Kirkebladet Hirtshals og Emmersbæk kirker



Relaterede dokumenter
Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Kirkebladet Hirtshals og Emmersbæk kirker

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Kirkebladet. Hirtshals og Emmersbæk

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

S C T. M O R T E N S S O G N

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Kirkebladet Hirtshals og Emmersbæk kirker

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2012 Øsløs Vesløs Arup Sogne

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Efterår 2015

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

Kirkebladet. Hirtshals og Emmersbæk

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Kirkebladet Nr årg. September - Oktober - November 2013 Øsløs Vesløs Arup Sogne

SØBORG SOGN Kirke og idræt Nr Årgang

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Ord på vej Af Dean Andersen

PROGRAM VELKOMMEN PÅ

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Kirkeblad. for Hjerm Sogn HJERM POSTEN Serner-Pedersen. Ewaldsvej

K I R K E S I D E R N E

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

En uge af en landsbypræsts dagbog

Carl Nielsen

Den vigtigste og bedste gave

Herrestræde 26, 4200 Slagelse Forår 2016

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Hirtshals Menighedsråd Kirkegade Hirtshals. Dagsorden for menighedsrådsmødet onsdag, den 18. marts 2015 kl I Hirtshals Kirkecenter

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

PROGRAM FOR 1. halvår 2013 VELKOMMEN PÅ

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Kirkebladet. Hirtshals og Emmersbæk. Valg i Hirthals sogn Se folder inde i bladet

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

November ÅRGANG

BETHANIA. Indre Mission i Herlev. Møder, arbejdsgrene, kontaktpersoner m.m. Herlevgårdsvej 28

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

ASKOV SOGN k i r k e b l a d D e c e m b e r F e b ru a r

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

Godt Nyt. Oktober Oktober månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Velkommen til gudstjeneste

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Henrik. September 2008 Side 3

BØRN. Foto: Niels Busch. Foto: Thomas H. Nielsen. Foto: Thomas H. Nielsen

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Asserballe sogns kirkeblad

September Kirkeblad for Nr. Herlev Kirke og sogn. Koncert og Rock-gudstjeneste Småkagebager søges

Kirkebladet Horne og Asdal Sogn

POSTEN TEMPLET KORPS SEPTEMBER - OKTOBER Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget,

Kirkebladet. froslev-mors.folkekirken.dk. Efterår Menighedsrådet arbejder på at lave postkort

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Hirtshals Menighedsråd Kirkegade Hirtshals. Referat fra menighedsrådsmødet Onsdag, den 18. marts 2015 kl I Hirtshals Kirkecenter

Nogle datoer til kalenderen

ASKOV SOGN kirkeblad

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Padesø Kirke. 11. årgang Sommeren 2009 Nr. 3

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Lyng Sogns Kirkeblad september oktober november 2013

Guide til til Højmessen

Husk Tjek VIGGO. God weekend. Fredagsbrev Light uge april Indhold

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

IDÉKATALOG. Sønderborg Provsti

FREDENS KIRKE. SogneNyt. Sognets Aftener i efteråret Koncert med Per Nielsen Ta med til Eunjins debutkoncert. september - december 2015

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Vision Metodistkirken er aktiv og dynamisk.

med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Kirkebladet. Hirtshals og Emmersbæk. Nadveren er en invitation. Juni - juli - august Adresser [2] Nadveren er en invitation [3/6]

Dukketeater til juleprogram.

LEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.

»Har du tænkt Jesus med?«haderup Bibelcamping juli - 2. august.

Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi vil dele fotoerfaringer, og udfordre hinanden med små spændende fotoopgaver.

Nyhedsbrev. august september oktober

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl Kristian G.

