Rekvirent Silkeborg Kommune Søvej 00 Silkeborg Malene Caroli Juul Telefon 9099 E-mail Malene.CaroliJuul@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon E-mail jvf@orbicon.dk Sag 00 Projektleder John Vendelbo Kvalitetssikring TBC Revisionsnr. Godkendt af NAE Udgivet Oktober 00 Silkeborg Kommune Kortlægning af nedsivningsforhold Buskelund 00
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Feltarbejde... Geologi og geofysiske forhold... Konklusion... Referencer...
BILAGSOVERSIGT.-. Oversigtskort og borejournaler.-. Geofysiske kort med middelmodstande i intervallet 0- m Konklusivt kort APPENDIKS A Geoelektrik - PACES metoden
Indledning I forbindelse med byudvikling ved Buskelund nord for Silkeborg har Orbicon A/S for Silkeborg Kommune udført en geoelektrisk undersøgelse med PACES metoden (Appendiks A). Den geofysiske kortlægning er efterfulgt af lagfølgeboringer til meters dybde. Undersøgelsesområdet er beliggende vest for Nordre Højmarksvej i oplandet omkring et projekteret regnvandsbassin. På baggrund af undersøgelsen er der givet en vurdering af nedsivningsforholdene. Undersøgelsen er udført i efteråret 00 og i forlængelse af tidligere lignende undersøgelser i byudviklingsområdet mellem Balle og Buskelund. Feltarbejde Det geoelektriske feltarbejde er udført torsdag den. August 00. Hovedparten af området udgøres af dyrkede arealer. Feltarbejdet er derfor udført lige efter høst 00 og efter aftale med lodsejerne. Der er kørt i alt,9 km opmålte kilometer med et PACES-udstyr, der har en maksimal indtrængningsdybde på meter. På baggrund af de geoelektriske målinger er der placeret og udført ialt boringer. To af boringerne (BA og BA) er placeret ved det projekterede regnvandsbassin langs Nordre Højmarksvej. Borearbejdet er udført hhv. torsdag den. september og onsdag den. september 00 og jordartsprøverne er beskrevet ifølge Ingeniørgeologisk Prøvebeskrivelse //. Der er boret til meter under terræn og udtaget prøver for hver halve meter. For de to boringer ved regnvandsbassinet, er der udført kornstørrelsesanalyser af prøver i sandlagene. Kornkurver for følgende dybder er vedlagt i bilag.: Boring BA:. og. m Boring BA:. og. m Positioneringen af både geoelektriske målinger og boringer er foretaget med håndholdt GPS. Kotesætningen af boringerne er ligeledes foretaget med GPS. Geologi og geofysiske forhold Der findes i forvejen ældre boringer i området (se oversigtskort bilag.). DGU.0 ligger ved Solbakkegård og viser, at der findes ler i de øverste meter. Det gælder også ved Hedegård (DGU.0A/.0B). DGU. ved Damgård viser sand i de øverste lag. Bemærk, at de nævnte boringer ligger udenfor de opmålte arealer. På baggrund af prøvebeskrivelserne fra de nye boringer ses, at geologien i området gennemgående består af moræneler og morænesand ovenpå enten Silkeborg Kommune Geoelektrisk kortlægning ved Buskelund, August 00
smeltevandsand eller ældre miocænt kvartssand. Som det fremgår af borejournalerne i bilag., er der i de fleste tilfælde fundet moræneler lige under muldlaget. Moræneleren beskrives som sandet i varierende grad. Enkelte boringer viser sandede lag i lige under terræn. Det drejer sig om BA, BA og BA. De geofysiske kort i bilag viser den elektriske modstand i niveauer. ) Mellem 0 og meters dybde ) Mellem og meters dybde ) Mellem og meters dybde ) Mellem og meters dybde ) Mellem og meters dybde Høje elektriske modstande ses som gule og røde farver og svarer til sand og grus. Lave modstande ses som blå farver og svarer til leret jord. Grønne farver tolkes som en blanding mellem ler og sand. De geofysiske kort med middelmodstande i intervallet 0- meters dybde i bilag.