Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 1 af 27 Indholdsfortegnelse 1. semester:... 3 1.1 Formål.... 3 1.2 Deltagerforudsætning.... 3 1.3 Varighed.... 3 1.4 Emner.... 3 1.5 Opdeling af emner... 4 1.6 Bedømmelse af de studerende:... 7 1.7 Obligatoriske øvelser/opgaver.... 7 1.8 Undervisningsmateriale.... 7 2 2. semester:... 8 2.1 Formål.... 8 2.2 Deltagerforudsætning.... 8 2.3 Varighed.... 8 2.4 Emner.... 9 2.5 Opdeling af emner... 11 2.6 Bedømmelse af de studerende:... 15 2.7 Obligatoriske øvelser og opgaver.... 15 2.8 Undervisningsmateriale.... 16 3 3. semester:... 16 3.1 Formål.... 16 3.2 Deltagerforudsætning.... 16 3.3 Varighed.... 16 3.4 Emner.... 17 3.5 Opdeling af emner... 17 3.6 Bedømmelse af de studerende:... 19 3.7 Obligatoriske øvelser/opgaver.... 19 3.8 Undervisningsmateriale.... 19 4 4. og 5 semester:... 20 4.1 Formål.... 20 4.2 Deltagerforudsætning.... 20 Side 1
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 2 af 27 4.3 Varighed.... 20 4.4 Emner.... 20 4.5 Opdeling af emner... 20 4.6 Bedømmelse af de studerende:... 25 4.7 Obligatoriske øvelser/opgaver.... 25 4.8 Undervisningsmateriale.... 25 4.9 Obligatoriske øvelser/opgaver.... 25 4.10 Undervisningsmateriale.... 26 5. Generelt for alle 5 semestre:... 26 6. Referencer... 26 Side 2
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 3 af 27 1. semester: 1.1 Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektrisk udstyr tilvejebringes. Den studerende skal desuden have viden om grundlæggende relæteknik samt viden om jævnstrømsmotorer, et-faset transformer og synkronmaskiner. 1.2 Deltagerforudsætning. Der henvises til Studieordningen. 1.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 15 ECTS point fordelt på følgende måde: Elektriske beregninger 8 ECTS Elektriske maskiner 1 3 ECTS Relæteknik 2 ECTS El-laboratorie / Måleteknik 2 ECTS 1.4 Emner. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: Kunne analysere jævnstrømskredsløb og foretage relevante beregninger på disse kredsløb. (Fb) Kunne analysere 1-fasede blandede vekselstrømskredse, og foretage relevante beregninger på disse kredsløb. (Fb) Kunne analysere simple symmetriske og usymmetrisk 3-fasede vekselstrømskredsløb, og foretage relevante beregninger på disse. (Fb) o udføre relevante målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer (Ff), Side 3
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 4 af 27 o Kunne vælge og anvende egnede måleinstrumenter, herunder måletransformere, i forbindelse med målinger på elektriske anlæg samt have forståelse vedrørende usikkerheden på de udførte målinger. (Ff) kunne analysere jævnstrømsmaskiners driftsegenskaber som motor ud fra viden om opbygning, virkemåde, igangsætningsforhold og andre karakteristika, (Fb) kunne analysere synkronmaskiners driftsegenskaber som generator og motor ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, (Fb) kunne analysere den 1-fasede transformeres driftsegenskaber ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, (Fb) Have grundlæggende forståelse af relæteknik, herunder kunne udarbejde simpel tegningsdokumentation. (Fb) 1.5 Opdeling af emner Undervisningen skal indeholde følgende emner: Elektriske beregninger: Definitioner Specifik modstand, ledningsevne og strømtæthed Resistansers temperaturafhængighed Jævnstrømskredsløb Beregning af erstatningsmodstande Kirchhoffs love anvendt på kredsløbsberegninger o Arbejde, effekt og energi o Tab og virkningsgrad Det elektriske felt Coulombs lov Side 4
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 5 af 27 Kondensatorer Kondensator i serie og parallel forbindelse Op og afladning af kondensator Det magnetiske felt Magnetisme Det magnetiske felt om en leder Den magnetiske kreds Magnetisering af jern Induktion Selvinduktion Kraftpåvirkning på en leder i et magnetisk felt Kraftpåvirkning mellem strømførende ledere Induktanser i serie og parallel kobling Spoler med jernkerne: Jerntab Vektordiagrammer for spole med jernkerne Vekselstrømsteori Fremstilling af vekselspænding en og trefaset, effektiv-, middel-, og spidsværdi Vektorer og potentialediagrammer, faseforskydning Kirchhoffs love anvendt på vekselstrømskredsløb Vekselstrømskredses impedans Effekt i vekselstrømskredsløb Side 5