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

KIRKEHILSEN HENDRIKSHOLM KIRKE JUNI JULI AUGUST 2015

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Transkript:

Kirkebladet Hirtshals og Emmersbæk kirker september-oktober-november 2015 2 3 4-7 8 9 10 11 12 NR. 4 60. Å RGÅNG I forbindelse med sin afsked fra Hirtshals sogn fik sognepræst Annemette Nørgaard Høgsbro overrakt et gavebevis, der kan vekslet til en stenskulptur fra hirtshalskunstneren Stinne Teglhus. Indsæt en introduktion til organisationen her, og beskriv, hvilke produkter eller serviceydelser du kan tilbyde. Teksten skal være kort og give læserne lyst til at vide mere om produkterne eller serviceydelserne. foto: Bjarne Hougaard Evangelium betyder godt budskab. Og det gode budskab er, at vi alle sammen alle mennesker er skabt af Gud i den proces, som Han har sat i gang og vedvarende opretholder. Derfor har vi alle sammen lige værd for Ham Læs et udsnit af sognepræst Annemette Nørgaard Høgsbros afskedsprædiken Det gode budskab 2 Koncerter 3 Det sker i Hirtshals Sogn 4 Byggeprojekter ved kirkerne 9 Foreninger 10 Adresser 11 Gudstjenester 12 Besøg sognets hjemmeside på www.hirtshalssogn.dk og facebook Hirtshals og Emmersbæk kirker 1

Det gode budskab Uddrag af afskedsprædiken søndag d. 12. juli ved Annemette Nørgaard Høgsbro Evangelium betyder godt budskab. Og det gode budskab er, at vi alle sammen alle mennesker er skabt af Gud i den proces, som Han har sat i gang og vedvarende opretholder. Derfor har vi alle sammen lige værd for Ham. Vi har alle sammen lige værd for Gud, men vi fylder ikke lige meget i Hans øjne. Den, der er størst i Guds øjne, det er den, som i menneskers øjne er ringest. Den, som Gud først får øje på, er den, der står bagest i køen hos os. Den, som vi anser for at have modtaget mindst af Guds nåde, er tættest på at få sit liv forvandlet af den. Dét er der masser af beretninger om, også fra fængslerne både i Danmark og i udlandet. Det gode budskab er, at selv om det er umuligt altid at gøre det gode og det rigtige; selv om vi har alt for nemt ved at falde for fristelser også dem, der ikke er helt uskadelige; selv om vi er bange for at tale imod det forkerte og det onde, som andre gør; kort sagt: selv om vi har svært ved at forsage djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen så behøver vi ikke at blive dømt til Helvedes ild, når vi engang bliver stillet for den himmelske domstol. Hvis ikke vi havde det gode budskab, så ville vi alle sammen være meget ilde stedt foran Guds domstol. For hele det register af ting, vi har sagt og gjort, som har skadet andre og ting, vi ikke har sagt og gjort, men som vi burde have sagt eller gjort, for at andre ikke skulle komme til skade alt det bliver vi stillet til regnskab for engang. Og jo større den opsamlede syndeskyld er blevet, jo hårdere bliver Guds straf. Med mindre, altså, vi har taget imod frelsen ved Guds Søn. For det gode budskab er, at Guds Søn allerede har taget al vores syndeskyld over for Gud på sig. Det gjorde han, da han hang på korset. Han ofrede sig for os. Og alt, hvad vi behøver at gøre, er at tage imod hans offer. Det gør vi ved at sørge over alt, hvad vi har gjort eller undladt at gøre, så andre er blevet skadet. Ved at indse, at vi har brug for Guds tilgivelse og benådning. Ved at tro på, at det er muligt at opnå den tilgivelse og benådning, også for os. Og så gøre det: tage imod nåden gennem dåben og nadveren i tro på Gud og Hans Søn. Guds nåde og Hans Søns offer det kan man tage imod, uanset hvem man er, og uanset hvordan man tager sig ud i andre menneskers øjne. For det gode budskab er, at der er et fællesskab, som man ikke behøver at køre smart eller bo smart eller være smart eller se smart ud for at blive et ligeværdigt medlem af. Det er Guds riges fællesskab, og det findes allerede her på jorden i form af alle de sammenhænge, hvor mennesker gør noget for og med hinanden i Jesu navn. Dét fællesskab opstår, når Guds Ånd virker i mennesker. Guds Ånd det er Helligånden; den underlige, ubegribelige størrelse, som vi får, når vi bliver døbt, og som vokser i os, når vi hører og efterlever Guds ord til os gennem Jesus Kristus. Når vi tror på, at han er Guds Søn, og bestræber os på at efterfølge ham altid; dvs. når vi i alt, hvad vi siger og gør, prøver at efterleve det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind og din næste som dig selv. Prædikenen kan læses i sin fulde længde på www.hirtshalssogn.dk > Ressourcer 2

