Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 3 I N r. 5 I 1 0 1. å r g a n g Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

2 Indhold 3 Lederen 4 Kartofler og frøgræs langt mod nord 7 Græs for kendere 8 Undgå fedtspil om ukrudtbekæmpelse i udlægsmarken 7 4 12 Moderne frøpakkeri i Odense 14 Græs fra DLF til russisk kødkvæg 8 15 Nyt om navne 12 14 Medlemsblad for DLF AmbA Frøavl Tidsskrif T for A P r i L- M A J i 2013 i Nr. 5 i 101. å rga Ng Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.000 stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Tlf.: 4633 0371 Fax: 4632 0830 Mobil.: 4030 3248 Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: 46 330 300, www.dlf.dk Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense Det nye produktionsanlæg i Højme, med driftsleder Jack Walther i spidsen, pakker frø i folieposer, papirssække, æsker og storsække. Læs mere om Højmeafdelingen på side 12 Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Peter Bagge Hansen Gårdejer Anders Frandsen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller-Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 Truels Damsgaard Adm. direktør Stærkere koordinering af planteforædlingen mellem universiteter og erhvervet Den danske planteproduktion mødes i disse år med konstant stigende krav om større produktivitet, mere output for relativt mindre input og samtidig bedre kvalitet. Målene er ambitiøse, og opfyldelsen af dem er komplicerede. Denne store opgave er den private planteforædling ikke i stand til at løfte alene, da det fordrer udvikling af helt nye teknologier. Vi skal rykke grænser for at finde løsninger på fremtidens udfordringer. DLF har i en lang årrække engageret sig stærkt i forskningssamarbejdet med universiteter og forskningsinstitutioner både i Danmark og Europa. Eksempelvis deltager vi i et EU støttet projekt om anvendelse af græsser til produktion af øget biomasse på marginale jorder til formål for bioenergiproduktion. I Danmark har vi flere projekter sammen med universiteterne, herunder vores store projekt omkring udvikling af fremtidens forædlingsværktøj, Genomisk Selektion til græsforædling. Vi regner med at denne strategiske satsning bliver en succes, og at denne teknologi vil sætte en helt ny standard for fremtidens forædlingsfremdrift i græs. Dette projekt er et godt eksempel på, hvor afgørende det er, at der på nationalt plan opbygges ekspertise og afsættes tilstrækkelige ressourcer til en stor grundforskningsindsats på strategiske områder, hvis vi skal følge med den internationale konkurrence. Fra politisk hold har der længe været for lidt fokus på at prioritere ressourcer til en solid planteforædlingsforskning, der kan sikre, at vi også fremover kan levere viden og løsninger fra Danmark og til Danmark. Derfor har fire danske forædlingsvirksomheder, som arbejder med korn, frø og kartofler, og som har stærke erhvervsinteresser i planteforædling, i samarbejde med Landbrug og Fødevarer udarbejdet en anbefaling til en national satsning. Den indebærer en stærkere koordinering af den erhvervsrettede planteforædlingsforskning i Danmark. Vores Vision for Dansk Planteforædlingsforskning er blevet positivt modtaget af de danske universiteter og forskningsmiljøer, og sammen med planteforskere fra universiteterne og rådgivningssektoren vil vi i de kommende måneder arbejde på at udmønte visionen i en række konkrete projekter, som kan hjælpe med til at afdække svarene på nogle af de udfordringer, som erhvervet står overfor. Målet er at etablere et forskningscenter uden mure med et mere forpligtende samarbejde mellem universiteter, erhvervet og de bevilgende myndigheder. Initiativet er blevet godt modtaget hele vejen rundt, og der er fælles fodslag om viljen til at få et tættere samarbejde. Det er vores håb og forventning, at vi har sat noget i gang, som hurtigst muligt kan give mere vind i sejlene og styrke til den danske planteforædlingsforskning. Fra politisk hold har der længe været for lidt fokus på at prioritere ressourcer til en solid planteforædlingsforskning

