Reduktion af dødelighed
|
|
- Olaf Asmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frokost buffet Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens 21. maj 2014 kl Kan man bruge de døde grise i farestalden til noget? Ved at bruge resultaterne af obduktionsfund fra de døde pattegrise kan man fokusere på specifikke problemer og derved mindske dødeligheden i farestalden.v/ Dyrlæge Birgitta Svendmark Hvilke grise dør i farestalden, hvornår og af hvad Kaffe pause Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand Hypoteser dødfødte 1. Er meget fede eller magre (målt som mm rygspæk) 2. Er dårligt gående i drægtighedsstald 3. Har svært ved at rejse sig i farestalden 4. Har afvigende adfærd i drægtighedsstalden 5. Har opholdt sig kort tid i farestald inden faring. 6. Har kortere drægtighedslængde: 7. Har faret hvor det sædvanlige personale ikke har passet/tilset farestalden (f.eks. i weekenden) 8. Er blevet behandlet mod MMA eller andre sygdomme i drægtighedsperioden eller under faringen 9. Har haft en virus infektion (PRRS, PCV2, PPV og Influenza) eller leptospirose i drægtighedsperioden eller under faringen 10.Højt cortisol niveau før faring 11.Dødfødte i forrige kuld Kort tid i farestald før faring øger risikoen for dødelighed blandt grisene. Lægnummer (gyltekuld øger risikoen for dødelighed). Øget kuldstørrelse øger risikoen for dødelighed. Fødselshjælp og brug af oxytocin øger risikoen for dødelighed. Behandling af soen mod MMA og andre infektioner øger risikoen for dødeligheden i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden. Virusinfektioner i søer (PRRS, PCV2, PPV og Influenza) i drægtighedsperioden og under faringen øger risikoen for dødeligheden i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden. Køn (kastration) og lav fødselsvægt øger risikoen for dødelighed i farestalden. Lav vægt og alder ved indsættelse i smågrisestald og slagtesvinestald øger risikoen for dødelighed. Flytninger og sammenblanding øger risikoen for at dø. Sygdom hos den enkelte gris øger risikoen for dødelighed i farestalden, smågrisestalden og slagtesvinestalden. 1
2 Materiale og Metode Formål Undersøge risikofaktorer for dødfødte og dødelighed fra fødsel til slagtning på individniveau Besætninger 10 besætninger med dødelighed på 3 % eller mere i smågriseperioden eller slagtesvineperioden Antal grise 1000 levendefødte i hver besætning i alt grise Registreringer Vægt: fødsel, fravænning, ind og ud af slagtesvinestald Flytninger: kuldudjævning, ammesøer, sygestier, sammenblanding etc. Behandlinger: behandlinger ud over rutinebehandlinger Materiale og Metode Obduktioner Dødfødte i besætningen/lab i Kjellerup, døde grise fryses og obduceres på Lab i Kjellerup Virusundersøgelser af dødfødte Organer fra 20 kuld i hver besætning undersøgt for PCV2, PRRS, PVV, Influenza og Leptospirose på DTU Analyse Logistisk regression Oversigt grise Antal Procent Antal kuld 578 Total fødte Død fødte 953 9,5 Levende fødte ,5 Død i farestald ,1 Mangler 154 1,7 Fravænnet ,2 Ind smågrisestald 7271 Døde smågrisestald 145 2,0 Mangler 133 1,8 Ind slagtesvinestald ,2 Døde slagtesvinestald 144 2,1 Mangler ,8 Udvejet ,1 Status farestald Bes A B C D E F G H I Antal kuld Total fødte Levende Død i far Mangler Fravænnet Komplette Frokost buffet Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det Risikofaktorer for dødfødte Kan man bruge de døde grise i farestalden til noget? Ved at bruge resultaterne af obduktionsfund fra de døde pattegrise kan man fokusere på specifikke problemer og derved mindske dødeligheden i farestalden.v/ Dyrlæge Birgitta Svensmark Hvilke grise dør i farestalden, hvornår og af hvad Kaffe pause Alle hypoteserne om dødfødte handler om soen Vi vil finde søer med mange dødfødte. Det betyder at der ca. 50 observationer pr besætning 2