-. viser, at modstandsniveauet varierer fra høje værdier op til 000 ohmm (rødlige farver) og ned til ca. 0 ohmm (grøn-blå farver). Høje modstande ses fortrinsvis syd for Brunbakkevej. I intervallerne herunder bliver høje modstande mere udbredte og i intervallet m ses modstande på mere end 00 ohmm i det meste af området. Konklusion Ved sammenstilling af boringsinformationerne og de geoelektriske målinger vist i bilag ses en god overensstemmelse mellem modstandsniveauerne og de beskrevne jordarter. Det bemærkes dog, at modstandsniveauet for moræneler ligger relativt højt og kan overstige 00 ohmm. I boring B0A, B9A, B0A og BA ses først og fremmest ler fra overfladen og nedefter. I områderne nærmest Balle Kirke afspejler lerlagene sig således i de geoelektriske målinger ved et generelt lavt modstandsniveau (dybdeintervallerne 0- meter). I boringerne BA, BA, BA, BA, BA og BA ændrer jordarterne sig fra moræneler til sandede aflejringer i dybden fra, til, meter. Det er i god overensstemmelse med, at de geoelektriske målinger udviser stigende modstandsværdier med dybden. Bedømt ud fra boringerne er nedsivningsforholdene mest gunstige ved BA og BA, hvor der er sandlag tæt på overfladen. Med henvisning til bilag konkluderes det på baggrund af boringer og geoelektrik: - Områderne markeret med A er egnet for nedsivning. Her findes sandlag fra overfladen og nedefter. Det bemærkes at den nordøstlige del af det planlagte bassin ligger inden for område A. Silkeborg Kommune Geoelektrisk kortlægning ved Buskelund, August 00
- I områder markeret med B findes moræneler fra overfladen og ned til maksimalt meters dybde. Der er risiko for, at moræneleret ved overfladen udgør en hydrologisk spærre, men hvis der dannes direkte kontakt til de underliggende sandlag, er også disse områder egnet til nedsivning. Det bemærkes at den sydvestlige del af det planlagte bassin ligger i område B. - I områder markeret med C findes der - meter tykke lag af moræneler over sandlagene. Såfremt der dannes direkte kontakt til de underliggende sandlag, er det muligt at nedsive i disse områder. Områderne vurderes dog mindre egnede til nedsivning pga. lerdækkernes tykkelse. - Områder markeret med D vurderes ikke egnede til nedsivningsanlæg, da der her findes lag med moræneler eller smeltevandsler ned til meters dybde eller mere. Det skal understreges, at de indtegnede grænser for områderne A, B, C og D på bilag er omtrentlige. I områderne lige nord for Brunbakkevej/Balle Bygade, samt lige sydvest for Balle Kirke, er der ikke udført nye boringer. I de områder er kortet (bilag ) kun baseret på geofysik og den viste vurdering af nedsivningspotentialet knap så sikker som i den øvrige del af området. Området nord for Solbakkegård tilhører Silkeborg Kommune og udlægges efter planen til grønt område. Her er der ikke udført geoelektrik eller boringer, hvorfor den viste tolkning er baseret på et skøn. Silkeborg Kommune Geoelektrisk kortlægning ved Buskelund, August 00
Referencer // Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B., Baumann, J., 99: Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, dgf-bulletin, Dansk geoteknisk Forening, p. ISBN -9-0- Silkeborg Kommune Geoelektrisk kortlægning ved Buskelund, August 00
Appendiks Geofysiske metoder Geoelektrik - PACES Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 0 Viby J Telefon Telefax 99 Udført Lars Jakobsen Kvalitetssikring Torben Bøgh Godkendt Anders Edsen Udgivet. maj 00 J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES INDLEDNING GEOELEKTRISKE METODER PACES, SLÆBEGEOELEKTRISK SONDERING DATABEHANDLING OG TOLKNING DANSKE SEDIMENTERS ELEKTRISKE MODSTAND 9 REFERENCER 0 J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES Indledning Med en geofysisk kortlægning registreres jordlagenes fysiske egenskaber, f.eks. elektriske modstand, magnetiske egenskaber, densitet osv. Størrelsen af de detaljer, man kan se med geofysiske metoder, afhænger dels af afstanden mellem observationspunktet og genstanden for målingen, dels af den metode og det måleudstyr man har valgt at bruge. En geofysisk måling kan udføres ved, at man sender et signal (lydbølge, elektrisk strøm, osv.) ud i jorden og måler reaktionen på den udsendte impuls. Med lydbølger kortlægges f.eks. geologiske strukturer, der kan indeholde olie, mens man med elektrisk strøm og elektromagnetiske bølger kortlægger f.eks. vandførende aflejringer, råstoffer, saltvand og blød jordbund. Billede. Eksempler