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 6 af 27 Beregning af enfasede vekselstrømskredsløb Serieforbindelse af resistans, induktans og kapacitans Parallelforbindelse af resistans, induktans og kapacitans Serie- og parallelresonans Blandede enfasede forbindelser serie og parallel. Beregning af enfasede vekselstrømskredsløb ved komplekse tal Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb Symmetriske og asymmetriske belastninger (strømme og effekter) Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb med komplekse tal Elektriske maskiner 1: Jævnstrømsmaskiner (motor) Virkemåde, opbygning og bestanddele Driftsegenskaber for forskellige koblede motorer Igangsætningsforhold Effekt, tab og virkningsgrad DC-motorer med permanente felt magneter. Synkronmaskiner 3-faset synkrongenerator opbygning, bestanddele og virkemåde Synkrongeneratorens karakteristikker Synkronmotor Transformere Transformerens virkemåde, opbygning og bestanddele Den 1-fasede transformer Side 6
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 7 af 27 Transformerens effekt, tab, virkningsgrad og spændingsfald Relæteknik: Elektriske kredsskemaer Blokskemaer Enstregsskemaer for effektkredse Enstregsskemaer for signal og styreledninger El-laboratorie / Måleteknik: Elektriske målinger/praktiske målinger Analoge og digitale instrumenter, volt- ampere og wattmeter Valg af måleinstrument samt udførelse af målinger, herunder to wattmeter metode, dc og ac målebroer. Måleusikkerhed og fejl, vurdering af måleresultat 1.6 Bedømmelse af de studerende: Der henvises til gældende eksamensreglement i Improve 1.7 Obligatoriske øvelser/opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Der udføres minimum 5 laboratorieøvelser med afsluttende rapporter/journaler. 1.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste for M1 Der understøttes med relevant faglitteratur, hvor dette er muligt. Side 7
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 8 af 27 2 2. semester: 2.1 Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage valg af maskiner og udføre afprøvning, fejlfinding, reparation og vedligehold. Den studerende skal opnå tilstrækkelig viden og indsigt i elektroniske komponenter og deres anvendelse, at vedkommende ud fra manualer og kredsskemaer er i stand til at forstå virkemåden af anlæg, hvori komponenterne indgår. Den studerende skal i overensstemmelse med de til enhver tid gældende standarder og regler kunne foretage afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektronisk udstyr, som indgår i styring, regulering og overvågning af industrielle og maritime procesanlæg. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori, almen elektroteknik og elektrokemi i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektrisk udstyr tilvejebringes. 2.2 Deltagerforudsætning. Bestået Elektriske beregninger på M1. 2.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 7 ECTS point fordelt på følgende måde: Elektronik og analogteknik Elektriske maskiner 2 2 ECTS 2,5 ECTS Side 8
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 9 af 27 Skibshovedfordelingsanlæg El-laboratorie / Måleteknik 2 ECTS 0,5 ECTS 2.4 Emner. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: Elektriske maskiner: (M2) kunne analysere asynkronmaskiners driftsegenskaber som motor og generator ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, (Fb) have forståelse af vekselstrømsmotorers tilslutning til vekselstrømsnet, herunder motorernes driftsegenskaber (Fb) have kendskab til konstruktionsprincipper og driftsegenskaber for specielle motorer, herunder stepmotorer, (Vb) kunne anvende relevante metoder for regulering af jævnstrøms- og vekselstrømsmotorers hastighed og moment, og kunne udføre beregninger i forbindelse hermed, (Fb) kunne analysere transformeres driftsegenskaber ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, herunder koblinger og paralleldrift. (Fb) Elektroteknik: (M2) kunne forstå principper vedrørende opbygningen af el-anlæg på skibe herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder, (Vb) kunne analysere samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr med henblik på at ud- Side 9
