IAS 36 Omhandler Tilhørende IFRIC/SIC Nedskrivning af anlægsaktiver IFRIC 10, Delårsregnskaber og værdiforringelse 276
IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IAS 36 IAS 36 Værdiforringelse af aktiver IAS 36 samler reglerne om nedskrivning for de fleste typer af anlægsaktiver og beskriver, hvornår der skal foretages nedskrivningstest på dem, hvordan testen skal gennemføres, og hvordan tab ved værdiforringelse opgøres og indregnes. Standarden indeholder særlige bestemmelser for så vidt angår nedskrivningstest af goodwill og virksomhedsaktiver ( Corporate assets ). Anvendelsesområde IAS 36 finder anvendelse på alle aktiver, bortset fra følgende: Varebeholdninger (IAS 2, Varebeholdninger) Udskudte skatteaktiver (IAS 12, Indkomstskatter) Aktiver tilknyttet personaleydelser (IAS 19, Personaleydelser) Finansielle aktiver omfattet af IFRS 9, Finansielle instrumenter Kontraktaktiver og aktiverede kontraktomkostninger for at opnå eller opfylde en kontrakt (IFRS 15, Omsætning fra kontrakter med kunder) Investeringsejendomme, som måles til dagsværdi (IAS 40, Investeringsejendomme) Biologiske aktiver tilknyttet landbrugsaktiviteter, som måles til dagsværdi (IAS 41, Landbrug) Udskudte anskaffelsesomkostninger og immaterielle aktiver omfattet af IFRS 4, Forsikringskontrakter Forsikringskontakter (IFRS 17, Forsikringskontakter) Anlægsaktiver, der er klassificeret som bestemt for salg efter IFRS 5, Anlægsaktiver bestemt for salg og ophørte aktiviteter. Alle andre aktiver er omfattet af IAS 36, herunder immaterielle aktiver, materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures. Identifikation af mulig værdiforringelse Standarden kræver, at det på hver balancedag vurderes, om værdien af virksomhedens aktiver er blevet forringet. Hvis der er en indikation på dette, skal der gennemføres en nedskrivningstest, hvor genindvindingsværdien af det pågældende aktiv (eller gruppe af aktiver) opgøres. Goodwill, immaterielle aktiver med ubestemmelige brugstider og immaterielle aktiver under udvikling skal mindst én gang årligt testes for nedskrivning, uanset om der er indikatorer på værdiforringelse eller ej. 277
Indikatorer på værdiforringelse IAS 36 oplister en række indikatorer, der som minimum skal tages i betragtning, når det vurderes, om aktiver er værdiforringet. Oplistningen er ikke udtømmende. Indikatorer baseret på eksterne kilder omfatter fx: Aktivernes markedsværdi er i perioden faldet betydeligt mere end forventet i forhold til normal brug og tidsmæssig forældelse Der er i perioden konstateret væsentlige ændringer vedrørende teknologi, marked, økonomi eller miljøforhold i branchen eller på de markeder, hvor aktiverne anvendes, som har påvirket virksomheden negativt Renteniveauet har været stigende i perioden, og det er sandsynligt, at dette vil påvirke den diskonteringssats, der skal anvendes ved beregning af aktivernes kapitalværdi Den regnskabsmæssige værdi af virksomhedens nettoaktiver er større end virksomhedens samlede kursværdi. Indikatorer baseret på interne kilder omfatter fx: Synlige tegn på forældelse af eller fysisk skade på et aktiv Der er i perioden konstateret væsentlige ændringer i aktivets anvendelse eller forventede anvendelse med negativ indvirkning på virksomheden, fx manglende udnyttelse, planer om ophør eller omstrukturering af den aktivitet, som aktivet er knyttet til, eller planer om afhændelse af aktivet før det hidtil forventede tidspunkt (forkortet brugstid Dokumentation fra den interne rapportering, som indikerer, at et aktivs økonomiske afkast er eller vil blive lavere end forventet. Peger indikatorerne på, at værdien af et aktiv (eller en gruppe af aktiver) kan være forringet, skal der gennemføres en nedskrivningstest. Nedskrivningstest måling af genindvindingsværdi En nedskrivningstest gennemføres ved at beregne aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er defineret som følger: Genindvindingsværdi Det højeste beløb af et aktivs eller en pengestrømsfrembringende enheds 1) dagsværdi fratrukket salgsomkostninger og 2) kapitalværdi. Dagsværdi fratrukket salgsomkostninger Det beløb, som kan opnås ved salg af aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet, med fradrag af salgsomkostninger. Kapitalværdi Nutidsværdien af de skønnede fremtidige pengestrømme, der forventes fra fortsat anvendelse af et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed og ved afhændelse ved udløb af brugstiden. 278
IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IAS 36 Dagsværdi fratrukket salgsomkostninger IAS 36 henviser til IFRS 13, Dagsværdimåling vedrørende opgørelse af dagsværdien af et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed. Ved opgørelsen af genindvindingsværdien for aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed fratrækkes salgsomkostninger fra den dagsværdi der er opgjort i overensstemmelse med IFRS 13. Salgsomkostninger er kun de omkostninger, der er direkte forbundet med afhændelsen af det pågældende aktiv eller den pengestrømsfrembringende enhed, eksklusiv finansielle omkostninger og skat. Kapitalværdi Opgørelse af et aktivs eller en pengestrømsfrembringende enheds kapitalværdi kræver efter IAS 36 følgende: (a) Et skøn over de fremtidige pengestrømme til og fra virksomheden, som hidrører fra aktivets fortsatte brug og endelige afhændelse. (b) En tilbagediskontering af disse fremtidige pengestrømme ved at anvende en relevant diskonteringssats. Følgende elementer skal indgå, når et aktivs kapitalværdi opgøres: Et skøn over de pengestrømme, som aktivet forventes at frembringe Forventninger om eventuelle afvigelser med hensyn til beløb eller tidspunkt for disse skønnede pengestrømme Den tidsmæssige værdi af penge udtrykt ved en aktuel risikofri markedsrente Prisen for at påtage sig den risiko, der er forbundet med aktivet Andre faktorer, som en investor vil tillægge betydning, hvis denne skulle investere i det pågældende aktiv, herunder illikviditet. Forventede pengestrømme skal fastlægges ud fra rimelige og dokumenterbare forudsætninger, godkendte budgetter/prognoser og ekstrapolation for perioder ud over budgetperioden for så vidt angår beregning af terminalværdien. IAS 36 forudsætter, at budgetter/prognoser som udgangspunkt ikke går ud over en femårig periode. De fremtidige pengestrømme skal skønnes for aktivet eller gruppen af aktiver med udgangspunkt i deres aktuelle stand. Skøn over fremtidige pengestrømme må ikke omfatte pengestrømme til eller fra virksomheden, der stammer fra fremtidige omstruktureringer, som virksomheden endnu ikke har forpligtet sig til, eller fra fremtidige anlægsinvesteringer, som vil forbedre aktivernes nuværende ydeevne. Pengestrømmene skal derudover opgøres uden hensyntagen til finansieringen af aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed og som udgangspunkt også uden hensyntagen til skatteind- og udbetalinger. Skøn over nettoind- eller udbetalinger ved aktivets afhændelse skal indgå i pengestrømmene med et beløb, der svarer til det, som virksomheden forventer at kunne opnå ved at afhænde aktivet fratrukket forventede afhændelsesomkostninger. 279
Diskonteringssats Når kapitalværdien måles, skal diskonteringssatsen opgøres før skat (som udgangspunkt) og baseres på markedets aktuelle vurderinger af den tidsmæssige værdi af penge og de risici, som specifikt er forbundet med aktivet, og som der ikke er taget højde for ved skønnet over de fremtidige pengestrømme. Diskonteringssatsen skønnes ud fra den sats, som gælder for aktuelle markedstransaktioner med tilsvarende aktiver, eller fra de vejede, gennemsnitlige kapitalomkostninger for en børsnoteret virksomhed, der har et enkelt aktiv (eller en gruppe af aktiver), som svarer til det pågældende aktiv eller gruppe af aktiver. Følgende satser anvendes normalt som udgangspunkt: (a) Virksomhedens vejede, gennemsnitlige kapitalomkostning (WACC) (b) Virksomhedens lånerente (c) Andre lånerenter på markedet. Ovenstående satser skal korrigeres således, at diskonteringssatsen afspejler de specifikke risici, som markedet ville tillægge pengestrømmene fra det pågældende aktiv eller gruppe af aktiver. Der skal herunder bl.a. tages