Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med distriktsholdet til etapeløb i Holland. Da jeg havde sagt mojn og alt det der, gik turen til Kolding B. C. klublokale. Da vi nåede derop var Jens Erik Madsen fra Randers, Lars Rasmussen fra Odense og lederen Jan fra Kolding der. Efter en halv til en hel time efter jeg var kommet, kom resten af holdet, Rasmus Byskov fra Holstebro. Da klokken var otte fik vi så aftensmad, og Jan smuttede hjem med kæresten. Der gik godt en halv time før han kom igen, vi snakkede om løbet i Holland. Så pakkede vi soveposerne frem, for vi skulle nemlig tidlig op næste morgen. Søndag d. 21.7: Prolog på 3T banen (Tonni Johannsen). Den morgen var vi alle vist lidt trætte, vi fik morgenmad, pakkede bilen, og så gik det i sydlig retning. Det gik godt
indtil middag. for så begyndte det at blive rigtig varmt, især i en fire dørs Nissan med tre på bagsædet. Vi havde nogle stops undervejs, det hjalp lidt på varmen. Da vi nåede grænsen fra Tyskland til Holland var kl. efterhånden blevet 15.45. Der gik et lille stykke tid og så var vi der. Først gik vi rundt og studerede det hele, så tog vi cykeltøj på og kørte lidt rundtpå en bane de havde, som var 700 meter lang. Vi gik i bad, og så fandt Jan noget at spise. Da vi så skulle afsted til der hvor vi skulle bo, fik vi at vide der var optaget. Da blev Jan sur, så måtte de finde noget andet vi kunne bo i. Vi gik rundt i to timer, men pludselig kom der en og sagde de havde ordnet det. Vi tog så derud hvor vi fra starten skulle bo. Da vi kom derud fik vi et nyt problem. Der var flere englændere end de havde regnet med. Der gik nogle minutter, og kromutter gavos så noget af hendes hus, et lille kammer, det var ikke luksus, men det skulle nok gå. Lidt senere fik vi noget massage og gik så i seng. Mandag d. 22.7: Efter et godt morgenmåltid kørte vi ud til 3T-banen i Assen, hvor vi skulle køre prolog. Da vi kom derud, blev vi alle nok mere eller mindre forbavset. Sådan en stor bane havde vi ikke set før. Jyllandsringen var ikke noget i forhold til den vi stod på. Jan fandt ud af hvornår vi fire skulle starte, så vi kunne få varmet op i tide. Den første mand som skulle starte var Rasmus, som nåede at indhente 3 andre på den 4 km. lange prolog. Så kom Jens Erik, jeg og til sidst Lars. Vi ventede og ventede, og efter en times tid kom så resultatlisten op. Rasmus kom ind som nr. 3 i en mega god tid. Jens Erik nr. 6, Lars som nr. 26 og jeg kom så ind som nr. 8. Efter vi havde set resultaterne kørte vi hjem for at hvile os lidt, for om aftenen skulle vi køre gadeløb på mursten. Jan kørte ind til byen for at handle ind, så vi kunne få noget at spise. Da klokken var 17.00 tog vi lidt spaghetti og noget af deres brød, så blev vi kørt ud til start. Vi fik cyklet rundstrækningen igennem nogle gange, og lidt efter lød
startskuddet. Vi kørte i godt og vel 7 kvarter, og så havde vi Jens Erik i gult. Jan havde fundet ud af vi kunne spise i det område, hvor løbet blev afholdt. Da vi havde spist kørte Jan hen til en tankstation, hvor vi hurtigt fandt ud af at chokolade var til halv pris. Vi var hjemme igen ved halv ti tiden, fik lidt af det vi havde købt, snakkede om den næste dag inden vi gik i seng. Tirsdag d. 23.7: Før starten for et linieløb Vi skulle køre et linieløb over 45 km., og lige efter start var der et 200 m. langt stykke med sten, Til morgenmad fik vi lidt spaghetti, og så cyklede vi ellers ud til start. Da vi kom derud var vi varmet op, så vi satte os lidt ind i bilen, 10-20 min. efter satte vi