på feltarbejde med geofysiske metoder. De geofysiske metoder er således et indirekte værktøj til kortlægning af geologiske aflejringer, idet den geofysiske måling ikke direkte bestemmer typen af den geologiske aflejring, men derimod eksempelvis oplysninger om jordens elektriske modstand. Ved en videre anvendelse skal den geofysiske tolkning oversættes til en geologisk tolkning, hvor der inddrages oplysninger fra andre kilder som eksempelvis boringer og kendskab til de geologiske dannelsesforhold. De geofysiske metoder anvendes ved geologisk kortlægning, fordi man hurtigt og relativt billigt kan opnå et overblik over store områder. Man skal ved brug af geofysiske metoder dog være opmærksom på at: Geofysiske resultater kan ikke stå alene, men skal fortolkes i lyset af eksisterende geologiske oplysninger fra f.eks. boringer og blotlagte geologiske profiler. Størrelsen af de detaljer man kan erkende varierer mellem de geofysiske metoder og af det dybdeinterval man er interesseret i at vide noget om. Der kan være situationer, hvor de geofysiske målinger kan fortolkes på flere måder, som kan have vidt forskellige konsekvenser. J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES Med en geofysisk kortlægning kan man hurtigt skaffe sig et overblik over den geologiske variation i et område. En detaljeret geologisk kortlægning kan efterfølgende opnås ved en kvalificeret placering af undersøgelsesboringer på grundlag af de geofysiske resultater. J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES Geoelektriske metoder Med de geoelektriske metoder kortlægges jordlagenes specifikke elektriske modstand //. Den specifikke elektriske modstand varierer med de geologiske aflejringer, aflejringernes vandindhold og grundvandets indhold af ioner. Via en kortlægning af den elektriske modstand, kan man danne sig et overblik over de geologiske variationer. De geoelektriske metoder er kendetegnet ved, at der skal være fysisk (galvanisk) jordkontakt (se billede ) i modsætning til de elektromagnetiske metoder som Transient Elektromagnetiske Sondering (TEM) og Slingram, hvor energien overføres induktivt til jorden. Billede. PACES elektrodekabel Inden for geoelektriske målinger skelnes der traditionelt mellem sondering og profilering. Ved en sondering kortlægges variationen af den specifikke elektriske modstand med dybden, ved en profilering kortlægges variationen af den specifikke elektriske modstand i en bestemt dybde langs et profil. Moderne målemetoder som PACES og MEP kombinerer sondering og profilering. Figur : Skitse af traditionel spyd-wennerprofilering En geoelektrisk måling udføres ved at benytte fire elektroder (stålspyd i jorden eller stålcylindre i kontakt med jorden) i en liniær opstilling. To af elektroderne benyttes til at sende en elektrisk strøm gennem jorden, de to andre elektroder benyttes til at måle en spændingsforskel. Elektrodernes indbyrdes afstand har betydning for, hvor dybt strømmen trænger ned i jorden, og hvor god datakvaliteten bliver (størrelsen af forholdet mellem signal og støj). Ved en geoelektrisk måling registreres samhørende værdier af spændingsforskel og udsendt strøm. Målingerne korrigeres for afstandene mellem de benyttede elektroder til en størrelse, der har dimension af specifik elektrisk modstand (Ohm-meter) og kaldes en tilsyneladende specifik modstand. Figur illustrerer principperne. J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES For teori og praksis for udførelse og tolkning af geoelektriske målinger henvises til litteraturen //, //, //, // og //. J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES PACES, Slæbegeoelektrisk sondering Profileringerne i denne undersøgelse er udført som en tilnærmet kontinuert Wennerprofilering, slæbegeoelektrik. Metoden benævnes også PACES (Pulled Array Continuous Electrical Soundings). Billede. Feltarbejde med PACES metoden Den slæbegeoelektriske sonderingsmetode er en veletableret teknik. Metoden er udviklet på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet i 99 og har betydelige