Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Forsidefoto: Ny Carlsberg Glyptotek, København.

Fødselsregisteret 2004 (foreløbig opgørelse) Sundhedsstyrelsen præsenterer foreløbige tal for 2004, hvor 99,5 pct. af ne er indberettet Fødselsregisteret er baseret på hospitalernes indberetninger om suppleret med blanketindberetninger om hjemme og død. Oplysninger om alle levendefødte og deres forældre stammer fra CPR, og på nuværende tidspunkt mangler oplysninger om fødested for kun 0,5 pct. af alle levendefødte. Fødselstallet stagnerer Statistikken viser, at fødselstallet i 2004 stagnerer men med en forholdsmæssig stigning i andelen af hjemmefødte. Tabel 1: Levendefødte 2003 og 2004 fordelt efter fødested og køn 2003* 2004* Antal levendefødte Pct. Antal levendefødte Pct. Fødested uoplyst 154 0,2 320 0,5 Hjemme 587 0,9 619 1,0 Født på sygehus 64 048 98,9 63 922 98,6 I alt levendefødte 64 789 100,0 64 861 100,0 Drenge 33 263 51,3 33 211 51,2 Piger 31 526 48,7 31 650 48,8 Hospitalsfordelte opgørelser af Ændret grænse for dødfødsel Selvom der er sket en stigning i hjemmenes antal, finder langt de fleste sted på hospital. Tabel 2 nedenunder viser hvor mange børn der blev født på hvert enkelt sygehus. Tabellen viser endvidere at 6 fødesteder lukkede i løbet af 2003 og ikke længere figurerer i statistikken for 2004. Som man kan se i tabel 2 er der sket en generel stigning i antallet af død. Årsagen er at grænsen for død blev ændret fra 28 til 22 uger i 2004, og at Danmark dermed følger WHO s definition af dødfødsel. Det betyder en stigning i dødne på 32 pct., som tidligere ville være kategoriseret som senaborter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 2

Tabel 2: Sygehus i 2003 og 2004 2003* 2004* Alle fødte Levendefødte Dødfødte Alle fødte Levendefødte Dødfødte I alt 64 287 64 048 239 64 234 63 922 312 Rigshospitalet 3 419 3 409 10 3 385 3 363 22 Hvidovre Hospital 5 300 5 285 15 5 544 5 525 19 Frederiksberg Hospital 1 879 1 873 6 1 927 1 922 5 Kbh. Amts Sygehus i Gentofte 2 263 2 256 7 2 202 2 194 8 Kbh. Amts Sygehus i Glostrup 2 195 2 185 10 2 017 2 005 12 Kbh. Amts Sygehus i Herlev 2 394 2 389 5 2 310 2 302 8 Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen 3 654 3 639 15 3 543 3 525 18 Roskilde Amts Sygehus, Roskilde 2 819 2 808 11 2 767 2 755 12 Sygehus Vestsjælland¹ 2 757 2 752 5 2 742 2 727 15 Heraf: Holbæk Sygehus 1 422 1 421 1 1 450 1 444 6 Slagelse Sygehus 1 251 1 248 3 1 214 1 211 3 Storstrømmens Sygehus¹ 2 590 2 577 13 50 2 708 13 Heraf: Centralsygehuset i Næstved 1 593 1 587 6 1 647 1 640 7 Centralsygehuset i Nykøbing F 997 990 7 1 024 1 020 4 Bornholms Centralsygehus 362 361 1 325 325 - Odense Universitetshospital 3 762 3 750 12 3 791 3 778 13 Sygehus Fyn 1 161 1 159 2 1 207 1 202 5 Sønderborg Sygehus 1 601 1 589 12 1 583 1 567 16 Haderslev Sygehus 898 895 3 946 939 7 Esbjerg Centralsygehus 2 080 2 070 10 2 272 2 261 11 Grindsted Sygehus 326 326 - Fredericia Sygehus 900 896 4 952 949 3 Horsens Sygehus 1 394 1 393 1 1 815 1 808 7 Kolding Sygehus 1 683 1 676 7 2 230 2 219 11 Vejle Sygehus 1 050 1 043 7 Holstebro Sygehus 1 244 1 240 4 1 222 1 218 4 Herning Sygehus 1 741 1 736 5 1 792 1 779 13 Ringkøbing Sygehus 374 372 2 358 358 - Lemvig Sygehus 50 50 - Silkeborg Centralsygehus 1 346 1 345 1 1 407 1 404 3 Randers Centralsygehus 1 884 1 877 7 1 982 1 973 9 Odder Sygehus 217 217 - Grenaa Sygehus 105 105 - Samsø Sygehus, Samsø 19 19-15 15 - Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 3

