Temadag om Varmepumper Vejen Kommunes Kursuscenter Præsentation Den 5. april 2016 Erfaringer med varmepumper I Vejen Kommunes egne bygninger og projekter INGENIØR NE har været en del af.
Oplægsholdere Bo Jørgensen CTS ingeniør/ Energispecialist INGENIØR NE Jakob Nielsen Energivejleder Vejen Kommune Bygningsservice
Agenda Præsentation af oplægsholdere Energistategien i Vejen Kommune 1. generationstanker for varmepumper 2. generationstanker for varmepumper 3. generationstanker for varmepumper Valg af varmepumper Før vi beslutter os for at installere varmepumper Inden vi starter projektering Hvad gik galt/kom bag på os. Workshop med spørgsmål og/eller Vidensdeling
Præsentation af oplægsholdere Uddannet Elinstallatør Rambøll projektering af elforsyningsanlæg Syd Energi Net Rådgivning af kunder og installatører samt tilsyn De sidste knap 2 år hos Vejen Kommune. Primært arbejde med Energibesparende tiltag, samt support til kommunens tekniske anlæg.
Erfaring med varmepumper Nybygget hus i 2007 hvor der blev installeret jordvarmepumpe, trimmet og forbedret til det i dag er et 0-Energi hus. Privat regi rådgivet og optimeret på venner og bekendtes varmepumpeinstallationer. Optimeret på de i forvejen installerede varmepumper i kommunen 8 skoler i Vejen Kommune hvor luft/vand varmepumper supplerer eks. gaskedler
INGENIØR NE Esbjerg Kolding Odense 46 medarbjdere 22 medarbejdere 5 Medarbejdere
Præsentation af oplægsholdere Installeret Trend CTS anlæg i 20 år Indehaver og direktør i H. O. Service A/S De sidste knap 3 år hos INGENIØR NE. Primært arbejdet med Energibesparende tiltag, i både eksisterende og nye bygninger
Erfaring med varmepumper 10 adresser i Esbjerg Kommuner hvor oliefyr blev konverteret til luft/vand varmepumper. 1 skole i Esbjerg Kommune hvor 4 luft/vand varmepumper supplerer eks. gaskedel 8 skoler i Vejen Kommune hvor luft/vand varmepumper supplerer eks. gaskedler 500kW varmepumper hos Eurofins i Vejen. Der forsyner laboratoriet med proces og komfortkøl, samt fungerer som primær varmekilde
Erfaring med varmepumper Ombygning af 200 kw varmepumpe/kølemaskine hos Bestseller, dels som supplement til eks. serverkøl, dels som supplement til eks. gaskedel. Opbygning 200 kw proceskøleanlæg hos Lynddahl Plast der ligeledes fungerer som primær varmekilde. Fejlfinding/ændringsforslag på kombineret solfanger/jordvarmeanlæg hos Middelfart genbrug.
Fakta om Vejen Kommune Indbyggertal: 42.870 Kommunens areal: 814 km² Kommunale bygninger: Samlet areal: 210.000 m² fordelt på ca. 150 bygninger
Energistategi Vejen-modellen : Ansættelse af to medarbejdere til gennemførelse af projektet i henholdsvis 5 og 10 år. (2011-2015-2020) Skabe det fulde overblik over forbrug af el, vand og varme. Energigennemgang af ejendommene. Udarbejdelse af handlingsplaner. Igangsætning og opfølgning af energiprojekter på ejendommene. Vejledning og uddannelse af driftspersonalet i energirigtig drift. Sikre at medarbejdere motiveres til energirigtig adfærd. Fremme øget anvendelse af vedvarende energi fx solvarme, solcelleanlæg, varmepumper mv. Sikre at renoveringer, om- og nybygninger er lavenergibyggeri hvor det er rentabelt.
Energirenovering Eksempler på opgaver Opsætning af loggere for opsamling af el-, varme- og vanddata i Min Energi Efterisolering Oliekedler erstattet af varmepumper og stokerfyr Ikke kondenserende gaskedler udskiftet Optimering og styring af eksisterende belysning, ventilations- og varmeanlæg Vandspare systemer Solcelleanlæg
Energirenovering Udskiftning af lyskilder eller armaturer til LED Varmepumper i hybrid med gaskedler Zonestyring af varmen og delvis ventilation: Skolerne Plejecentrene Mindre institutioner
1. generationstanker for varmepumper Nørbølling Skole ændres til Vejen Kommunes Kursuscenter i forbindelse med skole nedlæggelser Eksisterende oliekedler ønskes udfaset.