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 10 af 27 føre drift af skibsgeneratoranlæg, herunder akselgenerator- og nødsystemer, under såvel normale som unormale forhold, (Fb) kunne udføre drift og vedligehold af el-fordelingsanlæg i skibe, (Fb; Fe) Elektronik: (M2) have kendskab til årsager til og virkning af transiente overspændinger og elektromagnetisk interferens, herunder elektromagnetisk kompatibilitet (EMC), (Vb) have forståelse af dioders og transistorers opbygning, virkemåde og anvendelse i analoge og digitale kredsløb, (Vb) have forståelse af operationsforstærkeres virkemåde, terminale karakteristika og anvendelsesområder i analoge og digitale kredsløb, (Vb) have forståelse af styrede dioders opbygning, virkemåde og anvendelse (Vb) have kendskab til den principielle opbygning og virkemåde af forstærkerinstrumenter (Vb), have forståelse af opbygning og karakteristika for enfasede ensretterkredse med styrede og ustyrede dioder, herunder middel-, ripple- og effektivværdier samt metoder til stabilisering (Vb), have forståelse af opbygning og karakteristika for trefasede ensretter- og strømretterkredse med styrede og ustyrede dioder (Vb), have forståelse af digitale kredsløbs opbygning, herunder anvendelsen af logikelementer (Vb), have kendskab til brandalarmanlæg (Vb), have kendskab til principper for anvendte alarmsystemer på skibe og i industrien (Vb), have kendskab til elektriske og elektroniske kredsløb der indgår i gyro- og loganlæg (Vb), have kendskab til elektriske og elektroniske kredsløb der indgår i stilbare propelleranlæg, styremaskinanlæg og stabilisatoranlæg (Vb), Side 10
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 11 af 27 have kendskab til teknikker ved afprøvning, fejlsøgning og vedligehold i analoge og digitale kredsløb (Vc). 2.5 Opdeling af emner Undervisningen på M2 skal indeholde følgende emner: Elektriske maskiner 2: Asynkronmaskiner 3-faset asynkronmotor, virkemåde og ækvivalentskema Kortslutnings og kontaktringsmotor, egenskaber, opbygning. Startforhold Polomkobbelbare motorer Effekt, tab og virkningsgrad 3-fasede asynkrongenerator Specielle motorer 1-fasede kortslutningsmotor Universalmotoren Stepmotorer Hastighedsregulering af motorer Baggrund for valg af metode Styring og regulering af jævnstrømsmotorer Styring og regulering af vekselstrømsmotorer Transformere Transformerens virkemåde, opbygning og bestanddele Den 3-fasede transformer Transformerens effekt, tab, virkningsgrad og spændingsfald Side 11
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 12 af 27 Driftsforhold i ø-drift og paralleldrift Paralleldrift af transformere, koblingsciffer m.m. Undersøgelse af transformere, tomgang og kortslutning Specielle transformere Måletransformere Der lægges vægt på både den grundlæggende forståelse af maskinernes funktion samt på maskinernes driftsegenskaber og anvendelsesmuligheder. Elektroteknik: Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb Symmetriske og asymmetriske stjerne- og trekantforbundne belastninger Effekt ved trefaset kredsløb Stjerne- trekant transformation Beregning af trefasede vekselstrømskredsløb med komplekse tal Elektriske anlæg Fordelingssystemer Systemspændinger Højspændingsanlæg Skibsgeneratorer Skibsinstallationer Synkrongeneratorer Akselgeneratorer Isolationskontrol Side 12
