Kvælstofs vej fra mark til recipient
|
|
|
- Johan Svendsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
2 Nitrat kredsløbet - kan vi forudsige hvor nitratreduktionen sker i undergrunden? Ca 2/3 af det nitrat der udvaskes fra markerne (rodzonen) bliver nedbrudt inden det når fjordene langt hovedparten af nedbrydningen sker i undergrunden
3 Hvorfor ved vi ikke hvor nitratnedbrydningen sker i undergrunden?
4 Vi har ikke detailviden om geologien Geologien er ofte meget heterogen
5 MiniSkyTEM et nyt geofysisk instrument SkyTEM (benyttes til grundvandskortlægning i dag) Transient Electromagnetic System (TEM) Helikopterbåret MiniSkyTEM (videreudvikling i NICA) Mindre ramme Større flyvehastighed Forbedret opløsning af de øvre jordlag Vertikalt: ned til 1-2 m Horisontalt: ned til m
6 SkyTEM dataindsamling - måleprincip
7 Middel modstand: m dybde Aarhus Sand Odder Horsens 1 km Ler Tunneldal med sandede sedimenter Begravet dal fyldt med sandede sedimenter
8 Profil Vest-Øst: Overflade nære lag Sand lag 5-10 m Ler linser Middelmodstand: m dybde Sand Ler
9 Modeller Geologisk model hvor ligger jordlagene Hydrologisk model hvordan strømmer vandet
10 Partikelbane modeller Det bedste værktøj til at udpege sårbare/robuste områder Hvor stor en andel af den samlede nitratbelastning til vandmiljøet stammer fx. fra de værste 15% af landbrugsarealet? Men Nøjagtighed af partikelbaneberegninger på lokal sk er ikke dokumenteret Vi kender ikke pålideligheden af modelberegningerne på forhånd Andre studier tyder på at der med nuværende geologiske data vil væ meget stor usikkerhed
11 NiCA outputs 1. Hvor sker nitratreduktionen i undergrunden 2. På hvilken skala kan modeller sige noget med hvilken sikkerhed Med data som i dag Med detaljerede geologiske data (fx SkyTEM)
12 Hvad sker der i Norsminde oplandet SkyTEM helikopterbaseret geofysik Flyvning med helikopter, dataindsamling (Juni 2011) Bearbejdning og tolkning af data (Juli 2011 Marts 2012) Feltarbejde 17 nye boringer (efterår 2011) Daglige nitratmålinger ved en vandløbsstation ( ) Kampagner: målinger af vandføringer, nitratkoncentrationer, grundvandsstand på mange lokaliteter på udvalgte dage Opstilling af detaljeret geologisk model (forår 2012) Modelberegninger af vandets og nitratens strømningsveje identifikation af sårbare og robuste områder (2012 forår 2013) Økonomiske analyser og dialog med landmænd omkring vandforvaltning ( )
13 Økonomi Hvad koster det? Indsamling af geofysiske data Processering af geofysiske data Feltdata til validering Samtolkning med geologi Hydrologisk modellering Usikkerhedsanalyser kr/ha Gevinster For landmænd Samfundsmæssigt Økonomisk Miljømæssigt Det analyser vi i 2013
14 Perspektiver Vi vil kunne udpege de arealer hvor naturen selv sørger for nedbrydningen af nitraten i undergrunden robuste områder almindelig landbrugsdrift Vi vil vurdere den økonomiske effektivitet af Generel regulering Centralt styret differentieret regulering Lokal forvaltning af differentieret regulering Men først skal vi have testet om vi kan identificere områderne nøjagtige nok
15 NICA partnere og finansiering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Geologisk Institut, Aarhus Universitet Aarhus Geophysics Aps Videncentret for Landbrug Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Laval University, Quebec, Canada Alectia A/S Aarhus Kommune Odder Kommune SkyTEM DHI Bevilling på 14,5 mill kr fra Det Strategiske Forskningsråd Samarbejdsaftale med IDRÆN projekt (Charlotte Kjærgaard, AU) Også med danske sider
Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning
NiCA grundlag for differentieret regulering af nitratudledning NiCA Technical Note Oktober 2014 Jens Christian Refsgaard, Anne Lausten Hansen, Xin He, GEUS Brian H Jacobsen, KU Flemming Gertz, VFL Referencing
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Nitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Mini-SkyTEM -et nyt instrument
Slide Mini-SkyTEM -et nyt instrument Kurt Sørensen, SkyTEM NICA Seminar - 9. oktober 2014 Outline Geofysiske metoder / geologi / elektrisk formationsmodstand TEM metoden /henfaldskurver / tolkning /måleteknik
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 GEUS
SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER 01-11-2011 INDHOLD SSV-metoden SSV-modellering på Samsø Anvendelse af SSV i den
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
På vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet
Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet Anders Vest Christiansen 1, Esben Auken 1, Jesper Pedersen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.
Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning
Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S
i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner
Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation
Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.
Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN
AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN Delprojekt under GUDP (2010-2015) projektet: Implementering af drænfilterteknologier til optimeret næringsstofreduktion (idræn) Partnere: Aarhus Universitet (Agroøkologi,
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet
Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet Session 85 - Lokal kortlægning af kvælstofretentionen Plantekongres 2013 16. januar 2013 Jacob Birk Jensen NIRAS A/S
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND
OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger
Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
GEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012
Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag
Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag Michael Rosenberg, Århus Vand Peter Thomsen, Rambøll Agenda Introduktion Geofysisk kortlægning Cases
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter
DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter Med baggrund i øget efterspørgsel efter en geofysisk metode, optimeret til detaljeret kortlægning
AFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE
ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune
RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,
Nitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Geofysik og geologisk kortlægning.
Geofysik og geologisk kortlægning. Seniorgeofysiker Verner H. Søndergaard og Seniorforsker, Phd, Ingelise Møller Balling GEUS Disposition Indledning - forhistorie Fladedækkende geofysik nye muligheder
GEUS-NOTAT Side 1 af 5
Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager
Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,
Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus
Referat Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca. 13-16 hos GEUS, Århus 14. maj 2008 J.nr. GEUS Ref. BGH Deltagere: Afbud: Vibeke Erntsen (VE), GEUS Claus
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:[email protected]
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING
OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen
Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer
» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Geologiens betydning i den urbane hydrologi
Geologiens betydning i den urbane hydrologi Susie Mielby, GEUS Christian Ammitsøe, VandCenter Syd DanskVand Konference den 19. november 2013 i Århus 2-årigt projekt 2013-2014 Odense Kommune Knud Søndergaard,
Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand
Dansk-asiatisk samarbejde om forvaltning af grundvand Heidi Christiansen Barlebo GEUS Vintermøde, ATV Fonden for Jord og Grundvand, Vingsted, 4. - 6. marts 2013 Dansk-asiatisk samarbejde før 2000 Emner
Geologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold
NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING
SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING Troels Vilhelmsen, Esben Auken, Anders Vest Christiansen, Jesper Pedersen, Pradip Kumar, Rasmus Rumph Frederiksen, Steen Christensen,