Bedriftsbesøg 4 Kartofler og frøgræs langt mod nord Arne Blichfelt-Sørensen Frøavlskonsulent Vendsyssel Erling Christoffersen Avlschef Vestdanmark Baggesvogn Gods tager konkurrencen op med sine kolleger længere sydpå, som har bedre klimatiske og jordbundsmæssige betingelser for planteavl. Et hurtigt opslag i Driftsanalyser 2011/2012 fra Patriotisk Selskab viser, at økonomien sagtens kan måle sig med gennemsnittet. DB 2 er således 78 pct. bedre end gennemsnittet for høsten 2011 (bedrifter på 250-500 ha). De to afgrøder, der trækker gennemsnittet op, er kartofler og alm. rajgræs Baggesvogn Gods ejes af finansmanden Ole T. Krogsgaard, som blandt andet er tidligere formand for bestyrelsen i Nellemann Holding (John Deere, Jaguar og Kia). Mejetærskerens og traktorernes farve bærer noget præg af ejerens tidligere bestyrelsespost hos Nellemann Holding. Det er således John Deere, der er det gennemgående mærke på bedriften. Driftsleder på 25. år Ole Møgelmose, som selv ejer 40 ha frijord, står for den daglige drift af godset. Desuden er Sven Clausen ansat som fast medhjælper og herudover er der lidt sæsonhjælp i høsten. Ole tog driftslederuddannelsen på Bygholm Landbrugsskole, og han er delegeret i DLF. Han blev ansat af den tidligere ejer Anne Margrethe Goth ( Muddi ) i 1988 og bor i nordfløjen af hovedbygningen sammen med børnene Morten, Nanna og Mads. Der er fast arbejde til drengene med at slå de store græsplæner rundt om bygningerne, så de er også allerede med i bedriften. Få dage efter Ole blev ansat nedbrændte hovedparten af de gamle og utidssvarende driftsbygninger. Efter branden blev der opført en rummelig T bygning med planlager og maskinhus. Efter mange forhandlinger med myndighederne blev endnu en lagerhal bygget i 2011. Her er der plads til 2.000 tons raps/korn, men lagerhallen bruges mest til at huse maskiner samt stivelseskartofler, inden de fragtes til Langholt Kartoffelmelsfabrik. Areal og markplan Baggesvogn Gods har et samlet areal på 581 ha inklusiv den tilkøbte gård Vaaen ved Mosbjerg. Godset drives som et traditionelt planteavlsbrug plus skovdrift på 150 ha, hvor hugsten hovedsageligt sælges som brænde og tømmer. Boniteten er meget svingende fra Jb 2-3 til Jb 6-7, hvilket afspejler afgrødevalgt. Vi har rigtig meget let sandjord, idet ca. 80 pct. af jorden er JB 2-3, som egentlig burde vandes. Desværre er det aldrig lykkedes os at få vandingstilladelse, så i de tørre somre kan det være hårdt at se afgrøderne gro nedad i perioder, fortæller Ole. Vi har i år tilsået syv ha med randzoner, som ligger op af Uggerby å. Vi har undladt at søge tilskud til dem, så vi ikke bliver bundet op på noget, hvis der senere sker ændringer i loven. Markplanen 2013 Stivelseskartofler Pil til energi Alm. rajgræs Capri Alm. rajgræs Mathilde Alm. rajgræs Mathilde renbestand Hø på fredet engareal Hvede Vinterraps Rug Vårbyg Randzoner Brak I alt 83 ha 7 ha 22 ha 21 ha 16 ha 14 ha 70 ha 35 ha 69 ha 90 ha 7 ha 5 ha 439 ha

