Bag stilladserne skabes nye boliger

oktober 2012 26. ÅRGANG Bag stilladserne skabes nye boliger Fotoreportager side 8 og 14 Hold styr på varmen Læs side 6 Gamle køkkener udskiftes ved fraflytning Læs mere side 2 Regnvandet skabte åndehuller Se side 10

Stationsparken 1 går nye veje: 60 år gamle køkkener udskiftes ved fraflytning Hver gang der er en flyttelejlighed i Stationsparken 1, skal den synes, men synet består i mere end at se på, hvad der skal gøres ved vægge, døre, vinduer og gulve ved fraflytning. Varmemester Michael Kristensen ser samtidig på køkkenet. Skal det skiftes, eller skal det blive? Langt de fleste køkkener i flyttelejlighederne bliver skiftet. Der er tale om køkkener, som har været i dagligt brug i 60 år, og det bærer de præg af. Jeg har mødt et par af de oprindelige køkkener, som var i så fin og flot stand, at de ikke blev skiftet. Det hører bestemt til sjældenhederne, derfor sættes der nye Vordingborg-køkkener ind i langt de fleste flyttelejligheder, fortæller varmemester Michael Kristensen, Stationsparken 1. Beboerne i Stationsparken 1 har på et afdelingsmøde besluttet, at de gamle køkkener skal skiftes, når muligheden er til stede. Det er den, når der er tale om en flyttelejlighed. Også selv om det kommer til at koste lidt på huslejen for den nye lejer. Boligerne i Stationsparken 1 skal fortsat være attraktive, og det sker blandet andet ved, at vi sætter nye køkkener ind. Samtidig sker det i et roligt økonomisk tempo, som styres af fraflytningen. Skulle vi skifte alle køkkener, ville det være et langt større og økonomisk belastende projekt, siger Vøgg Larsen, der er medlem af afdelingsbestyrelsen i Stationsparken 1. er attraktive. Blandt andet med nye køkkener. Indtil nu er der skiftet otte køkkener i Stationsparken 1. Afdelingen har valgt Vordingborg-køkkenet, som tidligere har leveret køkkener til afdelingen, og det havde vi gode erfaringer med. Det skal også til- Glade og tilfredse Varmemester Michael Kristensen, og medlem af afdelingsbestyrelsen i Stationsparken 1, Vøgg Larsen, har ikke hørt om nye lejere, som var utilfredse med, at de skulle betale lidt mere mod at få et nyt køkken, som svinger lidt i anskaffelsespris. Ikke alle køkkener i Stationsparken 1 har samme størrelse. Derfor ligger den ekstra husleje på mellem 360 og 450 kroner om måneden i 15 år, som er afskrivningstiden. Pengene til de nye køkkener kommer umiddelbart fra afdelingen, som populært sagt henter dem i kassen, men de skal tilbage igen. Derfor samler afdelingen finansieringen af køkkener i bundter af 15 og låner pengene i kreditforeningen. Så kommer pengene tilbage i kassen og afdrag m.v. betales gennem den forhøjede husleje. Grunden til, at afdelingen populært sagt låner til køkkener i bundter, er, at det holder låneomkostningerne nede. En god aftale Det gælder om, at boliger i den almene sektor også i fremtiden 2

Hvis vi også om 10 15 år skal have attraktive boliger i Stationsparken 1, som folk gerne vil bo i, så skal der ske noget aktivt har afdelingsbestyrelsen og beboerne besluttet. Derfor sætter vi nye, moderne køkkener ind i alle flyttelejligheder, fortæller varmemester Michael Kristensen. Skal der også skiftes køkken hos dig? Før den flydende køkkenudskiftning i din boligafdeling kan træde i kraft, skal det vedtages på et afdelingsmøde. Afdelingerne, som er under 15 år gamle, og køkkener som er blevet udskiftet inden for 15 år, kan ikke skifte køkken, da disse er for nye. Køkkenudskiftningen finansieres ved realkreditlån over 15 år. Det nye huslejeniveau skal være acceptabelt. Boligselskabets bestyrelse skal godkende det nye niveau for huslejen. Den kommende indflytter skal orienteres om huslejeforhøjelsen allerede, når denne får tilbuddet om lejemålet. Udover Stationsparken 1 har Tinghøjparken og Egeparken 1 på afdelingsmøder besluttet sig for den nye mulighed at skifte køkkener ved fraflytning. føjes, at vi også har fået en særdeles god aftale med Vordingborgkøkkenet, fortæller Michael Kristensen. Normalt er der 14 dage til at sætte en flyttelejlighed i stand. Men skal der nyt køkken ind, så går der yderligere 14 dage, hvor afdelingen betaler huslejen. Så det giver tid til at sætte hele lejligheden i stand. Alt skal ud og nyt ind Der skal ske meget, når vi skifter et køkken. Det gamle køkken fjernes. Faldstammen skiftes, rørene til både varmt og koldt vand lægges om, fliserne på væggen fjernes, gasrør og gasmåleren fjernes og el-installationerne skal lægges om. Tapet bliver fjernet. Det nye køkken leveres på tredjedagen, hvor tømreren går i gang med at samle skabe i stuen. Så går det ellers slag i slag med de øvrige håndværkere. Udover nye køkkenelementer kommer nye fliser, nyt el-komfur, og der bliver også sat emhætte op. Til slut bliver gulvet slebet og lakeret. Køleskab skal lejerne selv anskaffe, fortæller Michael Kristensen, der føjer til, at det er afdelingens faste håndværkere, som står for arbejdet i flyttelejligheden. Det er heller ikke alle udgifter i forbindelse med udskiftning af køkkener, der betales direkte ved en højere husleje. Udskiftning, ændringer eller fjernelse af de faste installationer betales af afdelingen, da der er tale om bygningens vedligeholdelse. Resten betales af beboeren over 15 år. Skal gælde for alle Indtil nu har otte lejligheder fået nyt køkken. Er der tidligere skiftet køkken i lejligheden bliver det umiddelbart ikke skiftet. Flere beboere har enten selv betalt et nyt køkken eller brugt råderetten. Men om køkkenet skal skiftes er en vurdering, som varmemester Michael Kristensen, foretager. Det ville være tosset at skifte et velfungerende køkken, hvis det ellers lever op til afdelingsbestyrelsen ønsker om, at boligerne fortsat skal være attraktive, konstaterer Michael Kristensen. Afdelingsbestyrelsen i Stationsparken 1 arbejder nu på, at samme ordning med udskiftning af køkkener ikke kun kan ske i flyttelejligheder, men at alle beboere i Stationsparken 1 får samme mulighed. Stationsparken 1 har 330 boliger. Det er en mulighed, som vi nok ikke vil benytte os af. Jeg har lige malet vores køkken, og det fungerer stadig godt, konstaterer Vøgg Larsen, der sammen med hustruen, Alice, har boet i Stationsparken 1 i 49 år. Før og nu. Vøgg Larsen, medlem af afdelingsbestyrelsen i Stationsparken 1, viser både det nye køkken og gamle køkken i en af flyttelejlighederne. 3