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 13 af 27 Koblingsudstyr Lavspændingseffektafbrydere Højspændingseffektafbrydere Højspændingslastadskillere Højspændingskontaktor Tavleudstyr Retureffektbeskyttelse Generatorbeskyttelse Synkroniseringshjælp Magnetiseringstabsrelæ Samleskinneovervågning Fasefølgeviser og fasefølgerelæ Lavspændingshovedfordelingsanlæg Fordelingsanlæg med dieselnødgenerator manuel/auto drift Elektronik: Passive komponenter Lineære modstande Ulineære modstande Kondensatorer Spoler Transiente overspændinger Dæmpning af elektromagnetisk støj Side 13
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 14 af 27 Halvledere P- og N-materialer Dioder Transistorer Styrede dioder Strømretterkredse Strømforsyning Strømretterteknik for flerfasede systemer Trefasede ensretterkoblinger Trefasede vekselretterkredse Statisk omformere Operationsforstærker Jævnspændingsforstærkning Generel operationsforstærkerteknik Stationær totalafvigelse (offset) Lineære koblinger med oprationsforstærker Operationsforstærkeren som regulator Måleforstærker Udgangstrin Digitale kredse Digitalteknik Logikelementer Regneregler for logiske kredse Terminalegenskaber Side 14
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 15 af 27 Regenerative switch-koblinger Elektronisk analog afbryder Ind- og udgangskredse Fejlfinding og vedligehold på analoge- og digitale kredsløb Brandalarmanlæg Automatisk alarmanlæg Branddetektorer Brandalarmtavle Driftovervågning Maskinalarmanlæg Binært alarmsystem Schuffing Alarm System Overvågning af udstødstemperatur 2.6 Bedømmelse af de studerende: Der henvises til gældende eksamensreglement i Improve 2.7 Obligatoriske øvelser og opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Opgaver skal have et omfang svarende til en eksamensopgave. Der udføres laboratorieøvelser med afsluttende rapport/journal i blandt andet følgende emner: Parallelkobling af synkrongeneratorer Magnetisering af synkrongeneratorer Måling på transformatorer Side 15
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 16 af 27 Parallelkobling af transformatorer Asynkronmotorer 2.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste 3 3. semester: 3.1 Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden vedrørende elektriske maskiner i et sådant omfang, at vedkommende kan foretage valg af maskiner og udføre afprøvning, fejlfinding, reparation og vedligehold. Den studerende skal opnå tilstrækkelig viden og indsigt i elektroniske komponenter og deres anvendelse, at vedkommende ud fra manualer og kredsskemaer er i stand til at forstå virkemåden af anlæg, hvori komponenterne indgår. Den studerende skal i overensstemmelse med de til enhver tid gældende standarder og regler kunne foretage afprøvning, fejlfinding og vedligehold af elektronisk udstyr, som indgår i styring, regulering og overvågning af industrielle og maritime procesanlæg. 3.2 Deltagerforudsætning. Bestået Elektriske beregninger på M1 Bestået El-laboratorie/måleteknik på M2. 3.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 5 ECTS point fordelt på følgende måde: Lys og varme 0,5 ECTS Side 16
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 17 af 27 Spændingsfald Fasekompensering El-autorisation 1,5 ECTS 1 ECTS 2 ECTS 3.4 Emner. Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: Elektroteknik: (M3) kunne analysere sammensatte 3-fasede vekselstrømskredsløb, og kunne foretage relevante beregninger på disse kredsløb, (Fb) kunne analysere usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb herunder stjerne trekant transformation og foretage beregninger i forbindelse hermed, (Fb) kunne beregne spændingsfald, når en eller flere belastninger af vilkårlig type er tilsluttet 3- eller 4-leder installationer (Fb), have forståelse af opbygning og virkemåde af fasekompenseringsanlæg og kunne udføre beregninger i forbindelse hermed, dog ikke dimensionering (Fb), have kendskab til lystekniske grundbegreber og krav til lyskvalitet samt kunne foretage lystekniske målinger (Vb), kunne redegøre for armaturers lystekniske egenskaber og have forståelse af principper vedrørende projektering af belysningsanlæg (Vb), El-autorisation: (M3) Kunne udfører kortslutningsberegninger i en lavspændingsinstallation (Fb) Kendskab til smeltesikringens opbygning og anvendelse (Vb) 3.5 Opdeling af emner Undervisningen på M3 skal indeholde følgende emner: Side 17