2003* 2004* Alle fødte Levendefødte Dødfødte Alle fødte Levendefødte Dødfødte Skejby Sygehus 4 817 4 792 25 5 085 5 056 29 Sygehus Viborg 1 885 1 874 11 2 072 2 054 18 Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted 770 764 6 700 700 - Aalborg Sygehus 3 491 3 478 13 3 717 3 690 27 Sygehus Vendsyssel 957 951 6 1 412 1 408 4 Hobro-Terndrup Sygehus 217 216 1 Frederikshavn-Skagen Sygehus 616 614 2 192 192 - Anm.: Grænsen for død er den 1.april 2004 ændret fra 28 til 22 ugers svangerskabslængde. ¹ Grundet manglende mulighed for at stedfæste alle i amtet afviger summen fra totalen Apgarscore Fald i levendefødte med lav Apgarscore Tabel 3 viser fordelingen af Apgarscore efter fem minutter for de levendefødte, hvor Apgarscoren er oplyst. Apgarscoren er et samlet mål for vurdering af barnets tilstand umiddelbart efter fødslen, hvor man på fem områder vurderer og tildeler fra 0 til 2 points. De fem områder der vurderes er: Vejrtrækning, hudfarve, hjerteslag, reflekser og muskelspændinger, som tilsammen kan tildeles op til 10 points. En Apgarscore under 7 efter fem minutter er sædvanligvis tegn på iltmangel under fødslen, hvilket kan føre til neurologiske skader. Der er sket et fald på 17 pct. blandt de børn som fødes med lav Apgarscore på 6 og derunder fra 2003 til 2004. Tabel 3: Apgarscore efter 5 minutter blandt levendefødte med oplyst Apgarscore 2003* 2004* Apgarscore 5 Antal børn Pct. Antal børn Pct. 1 67 0,1 40 0,1 2 40 0,1 21 0,0 3 55 0,1 46 0,1 4 71 0,1 47 0,1 5 113 0,2 86 0,1 6 177 0,3 196 0,3 7 421 0,7 392 0,6 8 1 087 1,7 1 083 1,7 9 3 056 4,8 2 998 4,7 10 59 014 92,1 58 497 92,3 I alt 64 101 100,0 63 406 100,0 Svangerskabslængde I tabel 4 vises alle fødte fordelt efter svangerskabslængde. Tabellen viser med et fald på 0,7 procentpoint 92,2 til 91,5 pct. en svagt faldende tendens af børn født til tiden, det vil sige 37 uger eller derover. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 4

Stigende andel af for tidligt fødte Andelen af for tidligt fødte er dermed i stigning. Denne stigning dækker dog over den større andel af dødfødte, som efter 2003 er kommet med et bidrag i intervallet mellem 22 og 27 uger. Betragtes levendefødte alene, er der et fald på 0,5 procentpoint blandt børn født til tiden, og dermed en stigning i andelen af for tidligt fødte. Tabel 4: Alle fødte fordelt efter svangerskabslængde 2003 og 2004 Alle fødte Heraf levendefødte Antal Pct. Antal Pct. 2003* 2004* 2003* 2004* 2003* 2004* 2003* 2004* <32 uger 22 6 24 0,0 0,0 6 8 0,0 0,0 23 18 50 0,0 0,1 18 28 0,0 0,0 24 25 46 0,0 0,1 25 35 0,0 0,1 25 53 64 0,1 0,1 53 48 0,1 0,1 26 59 66 0,1 0,1 59 58 0,1 0,1 27 78 72 0,1 0,1 78 67 0,1 0,1 28 82 100 0,1 0,2 74 86 0,1 0,1 29 130 110 0,2 0,2 114 99 0,2 0,2 30 149 162 0,2 0,2 141 153 0,2 0,2 31 194 178 0,3 0,3 180 173 0,3 0,3 I alt 794 872 1,2 1,3 748 755 1,2 1,2 32-36 uger 32 316 292 0,5 0,4 306 279 0,5 0,4 33 388 387 0,6 0,6 374 381 0,6 0,6 34 604 626 0,9 1,0 595 613 0,9 0,9 35 953 943 1,5 1,4 940 932 1,5 1,4 36 1 669 1 732 2,6 2,7 1 652 1 718 2,5 2,6 I alt 3 930 3 980 6,0 6,1 3 867 3 923 6,0 6,0 37+ uger 37 3 982 4 186 6,1 6,4 3 958 4 158 6,1 6,4 38 9 055 9 699 13,9 14,9 9 032 9 674 13,9 14,9 39 14 065 14 132 21,6 21,7 14 036 14 105 21,7 21,7 40 16 975 16 965 26,1 26,0 16 953 16 939 26,2 26,1 41 11 483 10 829 17,7 16,6 11 461 10 809 17,7 16,7 42 4 267 3 799 6,6 5,8 4 262 3 797 6,6 5,9 43 108 61 0,2 0,1 108 61 0,2 0,1 I alt 59 935 59 671 92,2 91,5 59 810 59 543 92,3 91,8 Uoplyst svangerskabslængde 371 656 0,6 1,0 364 640 0,6 1,0 I alt 65.030 65 179 100,0 100,0 64 789 64 861 100,0 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 5