1. generationstanker for varmepumper Ca. 600 m² bygning 35 kw L/V varmepumpe Ca. 550 m² bygning 35 kw L/V varmepumpe Rives Ned
1. generationstanker for varmepumper Skolens tidligere årlige olieforbrug på 18t. Bygningernes fremtidige årlige forbrug til opvarming bliver 45.000 kwh svarende til kr. 68.000 Investeringen i 2 varmepumper er 455.000 kr. og vil være tjent hjem på ca. 6 år
1. generationstanker for varmepumper Eksisterende opvarmning med oliefyr og el-varme som nu er erstattet med L/V-varmepumper til radiatoranlæg og L/Lvarmepumper i værkstedet. Nuværende årligt olie- og elforbrug: kr. 83.000 Med en årlig forventet besparelse på kr. 35.000 og en investering på kr. 200.000 kan anlægget tjenes hjem under 6 år.
2. generationstanker for varmepumper Madservice Vejen Vejen kommunes centrale produktionskøkken fra 2011. I de gode solcelle dage blev bygningen forsynet med 50kW solcelleanlæg på taget. Selve driften i bygningen har et højt elforbrug men for at udnytte sol produktionen fuldt ud var det oplagt at supplere med varmepumper.
2. generationstanker for varmepumper Den nye gaskedel blev suppleret med 2 stk. 40 KW Luft/vand varmepumper. Samlet investering: kr. 475.000 Samlet årlig besparelse kr. 75.000 Tilbagebetalingstid: 6,5 år
2. generationstanker for varmepumper OBS punkter her: Krav til varmt vand temperaturer for varmepumpen, systemopbygning! Projekteringen udført af Solar og Dimplex, de implicerede er ikke længere i firmaerne Support spørgsmål, nærmeste tekniker sidder i Tyskland. Ved et lignende nybyggeri i stedet for mange små køleanlæg reduceret antal via stort anlæg med isbank hvor varmegenindvindingen er tænkt ind fra starten.
2. generationstanker for varmepumper Analyse: Hvor er der et potentiale til at etablere flere varmepumper? Fjernvarme vs. Gas Skoler med gaskedler udvalgt Jordvarme overvejet Luft/vand - pilotprojekt
2. generationstanker for varmepumper Glejbjerg Skole- og Børnecenter: Opvarmet med naturgas, primo 2013 blev der opsat en varmepumpe som et supplement til denne. Investeringen på kr. 450.000 forventes tjent hjem på under 7 år OBS punkter her: Afskærmning Garanti Støj
3. generationstanker for varmepumper Next step: Bodil december stormen 2013 Væltet VP rejst op og kørte videre uden problemer indtil den blev skiftet på forsikringssagen 5 mdr. senere. En af skolerne fra analysen blev valgt ud og tilbud blev hjemtaget på styring og installation af det udskiftede modul. For dyrt.
3. generationstanker for varmepumper Projektforløb: Dialog med flere forskellige leverandører Besparelsesberegninger produktfremvisninger referencer Udbudsform Bygherreleverance udbud med navngivet produkt indbudt licitation Idé udveksling med Bo
Valg af varmepumpe Kan man regne med at en 20 kw varmepumpe leverer 20kW Ved hvilken udetemperatur er det vigtigt at varmepumpen kan producere varme. Varmepumper der erstatter oliefyr Varmenormen siger at varmepumpen skal dimensioneres efter TU-7 C El varmelegeme producerer resten. Varmepumper som supplement til eks. gaskedler. Jeg vil anbefale at de kan dække varmebehovet ned til udetemperatur på ca. 5 C.
Er bygningen egnet til at opvarmes via varmepumper Med opvarmning via gaskedel eller oliefyr opretholdes ofte en konstant høj fremløbstemperatur Varmepumper er mere energieffektive jo lavere temperatur de skal producere. Derfor skal fremløbstemperaturen som minimum gøres afhængig af udetemperaturen.