Festlig festival med masser af sensommersol Der var over 800 besøgende, hvor rigtigt mange var fra de andre afdelinger i Arbejdernes Boligselskab. Vi kan konstatere, at der er flere og flere, som deltager i arrangementet, fortæller Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget i Arbejdernes Bolig selskab, der stod for SenSommerfestival 2012. Foto: Kaj Bonne Mortensen 4 Ansigtsmaling, ponyridning, flødebollemaskine og den altid meget populære hoppeborg var nogle af aktiviteterne, som de yngste årgange kunne forlyste sig med på SenSommerfestival 2012, som blev holdt i Stationsparken lørdag 1. september 2012. De mere voksne årgange kunne gå på opdagelse blandt de 80 stader, som den traditionelle loppemarked på SenSommerfestivalen også bød på. Lytte til musik og se på klovneoptræden sammen med de yngre årgange. Der var også mulighed for at købe forfriskninger og diverse spiser fra Bjarnes Pølser fra Ballerup. En beboer havde en utraditionel bod, hvorfra der blev solgt kaffe fra altanen i stuehøjde. Masser af krimskrams Der var alt lige fra gamle glas og krimskrams over til tøj i alle regnbuens farver. Og bedst af alt var SenSommerfestivalen rigtig godt besøgt. Vejret var med os. Sol og lidt skyer og ingen regn. Fritidsudvalget skønner, at der var over 800 besøgende, hvorfor rigtigt mange var fra de andre afdelinger i Arbejdernes Boligselskab. Vi kan konstatere, at der er flere og flere, som deltager i arrangementet, fortæller Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab, der arrangerer SenSommerfestivalen. Arbejdernes Boligselskab og Fritidsudvalget havde for at øge interessen både fra boligselskabets beboere og andre borgere i Gladsaxe indrykket annoncer i Gladsaxe Bladet. Det gav en rykind til loppemarkedet, og mange valgte at tage del i de andre fornøjelser. Alle forlystelser var gratis. Rundt til andre afdelinger Fritidsudvalget besluttet for et par år siden, at SenSommerfestivalen skulle holdes rundt i Arbejdernes Boligselskabs forskellige afdelinger, så beboerne kunne stifte bekendtskab med andre afdelinger. Jeg hilste på mange beboere fra Skoleparken, hvor vi holdt SenSommerfestival i 2011. Så beboerne er begyndt at tage på besøg i de andre afdelinger, som holder festivalen. 2013-udgaven af SenSommerfestivalen holdes i Stengårdsparken først i september, fortæller Palle Nielsen. Pressefotograf Kaj Bonne Mortensens altid skarpe linse fangede blandt andet disse situationer fra SenSommerfestivalen 2012.

5

Hold styr på Hvem vil fryse? Og hvem vil bruge for mange penge på varme og varmt vand? Sikkert meget få. Her er en stribe gode råd om at holde hus med varmeforbruget i boligen. Hvad kan du selv gøre? Udover at spare penge, så er du med til at nedsætte udslippet af CO2. 6 Varmespild belaster ikke kun miljøet. Det belaster også din økonomi, fordi der skal produceres mere energi, end du faktisk har brug for. Der er kun en til at betale, og det er dig selv. Vandpriser og varmepriser er på himmelflugt, så der er god grund til at spare på energien samt nedsætte udslippet af CO2. Hvis du er opmærksom på, hvordan du bruger varmen, kan du som regel se det på varmeregningen. Her er nogle gode råd og retningslinjer for bedre udnyttelses af varmen: Forskellige rum Rummene i boligen bruges forskelligt. Derfor er der også forskel på, hvilken temperatur, der er passende fra rum til rum. En stuetemperatur på 21 22 C er passende for de fleste. I køkkenet et par grader lavere, og i soveværelset ligger den ideelle temperatur mellem 16 og 18 C. Det er en god ide, at have mindst 16 C i alle rum. Temperaturen bør ikke komme under 15 C i noget rum. Det kan give fugtproblemer og skade bygning. For eksempel giver fugt i boligen de bedste betingelse for at få skimmelsvamp. Brug alle radiatorer Du skal bruge alle radiatorer i boligen. Det koster ikke ekstra, men det giver den bedste varmeøkonomi og den mest behagelige varme. Ved at bruge alle radiatorer udnytter du den tilførte varme bedst muligt. Når en radiator er varm i toppen og kold i bunden fungerer den, som den skal. Du skal aldrig tildække eller afskærme dine radiatorer. Stil ikke sofaer, reoler eller lignede foran en radiator. Kvikke termostater Termostater regulerer varmen ud fra indstilling på skalaen på håndtaget og omgivelsernes temperatur. Derfor kan du opleve, at dine radiatorer nogle steder er varm og andre steder kold. Hvis der kommer varme andre steder fra, det kan være tændte stearinlys, solskin eller elektriske apparater, så lukker termostaterne ned. Dermed sparer du på varmen. Men du skal være opmærksom på, at termostaten skal sidde frit og må ikke dækkes af gardiner, møbler eller lignende. Så fungerer den ikke optimalt. Luft ud dagligt Det er en god ide at lufte ud flere gange om dagen. Den bedste måde er skabe gennemtræk i fem-seks minutter, men husk at lukke ned for termostaterne, mens du lufter ud, fordi den friske luft som regel er køligere end luften i rummet. Det registrerer termostaten som om, der skal skrues op for varmen. Undlad at lade vinduer stå på klem i længere tid af gangen. Skru selv ned De fleste vil gerne spare på varmeregningen, men skru kun ned for varmen, hvis du er bortrejst i længere tid. Husk, at temperaturen i boligen ikke må komme ned under 15 C i noget rum. Det giver en dårlig udnyttelse af varmen, hvis temperaturen reguleres væsentlig hen over døgnet. Derfor bør du undgå natsænkning og lignende. Det varme bad Anvender du det varme vand med omtanke, bliver varmeregningen som oftest mindre. Tager du et karbad, bruger du 125 liter vand, mens et fem minutters brusebad kun koster knapt 45 liter vand. God varmeøkonomi Om vinteren bør du tjekke returrørene på dine radiatorer. De bør være kolde eller lunke. Det vidner om god varmeøkonomi. Hvis returvandet ikke afkøles tilstrækkeligt, inden det sendes tilbage til varmecentralen, er gennemstrømningen for hurtig. Det bevirker, at der enten skal sendes en større mængde returvand i cirkulation, eller temperaturen skal hæves. Begge dele giver et større energiforbrug. Rutinearbejde Det er en god ide at aflæse sine målere med jævne mellemrum. Helst en gang om måneden eller oftere. På den måde kan du selv holde øje med og justere dit forbrug. Alt i alt er der både sund fornuft og god økonomi i at holde øje med sit varmeforbrug og forbrug af varmt vand.