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 18 af 27 Elektroteknik. Fasekompensering Formål og baggrund fasekompensering Beregning af 1-faset kompenseringsanlæg Beregning af 3-faset kompenseringsanlæg Fælleskompensering Automatisk indkobling Var - relæets arbejdslinie Spændingsfald Definition af spændingsfald Ledningers resistans, induktans, skineffekt og næreffekt Temperaturkorrektion Spændingsfald ved 3-faset symmetrisk belastning Spændingsfald ved redekamsledning, symmetrisk og usymmetrisk Spændingsfald ved usymmetrisk belastning i et 4-leder net Redekam med uens belastede delafsnit Midler til formindskelse af spændingsfald Lysinstallationer og varmeanlæg Det fysiske grundlag Lystekniske grundbegreber Lystekniske målinger, lysfordelingskurver m.m. Forskellige lyskilder Lysstyring, HF anlæg Udendørs belysningsanlæg. Side 18
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 19 af 27 OBS! Beregning af indendørs belysningsanlæg efter NB/UGR metoden foretages i 4. 5. Semester. El-autorisation: 1-2 og 3 fasede kortslutningsberegninger i en lavspændingsinstallation Smeltesikringens opbygning og anvendelse Stærkstrømsbekendtgørelsen opbygning og definitioner Projekteringsgrundlag Systemjording TN, TT 3.6 Bedømmelse af de studerende: Der henvises til gældende eksamensreglement i Improve 3.7 Obligatoriske øvelser/opgaver. 3.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste Der understøttes med relevant faglitteratur, hvor dette er muligt. Side 19
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 20 af 27 4 4. og 5 semester: 4.1 Formål. Den studerende skal som driftsleder være i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at kunne forestå drift, fejlfinding og vedligehold af el-forsyningsanlæg, udført for såvel høj - som lavspænding, i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens krav samt nationale og internationale krav vedrørende elektriske installationer på skibe. Maskinmesteren skal være i stand til under hensyn til sikkerhed, brugerkrav og myndigheds-krav at udføre projektering, forestå installation, idriftsættelse og vedligehold af elektriske installationer, maskinanlæg og el-forsyningsanlæg, udført for såvel høj - som lavspænding, i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen, Fællesregulativet og EU-direktiver. Den pågældende skal opnå det teoretiske grundlag, som kræves for at kunne erhverve autorisation som elinstallatør, når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven er opfyldt. 4.2 Deltagerforudsætning. Bestået alle prøver og eksamener på M1,M2 og M3 4.3 Varighed. Modulet tilrettelægges med i alt 18 ECTS point fordelt på følgende måde: El-autorisation 18 ECTS 4.4 Emner. 4.5 Opdeling af emner I. Forsyningsanlæg til og med 60 kv Kompetencer: Hvor andet ikke er angivet er taksonomier på SOLO trin 3 Side 20
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 21 af 27 Den studerende skal kunne analysere en casestruktureret problemstilling baseret på opstillede brugerkrav og på baggrund af denne analyse kunne udarbejde et prospekt og kredsskema for et anlæg, der kan tilgodese de ønskede sikkerheds-, funktions- og ydelseskrav, kunne forberede, gennemføre og afrapportere resultatet af en selvstændig projektering og dimensioneringen af el-distributionsanlæg efter gældende stærkstrøms bekendtgørelser og standarder, Viden: Hvor andet ikke er angivet er taksonomier på SOLO trin 2 Den studerende skal have viden om opbygning og vedligeholdelse af elektriske produktionsanlæg, transmissionsanlæg og høj- og lavspændings distributionsanlæg og kunne reflektere over de anvendte modeller og teorier der anvendes i at opfylde gældende krav. (Va-Vb) kunne reflektere over teori