Fødselsvægt Tabel 5 nedenunder viser fødselsvægt for alle fødte. Der ses ingen markant udvikling i vægtfordelingen mellem 2003 og 2004. Dog viser tidligere opgørelser, at der over en længere periode er en stigende andel af de fødte, der vejer mere end 4.500 gram. Tabel 5: Alle fødte fordelt efter fødselsvægt 2003 og 2004 Fødselsvægt Under 2500 g Alle fødte Heraf levendefødte Antal Pct. Antal Pct. 2003 2004 2003 2004 2003 2004 2003 2004 <500 12 14 0,0 0,0 12 8 0,0 0,0 500-999 248 250 0,4 0,4 236 200 0,4 0,3 1000-1499 383 405 0,6 0,6 353 384 0,5 0,6 1500-1999 795 789 1,2 1,2 768 774 1,2 1,2 2000-2499 2 109 2 042 3,2 3,1 2 083 2 023 3,2 3,1 I alt 3 547 3 500 5,5 5,4 3 452 3 389 5,3 5,2 2500+ g 2500-2999 7 396 7 299 11,4 11,2 7 353 7 264 11,3 11,2 3000-3499 19 764 19 897 30,4 30,5 19 722 19 860 30,4 30,6 3500-3999 21 569 21 589 33,2 33,1 21 549 21 562 33,3 33,2 4000-4499 9 866 9 772 15,2 15,0 9 858 9 766 15,2 15,1 4500+ 2 441 2 387 3,8 3,7 2 434 2 386 3,8 3,7 I alt 61 036 60 944 93,9 93,5 60 916 60 838 94,0 93,8 Fødselsvægt uoplyst 447 735 0,7 1,1 421 634 0,6 1,0 I alt 65.030 65 179 100,0 100,0 64 789 64 861 100,0 100,0 Fødselsvægt og svangerskabslængde Tabel 6 viser sammenhænge mellem svangerskabslængde og fødselsvægt. Tabellen omfatter kun enkeltfødte levendefødte. Flerfoldsne er ikke med i opgørelsen, fordi tvillinger i gennemsnit vejer ca. 1000 gram mindre end enkeltfødte. Tabellen omfatter dermed udelukkende de børn som er direkte sammenlignelige. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 6

Tabel 6: Enkeltfødte, levendefødte 2003 og 2004 fordelt efter fødselsvægt og svangerskabslængde Gestationsalder, uger 2004* 2003* Fødselsvægt 22-27 28-31 32-34 35-36 37+ uoplyst I alt Pct. Pct. <500 4 1 - - - 2 7 0,0 0,0 500-999 86 29 1 3 3 1 123 0,2 0,2 1000-1499 28 144 49 5-2 228 0,4 0,3 1500-1999 3 105 200 82 51 2 443 0,7 0,7 2000-2499 1 20 348 342 606 5 1 322 2,1 2,2 2500-2999 1 6 192 867 5 172 20 6 258 10,1 10,2 3000-3499 2 7 21 521 18 761 72 19 384 31,3 31,1 3500-3999 4 7 10 135 21 280 79 21 515 34,7 34,7 4000-4499 1-4 24 9 687 44 9 760 15,8 15,9 4500+ 3 1 2 10 2 353 17 2 386 3,9 3,9 Fødselsvægt uoplyst 17 9 12 10 136 347 531 0,9 0,6 2004* I alt 150 329 839 1 999 58 049 591 61 957 100,0 100,0 Pct. 0,2 0,5 1,4 3,2 93,7 1,0 100,0 2003* Pct. 0,2 0,5 1,3 3,1 94,2 0,6 100,0 Tabel 7: Fødsler 2003 og 2004 fordelt efter fold 2003* 2004* Antal Pct. af alle Antal Pct. af alle Flerfold Enkeltfødte 62 183 97,78 62 205 97,69 Tvillinger 1 387 2,18 1 436 2,26 Trillinger 25 0,04 35 0,05 Firlinger - - 1 0,00 I alt 63 595 100,00 63 677 100,00 Flerfoldsne er i stigning Tabel 7 viser, at i 2004 videreføres den mangeårige tendens til en stigende andel flerfolds. Såvel tvillinge- som trillingenes antal og andel er svagt stigende. I slutningen af 2004 fødtes firlinger, som er et fænomen, der er forholdsvis sjældent. Siden fødselsregisterets start i 1973 observeredes firlinge i 1973, 1977, 1983, 1990-1994, 1996-1998 og 2002, hvor der i hvert af årene 1992, 1993 og 1998 dog var 2 firlinge. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 7