varmen Lejelovenes tre løbedage forsvinder Du skal fra 1. januar 2013 betale din husleje tre dage tidligere end hidtil. Baggrunden er en lovændring i lejeloven, som Folketinget har vedtaget tidligere i 2012. Med de nye regler fjernes lejelovenes hidtidige tre løbedage, hvilket kort sagt vil sige, at du skal betale din husleje på forfaldsdagen. Og det gælder både gamle og nye lejeaftaler uanset om der er aftalt løbedage. Rettidig betaling af husleje skal fra 1. januar 2013 senest ske på forfaldsdagen. Forfalder huslejen til betaling på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgende hverdag. Hvis du betaler din husleje via Betalingsservice eller lignende, skal sikre dig, at huslejen betales på forfaldsdagen. Formålet er at øge sandsynligheden for, at huslejen betales hurtigst muligt efter, at lejeren har modtaget sin indkomst. Dermed mindskes risikoen for at indkomsten bruges til andet formål med heraf følgende udsættelse på grund af manglende betaling af huslejen. 7

Bag stilladset på Buddingevej Der bankes, bores, hamres, mures, bindes jern, støbes, trækkes rør, vægge fjernes, nye vægge placeres, nye ledninger lægges, der isoleres, holdes frokostpause og så er det i gang igen på Buddingevej 203, hvor Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er i gang med at renovere bygningen, der i marts 2013 tages i brug som Buddingeparken. Fotograf Kaj Bonne Mortensen gik en tur gennem byggepladsen. Her indrettes 15 nye familieboliger, som ligger i Buddingeparken på Buddingevej 203. Ejendommen er på tre etager og der er niveaufri adgang. Der er fuld kælder under ejendommen, og på hver af de tre boligetager er der fem boliger. Der er selvstændig altan til hver bolig. Ejendommen er populært sagt udhulet, og der er ikke sparet på kvaliteten i forbindelse med ombygningen fra mange små boliger til 15 nye familieboliger. Ejendommen er forsynet med elevator fra kælder til tredje sal. Kontakt Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og spørg efter flere oplysninger på telefon 39 69 25 44. Du kan også sende en e-mail til abg@abg.dk eller klikke ind på www.abg.dk og klik på ledige/nye boliger. 8

BUDDINGEPARKEN ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE ARBEJDERNES BOLIGSELSKAB I GLADSAXE Mangor & Nagel ARKITEKTFIRMA 9

Regnvandet skal løbe oven på jorden og så sive ned Augustenborg er siden 1998 blevet ændret fra et ghettolignende, forfaldent boligområde med oversvømmelsesproblemer til et af Malmøs populære bosteder. Ved at skabe regnvandskanaler, synlige grøfter, damme og bassiner samt skabe grønne tage er bydelens tidligere problemer blevet til fordele. Resultatet er et område, der deler ud af sine erfaringer, og beboere, som passer på deres bydel. Repræsentanter fra Arbejdernes Boligselskab har besøgt området for at få inspiration. Malmø får ligesom i Danmark flere store regnskyl i fremtiden som konsekvens af klimaforandringerne. Derfor står de svenske og danske myndigheder overfor samme udfordring. Der skal kunne afledes mere vand inden for et kort tidsrum, uden at kloakkerne flyder over. Problemet er ikke kun kommunens. Det er også beboernes. Derfor tog bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og medlemmer af Kredsudvalgets Klimaklargruppe til Malmø-bydelen Augustenborg, hvor kommune og boligselskabet MKB siden 1998 har arbejdet med at gøre området grønt. Lige fra kælder til kvist. Der er 3.000 beboere i boligområdet. Plaget af oversvømmelser Augustenborg er et boligbyggeri fra 1950 erne i udkanten af Malmø, der består af 3-6 etagers lejlighedskomplekser. Området var plaget af mange oversvømmelser blandt andet i kældrene. Regnvand og spildevandet fra boligerne endte i samme kloak, som var for lille til at kunne klare kraftige regnskyl. Store dele af området var også belagt med fliser eller asfalt. I lighed med kvarterets danske pendanter begyndte bydelens sociale status at falde fra 1970 erne, hvor de, der kunne flyttede ud af bebyggelsen. Derfor valgte Malmø kommune i samarbejde med boligselskabet bag Augustenborg at kombinere opgraderingen af vandafledningssystemet med en slags grønt kvarterløft, der blev kaldt Eco-City Augustenborg, som blev afsluttet i 2005. Området er et godt eksempel på en bæredygtig byfornyelse. Åbne systemer og åndehuller I stedet for gå i gang med at udvide kloakkerne, så valgte Malmø Kommune og boligselskabet MKB i stedet for at se på et åbent system, hvor regnvandet fra tage, veje og parkeringspladser gennem synlige grøfter, damme og vådområder ledes væk. På denne måde bliver belastningen mindre længere nede i kloaksystemet. Det nye åbne system har ændret kraftigt på bybilledet og har skabt 30 gårdmiljøer med damme, kanaler og beplantning, som udnyttes som byens åndehuller. Kun de steder, hvor vandet ikke er synligt er, hvor det skal passere en vej. Over vand for at se på vand Populært sagt tog vi over vandet i Øresund for at kigge på vand, og hvordan de i Augustenborg har løst problemet med oversvømmelser i området og i ejendommene. Kort sagt for at få inspiration, fortæller Henning Juul Hovmand, der er driftschef i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Flere afdelinger i Arbejdernes Boligselskab har allerede gennemført projekter hvor regnvandet ledes uden om kloakken og siver ned i jorden gennem drænsystemer. Blandt andet i Mølleparken 2, hvor afdelingen fik penge tilbage fra kommunen, fordi regnvandet nu ryger direkte i jorden. Det er dog en forskel fra Malmø og til Gladsaxe. Svenskerne må gerne lade det regnvand, der ikke er sivet ned eller opsamlet, ende i kloakken. Hvis vi skal have tilskud i Gladsaxe, så skal alt regnvand drænes væk på egen jord, fortæller Henning Juul Hovmand. Den lavtliggende legeplads kan bruges til at opsamle regnvand, så oversvømmelse kan undgås. 10