Faktaboks Baggesvogn Gods ligger 5 km nordvest for Sindal i Vendsyssel. Historisk set kan herregården føres tilbage til det 15. århundrede, men den nuværende hovedbygning stammer fra året 1744. Bygningen, som i løbet af de seneste år er blevet renoveret, er fredet. Lige i nærheden ligger Baggesvogn Skov, som er en af Europas nordligst beliggende naturlige bøgeskove. Vi har rigtig meget let sandjord,... i de tørre somre kan det være hårdt at se afgrøderne gro nedad 5 Et kik ind i Maskinhuset afslører en præference for grønne maskiner Agrisem Cultiplowen med et hjemmekonstrueret så- og gødningsudstyr Kartoflerne kræver stor arbejdsindsats Hovedafgrøden er stivelseskartofler og kræver omkring halvdelen af arbejdsindsatsen, som også omfatter produktionen af egne læggekartofler. Kartoffeludbyttet har i 2011 bidraget med 488 tdr. pr. ha og et DB2 på 12.142 kr. pr. ha. Efter sidste hypning kører vi mellem rækkene med Agrisem Culitplowen i ca. 50 cm dybde, fortæller Ole. Afstanden mellem grubetænderne passer med rækkeafstanden, så vi kan løsne jorden mellem kammene, som af og til kan blive lidt fast ved hypningen. Vi har hævet vores udbytte med 50 hkg pr. ha med denne undergrundsløsning, konstaterer Ole. Alm. rajgræs kommer ind på en flot 2. plads Næste hovedafgrøde er alm. rajgræs, som i 2011 har bidraget med et DB2 på 8.361 kr./ha. Resultatet af de enkelte driftsgrene bliver opgjort af Patriotisk Selskab. Den grubesåede vinterraps ser ud til at have overlevet vinterens strabadser Udbyttet i rajgræs ligger pænt over femårsgennemsnittet, som i Mathilde er på 1.525 kg/ha og Capri på 1.222 kg/ha. Grubesåning af vinterraps Vinterrapsen sås med en påmonteret selvkonstrueret såmaskine med rulleskær på Agrisem Cultiplowen. Efter rulleskæret lidt på skrå fra den såede række er der monteret en dyse til flydende gødning. Opfindelsen blev afprøvet i efteråret 2012 med 50 kg flydende N gødning og 2,5 kg rapsudsæd med et meget fint resultat. Rapsen har været sat på en hård prøve med barfrosten i marts måned, men ser ud til at klare sig. Udbyttet i vinterraps svinger mellem 35 og 40 hkg pr. ha. Hvede og vårbyg Økonomisk set kommer hvede ind på en 4. plads efter kartofler, frøgræs og raps. Udbyttet i hveden har i flere år svinget omkring 70 hkg pr. ha. Vårbyg ligger typisk på godt 50 hkg pr. ha. Det er således ikke kornet, der trækker økonomien op, men afgrøderne er svære at undvære i sædskiftet. Jordforbedring er foretaget i mange år Stort set alt halm bliver snittet for at forbedre jordstrukturen og øge kulstofindholdet på både den lettere og tungere jordtype. Også halmen fra frøgræsmarkerne bliver snittet og nedpløjet næste forår forud for kartoflerne. Det har sammen med en stor andel af græsfrø i sædskiftet forbedret jorden mærkbart igennem årene. Pløjefri dyrkning praktiseres ikke, men efter vinterraps og kartofler pløjes normalt ikke. fortsættes næste side

Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Synergi mellem kartofler og græsfrø i sædskiftet Frøgræs forud for kartofler er en fordel for kartoflerne. Omvendt er kartofler en fordel i frøgræssædskiftet, da kartoflerne er meget sanerende for græsukrudt, f. eks. enårig rapgræs. Kvik er heller ikke et problem i sædskiftet stor på tørreriet, og det betyder, at det ikke er nødvendigt at indlægge i mere end 1,2 meters højde. Frøet nedtørres til 11 pct. vand, og det nedtørrede græsfrø flyttes derefter til et planlager på ejendommen Vaaen og stakkes i 1,8 m. En hurtig og omhyggelig nedtørring og den efterfølgende flytning er godt for frøet, hvilket også ses på de meget flotte spireevner. Driftsleder Ole Møgelmose og frøavlskonsulent Arne Blichfelt-Sørensen i rajgræsset, som har klaret vinteren fint Vi har i mange år dyrket rajgræssorterne Capri og Mathilde. Vi etablerer både udlæg i vårbyg og i renbestand, og vi høster som regel 100-200 kg mere pr. ha i renbestandsudlæg. Økonomisk er der ikke meget forskel, da omkostningerne til etablering er større ved såning i renbestand, fortæller