3 Forskel på dødfødte i besætning p=0.002 Lægnummer % dødfødte Besætning 0 dødfødte 1 dødfødte Mindst PLOT Lægnummer pct_dqdf Kuldstørrelse % dødfødte Sammenhæng kuldstørrelse og so alder Mindre end 20, antal Mindre end 20, % dødfødte Mindst 20, antal Mindst 20, % dødfødte 1+2 læg 3+ læg % 10% % 14% Totalfødte PLOT p25 pct_dqdf p75 Flere dødfødte Besætning % kuld med 20+ %kuld med soalder Bonus I seks besætninger er 778 dødfødte grise blevet obduceret. De foreløbige resultater viser, at: % af de dødfødte grise dør under faringen (vurderes ud fra misfarvning af væv) 7, 13, 20, 25, 31 og 34 % af de grise, som var blevet registreret som dødfødte, var levendefødte (lunger viser at de har trukket vejret) 3
4 Hypotese gennemgang Sekundære Hypotese Enkelt vis Samlet 1. Huld ved faring Dårligt gående i dr. stald få reg Svært ved at rejse sig i farestald Ikke registreret - 4. Ligger alene i dr. stald Ikke registreret - 5. Kort tid i farestald inden faring Kort dr. Længde Weekend faringer Dødfødte i forrige kuld Hypotese Enkelt vis Samlet 9. Højt cortisol niveau Ikke undersøgt yderligere 10. Er behandlet mod MMA Fødselshjælp Brugt oxytocin køn Lægnummer Fødselsvægt < Totalfødte Sammenhæng mellem kuldstørrelse og dødfødte Kan antal dødfødte reduceres ved at slagte søer med dødfødte? Kuld størrelse sidst Kuld størrelse nu 0 dødfødte sidste kuld 14,7 17,6 1 dødfødt sidst 17,1 18,0 Flere dødfødte 18,6 18,8 Alle Max 1 dødfødt pr kuld Ingen dødfødte Antal dødfødte Antal fødte % dødfødte ,6% ,5% ,3% Forklaring af begreber Odds Ratio En slags relativ risiko udregnes: Odds ratio > 1 betyder forøget risiko Ods ratio < 1 betyder nedsat risiko P værdi Sandsynligheden for at fundne forskelle ikke skyldes tilfældigheder 5 % er traditionelt brugt som grænseværdi for statistisk signifikans Opsummering dødfødte Statistisk sammenhæng med Lægnummer Fødselsvægt Fødselhjælp Tendens til sammenhæng med Totalfødte Køn Dødfødte i forrige kuld Ingen sammenhæng med Dage i farestald inden faring Weekendfaringer Behandling farefeber (forklaret med fødselhjælp) Drægtighedlængde Soens huld Brug af oxytocin 4
5 Frokost buffet Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det Risikofaktorer for dødfødte Kan man bruge de døde grise i farestalden til noget? Ved at bruge resultaterne af obduktionsfund fra de døde pattegrise kan man fokusere på specifikke problemer og derved mindske dødeligheden i farestalden.v/ Dyrlæge Birgitta Svensmark Hvilke grise dør i farestalden, hvornår og af hvad Kaffe pause Frokost buffet Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det Risikofaktorer for dødfødte Kan man bruge de døde grise i farestalden til noget? Ved at bruge resultaterne af obduktionsfund fra de døde pattegrise kan man fokusere på specifikke problemer og derved mindske dødeligheden i farestalden.v/ Dyrlæge Birgitta Svendmark Hvilke grise dør i farestalden, hvornår og af hvad Kaffe pause Oversigt grise Antal Procent Antal kuld 578 Total fødte Død fødte 953 9,5 Levende fødte ,5 Død i farestald ,1 Mangler 154 1,7 Fravænnet ,2 Ind smågrisestald 7271 Døde smågrisestald 145 2,0 Mangler 133 1,8 Ind slagtesvinestald ,2 Døde slagtesvinestald 144 2,1 Mangler ,8 Udvejet ,1 Diagnoser fordelt på alder i farestald 9 besætninger 100% 90% 80% 70% ledbet 60% blodforgiftning brok 50% tarmlidelse diverse 40% sult klemt 30% ikke levedygtig 20% 10% 0% Dag 1-4 Dag 5-11 Dag 12-frav. Diagnoser fordelt på besætninger 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% a b c d e f g h i Besætning ledbet blodforgiftning brok tarmlidelse diverse sult klemt ikke levedygtig Farestald Enkelt vis Samlet 1. Kort tid i farestald Lægnummer < Kuldstørrelse Fødselshjæp Oxytocin MMA Alle behandlinger so Køn Fødselsvægt 2 <.0001 < Sygdomme hos grisen (behandling) 11. Dr. længde Huld Weekendfaring
