhus i to etager fra 1880, som ligeledes er mere utæt end de øvrige undersøgte boliger med q F50 målt til 3,9 l/s m². De primære utætheder er fundet ved gulvet i stuen og mod kælderen. Desuden er der utætheder ved gennemføringer til elinstallationer, radiatorrør og ved skorsten. Mange af utæthederne er forbundet med installationer, som ikke oprindeligt har været en del af boligen, og som er installeret i en tid, hvor der ikke har været specielt fokus på tætning omkring gennembrydninger. De mest tætte af boligerne i denne gruppe er de nyeste fra 2005 og 2007, som begge overholder BR10 tæthedskravet. I de øvrige fire boliger er der fundet tætheder mellem 1,8 og 3,1 l/s m². Der er generelt fundet utætheder ved gennemføringer som stikkontakter, lampeudtag og radiatorrør. Desuden er der utætheder omkring loftlemme og skunklemme. Der er ligeledes observeret en del utætheder, hvor taget bæres af en trærem på murværket. Der henvises til Bilag 2 for nærmere information om de observerede utætheder. Generelt viser resultaterne af tæthedsprøvningerne i denne gruppe, at nye boliger som forventeligt er mere tætte, og at mange af utæthederne i de ældre boliger findes i forbindelse med gennembrydninger til elinstallationer, radiatorrør og skorsten. Herudover er der observeret utætheder omkring vinduer og døre. Ved lofter er der fundet utætheder ved listelofter og loftlemme. Enfamiliehuse, hvor der er foretaget tilbygninger eller større renoveringer I forbindelse med prøvningerne er det registreret, om der er foretaget tilbygninger eller større renoveringer. Figur 6 antyder, at resultater af prøvninger i enfamiliehuse, hvor der er foretaget tilbygninger eller større renoveringer, afviger fra de øvrige prøvningsresultater med høje værdier. Gruppen omfatter seks boliger, hvor der er fundet resultater, q F50 i intervallet 2,5-5,8 l/s m². Fire ud af de seks boliger har resultater mellem 4,0 og 5,8 l/s m², hvilket fra en teoretisk betragtning betyder, at infiltrationen alene næsten kan tilfredsstille ventilationskravet, men dette kan være forbundet med store energitab. I kraft af de afvigende høje prøvningsresultater er det relevant at se nærmere på hvilke type ændringer, der er sket i boligerne, og hvor de primære utætheder er fundet. Hensigten er at vurdere, om der kan ses en sammenhæng mellem utætheder og ændringerne i boligerne, se tabel 4. 23

Imidlertid ser det af tabel 4 ikke ud til, at det afvigelserne for denne gruppe af boliger skyldes tilbygningerne eller renoveringerne, selvom boligerne har de største utætheder, da utæthederne er fundet i de oprindelige dele af boligen. Utætheder ses typisk ved listelofter, loftlemme og skorstensgennemføringer, hvilket tyder på, at bygningstypologien kan spille en rolle for tætheden af de eksisterende boliger. Tabel 4. Boliger, hvor der er foretaget tilbygninger og/eller større renoveringer. Tabellen beskriver de målte utætheder, typologi og alder, typen af ændringer og de primære observerede utætheder. qf50 [l/s m²] Boliger, hvor der er foretaget tilbygninger og/eller større renoveringer. Beskrivelse af boligtype og ændringer, samt observerede utætheder 2,5 I statslånshuset fra 1956 i et plan er der i 1974 tilføjet en tilbygning. Tilbygningen er udført som en vinkel på huset, og påvirker dermed kun den oprindelige klimaskærm i begrænset omfang. De primære utætheder er fundet ved yderdør i tilbygning, gennembrydning ved skorsten og mellem ydervæg og loft ved listeloft. 2,8 I bungalowvillaen fra 1935 i 3 plan med kælder, stue og tagetage i åben forbindelse er der i 2009 foretaget udskiftning af taget og i den forbindelse er udnyttelsen af tagetagen udvidet. Boligen har originale vinduesrammer i stueetagen, hvor der er isat nye 3-lags glas. I tagetagen er vinduer udskiftet løbende, og fuger er tætnet. Utætheder er observeret ved døre, brevsprække, loftlem, skorsten og ved skunk. 