os så på cyklen og kørte lidt rundt. Da starten gik blev der kørt stærkt lige fra første sekund. Efter 6 km. blev jeg sendt afsted så de tre andre kunne slappe lidt af. Der blev kørt meget på os, for de havde fundet ud af, at vi godt kunne cykle. Det tog ikke mange kilometer, så blev jeg slugt af feltet, Rasmus slog kontra, og der gik også en 10 km. før de havde hentet ham. Da der manglede 15 km. stak Rasmus igen, imens bakkede vi tre andre godt af for ham. Hver gang der var en som rykkede, var den første mand efter ham en fra Danmark. Blandt de første 5 var der næsten hele tiden en fra Danmark. Rasmus kom selv hjem, og Jens Erik kom ind som nr. 3. Da vi var færdige med præmieoverrækkelsen, kørte vi i bad og fik noget at spise. Hen ad aftenen kørte vi ud til informationen, og derefter ud til det sted, hvor vi havde spist før, for der blev afholdt
alle mulige aktiviteter hver dag. Vi spiste ude og så kørte vi ind til Assen by for at se lidt på den. Da vi hen på aftenen kom hjem, fik vi massage og gik over for at se fjernsyn. Da klokken blev halv tolv gik vi så i seng. Den næste dag kunne vi sove rimelig længe. Onsdag d. 24.7: Den dag kunne vi sove til kl.10, vi fik morgenmad, cyklede ud til start og så på den 700 meter lange rundstrækning. Det var måske en kort distance den dag, men næste dag skulle nok blive rigtig hård. Da vi alle havde kørt fik vi placeringen at vide, og vi gik i bad derude. Jeg fik min bedste placering i hele løbet, som var en ottendeplads. Den dag var nok den længste af dem alle, vi gik bare rundt og lavede ingenting. Hen på aftenen kørte vi ud og spiste på et pizzeria. Efter et godt måltid kørte vi ned i en cykelbutik for at købe noget massagecreme. Da vi kom hjem fik vi en ordentlig omgang, og kørte ud for at se på ruten til næste dag. Det værste stykke var på 4 km. med bare store sten. Da vi endelig kom hjem, efter at have kørt forkert et par gange, gik vi næsten i seng med det samme. Torsdag d. 25.7: Tonni Johannsen i midten Jan var stået tidligt op for at gøre klar, for han skulle være den første servicevogn i rækken. Da vi andre stod op og havde fået morgenmad cyklede vi derud, og vi mærkede straks der var
megen vind. Vi kom derud og fik startet. De første 10 km. var bare modvind, så da sad vi midt i feltet. Der var servicevogne nok i alt 14, 6 motorcykler og en enkelt ambulance. Efter 15 km. gik feltet i stå, og jeg gik frem og holdt et godt hårdt tempo indtil 4 4 km. stenvej. Da vi så kom ind på dem gik det godt indtil vi kun manglede en km. på dem. Jeg havde siddet og kørt huller op, og det skulle jeg betale for. Da jeg var kommet ud på asfalten igen, kunne jeg se feltet øge afstanden til mig, men Rasmus og Jens Erik var med der. Der gik ikke lang tid, før Lars kom op til mig og vi kunne køre sammen i 10 km. Jeg sagde så til ham at han bare kunne køre, da der ikke var noget go i mig. Jeg kørte op til en gruppe, men de sidste 20 km. var det kun mig og en fra England der gad køre. Da vi endelig kom i mål, havde der længe været præmieoverrækkelse, Rasmus vandt etapen. Den dag mistede jeg min samlede 10. plads, og røg ned som nr. 30. Men Rasmus var i gult og Jens Erik i den grønne pointtrøje. Vi fik lidt aftensmad og kørte hjem. Det var nok den dag jag sagde mindst. det var lang tid siden jeg havde været så skuffet over mig selv. Men jeg kunne se frem til enkeltstart næste dag. Fredag d. 26.7: Efter 9 km. enkeltstart Den morgen var jeg ikke lige den, som helst ville ud at køre. Men kom ud på cyklen og rullede derudaf. På den 9 km.