Koncerter Cash i kirken. Karsten Holm og 3 medspillere fortolker Johnny Cash med fokus på hans tro og indre kamp med sig selv, det gode og det onde. Emmersbæk Kirke onsdag den 9. september kl. 19.30 Billetpris kr. 100 Vokalensemblet Mundus Vocalis blev stiftet i 2008 og består af professionelle sangere. Ensemblet fremfører vokalmusik på det højeste niveau. Koncerten vil være præget af efterårstiden med flere af de kendte salmer på programmet. Derudover vil man kunne høre spændende kirkelig musik af danske, norske og tyske komponister. Der venter publikum en afvekslende koncert, hvor de forskellige komponisters værker sætter hinanden i relief. Koncerten dirigeres af ensemblets faste dirigent, Søren Birch. Hirtshals Kirke og kirkecenter tirsdag den 27. oktober kl. 18.00 Billetpris for koncert og spisning i alt kr. 250 (Pris kun for koncert kr. 100) Velkommen til en farverig og hyggelig aften i udsøgt godt selskab Christina Bjørkøe, klaver og Johannes Søe Hansen, violin Syng, spil og spis dansk! Koncerten er en del af Spil Dansk ugen, og det vil vi markere med DANSK FOR ALLE: Først udsøgt sang og musik med Mundus Vocalis. Dernæst en udsøgt middag med dansk tapas serveret fra Hirtshals Vandrehjem. Alle koncerter og kunstnere er mere udførligt beskrevet på www.hirtshalssogn.dk > koncerter Programmet byder både på store værker, samt mindre kompositioner af Carl Nielsen, men rundes af med et værk af en anden senere dansk komponist, Hermann D Koppels Ternio. Hirtshals Kirke fredag den 20. november kl. 19.30 Efterspil i Kirkecentret efter koncerten. Billetpris kr. 100 3

Det sker i Hirtshals Sogn Rytmisk gudstjeneste Allehelgens søndag d. 1. november. Det er blevet en fast tradition, at Alle Helgens søndag har karakter af mindedag for de afdøde, der er blevet kirkeligt begravet i sognet siden sidste års Allehelgen. I år har vi valgt at markere det ved en mindeandagt i hver kirke om eftermiddagen. I Emmersbæk kirke kl. 14.00 og i Hirtshals kirke kl. 16.00. Ved andagterne medvirker begge sognepræster, og her vil navnene blive læst op. Der vil blive sendt besked ud til en repræsentant for de efterladte efter hvert dødsfald. Søndag d. 1. november kl. 10.30 i Hirtshals Kirke vil der være en helt almindelig gudstjeneste v. sognepræst Bjarne Hougaard. Her vil der ikke blive oplæst navne på afdøde, men fokus vil i stedet være den himmelske herlighed og det evige liv, sådan som det er behandlet i teksterne til denne dag. Hirtshals kirke søndag d. 27. september kl. 10.30 Ved gudstjenesten vil musikken blive leveret af et lille band bestående af Jesper Smalbro, bas, og Lasse Kobbersmed, klaver. Begge er bosiddende i Århus, men har på forskellig vis familiære forbindelse til Hirtshals. Hvis det er muligt bliver de to suppleret med lokale musikere, der vil spille med. Musikken vil være rytmisk, men ellers vil gudstjenesten meget ligne en traditionel gudstjeneste. Sognepræst Bjarne Hougaard vil prædike ved gudstjenesten, og der vil være nadver som sædvanlig. 4 Salmestafet Rækken af salmestafet-aftener fortsætter i efteråret. Hver aften vælger deltagerne et antal salmer, som synges omkring flygelet i Hirtshals Kirke. Nogle af salmerne introduceres af en af deltagerne med enkelte kommentarer og eventuel en begrundelse for hvorfor netop den salme betyder meget for en. Hvis du har lyst til at vælge en bestemt salme, så giv gerne besked på forhånd. Der er salmestafet i Hirtshals kirke: torsdag d. 10. september kl. 19.30 torsdag d. 8. oktober kl. 19.30 onsdag d. 4. november kl. 19.30 Efter samværet i kirken er der kaffebord og samvær i Kirkecenteret. Oplysninger på sognets hjemmeside under menupunktet Salmestafet. samt hos sognepræst Bjarne Hougaard, tlf. 9894 1080 eller mail bhou@km.dk. Kirkebilen kan benyttes. Alletiders Historie Juleevangeliet i musik, ord og billeder! Historien om hvordan Gud blev menneske fortælles i en ny og fantasifuld ramme. Lise Petersen og band leverer musik og sang, Svend Erik Petersen fortæller. Kom og oplev talende kameler og smukke engle og ikke mindst alle tiders historie! Hirtshals Kirke, tirsdag den 1. dec. kl. 16.30 Se mere på www.hirtshalssogn.dk og på www.lisepetersen.dk