fortrin frem for traditionelle teknikker, hvor jordkontakten opnås ved jordspyd. Ved PACES bevæges elektrodeslæbet med flere opstillinger, mens der måles, og målingerne foregår således kontinuert på alle opstillingsafstande. Som det fremgår af billede og figur, slæbes elektroderne hen over jorden af en lille trækmaskine. Maskinen medbringer udstyr og har en størrelse, der gør det muligt at passere levende hegn, mindre vandløb, stejle skrænter osv. På nuværende tidspunkt anvendes et elektrodeslæb med tre Wenner elektrodekonfigurationer samt fem pol-pol-konfigurationer. For yderligere omtale af elektrodekonfigurationer henvises til // og //. Afstanden mellem de enkelte målepunkter på profillinierne er ca., m. Derved opnås en stor lateral opløselighed og en høj datakvalitet gennem korrelation. c c c Strøm elektrode Potential elektrode med måleelektronik Figur : Skitse af måleudstyret J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES Databehandling og tolkning Slæbegeoelektriske data behandles med software specielt udviklet til formålet på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet, 99/99. Under selve dataopsamlingen forsynes alle fejlbehæftede datapunkter med koder, således at eksempelvis strømfejl og elektrodeslip registreres. Ved hjælp af disse fejlkoder fjernes alle fejlbehæftede data under databehandlingen. Data filtreres, og der udføres en geografisk midling med henblik på at optimere datakvaliteten. Positioneringen af profilliniens fixpunkter fastlægges på basis af feltnotater, håndholdt GPS og feltkort. De behandlede data og de digitaliserede geografiske positioner sammenkædes. Det er nødvendigt at fjerne data omkring liniernes knækpunkter, da symmetrien i elektrodeopstillingen ikke kan overholdes her. Herefter udtages data i UTM-koordinater med en indbyrdes afstand på 0 meter. De koordinatudtagne data tolkes med et inversionsprogram, SIP (Simultaneous Inversion Programme), der er udviklet på Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet, 999 og præsenteres i form af fladekort eller i særlige tilfælde som udvalgte profiler. Tolkningen af geoelektriske data er nærmere beskrevet ved //. J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES Danske sedimenters elektriske modstand På baggrund af laboratorie- og feltundersøgelser er der fremstillet en oversigt over variationen af den specifikke elektriske modstand for en række danske sedimenter //. Figur sammenfatter disse oplysninger. Med baggrund heri samt kendskab til den overordnede geologi fra nærliggende boringer kan modstandsvariationerne tolkes som geologiske variationer. Yngre, tertiært ler (glimmerler) Ferskvandstørv, -dynd, -gytje og -ler Sand og grus under grundvandsspejl Tertiært, fedt ler Moræneler Sand og grus over grundvandsspejl Marint dynd, gytje og ler Morænesand Kalk og kridt (uden saltvand) 0 00 000 0000 Specifik modstand (Ohm-meter) Figur Karakteristiske specifikke modstande for almindeligt forekommende danske sedimenter (efter //). J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc 9
Appendiks Geofysiske metoder geoelektrik PACES Referencer // Geofysik og råstofkortlægning. Skov- og Naturstyrelsen 9. Råstofkontorets kortlægningsserie. ISBN -0--. // Telford, W.M., Geldart, L.P., Sheriff, R.E., 990. Applied Geophysics. Second Edition. Cambridge University Press. ISBN 0--9-. // Ward, S.H. (editor), 990, Geotechnical and Environmental Geophysics, Vol. I, II, III. Society of Exploration Geophysicists. ISBN 0-90-99-0. // Loke, M.H., 000, Electrical imaging surveys for environmental and engineering studies. A practical guide to -D and -D surveys. www.geoelectrical.com // Sørensen, K. & Pedersen, F. F. 99: Slæbegeoelektrik, Miljøministeriet - Skov og Naturstyrelsen, Kortlægningsserie nr. 9. ISBN -0-9-9 // Vandteknik årgang nr., Marts 99: Temanummer : Nye metoder til kortlægning af grundvandet. Dansk Vandteknisk Forening. ISBN 00- // Geofysiksamarbejdet, 00, Vejledning i udførelse af PACES målinger. // Geofysiksamarbejdet, 00, LCI tolkning af geoelektriske data verificering af metoden. J:\\Adm\Afdeling\Geofysikgruppe\Appendiks\Geoelektrik_PACES.doc 0