6 Døde i farestald Parameter OR % døde P-værdi Vægt 1,0 kg ,7 < ,0 < Vægt 1,5 kg ,1 <.0001 Vægt > 1,5 kg 1 7,34 - Hungris , Hangris 1 19,1 - Fødselshjælp nej , Fødselshjælp ja 1 19,9 - Kuld , Kuld , Kuld , Kuld > ,3 - Totalfødte ,3 - Totalfødte ,2 - Totalfødte ,4 - Gennemsnit døde beh/ikke beh Parameter Antal % døde Gris ikke beh Vægt 1,0 kg Gris ikke beh 1,0 < Vægt 1,5 kg Gris ikke beh Vægt > 1,5 kg Gris beh Vægt 1,0 kg Gris beh 1,0 < Vægt 1,5 kg Gris beh Vægt > 1,5 kg Kan behandlingerne blive bedre?? Dødårsager ubehandlede grise i farestalden i 9 bes SUM of pctd by redbir Dødårsager behandlede grise i farestalden i 9 bes SUM of pctd by redbir 1357 grise ikke levedygtig diverse brok 3.83 blodforgiftning grise ikke levedygtig 2.45 diverse 9.20 brok 4.91 blodforgiftning klemt tarmlidelse 6.26 klemt ledbet 7.98 tarmlidelse ledbet 1.62 sult sult Opsummering farestald Statistisk sammenhæng med Lægnummer Fødselsvægt Fødselhjælp Kuldstørrelse Køn Ingen sammenhæng med Dage i farestald inden faring Weekendfaringer Behandling farefeber Brug af oxytocin Drægtighedlængde Soens huld Brug af oxytocin Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald og af hvad Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand 6
7 Oversigt grise Antal Procent Antal kuld 578 Total fødte Død fødte 953 9,5 Levende fødte ,5 Død i farestald ,1 Mangler 154 1,7 Fravænnet ,2 Ind smågisestald 7271 Døde smågisestald 145 2,0 Mangler 133 1,8 Ind slagtesvinestald ,2 Døde slagtesvinestald 144 2,1 Mangler ,8 Udvejet ,1 145 grise Dødårsager i smågrisestalden i 9 bes SUM of pctd by redbir diverse ikke levedygtig 1.49 ledbet 3.73 Mavesår 5.97 brok sult 3.73 blodforgiftning tarmlidelse Smågrisestald Enkelt vis Samlet 1. Kort tid i farestald Lægnummer Kuldstørrelse Fødselshjæp MMA Alle infektioner i soen Oxytocin Køn Smågrisestald Enkelt vis Samlet 9. Frav vægt < Flytninger i farestald Sygdomme hos grisen (behandling i farestald) Fødselsvægt Fravænningsalder Vekselvirkning med fravvgt 14. Huld og Dr længde Dr længde Resultater smågrise Alder og vægt ved fravænning Parameter OR % døde P-værdi Fravvægt 6,5 Frav alder 27 dage 1,93 3, Fravvægt 6,5 Frav alder > 27 dage 1,13 4, Fravvægt > 6,5 Frav alder 27 dage 0,90 1, Fravvægt > 6,5 Frav alder > 27 dage 1 2,0 - I farestald 5 dage inden faring , I farestald > 5 dage inden faring 1 3,5 - vægt > 6,5 og frav alder > 27 vægt > 6,5 og frav alder 27 vægt 6,5 og frav alder > 27 vægt 6,5 og frav alder % døde i smågrisestald 7
8 Ophold i farestald inden faring I farestald >5 dage inden faring I farestald 5 dage inden faring Opsummering smågrise Statistisk signifikant sammenhæng med Fravvænningsvægt Fravvænningsalder Ophold i farestald inden faring Ikke påvist sammenhæng med Behandlinger og flytninger af grise Dage i farestald inden faring Weekendfaringer Behandling farefeber Brug af oxytocin Drægtighedlængde Soens huld Brug af oxytocin % døde i smågrisestaldstald Oversigt grise Antal Procent Antal kuld 578 Total fødte Død fødte 953 9,5 Levende fødte ,5 Død i farestald ,1 Mangler 154 1,7 Fravænnet ,2 Ind smågisestald 7271 Døde smågisestald 145 2,0 Mangler 133 1,8 Ind slagtesvinestald ,2 Døde slagtesvinestald 144 2,1 Mangler ,8 Udvejet ,1 Dødårsager i slagtesvinestalden i 9 bes SUM of pctd by redbir 144 grise ledbet 8.51 Mavesår sult 2.13 diverse tarmlidelse brok 7.45 blodforgiftning Slagtesvinestald Enkelt vis Samlet 1. Kort tid i farestald Lægnummer Kuldstørrelse Fødselshjæp Oxytocin MMA Køn fravgt Flytninger i farestald Sygdomme hos grisen (behandling i fare) Fødselsvægt Slagtesvinestald Enkelt vis Samlet 12. Huld Dr længde MMA Alle beh soen Alder indsættelse sl stald Frav alder Flytninger smågrisestald Sygdomme hos grisen (behandling i smg) Indsættelsesvægt sl