Det sker i Hirtshals sogn Er det præsten, der skal holde gudstjeneste? Onsdag d. 23. september kl. 19.30-21.30 er der menighedsmøde i Hirtshals Kirkecenter Emnet for aftenen er gudstjenestens form og indhold i Hirtshals kirke. Sognepræst Bjarne Hougaard ønsker, sammen med menigheden, at drøfte forskellige spørgsmål i forbindelse med eventuelle ændringer i gudstjenestens forløb. Med overskriften er det Bjarne Hougaards tanke at fokusere på, at gudstjenesten netop ikke er præstens gudstjeneste, men ME- NIGHEDENS GUDSTJENESTE. Det er menigheden der samles til gudstjeneste under præstens ledelse. I løbet af aftenen vil der blive lejlighed til en bred drøftelse af bl.a. disse emner: Skal der være mere brug af salmer og sange, der ikke står i salmebogen? Er der ønsker om inddragelse af andre instrumenter end orgel og flygel? I hvor høj grad ønsker menigheden at blive inddraget i afviklingen af gudstjenesten? Er der led i gudstjenesten der med fordel kan ændres eller udelades. Øvrige spørgsmål, som deltagerne ønsker drøftet. Aftenen er absolut ikke kun for trænede kirkegængere, men det er håbet at rigtig mange fra sognet vil komme og give deres mening til kende også hvis man af en eller anden grund ikke normalt deltager i gudstjenesterne. Forhåbentlig vil mange forskellig aldersgrupper blive repræsenteret ved drøftelserne denne aften. Oplysninger hos sognepræst Bjarne Hougaard, tlf. 9894 1080 eller mail bhou@km.dk. Kirkebilen kan benyttes. Guldgraveraftener om gudstjenesten. Ved guldgraveraftenerne vil vi i efteråret arbejde med forskellige områder af gudstjenesten. Hvorfor holder vi gudstjeneste som vi gør, og hvordan kan vi som deltagere i gudstjenesten forberede de enkelte dele af gudstjenesten. Hvilken betydning har det for vores liv i dag. Aftnerne er præget af, at deltagernes egen erfaring og forståelse kommer frem, men det kræver hverken stor forhåndskendskab til gudstjenesten, Bibelen eller til den kristne tro i det hele taget. Forud for hver aften vil der blive annonceret på hjemmesiden www.hirtshalssogn.dk/ guldgraver, hvad der skal arbejdes med. Der er afholdes guldgraveraftener i Hirtshals Kirkecenter: onsd. d. 28. oktober kl. 19.30 onsd. d. 18. november kl. 19.30 Hver aften er der kaffebord a 25 kr., ellers er det gratis at deltage. Oplysninger hos sognepræst Bjarne Hougaard, tlf. 9894 1080 eller mail: bhou@km.dk. Kirkebilen kan benyttes. 5