Bilag. Oversigtskort
Bilag. Boringer
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, sandet, leret, mørkebrunt O Re SAND, st. leret, sorteret, mørkebrunt O Re SAND - " - O Re 0 SAND, sv. sorteret, gråbrunt LER, fed, sv. lagdelt, rødbrunt, gråbrunt 9 MORÆNESAND, sv. leret, siltet, rødbrunt MORÆNESAND, st. sandet, siltet, rødbrunt SAND, mellem, gruset, stenet, velsorteret, kvartsholdigt Fe Te 9 SAND, fin, mellem, velsorteret, rødbrunt, kvartsholdigt Fe Te 0 SAND, fin, velsorteret, rødbrunt, kvartsholdigt Fe Te SAND - " - Fe Te BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :9: Boremetode : X : 9 (m) Y : 0 (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 00090 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, sandet, mørkebrunt O Re MORÆNELER, st. sandet, homogent, komp., rødbrunt MORÆNELER - " - MORÆNELER, ret fed, sandet, homogent, komp., rødbrunt MORÆNELER, ret fed, homogent, komp., med sandlag, mellem, sorteret, rødbrunt 0 SAND, mellem, sv. leret, sorteret, rødbrunt SAND, mellem, sv. leret, enkelte lerklumper, sorteret, rødbrunt 9 SAND, mellem, velsorteret, kvartsholdigt, rødbrunt 9 SAND, mellem, grov, gruset, velsorteret, rødbrunt 0 SAND, fin, mellem, velsorteret, kvartsholdigt, rødbrunt Fe Te SAND - " - Fe Te BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :9: Boremetode : X : (m) Y : 9 (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 00090 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, sandet, s. v leret, sorteret, mørkebrunt O Re MORÆNELER, sv. sandet, homogent, komp., gråbrunt MORÆNELER - " - MORÆNELER, ret fed, sv. sandet, homogent, komp., rødbrunt MORÆNELER - " - SAND, mellem, velsorteret, gråbrunt SAND, fin, mellem, velsorteret, gråbrunt SAND, mellem, velsorteret, gråbrunt 9 SAND, fin, mellem, sv. gruset, fin, velsorteret, gråbrunt 0 0 SAND, fin, mellem, velsorteret, enk. grusklumper, gråbrunt SAND - " - 9 BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :9: Boremetode : X : 0 (m) Y : 9 (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 00090 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, leret, sandet, org. holdigt, mørkebrunt O Re MORÆNELER, sandet, siltet, rødbrunt MORÆNELER, siltet, homogent, kompakt, rødbrunt til grønt MORÆNELER, ret fed, sv. sandet, homogent, kompakt, rødbrunt MORÆNELER - " - MORÆNESAND, svagt gruset, rødbrunt MORÆNESAND - " - 0 SAND, mellem, grov, sv. gruset, enk. lerklumper, sorteret, rødbrunt 9 SAND, mellem, sv. gruset, velsorteret, rødbrunt 9 0 SAND, mellem, grov, velsorteret, kvartsholdigt, rødbrunt SAND, mellem, grov, enkelte sten, velsorteret, kvartsholdigt, rødbrunt BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :0:0 Boremetode : X : 9 (m) Y : (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 00090 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, sv. leret, sandet, mørkebrunt O Re MORÆNELER, sv. sandet, siltet, gulbrunt MORÆNELER, st. sandet, siltet, gulbrunt MORÆNELER - " - SAND, fin, mellem, gruset, velsorteret, rødbrunt SAND, mellem, velsorteret, kvartsholdigt, lyst gråt Fe Te SAND - " - Fe Te 0 SAND - " - Fe Te 9 0 SAND - " - Fe Te LER, fed, sv. sandet, lagdelt, grønt, rødt Fe Te 9 SAND, mellem, velsorteret, kvartsholdigt, rødt Fe Te sand, fin, velsorteret, kvartsholdigt, lyst rødt, fe te BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :0:9 Boremetode : X : 00 (m) Y : 0 (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 00090 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, sandet, org. holdigt, brunt O Re MORÆNELER, sv. sandet, siltet, homogent, kompakt, gulbrunt MORÆNELER - " - 0 MORÆNELER - " - SAND, mellem, grov, sv. gruset, fin, sorteret, rødbrunt 9 SAND, fin, siltet, sorteret, gult, rødbrunt SAND, mellem, velsorteret, kvartsholdigt, gulbrunt SAND, mellem, velsorteret, kvartsholdigt, rødbrunt 9 SAND, fin, mellem, velsorteret, grå, rødbrunt 0 SAND, mellem, velsorteret, rødbrunt SAND - " - BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :: Boremetode : X : (m) Y : 0 (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 00090 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, sandet, leret, mørkebrunt O Re MORÆNELER, sandet, homogent, komp., muldpletter, mørkebrunt MORÆNELER, sandet, homogent, komp., mørkebrunt SAND, fin, mellem, velsorteret, rødbrunt MORÆNELER, ret fed, homogent, komp., rødbrunt MORÆNELER - " - MORÆNELER - " - MORÆNELER - " - 9 SAND, mellem, grov, sorteret, gråbrunt 0 MORÆNELER, ret feed, homogent, komp., rødbrunt, rådden sten, pyrit 0 SAND, fin, mellem, velsorteret, gråbrunt SAND - " - 9 BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :: Boremetode : X : 9 (m) Y : (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 0009 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, leret, sandet, mørkebrunt O Re MORÆNELER, homogent, komp., gråbrunt MORÆNELER, ret fed, homogent, komp., gråbrunt MORÆNELER, fed, homogent, sv. komp., gråbrunt MORÆNELER - " - MORÆNELER - " - MORÆNELER - " - MORÆNELER, ret fed, homogent, komp., rådden sten, pyrit, gråbrunt 9 MORÆNELER, ret fed, homogent, komp., gråt 0 MORÆNELER, ret fed, homogent, komp., mørkegråt MORÆNELER - " - 0 9 BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :9:0 Boremetode : X : 00 (m) Y : (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 0009 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD, leret, mørkebrunt O Re MORÆNELER, sandet, gråbrunt MORÆNELER, sandet, homogent, komp., gråbrunt MORÆNELER, sandet, homogent, komp., rådden sten, pyrit, gråbrunt MORÆNELER, fed, sv. sandet, homogent, sv. komp., gråbrunt MORÆNELER, fed, sv. sandet, siltet, homogent, sv. komp., gråbrunt MORÆNELER, fed, sv. sandet, siltet, homogent, gråbrunt 0 MORÆNELER, st. sandet, gruset, ukompakteret, gråbrunt 9 0 MORÆNELER, fed, gruset, slapt, muldet, brunt Sk Ig SAND, fin, mellem, sorteret, gråbrunt 9 SAND, mellem, velsorteret, gråbrunt SAND, mellem, grov, velsorteret, gråbrunt BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :: Boremetode : X : 99 (m) Y : 0 (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 0009 Synonym: B9A Boring : B9A Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +, 0 MULD: SAND, brunt O Re LER, siltet, sandet, mellem, lagdelt, rødbrunt LER - " - LER - " - LER - " - SAND, fin, velsorteret, gulbrunt SAND, fin, mellem, velsorteret, enk. gruskorn, gulbrunt MORÆNELER, ret fed, sandet, homogent, komp., gråbrunt 9 MORÆNELER, fed, sv. sandet, homogent, sv. komp., gråbrunt 0 MORÆNELER - " - MORÆNELER - " - MORÆNELER, fed, sv. sandet, homogent, komp., gråbrunt 0 9 BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :: Boremetode : X : 0 (m) Y : (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 0009 Synonym: B0A Boring : B0A Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +,0 0 MULD, sandet, org. holdigt, sort O Re FYLD, sandet, leret, gråbrunt, sort O Re MORÆNELER, sandet, homogent, komp., gråbrunt MORÆNELER, sandet, homogent, komp., gråt MORÆNELER, st. siltet, homogent, ukomp., gråbrunt MORÆNELER, ret fed, sandet, homogent, slapt, gråt MORÆNELER - " - MORÆNELER, fed, homogent, komp., gråt 9 MORÆNELER - " - 0 MORÆNELER - " - 0 9 BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :0:0 Boremetode : X : 0 (m) Y : (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 0009 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Dybde Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DNN +,0 0 MULD, sandet, brunt O Re MORÆNESAND, leret, sv. sorteret, lerklumper, rødbrunt MORÆNESAND - " - SAND, mellem, velsorteret, rødbrunt MORÆNELER, sandet, homogent, komp., rødbrunt MORÆNELER - " - MORÆNELER - " - MORÆNESAND, sv. gruset, lerklumper af grønt fed ler, rødbrunt 9 MORÆNESAND - " - 0 SAND, fin, mellem, velsorteret, lerlag af grønt ler, rød SAND - " - 0 BRegister - PSTGDK.0-0/0/00 :: Boremetode : X : 0 (m) Y : 0 (m) Plan : Sag : 00 Buskelund Strækning : Boret af : Dato : 0009 Synonym: BA Boring : BA Udarb. af : Kontrol : Godkendt : Dato : Bilag : S. / Boreprofil
Bilag.-. Middelmodstandskort
Bilag Konklusivt kort