9 Døde slagtesvinestald Parameter OR %døde P-værdi Totalfødte , Totalfødte , Totalfødte ,6 - Alder 79 dage , < Alder 84 dage , < Alder 90 dage , Alder > 90 dage 1 1,3 - Dødelighed slagtesvin Alder > 90 dage 84 < Alder 90 dage 79 < Alder 84 dage Alder 79 dage Totalfødte19-33 Totalfødte Totalfødte % Døde i slagtesvinestalden Opsummering sl. svin Statistisk signifikant sammenhæng med Totalfødte Alder ved indsættelse Ikke påvist sammenhæng med Behandlinger og flytninger i farestald og smågrisestald Andre testede parametre Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald og af hvad Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand Tilvækst slagtesvin Bes Tilvækst g/dag Minimum Maksimum A B C D E F G H I Hypoteser tilvækst Slagtesvinestald Enkelt vis Samlet 1. Kort tid i farestald Lægnummer Kuldstørrelse Fødselshjæp og oxytocin 0.915/ / MMA Køn <.0001 < fravgt 2 < Flytninger i farestald Sygdomme hos grisen (behandling i fare) Fødselsvægt <.0001 <
10 Hypoteser tilvækst Slagtesvinestald Enkelt vis Samlet 11. Huld Dr længde Kuldstørrelse Alder indsættelse sl <.0001 < Frav alder Flytninger smågrisestald Sygdomme hos grisen (behandling i smg) Indsættelsesvægt sl 2 <.0001 <.0001 Tilvækst sl. svinestald Parameter Tilvækst g/dag P-værdi Totalfødte Totalfødte Totalfødte Hunkøn 925 <.0001 Hankøn 947 Fravvægt 5,6 kg 921 < ,6 kg < Fravvægt 6,5 kg ,5 kg < Fravvægt 7,5 kg Fravvægt > 7,5 kg Tilvækst sl. Svinestald 2 Parameter Tilvækst g/dag P-værdi Fødselsvægt 1,15 kg 916 < ,15 kg < Fødselsvægt 1,37 kg ,37 kg < Fødselsvægt 1,60 kg Fødselsvægt > 1,60 kg Tilvækst sl svin 3 Parameter Tilvækst g/dag P-værdi startvægt 31,5 kg start alder 83,4 dage 925 <.0001 startvægt 31,5 kg start alder > 83,4 dage 917 <.0001 startvægt > 31,5 kg start alder > 83,4 dage startvægt > 31,5 kg start alder > 83,4 dage Tilvækst slagtesvin Alder og vægst ved indsættelse Fødselsvægt > 1,60 kg 1,37 kg < Fødselsvægt 1,15 kg < Fødselsvægt Fødselsvægt 1,15 kg Fravvægt > 7,5 kg 6,5 kg < Fravvægt 7,5 kg 5,6 kg < Fravvægt 6,5 kg Fravvægt 5,6 kg Hankøn Hunkøn Totalfødte19-33 Totalfødte Totalfødte startvægt > 31,5 kg og start alder > 83,4 dage startvægt > 31,5 kg og start alder > 83,4 dage startvægt 31,5 kg og start alder > 83,4 dage startvægt 31,5 kg og start alder 83,4 dage Gennemsnit daglig tilvækst g/dag 10
11 Opsummering tilvækst sl. svin Statistisk signifikant sammenhæng med Totalfødte Køn Fødselsvægt Fravænningsvægt Indsættelsesvægt Alder ved indsættelse Ingen sammenhæng med Behandlinger og flytninger i farestald og smågrisestald Andre testede parametre Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand Opsummering Hørte du at: Soens alder betyder mest for antallet af dødfødte Søer med dødfødte i forrige kuld kan med fordel observeres ved næste faring Antal dødfødte kræver en nærmere undersøgelse De flest dødfødte dør på vej ud Du skal bruge krudtet de rigtige steder i farestalden Du skal behandle de små grise nænsomt Hvis søerne selv kan fare dør færre grise i farestalden Færre hangrise vil dø hvis der udvises omhu ved kastration Opsummering Hørte du at? Fravænningsvægten betyder mest for overlevelsen i smågrisestalden, alder har mindre betydning Grise med lav alder (hurtigtvoksende?) ved indsættelse i slagtesvinestalden har størst risikofor