Det sker i Hirtshals Sogn Babysalmesang For babyer i alderen 0-10 måneder sammen med en forælder eller en anden voksen. Vi oplever kirken med alle sanser, musikken, salmerne, farver, dufte. Det er nærvær med dit barn og hyggeligt fællesskab med andre forældre og børn. Det kræver ingen forudsætninger at deltage, og det er gratis. Kontakt Børne og diakonimedarbejder Bente Nedergaard Larsen, tlf. 51 670 673 / benl@km.dk Forældrecafé For aleneforældre og jeres børn, både hvis du er aleneforsørger, eller blot er alene i hverdagen. Det er et fællesskab, hvor vi mødes for at spise, snakke, lege og hygge os sammen. Maden laves af frivillige, og den koster kr. 25 for voksne, børn gratis. Der er planlagt Forældrecafé tirsdag d. 8. sept. kl. 16-19 tirsdag d. 6. okt. kl. 16-19 tirsdag d. 3. nov. kl. 16-19 Forældrecaféen arrangeres af frivillige i menighedsplejen og Børne og diakonimedarbejder Bente Nedergaard Larsen. Af hensyn til madlavningen er der tilmelding senest mandag før på sms 51 670 673 eller mail benl@km.dk MUSiKiRKEN Musikalsk legestue for de 1-3 årige børn med forældre, bedsteforældre eller dagpleje. Onsdage kl. 16.30-17.15 Torsdage kl. 9-9.45 torsdage kl. 10-10.45 Kontakt Børne og diakonimedarbejder Bente Nedergaard tlf. 51 670 673 /benl@km.dk Spaghetti-gudstjenester Torsdag d. 17. sept. kl. 17.30-19.30 Torsdag d. 29.okt. kl. 17.30-19.30 En anderledes måde at holde gudstjeneste på. Vi spiser sammen, laver en aktivitet og har en kort gudstjeneste, hvor alle kan være med, både børn og voksne. Pris for spisning: Det koster kr. 25 for voksne, børn gratis. Man møder bare op, men en tilmelding vil være rart i.f.t. maden. Tilmelding til Børne og diakonimedarbejder Bente Nedergaard Larsen, tlf. 51 670 673, mail benl@km.dk 6

Det sker i Hirtshals Sogn Korene ledes af organist Arne Jørgen Fæø. Yderligere oplysninger om alle 3 kor findes på www.hirtshalssogn.dk eller hos Arne Jørgen Fæø, tlf. 51 670 677 / ARJF@km.dk Hirtshals Sogns Voksenkor øver mandage kl. 19.00-21.30 i Hirtshals kirke. Der kræves ingen særlige forudsætninger, blot glæden ved fællesskabet gennem sang og musik. Alle er meget velkomne. Juniorkor Nyt kor fra foråret 2015 for alle sangglade børn i 3. 4. og 5. klasse. Vi synger, danser og leger nye og kendte sange og salmer. Kontakt organist Arne Jørgen Fæø tlf. 51 670 677 el. Bente Nedergaard tlf. 51 670 673 Vendsyssel Fælleskor Et korprojekt for alle sangglade mennesker. Fælleskoret øver 7 gange i efteråret efterfulgt af 3 adventskoncerter i Hirtshals, Tversted og Bjergby kirker. Se mere på www.hirtshalssogn.dk Ungecafé Konfirmandklub for alle i 7. og 8. klasse. Det er hygge, spil, venskab, gode grin - og så er det snakke og sange om Gud og livet. Opstart i uge 34, ugedag og tidspunkt se www.hirtshalssogn.dk Det er gratis at deltage, så tag gerne en ven med. Vil du vide mere, så tjek www.hirtshalssogn.dk eller kontakt Børne og diakonimedarbejder Bente Nedergaard, 51 670 673 / benl@km.dk 7

Det sker i Hirtshals sogn Hyggecaféen i Emmersbæk Kirke Kom og vær med i et godt fællesskab hver onsdag kl. 14.00, hvor vi drikker kaffe/ te á 25 kr. September: Ons. d. 2.: Vi synger sammen, Visse spiller Ons. d. 9. Hyggeeftermiddag, evt. med quiz Ons. d. 16.: Hyggeeftermiddag Onsdag d. 16. kl. 19.30: Menighedsmøde med Peter Duetoft: Lad os fange livsglæden. Ons. d. 23.: Erik Reifenstein viser dias: Strejftog i verden, fortrinsvis i Østtimor. Ons. d. 30.: Poul Moltsen fortæller om sine rejser i Gambia. Oktober: Ons. d. 7.: Vi synger sammen, Visse spiller Ons. d. 14.: Ole Valsson viser film om Island (2) Ons. d. 21.: Bytte-bøger-dag Onsdag den 19. kl. 19.30: Menighedsmøde med Karen Margrethe Olafsson: Hvordan mon det opleves at have en psykisk lidelse Ons. d. 28.: Aksels kvarter November: Ons. d. 4.: Vi synger sammen, Visse spiller Ons.d. 11.: Per Gunnar viser film fra USA (3) Ons. d. 18.: Tur til julestuen Elverhøj ved Bjergby Ons. d. 25.: Pakkespil Torsdag den 26. kl. 19.30: Menighedsmøde. Adventsaften med sang og musik. December: Ons. d.2. kl. 13: Julecafé med frokost og underholdning ved Peter Krogh Nærmere information: Else Axberg tlf. 6130 2319 Kirkebilen kan benyttes, bestilles på tlf. 9894 4000 Spiseklub for mænd! Et nyt tilbud til MÆND: Mænd, der kan li at lave mad, mødes med mænd, der gerne vil lære mere. Sammen tilbereder og spiser vi et lækkert måltid mad. Alle interesserede mænd inviteres til orienteringsaften torsdag den 20. august kl. 18 i Hirtshals Kirkecenter. Her serveres selvfølgelig mad tilberedt af mænd! Vi planlægger de kommende aftener for klubben, pris kr. 30. Arrangeres af menighedsplejen. Tilmelding til Per Gunnar Christensen, tlf. 2386 1718 senest tirsdag den 18. august. Tværkulturel venskabsforening. Tværkulturel venskabsforening ønsker at fremme forståelsen mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund. Det sker gennem forskellige tiltag og aktiviteter, bl.a. fællesspisning. Du har også mulighed for at blive kontaktperson for en nytilflyttet beboer med anden kulturel baggrund end dansk. Fællesspisningen foregår første fredag i måneden i Børnehuset Emmersbæk, Kærvej 36 Kontakt Ole Valsson, tlf. 27 520 369 8