i praksis for områder som typer af kabel, typer af sikringer og typer af afbrydere, samt opstille mindste krav for valg af elektriske komponenter. (Va) kunne dimensionere en installation efter SB afsnit 2, samt kunne reflektere over teori i praksis for kablers strømværdier efter oplægningsmetode samt korrigerende forhold ved temperaturen og om skærmen er sluttet jordingsanlægget i begge ender, kunne gennemføre bekendtgørelsesmæssige procedurer ved udførelse, afprøvning og idriftsættelse af anlægget, herunder reflektere over de metoder der kan anvendes i at undersøge om en installation udført korrekt. Færdigheder: Hvor andet ikke er angivet er taksonomier på SOLO trin 3 Den studerende skal kunne foretage valg af beskyttelsesudstyr til distributionstransformere. Ved effektafbrydere skal den studerende kunne beregne en brugbar indstilling af sekundære relæer ud fra oplysningen om driftsstrømme og kortslutningsniveauer, kunne dimensionere kabler i distributionsnettet ud specifikke krav til belastningsstrømme, tilladeligeligt tilnærmet spændingsfald og kablets kortslutningsholdbarhed, kunne foretage beregning til kontrol af om både beskyttelses- og driftsjordingsanlægget opfylder SB betingelser mht. kortslutningsholdbarhed og potentialestigning (Utp), kunne foretage en vurdering af om der er strøm-tid sselektivitet mellem beskyttelsesudstyr i distributionsnet, samt beskyttelsesudstyr placeret umiddelbart før og efter en distributions transformer, På SOLO trin 2 kunne indtegne kredsskemaer for spændingstransformere og strømtransformere til et målerfelt både på 10kV og 400V siden, Side 21
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 22 af 27 kunne vælge den mindste distributionstransformer, som kan forsyne en given forbruger, ud fra oplysninger om belastninger, spændingsniveauer og koblingscifre, kunne beregne den samlede maksimale vedvarende belastningsstrøm ved paralleldrift af 2 vilkårlige transformere, kunne formidle hvordan installation er opbygget og data for det valgte el-materiel gennem plantegning og et kredsskema i en streg, kunne vurdere hvilke installationer som er omfattet af sekundære højspændingsinstallationer, kunne vurdere hvilke installationer som er omfattet af SB afsnit 2, kunne besvare spørgsmål til stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2 og 5 Faste elektriske installationer Kompetencer: Hvor andet ikke er angivet er taksonomier på SOLO trin 3 (Ka) Den studerende skal kunne beherske at forberede, gennemføre og afrapportere resultatet af en selvstændig projektering og dimensioneringen af el distributionsanlæg efter gældende Stærkstrøms bekendtgørelser og standarder samt dokumentationen af el distributionsanlæg ved henvisninger til standarder og paragraffer, der er anvendt, kunne analysere en casestruktureret problemstilling baseret på opstillede brugerkrav og på baggrund af denne analyse kunne udarbejde et prospekt og kredsskema for et anlæg, der kan tilgodese de ønskede sikkerheds-, funktions- og ydelseskrav, kunne formidle mundtligt og skriftligt resultatet af laboratorieforsøg, med anvisning af hvorledes disse forsøg gennemføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Viden: Hvor andet ikke er angivet er taksonomier på SOLO trin 3 Den studerende skal have viden om opbygning, vedligeholdelse og metoder til dimensionering af elektriske bygningsinstallationer samt viden om praksis, således at den studerende kan opnå det teoretiske grundlag, som kræves for at kunne erhverve autorisation som elinstallatør når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven opfyldes, kunne reflektere over teori i praksis for områder som anvendte elektriske materiel som kabel typer, typer af sikringer og typer af afbrydere, samt opstille mindste krav og vælge elektriske komponenter ud fra disse krav, Side 22
