Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.



Relaterede dokumenter
Hvad får du ud af at vaccinere?

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Færre døde og behandlede grise

Medicinsk sanering i frilandsbesætninger. Ved Thomas Hansen Fagdyrlæge vedr. svin Vet Team Special praksis for svin og mink.

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Hvorfor vaccinerer vi?

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Kan det betale sig at vaccinere? Lars Grøntved Svinefagdyrlæge

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Sanering af en sobesætning. Kan det betale sig? Thomas Hansen, vet-team & Allan Nørgaard, svineproducent

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

LUFTVEJSLIDELSER HOS GRISE I VÆKST. Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Anders Mikkelsen. Dyrlæge 1997 Medejer Danvet 2002

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Besætningsoplysninger

SEGES P/S seges.dk TEAM SUNDHED 1. NOVEMBER 2016 MIG? HVAD SKAL VI NÅ? HVORFOR SKAL VI VACCINERE HVORDAN VIRKER VACCINATION

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Reduktion af dødelighed

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

FÅ STYR PÅ PRRS. Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen 2... SEGES P/S seges.dk

Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK

Sanering og saneringsøkonomi. Dyrlæge Tage Rødbro, LVK og Konsulent Preben Høj, LandboNord SvineRådgivning

Immunitetsstyring og smittebeskyttelse. Sundhedsstyring 2013

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Kan man bruge big data diagnostisk?

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Fokus på medicinomkostninger og forbrug. Jakob Bagger

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Saneringsøkonomi TEMA

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Reduktion i antibiotikaforbrug-

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

Færre døde og aflivede smågrise og slagtesvin

Salmonella er der flere problemer nu?

Diarré hos smågrise og slagtesvin

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Fravænning uden medicinsk zink

Alternativer til Zink oxid

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Effektivitsrapport for avlsdyr

Hvad kan vi lære af OUA. Svinekongres 2019 Peter Greibe, driftleder, Thorupgaard Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK

SO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Transkript:

Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1

Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal ikke? Medicinske APP saneringer er det muligt? Navlebrok hvad mener jeg og hvor mange kan vi acceptere? Vaccination i slagtesvineholdet og får soholderen noget ud af det? Få grisene godt i gang efter fravænning! Vaccination i soholdet 2

Vaccination Smittetryk Immunitet Polte: Klargøring Polte: Standard Transportsyge Rødsyge PPV SIV Polte: Design PRRS (EU/US) Transportsyge PCV-2 Leptospirose MYC Gaspustning APP Vaccinationer i soholdet Søer/Gylte: Vedligeholdelse Søer/Gylte: Standard Spædgrisediarré (E.coli/tarmbrand) Rødsyge PPV SIV Søer/Gylte: Design Transportsyge PCV-2 (?) Leptospirose MYC Gaspustning APP Cl. Perfringens type A 3

Få et godt overblik i DIN besætning Microsoft okument med aktive Vaccinationsomkostning?? 4

PCV-2 PCV-2 vaccination Siden 2003 i DK Startede som PMWS! I dag vaccinerer vi ca. 80 % af alle grise i vores praksis. Stor variation fra praksis til praksis! 98 % er vaccineret i USA, 87 % i Tyskland 5

PCV-2 og grisen Nedsat immunfunktion især i lunger og mavetarmsystem. Åbner op for andre infektioner Giver mavesår Super effektive vacciner til rådighed! Porcilis PCV, Ingelvac CircoFLEX og Circovac. Pris ca. 7-9,2 kr.! Klassisk PMWS 6

Alle besætninger har PCV2 virus PCV2 Virus og immunitet ændre sig over tid Problemet kommer og går! Vaccination har lært mig mere om PCV2 end al forskningen! 7

PCV2 viser sig på mange måder! Uens grise Let forhøjet dødelighed Gennembrud af lungesyge Fund af viruslunger ved obduktion PCV2 viser sig på mange måder! Mavesår Blege slagtesvin der klapper sammen! Løs afføring Immunsuppression 8

Og det går hel galt sammen med PRRS! Gris med akut blødende mavesår 9

Slagtesvin med uspecifik diarre Circovirus viser sig på mange måder 10

PCV2 in søer??????? Kan give problemer med mumificerede fostre Omløbere? Dødfødte??? Vaccination muligt! Besætning 3 SPF udendørs søer % 6 5 4 3 2 1 0 Sovaccination Døde 7-30 kg Grisevaccination (CircoFLEX) Resultater for 2009: 2,2% døde 553 gram dgl. tilvækst 2005 2006 2007 2008 2009 11

Besætning 3 SPF udendørs søer Medicinudgift DKr 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 Udvikling i medicinforbrug klimastald Sovaccination Grise vaccination (CircoFLEX) - 53% 0 April-juni 2007 Juli-september 2007 Oktoberdecember 2007 Januar-marts 2008 April-juni 2008 Kvartal Konklusion Grise skal vaccineres med en hel dosis af en grise vaccine for at være beskyttet indtil slagtning 12