Ole. Såning af frøet sker med en specielfremstillet såmaskine, som Ole selv har bygget. Den kobles sammen med Amazone såmaskinen, så frøet bliver sået i samme arbejdsgang som kornet, men i den rigtige sådybde på 2 cm. Det resulterer i en mere ensartet fremspiring i forhold til tidligere, hvor frøet blev drysset ud på jordoverfladen. Græsfrøene placeres imellem kornrækkerne. Dyrkningen af rajgræsset følger generelt DLFs normale dyrkningsanvisninger. Der gødes med omkring 150 kg N pr. ha, og svampebehandling foretages efter behov. Da dyrkningen sker på let jord uden vandingsmulighed i marker, der generelt er vindudsatte, foretages vækstregulering med forsigtighed med 0,2-0,4 l Moddus M pr. ha. Høst og tørring af frøgræsset Som det ses i tabel 1, er svindprocenterne i frøgræsset meget lave. Rajgræsset høstes med en John Deere 9680 Hillmaster rystermaskine. De meget lave renseprocenter i græsfrøet er forholdsvis lette at opnå uden markspild, da soldene er meget lange og starter tæt på tærskecylinderen på denne mejetærsker. Jeg sværger nok lidt til rystermaskinen, når det drejer sig om frø. Kapaciteten er måske ikke i top, men jeg synes, vi kan lave en god råvare, fortæller Ole. Det er vigtigt for os at holde renseomkostningerne nede, men tørring og håndtering lettes også, når råvaren er god. Jo mindre støv og snulder, der er i varen, jo nemmere er det at gennemblæse varen, og jo hurtigere går tørringen. Græsfrøet tørres først på planlagre på Baggesvogn i fire til fem dage med uafbrudt kold luft og derefter tilsættes varme. Kapaciteten er Rajgræs som efterafgrøde herefter kartofler Den høstede rajgræsmark anvendes som lovpligtig efterafgrøde, hvorefter den bliver behandlet med Roundup. Den nedvisnede rajgræsmark tilføres gylle om foråret og pløjes forud for lægningen af kartoflerne. Baggesvogn har tre gylleaftaler, hvoraf to tredjedele er afgasset. Når vi efterlader marken urørt efter høst af frø, bliver der ikke problemer med spildfrø, idet dette spirer eller ødelægges i løbet af efteråret. Kvik og anden græs bliver bekæmpet med Roundup, fastslår Ole. Vi er rigtig glade for at tildele gylle forud for kartoflerne. Gyllen fremmer omsætningen af den gamle græsmåtte og den snittede frøgræshalm, og vi har aldrig problemer med græstuer, når vi tager kartoflerne op. Frøgræs forud for kartofler er derfor en fordel for kartoflerne. Omvendt er fordelen ved kartofler i frøgræssædskiftet, at kartoflerne er meget sanerende for græsukrudt, f. eks. enårig rapgræs. Kvik er heller ikke et problem i sædskiftet. Veldrevet planteavl med god økonomi Besøget på Baggesvogn Gods efterlader et indtryk af en yderst veldrevet ejendom, hvor afgrødernes udbytter optimeres på trods af meget svingende boniteter. Desuden er det synsmæssige indtryk af ejendommen meget positivt, idet alle bygninger samt park og øvrige omgivelser fremstår meget velholdte. Der er tid og overskud til at producere små maskinopfindelser såsom såmaskine til frø og raps, og skulle der være tid i overskud, er der altid arbejde at finde ved save- og kløvemaskinen til brænde. Den velorganiserede tilrettelæggelse af arbejdsindsatsen ses af, at bedriften er meget økonomisk i forhold til andre bedrifter af samme størrelse. Tabel 1. Udbytte, rensesvind og spireevne i alm. rajgræs Renvare pr. ha, kg Rensesvind, pct. Spireevne, pct. 2010 Mathilde 2. års 1.630 5,7 95 2010 Capri 1.592 12,1 95 2011 Capri 1.427 8,7 93 2012 Capri 1.379 9,2 96 2012 Capri renbestand 1.477 8,9 96