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 23 af 27 kunne anvende og dimensioner en installation ved anvendelse af SB afsnit 6 samt kunne reflektere over teori i praksis for kablers strømværdier efter oplægningsmetode samt korrigerende forhold ved temperaturen, samlet fremføring, jordens termiske modstand og bidrag fra den 3 harmoniske strøm. kunne med anvendelse at relevante myndighedskrav, leverandørkrav og fabrikantanvisninger skal den studerende kunne projektere det beskrevne anlæg, dimensionere og dokumentere opfyldelsen af relevante krav, samt reflektere over indstillinger af det valgte materiel og stillingtagen til sikkerhedsmæssige forhold som kortslutningsstrømme, spændingskvalitet og beskyttelse mod indirekte berøring, kunne gennemføre bekendtgørelsesmæssige procedurer ved udførelse, afprøvning og idriftsættelse af anlægget, herunder reflektere over de metoder der kan anvendes ved undersøgelse om en installation udført korrekt. Færdigheder: Hvor andet ikke er angivet er taksonomier på SOLO trin 3 Den studerende skal kunne kontrollere at beskyttelse mod indirekte berøring ved systemjording, TT, TN og IT er effektiv, kunne anvende normer, bekendtgørelser, SI enheder, symboler og referencebetegnelser, kunne afgrænse hvilke dele af installation som er omfattet af el-autorisationskravet, kunne dimensionere installationen til elektriske brugsgenstande, kunne ud fra fabrikantens oplysninger dimensionere installationer frem til forsyningsadskilleren på maskiner, kunne dimensionere installationen til og de enkelte trin i fasekompenseringstavlen samt vælge nødvendigt antal fasekompenseringsbatterier ud fra givne oplysninger, kunne dimensionere kabler til og fra tavler, kunne dimensionere hovedudligningsforbindelser, beskyttelsesledere, udligningsforbindelser, jordledere samt jordelektrodens overgangsmodstand, kunne dimensionere installationer ved forekomst af 3. harmoniske strømme, ved symmetriske belastninger, Andre krav i relation til det at dimensionere kunne vælge adskiller ud fra impulsholdespændingen og kortslutningsholdbarhed, kunne vælge beskyttelsesudstyr til stikkontakter efter dens anvendelse og placering, kunne installere tavler i forhold til dens mærkning samt isætning af nyt materiel i forhold til tavlens mærkning, Side 23
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 24 af 27 kunne beregne tilnærmet spændingsfald, kunne vælge målersektioner til lavspændingstavler jfr. Fælles Regulativet, kunne ved hjælp af fabrikantens vejledninger kontrollere om der er selektivitet mellem beskyttelsesudstyr i installation, kunne formidle hvordan installation er opbygget og data for det valgte el-materiel gennem plantegning og et kredsskema i en streg, kunne besvare spørgsmål til stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, 6A, 6B, 6C, 6D og 8, samt meddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen. Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner Viden: Den studerende skal på SOLO-niveau 2, hvis ikke andet er angivet kunne reflektere over maskinsikkerhed og elektriske sikkerhedskredse. kunne reflektere over de særlige krav der skal opfyldes i forhold til de faste elektriske installationer. kunne reflektere over hvilket ansvar man påtager ved konstruktion af en maskine Færdigheder: Den studerende skal på SOLO-niveau 2, hvis ikke andet er angivet kunne dimensionere installationen på en maskine herunder udrustning til start og stop af motorer, samt nødstop, reparationsafbryder og forsyningsadskiller. kunne vurdere om en maskine kan tilsluttes til en given installation. kunne læse og anvende engelsksproget fagtekst omhandlende relevante faglige emner. Kompetencer: Den studerende skal på SOLO-niveau 2, hvis ikke andet er angivet kunne forestå planlægning, udførelse og dokumentation af dimensionering af installationen på en maskine. kunne foretage tilslutninger af en given maskine til den faste installationer efter maskinfabrikantens anvisninger - således at relevante beskyttelseskrav er opfyldt. kunne redegøre for tilslutning og vedligeholdelse på korrekt engelsk fagsprog. Færdigheder i El-Laboratoriet: Den studerende skal på SOLO-niveau 3, hvis ikke andet er angivet A. Kunne udføre test i elinstallationer, herunder verifikation af virksom beskyttelse imod indirekte berøring med HPFI afbryder. B. Kunne analysere en jordforbindelses overgangsmodstand til jord. C. Kunne fastlægge kortslutningsniveauet pa et vilka rligt sted i installationen ved hjælp af egnet måleudstyr. Kompetencer: Den studerende skal på SOLO-niveau 3, hvis ikke andet er angivet kunne foreholde sig testresultater i ovenstående punkt A, B og C med det krævede SKS Side 24