5,4 I parcelhuset fra 1996 i et plan er der tilføjet en tilbygning til stuen i 2010, og samtidigt er der skiftet vinduer. De primære utætheder er fundet i forbindelse den oprindelige bygning, hvor loftlem og listelofter er meget utætte. 4,0 I murermestervillaen fra 1913 i 2½ plan med stue, 1. sal og kælder. De oprindelige vinduer er i 2005 skiftet til nye trævinduer, og i 2011 er der etableret hems i loftrum over 1. sal. De primære utætheder er fundet ved loftslem, gennemførsler for skorsten, lampeudtag og stikkontakter. 5,2 I typehuset fra 1975, som er et 1½ plans murstenhus med tagudhæng og forlænget tag, der danner altan og terrasse, er der i 2011 sket gennemgribende renovering af stueetagen, idet alle indervægge og gulve er fjernet, og der er etableret gulvvarme og dampspærre. Vinduerne er udskiftet i år 2000. Stueetagen er konstateret væsentlig mere tæt end 1. sal. De primære utætheder findes ved listelofter på 1. sal. 4,2 I statslånshuset fra 1959 er der i 1965 etableret en vinterhave, som er lagt til stuen. Der er skiftet vinduer i boligen undtaget vinterhaven, men der mangler oplysninger om årstal. I 2013 er der foretaget en større renovering, som bl.a. omfatter nye gulve. De primære utætheder er fundet i vinterhaven ved trævinduerne (fra 1965) samt ved bjælkelag mellem den oprindelige bygning og vinterhaven. 5,8 I parcelhuset fra 1985 i et plan er der udskiftet døre og vinduer i 2014. I 2004 er der etableret en tilbygning i forlængelse af den oprindelige bygning, hvor forbindelsen til den oprindelige bygning er begrænset til en dør. Tilbygningen fremstår tæt, men den oprindelige del af bygningen er utæt ved loftlem og listelofter. Ventilation Bygningsreglementskravet er til udelufttilførsel er på 0,3 l/s m² for at sikre, at der i typiske boliger med almindelig brug ikke opstår risiko for høj luftfugtighed, skimmelsvamp, husstøvmider og lign. Resultaterne af ventilationsmålingerne i Figur 7 og Figur 8 viser, at bygningsreglementets krav på 0,3 l/s m² til udelufttilførsel ikke overholdes i de undersøgte boliger. 24 Boligerne, som er undersøgt i dette projekt, er alle naturligt ventilerede. I en tidligere undersøgelse af efterlevelse af bygningsreglementets boligventilati-

onskrav fra 2011 (Bergsøe, 2011), hvor der er målt i 21 boliger, heraf 9 naturligt ventilerede blev det fundet at kravet til udelufttilførsel ikke blev overholdt. Gennemsnittet i de 8 naturligt ventilerede boliger var en udelufttilførsel på 0,19 l/s m², og i denne undersøgelse blev udelufttilførslen gennemsnitligt målt til 0,18 l/s m². Resultaterne indikerer, at der kan være behov for nærmere undersøgelse af mulige tiltag, der kan sikre den nødvendige udelufttilførsel i eksisterende boliger herunder anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser. Tæthed og ventilation Beregningerne i afsnit om beregninger af tæthedens betydning antyder, at i boliger, hvor den specifikke lufttæthed, q F50 er målt til mere end 4,3 l/s m², kan bygningsreglementets krav til udelufttilførslen være opfyldt. Resultaterne kan imidlertid ikke bekræfte dette, og årsagen kan være, at såvel brugernes brug af bygningerne som udeklimaforholdene har en dominerende indvirkning på udelufttilførslen. Det må antages, at udeluftventiler, som er udformet på en sådan måde, at der under visse udeklimaforhold opstår træk i opholdszonen, bliver lukket, og at generel udluftning i naturligt ventilerede boliger mindskes på kolde dage. 1956/1974, 145 m² 1935/2009, 225 m² 1996/2010, 155 m² 1913/2005/2011, 150 m² 1975/2011, 167 m² 1959/2013, 