Åbent vand og afskærmning Danskerne har et problem med vand og manglende afskærmning på trods af, at vi har mange tusinder kilometer af kystlinje. Med besøget ville vi gerne afdramatisere det, at vandet løber i render og kan ved store regnskyl ende i store bassiner, som ellers bruges til andre formål. For eksempel en legeplads, fodboldbane eller lavninger i området, påpeger Henning Juul Hovmand. Men det er åbenbart ikke kun danskerne, der er skeptiske over for vand, der løber oven på jorden for til sidst at sive ned i undergrunden. Det var en stor udfordring at få accept fra beboerne i Augustenborgs til, at vandet nu ville flyde oven på jorden. Derfor var en omfattende inddragelse af borgerne også et vigtigt element i udformningen af de tekniske løsninger. Lige fra formelle informationsmøder, workshops til festivaler, snak på parkbænken og gadehjørnet samt uformelle sammenkomster til sports- og kulturbegivenheder. Omkring Værd at vide De 10.000 kvadratmeter grønne tage og det naturlige kloakeringssystem har løst Augustenborgs problemer med oversvømmelser samt forbedret miljøet betydeligt Reduceringen af miljøpåvirkningen beregnes til 15 procent per indbygger. 70 procent af affaldet bliver genanvendt. Mængden af regnvand, der forlader området til rensningsanlæg er reduceret til 60 procent. Augustenborg plejer at have en af de højeste arbejdsløshedsprocenter i Sverige. Det er lykkedes området, at få del i Malmøs økonomiske opsving med 30 procent flere beboere i arbejde. 11

20 procent af beboerne har deltaget i de forskellige aktiviteter. Grønne tage De besøgende fra Gladsaxe kunne konstatere, at området virkelig er grønt. 10.000 kvadratmeter tage er grønne med forskellige former for planter. De grønne tage er årsagen til en betydelig reduktion af det regnvand, som skal skaffes væk. Vegetationen optager en stor del af nedbøren og vender tilbage til atmosfæren ved fordampning. De grønne tage har reduceret mængden af regnvand, der skal sive i jorden, med 20 procent. Alt i alt når 60 procent af den nedbør, som falder i Augustenborg, aldrig kloakkerne. Håndteringen af affald og genbrug er også en del af ændringerne i Augustenborg. En anden positiv udvikling er, at kvarteret er blevet attraktivt og udvandringen er allerede faldet med 20 procent ligesom bydelens aftryk på miljøet også er faldet. Resultatet understreges af et iøjnefaldende fravær af graffiti og hærværk. I dag passer beboerne på deres bydel. 12

Vil du med til Ildsjælenes konference? Fritidsudvalget inviterer til konference om et bredt samarbejde, hvor ildsjæle og andre interesserede fra boligselskabets afdelinger kan hjælpe hinanden med at fastholde ideer og få inspiration. Fritidsudvalget vil også gerne have et netværk med og af inter esserede. Ildsjæle og andre lokale kæfter skal udveksle ideer og få inspiration til forskellige fritidsaktiviteter, og fortælle hinanden, hvordan de kom/kommer i gang. Kortere kan det nok ikke beskrive, når Fritidsudvalget torsdag 15. november 2012 holde en Fritidskonference i Skoleparken, Halvbjørnsvej 2, 2880 Bagsværd fra klokken 17.30 til klokken 20.00. Lørdag 6. april 2013 bliver en festdag af de store. Det er 25. gang, at Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe slår dørene op til den traditionelle fest, hvor beboerne mødes på kryds og tværs af afdelingerne. AB-festen flytter tilbage til festsalen på Høje Gladsaxe skole, så der bliver plads til flere deltagere. Vi har denne gang lidt flere penge at gøre godt med, så vi kan markere, at det er 25. gang, beboerfesten holdes, fortæller Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget. Han er ikke meget for at løfte sløret for festaftenens program, men han lover, at det ikke bliver kedeligt. Alle beboere i Arbejdernes Boligselskab får meget mere at vide gennem Boligbladet og en invitation, som deles ud i afdelingerne i god tid før festen. Men nu kender du datoen, så du kan sætte kryds i din kalender. Baggrunden for Fritidskonferencen er, at fritidsudvalget finder det er vigtigt, at beboerne har eller får mulighed for at foretage sig noget sammen. Noget dækker meget bredt. Blandt andet at mange ikke vil føle sig alene. Udvalget tror også på, at fælles aktiviteter er med til at give mere Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. AB-fest for 25. gang i 2013 Stemningen er altid i top, når Fritidsudvalget holder AB-fest. (og andre interesserede) interesse og omsorg for boligerne og det kvarter, man bor i. Fritidsudvalget har inviteret sekretariatsleder i Boligselskabet 3B Mikkel Pedersen til at fortælle om erfaringerne fra Urbanplanen med fritidsaktiviteter. Alle der sidder i en afdeling og brænder for at arbejde med fælles aktiviteter, kan bare sende mig en e-mail. Så vil de få mulighed for at blive inviteret og informeret om Fritidsudvalgets aktiviteter. Det gælder også for afdelingsbestyrelser, som gerne vil have input til fælles aktiviteter, fortæller Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Afdelingsbestyrelserne får invitation til Fritidskonferencen med opfodring til selv at deltage samt til at kigge afdelingen i igennem efter ildsjæle og andre lokale kræfter, der har interesse i at deltage. Har du som beboer lyst til at vide mere om konferencen, så send en e-mail til Palle Nielsen på pne@ncc.dk. Sidste frist er 1. november. Se mere på bagsiden. 13

En triumf på vejen... Også på Triumfvej 47 i Gladsaxe er håndværkerne i fuldt sving. Det gamle beboer hotel i tilknytning til Skoleparken er under kraftig ombygning for at ende som 12 nye familieboliger i et skønt område. Fotograf Kaj Bonne Mortensen har besøgt byggepladsen. Her kan du og din familie flytte ind i marts 2013 i de nye lejligheder. Det er Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, som står for ombygningen. Det er også her, du kan få flere oplysninger og en udlejningsbro chure. Ejendommen er i to etager, men er alligevel forsynet med elevator. Kontakt Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og spørg efter flere oplysninger på telefon 39 69 25 44. Du kan også sende en e-mail til abg@abg.dk eller klikke ind på www.abg.dk og klik på ledige/nye boliger. Arbejdernes 14