Mere Mælk Med DLF 7 Gurli Klitgaard Græs for kendere på Produktchef, Odense DLF-Grovfodercentre og hos DLF-Græspartnere I januar blev kampagnen Mere Mælk med DLF kan du se forskellen? lanceret, og initiativet har skabt stor interesse blandt mælkeproducenterne. Nu er der fundet en række grovfodercentre og græspartnere, som er klar til at styrke dialogen og udveksle nye ideer Så snart vinterens hårde hånd slipper sit kolde tag, og ploven kan komme i jorden, går vi i gang med at etablere de første tre grovfodercentre i Jylland. Vi har fået aftaler i hus med tre interesserede og engagerede landmænd, som finder det interessant at have forskellige græsløsninger sået ud på bedriften. På vores grovfodercentre bliver det muligt at se 15-20 forskellige græsblandinger, der repræsenterer vores sortiment 6-7 græsarter i renbestand 4-5 bælgplanter i renbestand Figur 1 viser placering af de fire DLF-Grovfodercentre. Grovfodercenter Nord, Midt og Syd bliver etableret i løbet af foråret, mens Grovfodercenter Vest bliver tilsået i august. Midt på sommeren, når græsset er godt etableret, vil vi invitere mælkeproducenter og andre interesserede ud på Grovfodercentrene for at se forskellen i græsmarken. DLF-Græspartnere Udover vores grovfodercentre har vi også fået kontakt til godt 20 mælkeproducenter, som er meget entusiastisk, når det gælder produktion af græs, og som har sagt ja til at være DLF-Græspartnere. Hos nogle Græspartnere er temaet at finde den bedst egnede græsblanding til jordtypen på netop deres bedrift, så udbyttet sikres. Samtidig skal græsblandingen opfylde bedriftens krav til foderkvalitet, herunder proteinindhold, fordøjelighed og struktur. Hos andre Græspartnere undersøger vi, om vi kan opretholde udbyttet i slætgræsmarkerne ved oversåning hvert år i august. Hvis oversåningen skal lykkes, skal det foretages på et tidspunkt, hvor konkurrencen fra den eksisterende græsmark er så lille, at de nye planter kan få luft og lys til at blive godt etableret. Et godt tidspunkt for dette vil normalt være umiddelbart efter 3. slæt. Figur 1: Placering af DLF-Grovfodercentre Aalborg Esbjerg Holstebro En af vores Græspartnere er en økologisk mælkeproducent, som har masser af kløver i sine græsmarker. Han har det problem, at når han omlægger kløvergræsmarkerne, så dør de nye kløverplanter på grund af kløvertræthed. Her vil vi derfor prøve oversåning med forskellige græsser og græsblandinger i afgræsningsmarkerne både forår og efterår. I slætmarkerne vil vi overså til efteråret. Biogasanlæg har politisk medvind og en af vores midtjyske græspartnere er meget engageret i tilblivelsen af et anlæg. Vi vil derfor søge at finde den optimale biogas græsblanding på hans bedrift. Roer er meget aktuelle både til foder og biogas, så derfor viser vi nogle af vores gode roesorter frem hos fire af vores Græspartnere. Nedenfor ses kortet over DLF-Græspartnere. Grindsted Aalborg Silkeborg Aarhus Hosens Odense Figur 2: Placering af DLF-Græspartnere Konventionelle som etableres i forår 2013 Konventionelle som etableres i efterår 2013 Økologer (hvis prik etableres de i foråret ellers til august) Eksisterende græsmarker, udlagt i 2012 Næstved Roskilde Viborg Åbenraa Svendborg Grindsted Åbenraa

8 Undgå fedtspil om ukrudtsbekæmpelsen i udlægsmarken Birthe Kjærsgaard Avlschef, Østdanmark Det er blevet endnu mere aktuelt at søge en effektiv ukrudtsbekæmpelse i dæksæden. Det skyldes bl.a. de øgede begrænsninger, der er indført for flere forskellige ukrudtsmidler i frøafgrøderne Udlæg i vårsæd: En veletableret afgrøde er det bedste middel mod ukrudt Når jordoverfladen er dækket af dæksæd og udlæg, er det svært for ukrudtet at få plads til fremspiring. Vi oplever sjældent større problemer med ukrudt, når afgrøderne sås i fugtig jord i et lunt og godt såbed gerne som en af de sidste marker. Når afgrøderne spirer godt, hurtigt og ensartet, er