Byggeprojekter ved kirkerne Emmersbæk Kirkes ny klokkestabel Efter 31 års virke i al slags vejr var klokkestablen ved Emmersbæk Kirke blevet så angrebet af råd og svamp, at Menighedsrådet af sikkerhedsmæssige grunde valgte at nedtage stablen i august måned 2014. Menigheden i Emmersbæk har således i næsten et år måttet undvære klokkeringningen i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger samt solens op- og nedringninger, hvilket har været et mærkbart savn. Men nu er den nye klokkestabel på vej til Emmersbæk Kirke og vil med udgangen af august måned rejse sig på højen ved siden af kirken og igen lade sine toner lyde ud over Emmersbæk. Klokkestablen er tegnet og udført af klokkefirmaet Kirkeklokken Aps fra Nykøbing Mors. Stablen er udført i høvlet og affaset egetræ med krydsbeslag i rustfrit stål. Taget beklædes med kobber og under taget, er der på alle 4 sider af klokken placeret lameller, som har til formål at give en bedre akustisk reguleringsmulighed af klokkens lydstyrke. Hirtshals kirke får ny forplads med niveaufri adgang. Siden eftersommeren 2014 har Hirtshals menighedsråd arbejdet med planerne om at forbedre den nuværende forplads foran Hirtshals Kirke og samtidig gøre indgangen til kirken mere handicapvenlig. På menighedsrådsmødet den 16. april 2015 godkendte man et forslag til etablering af en niveaufri / handicapvenlig adgang til Hirtshals Kirke samt udførelse af ny forpladsbelægning. Forslaget er udarbejdet af Arkitektfirmaet Bundgaard Aps, Hjørring. Den nuværende belægning, bestående af brosten, optages og erstattes med naturstensbetonfliser af samme type, som i dag er anvendt ved indgangspartiet til Kirkecentret. Fliserne bliver omkranset med bånd af chaussésten for hver 6. flise. Den niveaufrie adgang etableres til kirken - ikke via opførelse af en traditionel rampe - men ved en sti, der opnås ved at opbygge en jævn stigning i terrænet mod syd helt fra fortovskanten mod Kirkevænget til det nye trapperepos foran kirkedøren. Den nye sti bliver beklædt med en skrånende chausséstensbelægning, som derved forbinder de to niveauer. Endvidere nedfældes belysning i naturstensfliserne langs stiens kant. Kirkens granittrappe nedtages og udvides. Eksisterende gelændre genopsættes. For at opnå den niveau frie adgang til kirken, bliver man nødt til at fjerne kirkedørens nuværende bundtrin. Endvidere monteres el-opluk på kirkedøren. 9