Stigende gennemsnitalder for fødende Førstegangsfødende er 28,8 år i snit I Fødselsregisteret beregnes mors eksakte alder på fødselstidspunktet, og tabel 8 viser andelen af i de enkelte aldersgrupper. Endvidere er gennemsnitsalderen beregnet for mødrene inden for hver gruppe paritet, det vil sige første- eller flergangsfødende. Gennemsesnitalderen fremgår af tabel 9. I 2004 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er nu steget til 28,8 år og tidligere opgørelser viser at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget med 4,7 år inden for de sidste 30 år. Tabel 8: Fødsler 2003 og 2004 fordelt efter morens alder 2003 2004 Mors alder på fødselstidspunktet Antal Pct. Antal Pct. Uoplyst 2 0,0 2 0,0 <=14 2 0,0 5 0,0 15-19 849 1,3 831 1,3 20-24 6 941 10,9 6 543 10,3 25-29 22 220 34,9 21 762 34,2 30-34 22 569 35,5 23 498 36,9 35-39 9 530 15,0 9 521 15,0 40-44 1 432 2,3 1 470 2,3 45-49 50 0,1 44 0,1 50+ - 0,0 1 0,0 I alt 63 595 100,0 63 677 100,0 Tabel 9: Antal og morens gennemsnitsalder 2003 og 2004 2003 2004 Paritet Antal Pct. af alle Morens gennemsnitsalder Antal Pct. af alle Morens gennemsnitsalder 1 27 330 43,0 28,6 26 927 42,3 28,8 2 23 251 36,6 31,0 22 945 36,0 31,1 3 8 996 14,1 33,0 8 992 14,1 33,1 4 2 197 3,5 34,2 2 283 3,6 34,2 5+ 1 118 1,8 35,5 1 052 1,7 35,8 Paritet uoplyst 703 1,1 29,7 1 478 2,3 29,6 I alt 63 595 100,0 30,4 63 677 100,0 30,6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 8

Kejsersnit i fortsat stigning I tabel 10 vises hospitalsne og hvor mange af disse, der udføres ved kejsersnit. Kejsersnittene udgør en stadig stigende andel af alle og i 2004 har andelen passeret mere end en femtedel. Tabel 10: Antal sygehus og heraf med kejsersnit 2003 og 2004 2003* 2004* Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit I alt 62 789 12 402 19,8 62 750 12 964 20,7 Rigshospitalet 3 288 950 28,9 3 242 932 28,7 Hvidovre Hospital 5 190 1 076 20,7 5 427 1 204 22,2 Frederiksberg Hospital 1 879 284 15,1 1 925 326 16,9 Kbh. Amts Sygehus i Gentofte 2 231 462 20,7 2 173 495 22,8 Kbh. Amts Sygehus i Glostrup 2 144 360 16,8 1 969 329 16,7 Kbh. Amts Sygehus i Herlev 2 355 329 14,0 2 266 389 17,2 Frederiksborg Amts Sundhedsvæsen 3 573 699 19,6 3 464 709 20,5 Roskilde Amts Sygehus, Roskilde 2 771 633 22,8 2 709 671 24,8 Sygehus Vestsjælland¹ 2 695 514 19,1 2 675 488 18,2 Heraf: Holbæk Sygehus 1 420 342 24,1 1 450 316 21,8 Slagelse Sygehus 1 251 170 13,6 1 214 172 14,2 Storstrømmens Sygehus¹ 2 528 482 19,1 2 667 554 20,8 Heraf: Centralsygehuset i Næstved 1 559 328 21,0 1 640 352 21,5 Centralsygehuset i Nykøbing F 969 154 15,9 1 017 202 19,9 Bornholms Centralsygehus 354 53 15,0 321 40 12,5 Odense Universitetshospital 3 655 885 24,2 3 649 955 26,2 Sygehus Fyn 1 151 183 15,9 1 193 222 18,6 Sønderborg Sygehus 1 558 326 20,9 1 536 303 19,7 Haderslev Sygehus 898 139 15,5 945 107 11,3 Esbjerg Centralsygehus 2 019 459 22,7 2 225 501 22,5 Grindsted Sygehus 326 46 14,1 Fredericia Sygehus 895 125 14,0 948 177 18,7 Horsens Sygehus 1 374 217 15,8 1 789 337 18,8 Kolding Sygehus 1 592 432 27,1 2 162 501 23,2 Vejle Sygehus 1 047 195 18,6 Holstebro Sygehus 1 227 170 13,9 1 210 165 13,6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 9