PCV2 Diagnostik Diagnostik udføres via blodprøver. I dag måler vi på mængden af virus i blodet. Der udtages 5 blodprøver af 4 forskellige aldersgrupper op gennem sektionerne. Analysen koster ca. 800 kr. Produktion af 6200 FRATS grise. 5,41 ( >5-7 moderat forekomst) 7,21 ( >7 Massiv forekomst) 0 0 13

Efter Før Forskel - 6 foderdage -1,9% Døde + 30gram tilvækst - 0,17 Fe/kg.tv Økonomisk gevinst? (Baseret på nøgletal fra slagtesvinestalden) Investering 8 kr./gris (circo+myc vac) I alt per år Forbedret resultat pt. = 49600 kr. 1,9% døde = 6.65 kr. 0,17 Fe/kg.tv. = 18.60 kr. I alt per gris = 25.25 kr. I alt per år = 156.550kr. Netto gevinst per år ved 6200 FRATS Galte I alt per år = 106.950 kr. 14

Efter Før - 2,15 % + 42 gram/ dag - 0,16 Fe/kg.tv. Økonomisk gevinst? (Baseret på nøgletal fra slagtesvinestalden) Investering 5 (9) kr./gris (circo+myc vac) I alt per år Forbedret resultat pt. = 40000 kr. 2,15% døde = 12,25 kr. 0,16 Fe/kg.tv. = 14.70 kr. I alt per gris = 27.00 kr. I alt per år = 215.600kr. Netto gevinst per år ved 8000 Slagtesvin I alt per år = 175.600kr. 15

APP sanering Medicinsk APP sanering er det muligt? Ja, men det afhænger af lægemidlet (Baytril!!), planlægningens grundighed og følgende grundregler 16

VSP projekt BAGGRUND OG FORMÅL Fluoroquinoloner må kun under helt særlige omstændigheder anvendes til behandling af grise i Danmark. Dette skyldes at fluoroquinoloner er klassificeret som kritiske antibiotika, som skal være forbeholdt behandling af meget syge mennesker. Formålet med projektet er at undersøge om sanering for ondartet lungesyge med høje doser af fluoroquinoloner hos svin efterfølgende vil medføre en øget forekomst af quinolon-resistente zoonotiske bakterier hos avlsdyr og disses afkom. Der undersøges samtidig for om ondartet lungesyge helt elimineres ved saneringen, og om saneringen medfører en signifikant reduktion i besætningens antibiotika forbrug og sygdomsregistreringer. Såfremt det vises at metoden er effektiv og at der ikke udvikles resistens skal dette resultat danne baggrund for en indstilling til de veterinære myndigheder om at fluoroquinoloner kan anvendes til saneringer. J.B. 1 650 søer + 30 kg +Myc+Ap2+Ap6+Ap7+Ap12+Nys+DK+Vac K.W. 670 7 kg + 990 sl Ukendt J.P. 260 søer + 30 kg +Myc+Ap2+Ap12+DK H.J. 1300 7 kg + 2100 sl Ukendt J.B.2 2300 sl Ukendt 17

Tiltag under eller op til saneringen Alle (!) dyr under 10 måneder skal være væk fra ejendommen under medicineringen 4 ugers faringsstop (efter 3 ugers faringsstop fravænnes alle grise, og det giver herefter 7 dage uden ungdyr til medicineringen) Dobbelt APP vaccination af hele besætningen Kraftig rengøring af hele anlægget Lukket drift i 90 dage efter behandlingen 18

Navlebrok en øv lidelse! Forekomst i DK (2001) 19

Årsagen til navlebrok Arv Navleinfektion i de første levedøgn Muligvis stikkende strøelse? Hvad virker! Lange navlestrenge kan klippes så de er omkring 3 cm Tilplastring af navlestedet God hygiejne i farestierne (tørt) Undgå brug af høvlspåner eller anden materiale der kan skade navlestrengen Antibiotikabehandling af pattegrisene inden for de første 24 timer efter fødsel kan reducere forekomsten af navlebrok. Evt. også sårspray. Der kan avles mod problemet med stor succes, men hvad med prisen? 20

Bruge gode sygestier det betaler sig! Bruge gode sygestier det betaler sig! 21

Bruge gode sygestier det betaler sig! Bruge gode sygestier det betaler sig! 22

Hvad må leveres? Sår på max en - størrelse Broksækken må ikke være større end 15 cm svarende til en Brok attesten C:\Documents and Settings\Kristian\Skrivebord\Brok attest ny 2008.docx 23