Triumfvej 47 Boligselskab i Gladsaxe 15

Fjernvarmen er på vej Henning Juul Hovmand, driftschef i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, skriver om udsigten til, at fjernvarme afløser naturgas og lokal kraft varme som varmekilde i syv af boligselskabets afdelinger. Det sker i oktober og i december 2012. 16 I begyndelsen af 2010 tilkendegav beboerne på ekstraordinære afdelingsmøder, at de ønskede at ændre varmeforsyningen fra den nuværende Lokal Kraft/Varme (LKV) eller naturgas til fjernvarme i Tinghøjparken, Vadgårdsparken, Stengårdsparken, Lyngparken 1, Lyngparken 2, Mølleparken 1 og Mølleparken 2. Tinghøjparken og Vadgårdsparken forsynes med naturgas og de fem øvrige afdeling forsynes med Lokal Kraft/Varme (LKV). Men der er stadig ikke fjernvarme i de syv afdelinger, som stadig forsynes efter de hidtidige aftaler enten med Lokal Kraft/ Varme, som leveres af energiselskabet E.ON eller med naturgas leveret af HMN. Hurtig overgang Lad os slå fast, at Gladsaxe Fjernvarme og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har skriftlig aftale om, at Gladsaxe Fjernvarme skal levere fjernvarme til de syv boligafdelinger, og vi har en forventning om, at leveringen af fjernvarmen kan ske fra oktober 2012 de steder, hvor der er naturgasforsynede anlæg og i december i stedet for LKV-forsynede anlæg. Som følge af de vage udmeldinger fra Gladsaxe Fjernvarme om tidsplanen er det dog svært at indgå en kontrakt med en

Der skal være styr på fjernvarmen. Foto: Jørgen Schytte entreprenør, men boligselskabet mener, at vi er så langt i processen, at vi kan gennemføre kontraktforhandlinger. De sidste af vores afdelinger langs Buddingevej bør være på fjernvarme i første halvdel af 2013. Derfor fjernvarme Hvorfor har vi LKV-anlæg, og hvorfor vil vi have fjernvarme? LKV-anlæggene er opført i midten af 1990 erne i det, der blev betegnet som naturgasområde. Det var lovpligtigt, at varmeforsyningsanlæg i naturgasområder over en MW skulle producere varme i samdrift med el-produktion. LKV-anlæggene er i princippet et naturgasfyret el-kraftværk, hvor kølevarmen (spildvarmen) udnyttes til centralvarme i boligafdelingernes varmecentraler. Dette giver en bedre udnyttelse af energien ved el-produktion. Dette var en god idé i 1990 erne. Det er stadigvæk en god idé, men nu er det blevet et dyrt bekendtskab. Fjernvarme produceres blandt andet ved spildvarme fra el-produktion og affaldsforbrænding. Denne varme produceres på større anlæg end LKV-anlæggene, og det viser sig, at varmen fra fjernvarme i dag er væsentlig billigere end varmen fra vores LKV-anlæg og naturgasfyrede anlæg. Derfor vil vi have fjernvarme. Vores konvertering til fjernvarme har haft følgende udfordringer: - E.ON har gjort indsigelse over projektet fra Gladsaxe Fjernvarme. - E.ON har været meget pågående i bestræbelserne på at fastholde os som kunder. Måtte revidere projektet Gladsaxe Fjernvarme udbygger i øjeblikket sit net langs Buddingevej og i området omkring Hagavej. Det sker på baggrund af et projekt, der blev godkendt af byrådet i juni 2012. Projektet var dog allerede i 2011 godkendt af byrådet, men denne godkendelse gjorde E.ON indsigelse imod, idet projektet ikke var tilpasset reviderede krav, der var fremkommet efter projektets udarbejdelse. Gladsaxe Fjernvarme blev derfor påtvunget at udarbejde et revideret projekt til godkendelse i 2012. Det betød, at lægningen af rør blev stoppet, og det fik tidsplanen til at trække ud. Hvorfor gjorde E.ON indsigelse? E.ON har i Arbejdernes Boligselskab tre anlæg, som forsyner fem boligafdelinger ved Buddingevej. Derudover har E.ON yderligere et anlæg i boligselskabet, der forsyner to boligafdelinger, som ligger i en senere etape af udbygningen af fjernvarme. Arbejdernes Boligselskab er en stor kunde for E.ON. Alt andet lige så mister E.ON en stor del af sit forretningsområde. Tilsvarende indsigelser har der ikke været med leverandøren af naturgas, HMN, som ejes af 57 kommuner. Herunder Gladsaxe. Økonomisk slagsmål Det er sikkert, at boligselskabets afdelinger langs Buddingevej går over til fjernvar- me inden for en overskuelig fremtid. Tilbage kan der dog for boligafdelinger med LKV-anlæg være et økonomisk slagsmål. Årsagen er, at vi som kunder mener, at vi har betalt for meget for varmen fra E.ON. Loven sætter grænser for, hvor meget E.ON må tjene på varmen. E.ON har de seneste år tabt adskillige retssager om forskellige kraft/varme anlæg i Danmark, hvor det endte med, at kunderne skulle have penge tilbage. Vi har en god sag Arbejdernes Boligselskab mener, at vi har en god sag, men det slagsmål mellem boligselskabet og E.ON kan dog tage et par år. Indtil sagen med E.ON er afgjort, har varmen naturligvis en fastsat værdi. Derfor kan der, når sagerne er afgjort, ske en regulering for den nuværende varmeperiode, som kan betyde færre eller flere udgifter til varme. Nu ser vi frem til, at Gladsaxe Fjernvarme får styr på deres tidsplan, så de syv afdelinger kan gå over til fjernvarme, som er i alles interesse. Golden Days i Skoleparken 1 Skoleparken 1 blev bygget i 1950-erne og blev præmieret som et godt byggeri. I forbindelse med Golden Days, som i år satte fokus på 1950-erne, var der arrangeret rundvisning i Skoleparken 1 mandag 10. september 2012. Omkring 30 personer, hovedsageligt fra Gladsaxe, deltog i arrangementet. En del af dem havde personlige relationer til Skoleparken 1. En var datter af arkitekt Jørgen Bo, som projekterede byggeriet, andre havde boet her tidligere eller havde haft familie i bebyggelsen. De fleste var medlemmer af Gladsaxe Lokalhistoriske Forening, der stod for arrangementet. Der var mange spørgsmål både til fortiden, nutiden og fremtiden, som Jørgen Brøsen og afdelingsbestyrelsens formand, Lars Ulrik Hansen, svarede på. 17