2003* 2004* Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit Alle Heraf med kejsersnit Pct. med kejsersnit Herning Sygehus 1 666 396 23,8 1 726 372 21,6 Ringkøbing Sygehus 373 48 12,9 358 55 15,4 Lemvig Sygehus 50 9 18,0 Silkeborg Centralsygehus 1 322 197 14,9 1 379 254 18,4 Randers Centralsygehus 1 862 318 17,1 1 940 367 18,9 Odder Sygehus 217 34 15,7 Grenaa Sygehus 105 20 19,0 Samsø Sygehus, Samsø 19 0 0,0 15 1 6,7 Skejby Sygehus 4 676 1 027 22,0 4 931 1 087 22,0 Sygehus Viborg 1 828 340 18,6 2 004 381 19,0 Sygehus NORD, Nykøbing-Thisted 755 102 13,5 693 108 15,6 Aalborg Sygehus 3 400 586 17,2 3 639 618 17,0 Sygehus Vendsyssel 939 184 19,6 1 378 291 21,1 Hobro-Terndrup Sygehus 217 0 0,0 Frederikshavn-Skagen Sygehus 610 122 20,0 192 25 13,0 ¹ Grundet manglende mulighed for at stedfæste alle i amtet afviger summen fra totalen BMI indgår nu i fødselsregisteret Knap en tredjedel af mødrene er overvægtige eller svært overvægtige Overvægt betyder større børn Fra og med 2004 rummer fødselsregisteret oplysninger om mødrenes højde og vægt inden graviditet eller ved første graviditetsundersøgelses tidligt i graviditeten. Der er således grundlag for at udregne morens body mass index, BMI, som er et mål for forholdet mellem højde og vægt. BMI udregnes som vægt i kg divideret med højden i m, kvadreret, og har enheden kg/ m 2. I første og anden kolonne i tabel 11 ses antallet og den procentvise andel af de fødende fordelt efter BMI. To tredjedele af mødrene befinder sig inden for normalområdet, det vil sige med en BMI mellem 18,5 og 24,9. Knapt en tredjedel, eller 31,9 pct. af mødrene er overvægtige eller svært overvægtige. Nederste linie i tabellen viser hvor mange kvinder der befinder sig i vægtkategorien overvægtige eller svært overvægtige, samt hvor stor andel af børnene inden for de forskellige kategorier af fødselsvægt, som de overvægtige mødre tegner sig for. Man ser for eksempel, at selvom de overvægtige mødre udgør en tredjedel af alle, tegner de sig for halvdelen eller 49,2 pct. af de store børn over 4.500 g. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 10

Tabel 11: Antal fordelt efter barnets vægt og mors BMI, enkelt 2004. Fødselsvægt, gram BMI, kg / m 2 I alt antal Pct. <1500 1500-2499 2500-3499 3500-4499 4500+ Fødselsvægt uoplyst Undervægt BMI: < 18,5 2 520 4,4 17 143 1 445 881 28 6 Normalvægt BMI: 18,5-24,9 36 541 63,8 198 1 012 15 893 18 254 1 094 90 Overvægt BMI: 25-29,9 11 961 20,9 77 316 4 402 6 505 614 47 Fedme(svær overvægt) klasse I BMI: 30 34,9 4 242 7,4 26 96 1 478 2 332 287 23 Fedme(svær overvægt) klasse II BMI: 35 39,9 1 415 2,5 10 45 447 781 123 9 Fedme(svær overvægt) klasse III BMI 40+ 638 1,1 11 14 200 348 62 3 I alt 57 317 100,0 339 1 626 23 865 29 101 2 208 178 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Pct. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -- Andel med overvægtige eller svært overvægtige mødre 18 256 31,9 36.6 29.0 27.3 34.2 49.2 46.1 Henvendelse: Steen Rasmussen tlf. 7222 7841, sra@sst.dk Næste offentliggørelse Fødselsregisteret 2004: BMI forventes offentliggjort marts 2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 9. Nr. 4, februar 2005 11