hensyn til lande-, område-, valuta- og prisrisici samt øvrig usikkerhed, når diskonteringssatsen fastsættes, forudsat at der ikke allerede er taget højde herfor ved budgetteringen af pengestrømmene. Når der ikke findes en specifik, markedsbestemt diskonteringssats for aktivet, skal man anvende en skønnet diskonteringssats. Denne skal afspejle det afkast, som en investor ville kræve ved investering i det pågældende aktiv. Pengestrømsfrembringende enheder og goodwill Som udgangspunkt skal genindvindingsværdien opgøres for det enkelte aktiv. Hvis det imidlertid ikke er muligt at skønne denne værdi, skal genindvindingsværdien opgøres for den mindste pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet tilhører. En pengestrømsfrembringende enhed er den mindste, identificerbare gruppe af aktiver, der frembringer pengestrømme (indbetalinger), som i al væsentlighed er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver eller grupper af aktiver. Pengestrømsfrembringende enheder må som udgangspunkt ikke ændres fra den ene periode til den anden. Selvom hele eller dele af en pengestrømsfrembringende enheds produktion anvendes internt i en koncern, skal den pågældende enhed anses for at være en selvstændig pengestrømsfrembringende enhed, hvis der findes et aktivt marked for de pågældende produkter og ydelser. Hvis pengestrømmene for en sådan enhed er påvirket af koncerninterne prisfastsættelsespolitikker (transfer pricing), skal skønnet over ind- og udbetalingerne ved opgørelse af kapitalværdien tage udgangspunkt i de priser, der ville være gældende ved transaktioner med uafhængige parter. Som følge af kravet om årlige test af nedskrivningsbehovet på goodwill skal goodwillbeløb allerede på anskaffelsestidspunktet fordeles på de af virksomhedens pengestrømsfrembringende enheder, der kan forventes at drage fordel af de synergier, som opstår ved virksomhedssammenslutningen. De pågældende pengestrømsfrembringende enheder skal repræsentere det laveste niveau, som virksomheden i den interne styring anvender som grundlag for at overvåge indregnede goodwillbeløb, og niveauet må ikke være højere end virksomhedens driftssegmenter, som er fastsat i overens stemmelse med IFRS 8, Driftssegmenter. 280
IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IAS 36 Virksomhedsaktiver Virksomhedsaktiver i form af aktiver, bortset fra goodwill, der bidrager til fremtidige pengestrømme i forskellige pengestrømsfrembringende enheder ( Corporate assets ), herunder fx administrationsbygninger, edb-udstyr eller forskningscentre, skal testes i forhold til den eller de pengestrømsfrembringende enheder, som virksomhedsaktivet tilhører. Når en pengestrømsfrembringende enhed testes for værdiforringelse, skal alle de virksomhedsaktiver, som er knyttet til den pågældende pengestrømsfrembringende enhed, identificeres og så vidt muligt fordeles til den pågældende enhed. Hvis et virksomhedsaktiv ikke på en rimelig og ensartet måde kan allokeres til den pågældende enhed, skal den mindste gruppe af pengestrøms - frembringende enheder, som omfatter den pågældende enhed, og hvortil virksomhedsaktivet kan fordeles på en rimelig og ensartet måde, identificeres og testes. Indregning af nedskrivninger Hvis genindvindingsværdien af et aktiv er lavere end dets regnskabsmæssige værdi, skal aktivet nedskrives til genindvindingsværdien. Udgangspunktet er, at nedskrivninger som følge af værdiforringelse føres i resultatopgørelsen. Tilbageførsler af tidligere foretagne opskrivninger, der er indregnet i øvrig totalindkomst og akkumuleret på egenkapitalen under reserve for opskrivninger, føres dog i øvrig totalindkomst og reducerer opskrivningsreserven på egenkapitalen. For så vidt angår pengestrømsfrembringende enheder, skal nedskrivningen først henføres til en eventuel goodwill og herefter pro rata til andre aktiver baseret på deres regnskabsmæssige værdier. I relation til fordeling af nedskrivninger i pengestrømsfrembringende enheder, hvor der er minoritetsinteresser tilknyttet, indeholder standardens Appendiks C særlige retningslinjer. Tilbageførsel