Er bygningen egnet til at opvarmes via varmepumper Nødvendig fremløbstemperatur Varmepumperne yder sjældent mere end 55 C Opbygning af brugsvandsanlæg. Bliver varmt brugsvand produceret centralt eller decentralt. Hvis decentral skal der evt. suppleres med el opvarmning af varmt brugsvand. Kan der findes plads til udedelene indenfor en rimelig afstand. Uden at give problemer med støj/kondens/hærværk. Er der strøm nok inde i bygningen eller skal der tilkøbes flere ampere. Kan eks. hovedtavle og stikledning bære evt. udvidelse.
Inden vi starter projektering Skal projektet udbydes og hvordan. Skal der udbydes en adresse ad gangen, eller skal der samles en række adresser i et udbud Vil vi bestemme hvilket fabrikat der leveres eller skal der være frit valg. Vil vi bestemme opbygningen. Skal der entreres med en varmepumpe leverandør, en VVS installatør, eller. Hvor mange kw skal installeres. Ned til hvilken udetemperatur skal varmepumperne dække varmebehovet. Har det betydning om der tilbydes flere små varmepumper eller få store.
Inden vi starter projektering Må varmepumperne stå frit, eller skal de afskærmes af hegn. Evt. hvilket hegn. Hvad er afgørende for hvem der skal tildeles opgaven. Pris Pris inkl. Nødvendige tillægsomkostninger, service og garanti 10 år frem Tilbagebetalingstid inkl. Nødvendige tillægsomkostninger, service og garanti 10 år frem.
Skal CTS kommunikere med varmepumperne. Hvem skal bestemme fremløbstemperaturen fra varmepumperne. Varmepumpen via en udeføler Eller CTS anlæg der kender varmekravet fra de forskellige blandesløjfer. Skal CTS anlægget selv opsamle nødvendige data via egne følere for at visualisere anlæggets drift, eller skal vi kræve at CTS anlægget kommunikere med varmepumperne via Modbus/BacNet eller lignende. Skal der være natsænkning og evt. hvor meget på en skole der opvarmes via varmepumper. Hvad ønsker vi præsenteret fra varmepumperne. Temperaturer på vandkredsen frem/retur Lufttemperaturer indtag afkast (kortslutning) Tilstand stop, drift, afisning, fejl.
Skal CTS kommunikere med varmepumperne. Kvalitetssikring af det leverede. Skal vi stole på de COP værdier vi får oplyst af varmepumpeleverandøren, eller skal vi eftermåle via el og energimålere. Skal vi eftermåle på de enkelte varmepumper, eller for hver varmepumpe.
3. generationstanker Hvad endte vi med at få installeret 8 resterende gasfyrede skoler fra analysen er blevet forsynet med luft/vand varmepumper som supplement til eksisterende kedlerne. Samlet investering: 3.490.000 kr. Samlet årlig beregnet besparelse: 423.000 kr./ år. Tilbagebetalingstid: 5,5 år inkl. salg af energibesparelser for 1.100.000kr.
3. generationstanker Hvad endte vi med at få installeret Samtidig opgraderes CTS styringen således at de er Smart Grid Ready. Dette bl.a. ved at varmepumperne fra centralt hold kan stoppes ved dyr strøm og omvendt også ved overstyre natsænkningen ved billig strøm.
3. generationstanker Hvad gik galt/kom bag på os. Leverandørens manglende dokumentation El - og flowdiagrammer. Varmepumpernes manglende evne til at opretholde ensartet fremløbstemperatur. Leverandørens manglende kendskab til egne styringer. Leverandørens usikkerhed omkring optimal opbygning. Vi havde vurderet for lidt på de eksisterende varmeanlæg. På flere skoler var der problemer med krav om for høj fremløbstemperatur og dårlig afkøling. Problemer der i øvrigt også har gjort de eksisterende gaskedler mindre effektive end nødvendigt. Kommunikation / signaludveksling CTS og styringerne imellem.
3. generationstanker Hvad gik galt/kom bag på os. Hvor stor forskel der ved forskellige fabrikater på størrelsen af udedelene. Lydniveauet Behovet for afskærmning
3. generationstanker Hvad gik galt/kom bag på os. Cirkulationstabet på eks. brugsvandsinstallationer.
3. generationstanker Hvad gik galt/kom bag på os. Nødvendig afstand mellem varmepumper for at undgå kortslutning Plads krav især hvis der bygges hegn om varmepumperne Mængden af vand i varmepumper kaster af i forbindelse med afisning.
Spørgsmål