konkurrenceforholdet imellem afgrøde og ukrudt fra starten af til afgrødernes fordel. Så bliver ukrudtsproblemerne hverken i udlægsåret eller senere uoverskuelige. Foran hunden i denne engrapgræsmark ses de rødlige agerrævehaler Evnen til at producere frø med konkurrencedygtige udbytter og med en høj renhed fri for ukrudt er en af forudsætningerne for, at Danmark kan forsvare sin flotte position som et af de største frøproducerende lande i verden. Det er godt at have i baghovedet, når man her i foråret skal vurdere behovet for bekæmpelse af ukrudt i dæksæd og frøafgrøde. En halvdårlig ukrudtsbekæmpelse i dæksæden kan være en dyr besparelse, hvis resultatet er et større ukrudtsproblem i frømarken. Så undgå fedtspilleriet i udlægsmarken pengene til ukrudtsbekæmpelsen er givet godt ud. Hvilke begrænsninger er kommet til? Generelt indeholder de kendte sulfunylureamidler som Express ST, Hussar OD, Ally ST, Atlantis OD og Harmony SX aktivstoffer, som fremover kun må anvendes én gang pr. vækstår. Vækståret starter den 1. august og slutter den 31. juli. Har frøavleren brugt et af midlerne om efteråret, må der ikke bruges et sulfunylureamiddel om foråret, mens forårsanvendelse af produkterne ikke giver begrænsning på valg af middel det følgende efterår. En anden begrænsning er, at ren MCPA ikke længere må anvendes i frøgræs. Der må ikke anvendes Express eller Hussar i dette forår, hvis der i efteråret er anvendt: Express SX eller Express ST med ny etikettetekst. Læs altid etiketten før brug. Start ukrudtsbekæmpelsen tidligt i vårsæd med udlæg Tokimbladede ukrudt skal så vidt muligt bekæmpes 100 pct. i udlægsmarken. Fuld ukrudtseffekt opnås ikke med én sprøjtning. Start med DFF på fugtig jord lige efter såning. Doseringen af DFF skal som minimum være 0,1 l pr. ha for at have effekt på enårig rapgræs. Er jorden tør efter såning, kan DFF anvendes senere sammen med Oxitril CM på ukrudtsplanternes kimbladsstadium. På større ukrudtsplanter tilsættes Express, men dermed fraskriver man sig muligheden for også at anvende Hussar i foråret. Det er ellers en oplagt mulighed ved udlæg af rødsvingel til bekæmpelse af enårig rapgræs. og følg op Opfølgende behandlinger mod tokimbladet ukrudt kan ske med Primus, Starane XL eller Catch. Primus virker ved lavere temperaturer, og Catch er billigst. Disse tre midler har alle en bred effekt over for de allerfleste tokimbladede ukrudtsarter. Flere af de ovenfor nævnte løsninger har effekt på tidsler, men tidslerne kommer sig igen. Derfor skal tidselbekæmpelsen prioriteres højt i udlægget, så der afsluttes med MCPA, når tidslerne er klar. Vindaks, alm. rapgræs og flyvehavre bekæmpes med Primera Super/Foxtrot frem til begyndende strækning i vårbyg, undtagen, hvor der er udlæg af engrapgræs, timote og hvene. Ukrudtsbekæmpelse om foråret i vinterhvede med udlæg I vinterhvede med udlæg af rødsvingel, bakkesvingel, engrapgræs og hundegræs kan agerrævehale og vindaks bekæmpes om foråret med Lexus 50 WG. Hvor der er udlæg af rødsvingel og bakkesvingel kan Topik bekæmpe agerrævehale, vindaks og alm. rapgræs. Primera Super kan anvendes i hvede med udlæg frem til, at hvedens faneblad er fuldt udviklet. Dog kan Primera Super ikke anvendes ved udlæg af engrapgræs, timote og hvene. Hussar OD er en god løsning i hvede med udlæg af rødsvingel eller engrapgræs. De tokimbladede ukrudtsmidler anvendes som beskrevet under udlæg i vårbyg. Regn med at anvende 10 pct. højere dosering af ukrudtsmidler i marker med udlæg end i kornafgrøder uden udlæg. Ukrudtssprøjt- ningen har først været tilstrækkeligt effektiv i udlægsmarken, når der hverken er tidsler, kamille, m.fl. i efteråret i den kommende frømark.