Foreninger med tilknytning til kirken Indre Missions Hus Vestergade 13, Hirtshals September: Søndag d. 6. kl. 19: Fødselsdagsfest ved sognepræst Karsten Christensen, HarboøreTirs. d. 15.: Helene og Michael Jespersen: Kunst og musik i kirken. Tirs. d. 22.: En aften ved lokale kræfter: Bøn Tirs. d. 29.: Sognepræst Bjarne Hougaard: Hvad er tilregnet retfærdighed. Oktober: Lørdag d. 3. kl. 9.30: Kredsarrangement. Bibelkursus i Hirtshals Missionshus. Tirs. d. 20.: Missionær Bent Kjær Andersen: Hvad gemmer Klagesangene til os. Tirs. d. 27.: Fælles Samfundsmøde i Horne: Pastor Kim Legarth. / Repræ. Åbne Døre) November: Tirs. d. 10.: Sognepræst Helge More Pedersen, Albæk: Dåben, hvad sker der lige her. Lørdag den 21.: Julestue Man. d. 23. kl. 19.30: Kredsarrangement. Efterårsmøde med generalforsamling i Hjørring Missionshus Tirs. d. 24.: Vi lærer nye sange fra Sange og Salmer. Kontakt Jan Riisager, tlf. 9894 4745 / www.hirtshalsim.dk Teenklub Hjørring-Hirtshals Teenklub. Mødeaften hver mandag skiftevis i Hjørring og Hirtshals missionshus. Kontakt Hanna Holm, tlf. 42404691. Sømandskredsene. Mødes i Hirtshals Missionshus, Vestergade. Torsdag d. 24.september kl. 14.30 Torsdag d. 29.oktober kl. 14.30 Torsdag d. 26.november kl. 14.30 Kontakt Astrid Holm, tlf. 9894 1603 De grønne Pigespejdere Spejderhuset, Halvejen. Mødeaften tirsdag. Maiken Baun, miss.maiken@live.dk K.F.U.M.-spejderne Spejderhuset, Halvejen. Mødeaften torsdag. Jonna Horne, tlf. 21692461. jonna@stider.dk Frøpatruljen KFUM-spejdere for børn med særlige behov. Vi mødes hver anden lørdag kl. 10.00 til 12.30 i Spejderhuset. Kontakt Dennis Lauritsen, Toftagervej 36, tlf. 98942846. 10 Teologisk Voksenundervisning Torvet 4 - Hjørring 6 lørdage kl. 10-14 2015: 12.9., 3.10., 7.11. Fri os fra det onde. Hvordan og hvem? v/ sognepræst Peder Christian Madsen Keltisk kristendom v/ sognepræst Line Skovgaard Børn i sorg v/ sognepræst Lise Munk Petersen Løgneren Martin A. Hansen v/ lektor Jørgen Jørgensen Lignelserne v/ sognepræst Lisbeth Solmunde Michelsen Hvorfor er der musik i vore kirker v/ lektor Jens Kjeldsen Fristelser og prøvelser i Bibelen v/ provst Lars Erich Stephansen Kristendom i nyere nordisk litteratur v/ sognepræst Marianne Madsen Underberetningerne v/ Lisbeth Solmunde Michelsen Pris: 400 kr. for hele sæsonen Tilmelding til Tlf: 9894 2152 eller 2256 2730 pergunnar53@gmail.com / lenahoe25@mail.dk