at dø Tilvæksten i slagtesvinestalden påvirkes af hele grisenes opvækst Hvilke grise dør i smågrisestald og slagtesvinestald Betydning af fødselsvægt, fravænningsvægt, indsættelsesvægt, fravænningsalder, flytninger og sygdomsbehandlinger for grisenes tilvækst i slagtesvinestalden Kassestier nyeste resultater fra forsøg. Resultater fra test af nye typer varmelamper, supplerende mælk fra mælkekopper i farestier, varme ved faring samt CO2-målinger CO2 i pattegrisehuler. Suppleret med et gæt på, hvor vi er på vej hen mht. farestiers indretning og drift. v/chefforsker Lisbeth Brogaard Petersen Opsamling og afslutning Sandwich og sodavand 11
12 Kom godt hjem 12
SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED
Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereHvad kan vi gøre ved det?
Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld
Læs mereFAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING
Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereMålet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F
Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden
Læs mereKassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø
Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner
Læs mereVIPIGLETS DE FØRSTE TAL
VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed
Læs mereOBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE Lena Rangstrup-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Juul Pedersen PROJEKTET Hvad?
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereHOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING
Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden
Læs merePattegrisedødelighed i DK
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFaringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?
Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereRygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn
Rygspækscanning af søer Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv Klassisk huld vurdering Mager Huld 1
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereMANAGEMENT I FARESTALDEN
MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671
Læs mereNY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?
NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs merePATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO
PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring
Læs mereBehandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet
Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker
Læs mereFLASKEHALSE I SOHOLDET
FLASKEHALSE I SOHOLDET Fagligt nyt den 27/9 2017 Michael Groes Christiansen & Nikolaj Kleis Nielsen 26/09-2017 FLASKEHALSE I SOHOLDET Hvordan optimeres so anlægget? Hvad skal specielt overvejes ved nybyggeri/renovering?
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE
RISIKOFAKTORER FOR UDVIKLING AF PMWS HOS SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 977 Grise med lav fravænningsvægt har større risiko for at udvikle PMWS sammenlignet med store grise. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng
Læs mereFaringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3
Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad
Læs mereLandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV
LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV Ved svinerådgiver Inga Riber Dagsorden Kort om Projekt PattegriseLIV Typiske indsatspunkter i besætningerne E-learning Konkurrence
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise
HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereTest af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.