9 Smukt udlæg af strandsvingel i vårbyg. Perfekt start for en frømark Problemgræsukrudt i frømarken Rødsvingel problemukrudt Blød hejre kan ikke renses fra rødsvingel, og den giver et fradrag på 10 pct. ved afregning, hvis den findes i frøanalysen. Focus Ultra er et meget effektivt middel mod alm. rajgræs, men midlet er knapt så skrapt mod blød hejre, så gå ikke på kompromis med doseringen. Af og til ser vi også spildkornsplanter af hvede, der overlever Focus Ultra, hvis doseringen er lav. Af samme årsag ansøges der for øjeblikket om at få Agil 100 EC godkendt til mindre anvendelse i rødsvingel om foråret. Enårig rapgræs kan bekæmpes med Hussar OD. Rødsvingel er mere følsom over for Hussar end engrapgræs, men er der tilstrækkelig vandforsyning til rødsvinglen, reduceres Hussars påvirkning af afgrøden. Splitbehandling med Hussar giver normalt bedst effekt. Bekæmpelsen bør startes tidligt. En opfølgende sprøjtning kan begrænses til områder med meget enårig rapgræs. I sorter med lange udløbere vil afgrøden ofte selv kunne etablere en kraftig konkurrence mod enårig rapgræs. Væselhale kan være et stort problem i mange afgrøder, men særligt i bakkesvingel og rødsvingel. Vi har ikke bekæmpelsesmuligheder til rådighed om foråret mod denne ukrudtsart. Strandsvingel problemukrudt Græsukrudtsforureninger med rajgræs er det problem, vi oftest støder på i strandsvingel. Strandsvingelfrø er uens i størrelse, og det koster et stort tab af renvare, hvis man vil forsøge at rense rajgræs fra, så det er ikke muligt i praksis. Vi har ikke ukrudtsmidler mod rajgræs i strandsvingel. Hvis forureningen er begrænset til lokale områder, som eksempelvis forpløjninger eller enkelte striber efter halmpressen, kan det bedst svare sig at undlade høst i sådanne områder. Eventuelt kan partiet opdeles og leveres særskilt i en forurenet bunke og en ren bunke. Det bedste tidspunkt at opdage rajgræs i strandsvingel, er i det tidlige forår eller lige før blomstring. Som forurening er blød hejre i kategori med rajgræs, og forurenede områder bør ikke høstes med. Hejreplanter er med deres matte blade lette at kende i marken nu. Inden man kan se frøstanden, kan blød hejre forveksles med gold hejre, hvor frøene har lang stak. Gold hejre kan renses fra strandsvingel. Alm. rapgræs kan frarenses, men udvikler sig tidligere end strandsvingel og kan have stor negativ indvirkning på frøudbyttet. Bekæmpelse er mulig med Primera Super. Det er nødvendigt med fuld dosis, og lunt vejr med god vandforsyning giver bedst effekt. Primera Super har også effekt på vindaks og rævehale. Behandlingen foretages typisk i første halvdel af maj. En forårsbehandling med Primera Super mod agerrævehale i hvede med udlæg af rødsvingel har tydeligvis sat græsukrudtet til tælling Enårig rapgræs kan også renses fra strandsvingel, men konkurrencen fra denne art i de fine plænetyper af strandsvingel kan være voldsom i førsteårsmarker. I strandsvingel kan enårig rapgræs kun bekæmpes under fremspiring og frem til enårig rapgræs planterne har fire blivende blade, så denne art skal bekæmpes i udlægsmarken. Alm. rajgræs Alm. rapgræs og vindaks påfører afgrøden en stor konkurrence og kan resultere i store udbyttetab i rajgræs. Bekæmpelse kan fortages med Primera Super. Anvend fuld dosis i lunt vejr med god vandforsyning for at opnå bedst effekt. Primera Super har også effekt på agerrævehale. Behandlingen foretages typisk i første halvdel af maj. Alm. rapgræs og vindaks kan også bekæmpes med 5 g Monitor pr. ha. Der behandles i første halvdel af april. Blød hejre og rajgræs er svær og stort set umulig at skille ad på rensemaskinen, så det gælder om at bekæmpe hejre effektivt i det øvrige sædskifte, inden markerne udlægges med græsfrø. Enårig rapgræsfrø kan for en stor dels vedkommende fjernes i renseprocessen, men de små enårig rapgræsfrø kan kile sig ind under bugfuren på rajgræsfrøet. Derfor er en fuldstændig frarensning af enårig rapgræs ikke realistisk, hvis indholdet fra starten er stort. Hertil kommer, at konkurrencen fra enårig rapgræs er stor i de finere plænetyper af rajgræs. Vi har ikke midler til rådighed mod enårig rapgræs i rajgræsfrømarken om foråret, så derfor skal der gøres en indsats mod denne art ved udlæg. Engrapgræs Enårig rapgræs og alm. rapgræs er de ukrudtsarter, der betyder mest i engrapgræs, og problemer med disse arter skal løses i marken. Om foråret kan Hussar OD og Monitor anvendes mod henholdsvis enårig og alm. rapgræs. For at stresse afgrøden mindst mulig, er det vigtigt, at engrapgræs efter ukrudtsbehandlingen er velforsynet med vand. Specielt Monitor kan trykke engrapgræsset, hvis vi efterfølgende har en tørkeperiode. Hussar OD kan også i dette forår anvendes som splitsprøjtning, men fremover vil splitbehandlinger ikke være lovlige med midlets nye etiket. Afhængig af omfanget af enårig rapgræs, kan der sprøjtes en til tre gange. Start tidligt ud i foråret fremfor at afvente god vækst og tilsæt altid Renol. Der er stor forskel på, hvor godt de forskellige engrapgræssorter tåler Monitor, og man bør ved valg af dosis tage hensyn til dette. Det er derfor tilrådeligt at tage frøavlskonsulenten med på råd.