Dreamteamet Marianne skød et par ejendomsfunktionærer Men det var med det digitale fotoapparat. Resultatet blev flere billeder og lille rapport om ejendomsfunktionærernes arbejde i Kongshvileparken, som Marianne Sig Hansen sendte ind til en konkurrence udskrevet af Beboerbladet. Kongshvileparken ligger i et flot velholdt grønt område med masser af buske og træer. Det velholdte kommer ikke af sig selv. Tre ejendomsfunktionærer er tilknyttet Kongshvileparken, og de gør deres arbejde så godt, at Marianne Sig Hansen, der bor i Kongshvileparken, syntes, at resultatet af deres arbejde skulle ud til en bredere kreds. Skyd din nabo. Send to billeder og højst 200 ord til hvert billede. Samtidig deltager du i en konkurrence, hvor du kan komme på kursus med en kendt professionel fotograf Jan Grarup. Det stod der at læse i Beboerbladet i sommeren 2012, som Boligselskabernes Landsforening. Som skrevet så gjort. Stort stykke arbejde Det blev nu ikke min nabo, jeg skød med fotografiapparatet og skrev om. Det blev vores ejendomsfunktionærer, fordi jeg synes, de gør et stort stykke arbejde for os 18 beboere. Blandt andet ved at vedligeholde de store grønne arealer her i Kongshvileparken. Samtidig ville jeg gerne lære dem bedre at kende, så jeg tog kontakt til varmemester Hans Ellekjær med min ide, fortæller Marianne Sig Hansen, der har boet i Kongshvileparken i 34 år. Ideen var Hans Ellekjær med på, men på grund af hans ferie, omfatter portrættet Dreamteamet ejendomsfunktionærerne Tommy og Conny, der beredvilligt stillede til både interview og fotografering. Med i netværk for voksne - Blev det så til præmie og kursus med fotograf Jan Grarup? Nej. Desværre ikke. Jeg fik et brev med besked om, at der var for få, der deltog. Jeg blev lovet en bog af Jan Grarup og med hans signatur, men den har ikke modtaget endnu. Jeg har fotograferet i mange år og har oprettet en gruppe, som jeg er moderator for på www.ageforce.dk, der er et netværk for folk over 50 år, fortæller Marianne Sig Hansen, der er glad for de digitale fotoapparater og deres mange muligheder. Det er bare at skyde løs. Et af de mange billeder bliver garanteret godt. Resten skal bare slettes, konstaterer Marianne Sig Hansen med et stort smil.

Her i Kongshvileparken har vi et Dreamteam, der holder vores grønne arealer til ug eller nu om dage et flot 12 tal. Dreamteamet består af Hans Ellekjær, som desværre havde ferie ved interviewet, og Tommy og Conny. De arbejder godt sammen med kærlige drillerier og chikane på den positive måde. Hvis man laver en fejl, er de 2 andre der med det samme og straffen kan være en middag m.m. Tommy og Conny startede begge som ferieafløsere og blev senere fastansatte medarbejdere for Hans. Begge kommer oprindeligt fra Jylland og synes at vores områder Mølleparken, Torveparken og Kongshvileparken minder meget om miljøet i Jylland, hvor alle kender alle. Måske er det derfor, de er faldet så godt til. De syntes, at beboerne sætter en ære i selv at ordne tingene i husene, føler det er deres eget, men der er selvfølgelig også de 5 %, der fylder meget, men sådan er det jo alle steder. I fritiden sejler og camperer Tommy med sin kone og deres 4 sammenbragte børn ved Roskilde Fjord. Conny har sin egen kolonihave ved Klausdalsbrovej, man skulle mene hun fik nok i arbejdstiden, men det viser hendes glæde ved sit arbejde. Trioen i Kongshvileparken har haft travlt i vinter med at fælde gamle træer og lave nye bede. Altid er der nye ting at tage fat på. Som for et par år siden, hvor der skulle plantes rhododendron i et stort bed, men jorden var ødelagt af snerler. Så blev der lagt kartofler i jorden til glæde for beboerne, for der stod poser med kartofler ved bedet, som man bare kunne tage. Nu var jorden god igen og parat til buskene. Ud til Nybrovej plantede trioen ribesbuske, der har stået så flot, men nu er de angrebet af en svamp. De angrebne må op, men man kan ikke plante samme slags igen. Det skal være nye buskarter. Dreamteamet hygger om beboerne. Der bliver holdt Sankt Hansfest med fyrværkeri, hvor de 3 både er med til at hjælpe og deltage. De er et stort plus for afdelingen og for os beboere. Jeg er glad for, jeg fik denne mulighed for at lære dem bedre at kende, så fremover bliver det til mere end et smil, når vi mødes. 19

Flere under uddannelse i udsatte boligområder I de udsatte boligområder er der siden 2008 kommet flere i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet end i resten af samfundet. Omvendt er flere beboere kommet i gang med en uddannelse. I dag er listen over udsatte almene boligområder blevet længere. Fem områder er ude af listen, men 10 er kommet til. Det er trist men også forventet. Den almene sektor er velfærdssamfundets seismograf, og når samfundsøkonomien går i stå med høj arbejdsløshed, kan krisen især mærkes i de almene boligområder. Når økonomien stagnerer Tal for beskæftigelsen fra 2008 og frem til og med 2011 viser således, at mens andelen af lønmodtagere i samfundet som helhed er faldet med 3,9 pct. point, så har faldet været 6,2 pct. point i de områder, der var på den hidtidige liste over udsatte boligområder. Det er desværre ikke overraskende, at krisen rammer hårdest i de udsatte områder. Dem, der sidder yderst på arbejdsmarkedet, falder desværre også først ud, når økonomien stagnerer, siger direktør for BL - Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen. Positivt nyt Men der også positivt nyt. Opgørelser over modtagere af offentlig forsørgelse (dagpenge, kontanthjælp, barselsdagpenge, revalidering, efterløn, førtidspension samt personer i løntilskud, fleksjob, skånejob m.v.) viser, at andelen af offentligt forsørgede er steget mindre i de 28 udsatte boligområder end i samfundet som helhed. I hele Danmark er andelen af offentligt forsørgede steget med 1,9 pct. point fra 2008 til og med 2011. I de 28 udsatte områder har stigningen været på 1,5 pct. point. Større stigning Det kan sammenholdt med udviklingen i beskæftigelsen virke selvmodsigende. Men en hovedforklaring er, at flere er kommet i SU-berettiget uddannelse i de hidtidige 28 udsatte områder end i resten af samfundet. I landet som helhed er andelen af SUmodtagere steget med 2,2 pct. point fra 2008 til og med 2011, mens stigningen i de udsatte områder har været på 3,5 pct. point. Det er utroligt positivt, at det er lykkedes at få flere i uddannelse i de udsatte områder, siger Bent Madsen. BL har indgået samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen 20 Digitaliseringsstyrelsen understøtter arbejdet med at fremme borgernes it-færdigheder. Det gør de blandt andet ved kampagner (f.eks. Seniorsurf dagen), udarbejdelse af undervisningsmoduler og ved at tilbyde uddannelse til frivillige it-undervisere. Kommunikationen med det offentlige skal ifølge Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi ske digitalt fra 2015, og herunder vil al ansøgning om boligstøtte som udgangspunkt skulle ske elektronisk. Der er behov for læring om disse nye systemer, og derfor har BL indgået samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen om uddannelse af undervisere og brug af styrelsens undervisningsmateriale. For de almene boligafdelinger betyder samarbejdet, at de frivillige it-undervisere i it-cafeer og væresteder kan få tilbud om undervisning. Desuden findes der undervisningsmateriale på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside, Lær mere om it. Et eksempel på materiale på hjemmesiden er et undervisningsmodul om NemId. Med samarbejdet vil det være muligt at udbrede Digitaliseringsstyrelsens materiale til de almene boligafdelingers beboere, og de frivillige kan få uddannelse til at løfte opgaven. Læs mere om mulighederne på www.it-formidler.dk