123 m² 1985/2004/2014, 150 m² 1880, 251 m² 1949, 124 m² 1963, 120 m² 1974, 218 m² 1976, 292 m² 1981, 258 m² 1999, 221 m² 2005, 162 m² 2007, 180 m² R1955, 110 m² R1984, 100 m² L1868, 135 m² L1967, 77 m² tæthed, qf50 [l/s m²] 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 udelufttilførsel [l/s m²] Figur 8. Sammenstilling af resultaterne af tæthedsprøvningerne og ventilationsmålingerne. De udfyldte bjælker viser tæthederne efter den øverste akse (qf50), mens ventilationen er udtrykt ved de sorte streger efter nederste akse (udelufttilførsel). Stregens midte viser resultatet, mens udbredelsen viser usikkerheden. De øverste orange, er boliger, hvor der er sket tilbygning eller renovering. De blå er enfamiliehuse og nederst med grå fremgår rækkehuse (R) og lejligheder (L). I én renoveret bolig og i ét rækkehus er der ikke målt ventilation. I figur 8 er resultaterne fra såvel tæthedsprøvningerne som ventilationsmålingerne samlet, og i figur 9 vises sammenhængen mellem udelufttilførsel og klimaskærmens tæthed. 25

Af figur 8 fremgår det, at udelufttilførslen i de 3 nyeste enfamiliehuse er større end forventet på bagrund af tæthedsmålingerne. Omvendt ses det, at for de to af boligerne, som er renoveret i 2013 og 2014, er der en lavere ventilation i boligerne, end det kunne forventes på baggrund af tæthedsmåleresultatet. Resultaterne fra de øvrige boliger indikerer en svag tendens til sammenhæng. Udelufttilførsel [l/s pr. m²] 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 Tæthed, q F50 [l/s pr. m²] Figur 9. Udelufttilførsel vs. Klimaskærmens tæthed. Hver af de undersøgte boliger er repræsenteret med en sort firkant. Den røde linje angiver bygningsreglementskrav til udelufttilførsel og den stiplede røde linje BR10-kravet og den blå stiplede BR15-kravet til klimaskærmens tæthed. Af figur 9 ses, at alle udelufttilførsler er målt til lavere værdier end bygningsreglementskrav på 0,3 l/s m², og at kun to af måleresultaterne for klimaskærmens tæthed er lavere end BR10-kravet på 1,5 l/s m², men igen af boligerne er så tætte som Bygningsreglementet foreskriver for nybyggede huse efter BR15. I forhold til tætheden var resultat forventet, da der ved boligernes opførelse ikke var krav til tætheden af boliger. I Bygningsreglementet er definitionen, at boliger altid er i brug. Dette krav er specifikt for boliger, og begrundelsen bag dette krav er, at ventilationen i boliger altid bør være aktiv, da der kan være et ventilationsbehov, selvom der ikke er personer til stede i boligen. Resultaterne af målingerne af udelufttilførslen i boligerne skal ses i lyset af, at i praksis vil udelufttilførsel i boliger og navnlig i naturligt ventilerede boliger være afhængig af beboernes adfærd, fx om de tørrer tøj indendørs og af den grund lufter ud for at begrænse fugtniveauet kortvarigt, og af brugernes generelle vaner for udluftning. Hertil kommer at måleperioderne inkluderer perioder, hvor boligerne er tomme. Mekanisk ventilation I forbindelse med gennemførelse af omfattende renoveringer i enfamiliehuse, hvor der blandt andet kan være ønske om at etablere mekanisk ventilation, bør der være fokus på klimaskærmens tæthed. Klimaskærmen skal være tæt for at mindske infiltrationen, som er ukontrolleret luftstrømning gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen, så ventilationsanlæggets varmegenvinder udnyttes optimalt. En tæt klimaskærm vil samtidigt mindske gener som træk fra utætheder samt mindske gener forårsaget af store temperaturforskelle i rummet. Det samlede varmetab til ventilation øges med stigende utæthed, altså når den specifikke lufttæthed, q F50 bliver større, idet den mekaniske ventilation vil være konstant, og hertil lægges infiltrationen. 26