Adresser Sognepræst Bjarne Hougaard (kbf) Kirkevænget 1, 9850 Hirtshals. Tlf. 9894 1080. E-mail: bhou@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 11.30-12.30, samt efter aftale. Mandag fri. Sognepræst Aksel Lindy Toft Asger Højlundsvej 3, Emmersbæk, 9850 Hirtshals. Tlf. 9894 2470. E-mail: aklt@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl. 11.30-12.30, samt efter aftale. Mandag fri. På præsternes fridage og i ferier kan du altid komme i kontakt med en præst på tlf. 9894 1012 Hirtshals Kirkecenter Kirkegade 14, 9850 Hirtshals. tlf. 9625 1100 Telefon og kontortider mandag-fredag kl. 10-13 samt torsdag kl. 16-17. Kordegn og administrationschef Leif Axberg (Personregistrering og administration) Tlf. 9625 1100. E-mail: la@km.dk Regnskabsfører Anne Frost Povlsen (Regnskab og kirkegårdsadministration) Tlf. 9625 1100. E-mail: afp@km.dk Regnskabsfører Bente Andersen (Regnskab for Horne/Asdal, Tornby/Vidstrup og Tversted/Uggerby) Tlf. 9625 1100. E-mail: ban@km.dk Hirtshals Menighedsråd Formand Grethe Bork Kristoffersen Lillehedenvej 2, 9850 Hirtshals. Tlf. 9894 3808. E-mail: frubork@gmail.com Børne- og diakonimedarbejder Bente Nedergaard Larsen Tlf. 51 670 673. E-mail: benl@km.dk Hirtshals-Emmersbæk kirkegårde Graver Lone Andersen Tlf. 51 670 671. E-mail: loa@km.dk Hirtshals Kirke Kirketjener Aase Riisager Tlf. 51 460 170. E-mail: ahr@km.dk Organist og korleder Arne Jørgen Fæø Tlf. 51 670 677. E-mail: arjf@km.dk Kirkesanger Anni Nyeng Christiansen Tlf. 51 670 679. E-mail: anninc@privat.dk Emmersbæk Kirke Kirketjener Signe Eriksen Tlf. 51 460 160. E-mail: sije@km.dk Organist Thomas Lieberkind Larsen Tlf. 2326 4022. E-mail: lieberkind@mail.dk Kirkesanger Ester Terp Nielsen Tlf. 51 670 678. E-mail: terp@dukamail.dk Hjemmesideadresse: www.hirtshalssogn.dk Kirkebladet udgives af Hirtshals Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør er sognepræst Bjarne Hougaard, børne- og diakonimedarbejder Bente Nedergaard Larsen er redaktionssekretær. Synspunkter, der kommer til udtryk i kirkebladets artikler, er gengivet på den enkelte skribents ansvar. Næste udgave af kirkebladet dækker perioden december 2015-februar 2016. Sidste frist for indlevering af stof til kirkebladet er 20. oktober til benl@km.dk. 11

Gudstjenester Gudstjenester September Hirtshals Kirke Emmersbæk Kirke 6. sept. 14.s.e.trin. (Den Grønlandske Bibelsag) 9.00 - LH Ingen 13. sept. 15.s.e.trin (Danmission) 10.30 - BH 10.30 - AT høstgudstjeneste 20. sept. 16.s.e.trin (Folkek. s mellemkirkelige Råd) 10.30 - BH 10.30 - AT høstgudstjeneste 27. sept. 17.s.e.trin (Kamillus Hjørring) 10.30 - BH ingen Rytmisk gudstjeneste Oktober 4. okt. 18.s.e.trin. (Diakonhøjskolen) Ingen 10.30 - AT 11. okt. 19.s.e.trin. (Spedalskhedsmissionen) 10.30 - BH 10.30 - AT 18. okt. 20.s.e.trin. (Hirtshals Menighedspleje) 10.30 - AT Ingen 25. okt. 21.s.e.trin. (Menighedsfakultetet) 9.00 - BH 10.30 - BH November 1. nov. Allehelgen (Indenlandsk Sømandsmission) 10.30 - BH Allehelgens mindeandagter (se omtale) 16.00 - AT og BH 14.00 - AT og BH 8. nov. 23.s.e.trin. (Hirtshals sogns Menighedspleje) Ingen 10.30 - AT 15. nov. 24.s.e.trin. (Hirtshals sogns Menighedspleje) 10.30 - BH Ingen 22. nov. s.s.e.trin. (Indre Mission i Danmark) 10.30 - BH 10.30 - AT 29. nov. 1.s. i advent (Hirtshals sogns Menighedspleje) 10.30 - BH 10.30 - AT Lynggården Vikingebanke torsdag d. 3. sept. kl. 13.15 - AT torsdag d. 17. sept. kl. 10.30 - BH torsdag d. 17. sept. kl. 13.15 - BH torsdag d. 15. okt. kl. 10.30 - AT torsdag d. 1. okt. kl. 13.15 - AT torsdag d. 12. nov. kl. 10.30 - BH torsdag d. 15. okt. kl. 13.15 - AT torsdag d. 29. okt. kl. 13.15 - BH torsdag d. 12. nov. kl. 13.15 - BH torsdag d. 26. nov. kl. 13.15 - AT Forkortelser Kirkebil BH = Bjarne Hougaard AT = Aksel Lindy Toft LH = Lea Hoff Ringgaard Lauridsen Kirkebil begge kirker. Kontakt Tlf. 9894 4000 12