Medicinregistrering Krav til behandlingsregistreringerne Ved indledning af al medicinsk behandling (undtagen behandling med jernpræparater, vitaminer, sera og vacciner)skal der føres optegnelser. Optegnelserne skal omfatte dato for behandlingens start, hvilke og hvor mange dyr, årsag, lægemiddel og dosering samt administrationsmåde. Optegnelser skal gemmes i mindst 5 år. Bek. 481, 13, stk. 2 24

Krav til behandlingsregistreringerne Meget almindeligt med fejl her! Nemt for FVST at kontrollere Nemt for jer at rette! Behandlingsregistrering klima/slagtesvin Med reg CHR nr XXX side 1.xls 25

Behandlingsregistrering søer/pattegrise So tavler fx printet fra Agrosoft Lommebog men reglerne er de samme og de skal gemmes i 5 år! 26

Vaccination i slagtesvineholdet Vaccination i slagtesvineholdet Med ekstremt høje foderpriser og en nogenlunde notering, så skal der argumenteres godt for IKKE at vaccinere mod kendte sygdomme i slagtesvineholdet!! men hvem skal dække omkostningen?? 27

Typisk eksempel på PRRS ved 7-30 kg, site 2 28

Samme grise, site 3, 30-100 kg Samme grise, site 3, 30-100 kg 29

Vaccination i slagtesvineholdet God, sikker diagnostik (fx blodprøveprofiler eller lunge USK) kan være guld værd! Cost/benefit beregninger på vaccinationsprogrammer kan laves rimeligt sikkert men typisk vil det største effektmæssige og økonomiske afkast på vaccinationerne ligge fra 30-100 kg! Få fravænningsgrisen godt i gang! 30

Amerikansk Undersøgelse 2 Besætninger med i alt 800 grise i forsøg Grise blev vejet ved fravænning, udgang af klimastald og ved levering til slagteri. Følgende sammenhænge blev undersøgt Fravænningsvægt i forhold til tilvækst i klima- og slagtesvinestald Udgangsvægt af klimastald i forhold til vægt ved slagtning. Resultat af undersøgelsen Grise med lav fravænningsvægt har 3-4 gange forhøjet risiko for at komme ud af klimastalden med lav vægt. Grise med lav fravænningsvægt har 1,7-4,5 gange forøget risiko for at blive slagtet med lav vægt. Grise der kommer ud af klimastalden med lav vægt har 10,5-13,4 gange forøget risiko for at blive slagtet med lav vægt. 31

Betydning? Små fravænnede grise kan godt blive til gode slagtesvin. Pasning af klimagrise og håndtering af sygdomme i klimastald er afgørende Kan vi passe disse grise bedre får vi gode produktionsresultater i klimastalden og i slagtesvinestalden. Klima Hvordan man ødelægger en god klimagris???? Grise der fryser: Bliver lettere syge -> Diarre, Lungelidelser og benproblemer. Immunforsvaret fungerer dårligere ved lav kropstemperatur. Højt foderforbrug-> foderenergi går til at holde kropstemperatur og opvarmning af stalden. 32

Sortér kun 1 gang Sammenblanding af grise Ny rangdannelse Energi Foderoptagelse Tilvækst Den gode sygesti, der kan blive endnu bedre! Plads nok! Ekstra varme typisk 5 C ekstra (fx i form af strøelse eller styrede varmelamper Medicin i passende mængde og type Foder og vand skal være let tilgængeligt 33

Grisens tarmsystem Grisens tarmsystem Tarmceller Sidder på hele tarmens overflade. Størrelse af tarmens overflade afgør hvor stor en mængde foder grisen kan fordøje Tarmceller får ikke mad fra kroppen, men fra foderet som grisen spiser. Kan gendannes over 3-4 dage afhængig af sygdoms omfang Bakterier Skal sidde fasthæftet på tarmvæg for at lave skade Lever af ufordøjet foder 34

Den onde colispiral Permanent Tarmskade Lavt foderoptag Fravænning Kronisk diarregris/ Kronisk utrivelig Coliinfektion ødelægger tarmoverfla den Tarmceller dør Tarmvilli bliver mindre Foderskift Ufordøjet foder giver næring til colibakterier Mindre tarmoverflade der kan optage foder Fodringen er afgørende Hyppig tildeling af frisk foder på gulvet Meget letfordøjeligt og velsmagende foder til de mindste grise (<6 kg). Indtil de ser trivelige ud og har nået vægten til næste foderskift Pas på soja chokket! Brug evt. en blanding 1½ eller bland lidt afskallet soja i blanding 1 Sats IKKE på høj tilvækst de første 2 uger. Fokuser i stedet på sunde tarme! Husk 2500 ppm Zink i 2 uger med glidende overgang 35

God vandforsyning til grisene Grise der ikke drikker æder ikke Tjek altid drikkenipler ved indsættelse Forvande i automater/drikketrug/drikkekopper ved indsættelse Brug drikkekopper Tak for opmærksomheden! 36