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 25 af 27 system. kunne forberede og gennemføre laboratorieforsøg på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. kunne formidle resultater fra laboratorieforsøg. kunne analysere en case-struktureret problemstilling baseret på opstillede brugerkrav og udarbejde en specifikation og kredsskema for et anlæg, der kan opfylder sikkerheds-, funktions- og ydelseskrav. kunne anvende standardiserede metoder til udarbejdelse af kvalificerede risikoanalyser i forbindelse med maskinanlæg.(solo2) kunne redegøre for og beskrive centrale installationer og tavler korrekt ved hjælp af engelsk fagsprog. (SOLO2) 4.6 Bedømmelse af de studerende: Der henvises til gældende eksamensreglement i Improve 4.7 Obligatoriske øvelser/opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Der udføres følgende laboratorieøvelser med afsluttende rapport/journal til godkendelse: EL 3 AU 1: Afprøvning af lavspændingsinstallationer EL 3 AU 2: Jording af højspændingsnet EL 3 AU 3: Overharmoniske i lavspændingsnet 4.8 Undervisningsmateriale. Se bogliste 4.9 Obligatoriske øvelser/opgaver. Der stilles beregningsopgaver til understøttelse af de teoretiske emner der arbejdes med. Der udføres følgende laboratorieøvelser med afsluttende rapport/journal til godkendelse: EL 3 AU 1: Afprøvning af lavspændingsinstallationer EL 3 AU 2: Jording af højspændingsnet EL 3 AU 3: Overharmoniske i lavspændingsnet Side 25
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 26 af 27 4.10 Undervisningsmateriale. Se bogliste 5. Generelt for alle 5 semestre: Simulatorundervisning og PC-programmer kan medvirke til at give oplevelser af sammenhængende forløb, bringe dynamik ind i undervisningen og bringe de studerende nærmere virkeligheden. Der er tale om en teoretisk uddannelse, hvis form og indhold skal udvikle den studerendes samarbejds og lederevner, kvalificere den studerende som problemløser og træne anvendelse af informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab. Den teoretiske indlæring underbygges gennem praktiske forsøg i laboratorier, samt løsning af beregningsopgaver. Ved udvælgelse af opgaver skal der tages særligt hensyn til uddannelsesmålene, således at der ikke gives opgaver for opgavernes skyld. Undervisningen skal bevirke, at den studerende både får en faglig forståelse og samtidig opnår en række faglige færdigheder. Undervisningsform og metoder skal inspirere den studerende til at tage ansvar for egen læring, og studieforløbets tilrettelæggelse skal motivere til en udvikling af evnen til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring. Samarbejde med erhvervslivet kan indgå i dele af undervisningen. Herved tilføres skolen specialviden, knowhow samt mulighed for demonstration af det nyeste udstyr m.m. Tilrettelæggelsen af undervisningen forudsætter en del koncentreret selvstudie og forberedelsesarbejde af den studerende. Det er vigtigt at der følges op og evalueres på selvstudie emnerne. Undervisningen er i overensstemmelse med det teoretiske grundlag for STCW A-III/1, STCW A-III/2, og STCW A-III/6. 6. Referencer Bekendtgørelsen for maskinmesteruddannelsen, BEK. 1331 af 17/12/2012. Gældende STCW konvention med 2010 Manila Amendments. FMS s Q-system. "Studieordningen" "Eksamensreglement og bedømmelsesoversigt". Side 26
Stig Libori Brian Glyngø Thisvad Torben Dahl Godkendt 27 af 27 Bilag Reference dokumenter Side 27