enkeltstart var den første og sidste kilometer på murstensvej. Jeg fik startet og kom ind i et godt tråd, men det var ikke nok. Tysklands bedste mand, som er enkeltstartsrytter, hentede mig på målstregen, med et halvt minut. Rasmus som kørte med en knækket klampe var alligevel den hurtigste af os fire. Jeg var ikke helt tilfreds med min 12. plads på etapen, men heller ikke utilfreds. Da vi alle var kommet mål, og havde fået vejret kørte vi hjem i bad. Vi kørte ud til hvor vi havde spist næsten alle dage, og fik noget i munden. Vi gik lidt rundt og kiggede på det der nu var, selvom der ikke var meget at se. Da det var blevet lidt sent kørte vi hjem igen. Næste dag skulle vi først starte kl. 13.00. Lørdag d. 27.7: Præmieoverrækkelsen Den sidste dag. Om morgenen da vi stod op og havde spist, pakkede vi taskerne og gjorde lidt rent. Da bilen var pakket og vi havde sagt farvel til kromoder og krofader, kørte vi ind til rundstrækningen, som vi havde kørt om mandagen. Vi tog cykeltøjet på og tog ud for at varme op. Den dag var jeg så opsat som aldrig før, for at vise at jeg godt kan køre lidt hurtigt. Vi kørte 6 omgange, og der var ikke en omgang jeg ikke trak den sidste kilometer med under 45 km/t. For vi havde en grøn trøje, som skulle have nogle point,og en gul at forsvare. Da vi så var færdig med løbet, fik jeg også ros for min indsats af kammeraterne, og jeg var godt tilfreds med
løbet. Efter løgbet gik vi så i badeland som lå 200 m. fra hvor vi kørte. Det tog 10 min. for at få Jan overtalt til at gå med. Da vi efter et par timer i vandrutchebanen og boblebad fik vi klædt om, og gik op og åd en stor bakke pomfrits, som var den første gang vi fik pomfrits på turen. Da klokken så blev 19.00 var der samlet præmieoverrækkelse. Først kom den grønnetrøje som Jens Erik vandt og Rasmus blev nr. 2. Der var også en tidstrøje over alle enkeltstarterne. Det var en fra Holland som vandt den, mens Rasmus blev nr. 2, Jens Erik nr. 6, Lars nr. 28 og jeg selv nr. 10. I den samlede stilling vandt Rasmus, Jens Erik blev nr. 3, Lars nr. 30 og jeg nr. 26. Efter præmierne tog vi afsted med det samme, så vi kunne være hjemme til næste dag, hjvor bilen skulle køre service i Odense. Da vi hen på aftenen nåede til Tyskland, kørte vi ind i Oldenburg for at få noget i maven. Da vi så kørte igen aftalte vi at vi skulle lige til Hamborg. Da vi nåede ud af Hamborg var kl. 00.30, så kørte vi ind på nærmeste rasteplads for at jeg kunne ringe, så jeg kunne blive hentet ved grænsen. Vi nåede grænsen langt ud på natten, og til det sted jeg skulle hentes. Vi ventede i 15 min. og min mor komog hentede mig. Efter at have sagt mojn og på hgensyn på sønderjysk, kørte de mod nord, mens moder og jeg tog næsen mod Als. Efter en uforglemmelig og meget professionel tur i Holland var jeg hjemme igen og lå i min seng, og tænkte tilbage på turen mens jeg så OL. Nogle uger senere kom belønningen en check på 618,75 kr. Som vi fire hver fik, plus en meget god og uforglemmelig tur i Holland med distriksholdet.
Kromutter med distriktsholdet