af nedskrivninger Ligesom det årligt skal vurderes, om der er indikatorer på værdiforringelse, skal det årligt vurderes, om der er indikatorer på, at tidligere foretagne nedskrivninger ikke længere skal opretholdes. Er der det, skal virksomheden opgøre genindvindingsværdien på ny. Tidligere foretagne nedskrivninger skal tilbageføres, hvis den opgjorte genindvindingsværdi overstiger den regnskabsmæssige værdi. Nedskrivninger af goodwill må dog ikke tilbageføres. Hvis den forøgede genindvindingsværdi alene kan henføres til, at realisationen af de forventede pengestrømme er rykket et år nærmere, kan nedskrivningen heller ikke tilbageføres. Nedskrivninger kan maksimalt tilbageføres op til den regnskabsmæssige værdi, som aktiverne ville have haft, hvis nedskrivning ikke var foretaget. Det vil sige, at der skal tages hensyn til de afskrivninger mv., der ellers ville have været foretaget. Tilbageførte nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre der er tale om tilbageførsel af nedskrivninger, der tidligere har været indregnet i øvrig totalindkomst og reduceret en opskrivningsreserve på egenkapitalen. Nedskrivninger indregnet i en delårsperiode må ifølge IFRIC 10 ikke tilbageføres for så vidt angår goodwill. 281
Oplysninger i regnskabet IAS 36 kræver relativt omfattende oplysninger om nedskrivninger og værdiforringede aktiver, fx fordeling af periodens nedskrivninger og tilbageførsel heraf på resultatet og øvrig totalindkomst samt fordeling på driftssegmenter. Derudover er der krav om yderligere oplysninger, hvis der i regnskabsperioden er foretaget væsentlige nedskrivninger eller tilbageførsler af nedskrivninger af enkeltaktiver eller pengestrømsfrembringende enheder, eller hvis de foretagne ned - skrivninger eller tilbageførsler af nedskrivninger totalt set er væsentlige for regnskabet som helhed. Dette omfatter bl.a. omtale af de begivenheder eller forhold, der har medført nedskrivning eller tilbageførsel heraf indregnede nedskrivninger eller tilbageførsel heraf enkeltaktiver, hvor arten oplyses, og hvilket driftssegment aktivet tilhører pengestrømsfrembringende enheder, hvor det bl.a. oplyses, hvilken enhed det drejer sig om (fx forretningsområde eller geografisk område) den nedskrevne værdi, og om den er opgjort til kapitalværdi eller dagsværdi fratrukket salgsomkostninger dagsværdien, og hvordan den er opgjort, fx ved henvisning til et aktivt marked kapitalværdien, og hvordan den er opgjort, herunder anvendte diskonteringssatser. Ved test af pengestrømsfrembringende enheder, der indeholder goodwill eller immaterielle aktiver med ubestemmelige brugstider, angiver IAS 36 en række specifikke oplysningskrav for væsentlige pengestrømsfrembringende enheder eller grupper af enheder, som goodwill eller immaterielle aktiver med ubestemmelige brugstider er fordelt på. Der skal bl.a. gives oplysninger om de regnskabsmæssige værdier af hhv. goodwill og immaterielle aktiver med ubestemmelige brugstider, der er fordelt på den enkelte enhed, hvordan genindvindingsværdien for enheden er opgjort, hvilke centrale forudsætninger der er lagt til grund for opgørelsen af kapitalværdien (herunder følsom heds - analyser på disse forudsætninger) og dagsværdien fratrukket salgsomkostninger, samt ledelsens vurdering af forudsætningernes kvalitet, budgetperioder, vækstrater og diskonteringsfaktorer, der er anvendt til at opgøre kapitalværdier mv. Yderligere vejledning IAS 36 indeholder et appendiks med vejledning om anvendelse af nutidsværdimetoder, når aktivers kapitalværdi opgøres. Derudover er der i tilknytning til IAS 36 udgivet en samling eksempler på fastlæggelse af pengestrømsfrembringende enheder, beregning af kapitalværdi, indregning af nedskrivninger, opgørelse af effekt af udskudt skat, tilbageførsel af nedskrivninger, effekt af fremtidige omstruktureringer og investeringer, nedskrivningstest af pengestrømsfrembringende enheder med tilknyttet goodwill og minoritetsinteresser, fordeling af virksomhedsaktiver samt noteoplysninger. 282
IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IAS 36 283