Årsmøde 2017 Anders B. Henningsen Agenda: o Hvad er Biomin 4LAC PLUS o Stofskifte forandringer omkring faring o Leverens udfordringer med stofskiftet o Test af Biomin 4LAC PLUS o Effektivitetsforøgelse
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde
Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår
Læs mereOptimering af farestalden
Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise
Læs merePCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet
PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereFARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME
FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereEffektivitsrapport for avlsdyr
Status i slutningen af perioden 1-7- - 3-9- 1-4- - 3-6- 1-1- - 31-3- 1-1- - 31-12- Orner [#] 7 8 1 11 7 Unge orner ved periodens slut [#] 3 4 6 5 3 Ins. gilts and sows final amount [#] 1.116 1.95 1.14
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereFlere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj
Flere farestier eller mælkekopper? Årsmøde, d. 24. januar 2019 Svinerådgiver Preben Høj Disposition Økonomiske problemstillinger Smågrisekvalitet i bred forstand.. Fodringsanlæg til pattegrise eller flere
Læs mereProduktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereBrug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet
Brug data til at sikre pattegriseliv Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet Agenda HyoLife - Formål - Opstart i besætning - Indhold i rapport - Generelt for deltagende besætninger - Case besætning HyoLiga Formål
Læs mereFosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
Læs mereRISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN
Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED PÅ BESÆTNINGSPLAN MEDDELELSE NR. 1054 God management betyder mest for reduktion i dødeligheden i farestalden, mens infektioner med amerikansk PRRS udgør en stor
Læs merePATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent
PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,
Læs mereBaggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store
Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller
Læs mereMÆLKEKOPPER I FARESTALDEN
MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede
Læs mereFarefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK
Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse
Læs mereFarestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind
Farestalden og soen omkring faring Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind Soen omkring faring Indsættelse en uge før faring (min.3 dage før!) i klar faresti Rengjort!! Tildeling
Læs mereSund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereSO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? 21. marts 2018 Fredericia Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi ET FREMTIDSSIKRET SOHOLD
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereOBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE
OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE overskriften ssata Light Lena Rangstrp-Christensen, DVM, Ph.d. stipendiat Institt for Hsdyrvidenskab, Århs Universitet Vejledere: Jan Tind Sørensen & Lene Jl Pedersen
Læs merePCV2 i slagtesvinebesætninger
PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereLøse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?
Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000
Læs mereDET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV
DET HAR VI LÆRT I PATTEGRISLIV Team Haubjerg Horsens d. 15/12 2016 TEAM HAUBJERG Hvordan har det været at deltage i PattegriseLIV? Spændende, udfordrende og lærerigt Vi er blevet fagligt stærkere til dagligt
Læs mereOpdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen
Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion
Læs mereHVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV
HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Juni 2016 REGIONALE MØDER MAJ 2016 Status Obduktioner Klassiske fejl og deres konsekvenser Flytning af viden PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER)
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereVi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard
Teamet bag Nørregaard Præsentation af Nørregaard 700 årssøer med salg af 30 kilos grise Er skiftet til indkøbte polte i 2016 Alle grise sælges til Polen 160 hektar 3-4 ansatte Hvorfor gik vi med i projektet?
Læs mereSENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
Læs mereÅrsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens
Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet
Læs mereDagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn
Dagsorden Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Erfaringer fra praksis Udredning af mavesårsproblem Tiltag i besætningen Kristian Krogh Svinedyrlæge LVK Cases Mavesår Jeg oplevede væsentlig stigning i
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereDyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme
Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs merePROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen
1.. VELKOMMEN PROGRAM Velkomst Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen Eftermiddagskaffe Back to Basic Håndtering af pattegrise i en antibiotikafri produktion Hvordan opleves
Læs mereBedre overlevelse blandt pattegrisene
Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereKULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE
KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE MEDDELELSE NR 11 Nyfødte pattegrise, som enten blev hos egen mor eller som blev sorteret efter størrelse, havde samme overlevelse og vægt
Læs mereBRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med
Læs mereDER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN
Støttet af: DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN ERFARING NR. 1901 Lige efter kuldudjævning er der i gennemsnit én pattegris, som ikke dier ved hver diegivning. Det kan
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereFarestaldskursus for PattegriseLIV Model I
Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I Deltagere: 1 person fra hver af de 10 besætninger i PattegriseLIV model I (management) Den udvalgte person skal arbejde i farestalden og kunne forstå dansk, men
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereSlagtesvinekursus 21. Februar 2013
Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereDyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.
Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mere