10 Hold balancen og pas på lejesæd og svampe Vera Jacobsen Frøavlskonsulent, Sydfyn og Langeland I sidste del af vækstsæsonen skal frøafgrøden passes godt. Når alt er sat ind på at etablere et udlæg med maksimalt udbyttepotentiale, skal dyrkningen optimeres med vækstregulering og bekæmpesle af skadevoldere I frøafgrøderne er det meget vigtigt, at afgrøden holder balancen og er stående ved blomstring. Hele strategien med kvælstof og vækstregulering går ud på at sikre netop dette. Figur 1 viser, hvorledes lejesæd har påvirket udbyttet i forsøg med rødsvingel på Flakkebjerg gennem årene. Frøudbytte (kg/ha) 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Lejesæd v. blomstring Figur 1. Effekt af lejesæd ved blomstring på frøudbytte i rødsvingel. Kilde: AU-Flakkebjerg I andre frøafgrøder er det lige så vigtigt at undgå lejesæd ved blomstring, men i de spildsomme arter vil vi gerne tilstræbe, at de går i leje inden høst. Det er derfor en kunst at finde balancen. Frøfyldningen i afgrøderne påvirkes desuden af angreb af svampesygdomme i specielt den sidste del af vækstperioden. At gå på kompromis med vækstregulering eller svampebehandling kan derfor ofte koste flere hundrede kg frø pr. ha. Figur 1 og 2 giver en gennemgang af mulighederne i de vigtigste frøafgrøder. Tabel 1. Oversigt over vækstreguleringsmuligheder i de enkelte frøafgrøder Afgrøde Stadium Handelsnavne Aktivstof Alm. rajgræs 30-39 30-31 30-39 30-31 Moddus M/Trinex/ Cuadro 25 EC Trimaxx Moddus M/Trinex/ Cuadro 25 EC Trimaxx Rødsvingel 31-39 Medax Top 30-31 CCC 750 30-39 30-31 Moddus M/Trinex / Cuadro 25 EC Trimaxx Strandsvingel 31-39 Medax Top 30-31 CCC 750 30-39 30-31 Moddus M/Trinex / Cuadro 25 EC Trimaxx Hundegræs 31-39 Medax Top 30-31 CCC 750 Dosis l/ha trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 1,25-2,5 1,25-2,5 trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid trinexapac-ethyl 0,4-0,8 0,5-1,0 mepiquatchlorid + 0,75-1,5 prohexadioncalcium chlormequatchlorid 1,25-2,5 Tabel 2. Oversigt over svampebehandlingsmuligheder i de enkelte frøafgrøder Afgrøde Stadium Handelsnavne Aktivstof Alm. rajgræs Strandsvingel ved angreb Folicur Orius tebuconazol Tilt 250/Bumper/ 31-55 propiconazol 0,25-0,5 2 Nej Agros Propi Zenit/ LFS Propiconazol Vores generelle + anbefaling er baseret på flere års forsøg og erfaringer fra praksis. Desuden 0,5-1,0 indgår aktuelle kemikaliepriser 1 i Nej 32-55 Propiconazol+fenpropidin fenpropidin vurderingen. Nye afgifter på de enkelte midler vil ændre valget. 32-55 Amistar/Mirador azoxystrobin 0,5-1,0 Ja Dosis l/ha 0,5-1,0 0,6-1,25 Maks antal beh. pr. sæson 2 Opfodring af halm Nej Ja Hundegræs 31-55 (<65 i rajgr.) 31-55 (<65 i rajgr.) Bell Ceando epoxiconazol + boscalid epoxiconazol + metrafenon 0,75-1,5 Nej 0,75-1,5 Nej 31-39 og 40-65 Aproach picoxystrobin 0,24 0,96 1 Nej