Stafetten skulle videre Tre hold à fem deltagere, som hver skulle løbe fem kilometer. Hvor mange kilometer har de til sammen løbet? Lyder det som et af de tekstregnestykker, som skolen har plaget børn med gennem årtier? Ja, men det dækker ikke over et regnestykke. Det handler om at 15 medarbejdere fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe forlod kommunen for i fællesskab at tage til DHL Stafetten, som holdes i Fælledparken på det københavnske Østerbro. Også ikke-løbere var velkomne tirsdag 28. august 2012. Det blev en hyggelig aften inklusive hyggelige runder af hver fem kilometer, hvor hver deltager skulle huske, at stafetten skulle gives videre til næste løber i målområdet. Direktør Jesper Loose Smith (th), der også løber maratonløb, rækker stafetten videre til Christian Jensen, der er varmemester i Kildeparkerne, så han kan passe på den til DHL Stafetten 2013. Medarbejderne i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har siden år 2000 deltaget i DHL Stafetten, som hvert år over fem dage samler over 120.000 løbere. Heino Jørgensens 40 års jubilæum Det er noget af en bedrift, at være 40 år på samme arbejdsplads. Og det forlyder, at du blot ville være her i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, indtil du fandt noget andet. Jeg tror, at du fandt, hvad du søgte. Blandt andet gode kolleger, sagde driftschef Henning Juul Hovmand, da han ønskede Heino Jørgensen stort til lykke med 40 års jubilæet i Arbejdernes Boligselskab. Heino Jørgensen, der er ejendomsfunktionær i Stationsparkerne, havde 40 års jubilæum 1. august, men det blev markeret onsdag 12. september 2012 ved en velbesøgt reception. Og så vendte Henning Juul Hovmand tilbage til det med de gode kolleger, hvis udsagn om Heino Jørgensen, var en ledetråd i talen: Meget vellidt. Altid klar med en frisk replik. Engageret. Flittig. Opfindsom. Går ikke af vejen for at hjælpe en kollega. Er god til at arbejde sammen med unge mennesker. Værner om - og elsker sin familie. Elsker hunde. Er glad for sit sommerhus. Kan til tider være møg påståelig men du har så ofte ret i dine påstande. Du er en hård nyser udenpå men blød indeni. Og så er du glad for den store traktor. Så var det tid til at råbe hurra for jubilaren. 21

Oversigt over lejeforhøjelser pr. 1. oktober 2012 Afdeling Godkendt forhøjelse i % Nuværende leje pr. m² i kr. Forhøjelse pr. m² i kr. 4701 Mølleparken 1 2,30 696,96 16,03 712,99 4702 Højgårdsparken 3,90 744,78 29,05 773,83 4703 Stengårdsparken 2,30 755,48 17,38 772,86 4704 Hyrdeparken 2,90 684,86 19,86 704,72 4705 Pileparken 1 1,10 811,07 8,81 819,88 4706 Hulegårdsparken 3,50 1.058,46 37,05 1.095,51 4707 Pileparken 2, gl. 5,50 760,75 41,84 802,59 4707 Pileparken 2, tag 4,49 944,43 42,41 986,84 4708 Borreparken 3,30 711,75 23,49 735,24 4709 Lyngparken 1 3,70 648,65 24,00 672,65 4710 Tinghøjparken 1,83 683,15 12,50 695,65 4711 Pileparken 3 5,50 665,10 36,58 701,68 4712 Pileparken 4 3,00 754,08 22,62 776,70 4713 Stationsparken 1 3,50 618,51 21,65 640,16 4714 Lykkeparken 2,60 715,88 18,61 734,49 4715 Kongshvileparken 2,04 668,55 13,63 682,18 4715 Kongshvileparken ældreboliger 2,16 1.059,35 22,88 1.082,23 4717 Skoleparken 1 1,80 772,42 13,90 786,32 4718 Kildeparken 1 2,90 584,27 16,94 601,21 4719 Buddingeparken 0,00 0,00 0,00 0,00 4720 Mølleparken 2 0,90 617,32 5,56 622,88 4721 Pileparken 6/8 10,95 793,62 86,88 880,50 4722 Torveparken 3,50 786,71 27,74 814,45 4723 Lyngparken 2 0,50 767,17 3,83 771,00 4724 Pileparken 7 3,40 759,50 25,83 785,33 4725 Egeparken 1 4,20 900,10 37,81 937,91 4726 Toftegården 3,50 751,30 26,11 777,41 4727 Vadgårdsparken 1,10 946,03 10,41 956,44 4728 Kildeparken 3 1,20 883,04 10,60 893,64 4729 Stationsparken 2 2,70 662,04 17,88 679,92 4730 Høje Gladsaxe 1,20 676,21 8,11 684,32 4731 Kiplingeparken 3,74 940,31 35,13 975,44 4732 Kildeparken 4 1,00 825,57 8,26 833,83 4733 Egeparken 2 2,60 860,14 22,36 882,50 4734 Stationsparkens Børneinstitution 1,90 904,47 17,18 921,65 4735 Kagsåvej 2,10 770,70 16,19 786,89 4736 Kildeparken 2 2,00 662,52 13,25 675,77 4737 Skoleparken 2 1,60 965,41 15,45 980,86 4738 Kiplingsgården 3,40 988,33 33,60 1.021,93 4739 Moseparken 2,90 917,56 26,61 944,17 4740 Buddinge Mølle 1,60 871,77 13,95 885,72 4743 Punkthuset, 6.-7.-8. 1,80 777,52 13,84 791,36 4745 Punkthuset 4.-5. og 9. Sal 0,00 923,12 0,00 923,12 4746 Søborgparken 1,80 1.061,89 19,11 1.081,00 4748 Stengården 6,00 954,60 57,28 1.011,88 Ny leje pr. m² i kr. 22

Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at til budet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg e-mail: abg@abg.dk Haves I Stationsparken 1. Stuelejlighed består af 3 rum på i alt 73,5 m 2 med bad og toilet samt stor altan. Husleje udgør 4.236 kroner per måned med antennebidrag og varme dog minus elektricitet. Fælles vaskeri nær Buddinge station. Ønskes Rækkehus med have og to til tre værelser i Gladsaxe. Henvendelse på telefon 22 48 34 65. Haves 4-værelses rækkehus i 2 plan på 99 m 2, som er sat i pæn stand, med nye gulve over det hele. Ønskes 3-4 værelses rækkehus gerne i Lyngparken. Henvendelse:ann@hernvig.com Haves 4-værelses lejlighed, 90 m 2, stor altan i grønne områder. Husleje inkl. varme og kabel tv cirka 5.600 kroner. Tilladelse til kat. Ønskes 3-værelses lejlighed/rækkehus cirka 75-78 m 2 med altan/have. Ikke højhus. Henvendelse på telefon 38 68 13 23. Haves Rækkehus Mølleparken 1 på Lillemosevej. Rigtig god stand overalt. Ønskes Andet tilsvarende rækkehus. Henvendelse kun via mail: lillemose@privat.dk Haves Gråt 4-værelses rækkehus i Vadgårdsparken på 93 m 2. Indholder entre, åben køkken, stue med udgang til flisebelagt terrasse. På 1. sal, som har lige vægge, er der 3 værelser, stor fordelingsgang samt bad/toilet. Husleje inkl. kabel tv 7.500 kroner. Ønskes 4-værelse lejlighed i Stationsparken, Mølleparken 2 eller Kildeparken. Henvendelse: soerensen.nina@gmail.com. AB-kalender Torsdag den 25. oktober 2012 Møde i selskabets bestyrelse Mandag den 5. november 2012 kl. 18.00 Det årlige møde med Gladsaxe Byråd Torsdag den 8. november 2012 Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 15. november 2012 kl. 17.30 Fritidskonference 2012 Torsdag den 22. november 2012 Møde i selskabets bestyrelse Torsdag den 6. december 2012 kl. 16.30 Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 20. december 2012 Møde i selskabets bestyrelse Kontoret holder lukket mellem jul og nytår Torsdag den 3. januar 2013 Mulighed for at mødes med repræsentanter fra bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 24. januar 2013 Møde i selskabets bestyrelse Torsdag den 7. februar 2013 Mulighed for at mødes med repræsentanter fra bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 28. februar 2013 Møde i selskabets bestyrelse Torsdag den 7. marts 2013 Mulighed for at mødes med repræsentanter fra bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Tirsdag den 5. marts 2013 Boligbladet udkommer. Sidste frist for indlæg mandag den 18. februar 2013 Tirsdag den 12. marts 2013 Repræsentantskabsmøde 2013. Holdes på Marielyst Skole (Ungecenteret) Torsdag den 21. marts 2013 Møde i selskabets bestyrelse Lørdag den 6. april 2013 AB-festen 2013 BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: abg@abg.dk. Hjemmeside: www.abg.dk Ansvarshavende redaktør Jesper Loose Smith. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni og oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 5. marts 2013. Indlæg og annoncer til marts-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest mandag 18. februar 2013. Design og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk, Albertslund. Forsidefoto: Kaj Bonne Mortensen. 23

Fritidsudvalget har i år sat et konferenceprogram sammen for alle ildsjæle, de frivillige og de aktive i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxes mange afdelinger. Fritidsudvalget inviterer til en fælles Fritidskonference for alle aktive under følgende overskrifter, som vi arbejder med under konferencen: Kortlægning af alle aktiviteter ude i de enkelte afdelinger. Frivilligt /aktivt samarbejde på tværs af boligafdelingerne. Ressourcer og rekruttering af frivillige og aktive. Hvor & hvornår: Fritidskonferencen hol des torsdag 15. november 2012 fra kl. 17.30-20.00 i Skoleparkens selskabslokaler, Halbjørnsvej 2, 2880 Bagsværd. Invitation til Fritidskonference 2012 i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Baggrunden er, at Fritidsudvalget finder det vigtigt, at afdelingerne udvikler rammerne for aktiviteter og får fat i flere frivillige til glæde og gavn for hele afdelingens trivsel. Der sidder mange beboere med gode idéer, og der sidder også beboer, som måske føler sig alene og ensomme i boligerne. Udvalget tror også på, at flere fælles aktiviteter er med til at give beboere en større interesse og omsorg for boligområderne. Hvad skal du som afdelingsbestyrelsesmedlem foretage dig? Vi håber naturligvis, at du deltager sammen med den øvrige afdelingsbestyrelse på konferencen. Fritidsudvalget håber også, at du i samarbejde med den øvrige bestyrelse kigger afdelingen igennem for alle andre ildsjæle og aktive, der har interesse i at deltage. Husk at melde jeres aktiviteter ind til Fritidsudvalget! I forhold til kortlægningen af aktiviteter bedes du og din bestyrelse besvare et spørgeskema, som vi har sendt til afdelingen. Dette er vigtigt, da det bliver en del af programmet, at vi på selve konferencen præsenterer de samlede erfaringer og aktiviteter. Program Kl. 17.30-18.00: Vi serverer en dejlig platte. Kl. 18.00-18.30: Præsentation og diskussion af alle beboeraktiviteterne i afdelingerne. Opsamling fra pilotundersøgelsen til afdelingsbestyrelserne ved Mikkel Pedersen, sekretariatsleder i Boligselskabet 3B og Palle Nielsen, Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab. Kl. 18.30-19.00: Hvordan skaber vi liv og ejerskab til boligområderne? Hvordan finder vi ressourcerne og forankrer aktiviteterne? Erfaringer fra Urbanplanen og andre boligområder ved sekretariatsleder i 3B Mikkel Pedersen. Kl. 19.00-19.40: Gruppearbejde om samarbejde på tværs af afdelingerne mm. Kl. 19.40-19.50: Opsamling fra gruppearbejdet. Kl. 19.50-20.00: Fritidsudvalget fortæller om den videre proces og siger tak for denne gang ved formanden for Fritidsudvalget Palle Nielsen. Vil du vide mere om konferencen så kontakt Palle Nielsen på e-mail pne@ncc.dk Tilmelding skal ske senest 1. november 2012 til Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe på e-mail abg@abg.dk 24