Maskinen. Tom Rausner

Maskinen Tom Rausner www.tomtech.dk 2013

Helt ubevidst så Tommi sig tilbage, da han gik op ad slidsken fra cykelkælderen. Der stod adskillige cykler og knallerter, men ingen som tilhørte ham. Tommi havde dog skaffet sig en knallert, "Maskinen" kaldte han den i sit stille sind, men den stod et helt andet sted da Tommi ikke turde have den her. Det var dog ikke fordi han var bange for at den skulle blive stjålet, men fordi den var nødt til at være en hemmelighed. Tommi vidste at der ville falde brænde ned, hvis hans far fik nys om at den fandtes. Ikke fordi han ikke måtte have én for sin far, men fordi hans far havde et utroligt dårligt forhold til ULOVLIGE knallerter. Maskinen var en "Fantic Motor", en italiener med fire gear som snildt kunne spadsere treds i timen. Tanken gav et sug i Tommis mellemgulv. Der var dog et problem mere med Maskinen, nemlig at få mulighed for at fyre den af. Han havde en gang haft den med ovre i Valbyparken, for at lade den strække ud på stierne i parken. Det havde nær kostet Tommi og en ølmavet kondiløber livet. Nu havde Tommi dog fundet ud af hvordan dén skulle skæres. Tommi havde fået lov til at tage til Store Tårnby for at besøge Brian, Båt Ole og Numse, weekenden over. Hans far havde givet ham penge med til toget, men de skulle veksles til benzin så han kunne køre derned på Maskinen. Tidligere havde Tommi været nødt til at stå og se på at de andre fræsede banen op, mens han ventede på at han kunne låne en maskine af en af de andre. Nu derimod, kunne han køre selv og det så meget han lystede. Desuden glædede han sig til at vise Numse at hans tregears SCO, ikke længere var den rappeste sveske i Store Tårnby. Banen de kørte på var i øvrigt lidt speciel. Den var anlagt på et godt to meter bredt skel mellem tre marker, som Brians far ejede. Den kunne godt blive en udfordring... med treds kilometer i timen. Fordi banen lå som den gjorde, uden adgang for almindelig trafik, var det

ikke ulovligt at fræse rundt på smadder ulovlige maskiner. Så de var helt i fred for "Panserne". Der var derfor også den aftale med Brians far, og "Sheriffen" at maskinerne aldrig måtte forlade banen. Gjorde de det, bare én gang, ville de blive konfiskerede og banen lukket. Sheriffen var slet ikke som de "bystrissere" som huserede derhjemme i Sydhavnen. De var umulige at tale med og opførte sig altid som en dårlig parodi på John Wayne. Sheriffen var helt anderledes. Faktisk havde Tommi engang stået og sludret med ham, mens han ventede på at komme til at låne Numses SCO. Først var Tommi blevet helt svedt ved at se Sheriffen komme trækkende med sin cykel over stubmarken, men det viste sig at han bare ville slå en sludder af. Efterhånden som de andre kom fræsende, stoppede de op slukkede for "Dyrene" og snakkede med. De lod til at have snakket med ham adskillige gange før. Sheriffen snakkede lidt om et "bræk" der var blevet lavet i kiosken natten før, og spurgte om der var nogen der havde hørt "noget". Det var der øjensynligt ikke. De havde så snakket lidt om andre ting, hvorefter Sheriffen var trukket af med sin cykel (som han i øvrigt kaldte en "Harley Damecykel med rugbrødsmotor"). Tommi stoppede og så sig om til alle sider. Han var nu fremme ved Maskinens skjulested, og ønskede ikke at blive set mens han hev den frem i lyset. Skjulestedet var en ubeboet direktørvilla, som ville blive revet ned sammen med flere andre og en hel stak kolonihaver, for at give plads til et boligkompleks. Omme bag villaen var der et udhus med en svær tofløget port, bag den boede Maskinen. Med hænderne dybt begravede i lommerne på sine cowboybukser, slændrede Tommi langsomt forbi huset mens hans øjne omhyggeligt skannede omgivelserne. Så smuttede han ind mellem to buske i forhaven, over den knælange plæne forbi diverse frugttræer, buske... samt brændenælder og

og om hjørnet til udhuset. Tommi låste hængelåsen op, slog portene til side og beundrede den, til højglans polerede, "Stålhest". Med stolthed trak Tommi Maskinen ud på fliserne foran porten, og satte den på støttefoden. Den lignede garanteret et eller andet fra en plakat i et racer blad. Med et glædessuk gik han tilbage og hentede to dunke fra udhuset. I den ene var der olieblandet benzin, i den anden var der petroleum. Tommi havde hørt tale om at der kom ekstra "liv i kludene", når man hældte en solid sjat petroleum i tanken, men også at den blev sværere at starte. Blev det helt galt, skulle man bare skrue tændrøret af og hælde en lille sjat ren benzin ned i cylinderen, inden man startede. Efter et øjebliks betænkning fyldte han tanken med halvt af hver, skruede tændrøret ud og gav cylinderen en "spids" og trådte på kickstarteren. Med et værdigt brøl kom Maskinen til live. Brølet gik over i en hakkende ujævn tomgang, som dog hurtigt faldt ind i en stabil rytme efterhånden som motoren blev varm. Og varm blev den, en del varmere end den plejede. Men det var altsammen sådan som Tommi var forberedt på. Mens Maskinen varmede op lukkede Tommi jakken godt til, snurrede halstørklædet godt ind under styrthjælmen og stak i læderhanskerne. Derefter fik Maskinen lov til at trække ud af indkørselen, i tomgang og i første gear. Det gik ikke hurtigere end Tommi kunne gå, men han var imponeret over at den KUNNE trække i tomgang. Ude på vejen lukkede han lidt mere op for gassen. Maskinen reagerede øjeblikkelig! På vej ud af byen nøjedes Tommi med at køre i tredie gear, ved næsten fuld gas. Ifølge speedometeret flyttede Maskinen sig med 43 km/t under disse omstændigheder. Da byen tyndede ud fik Tommi lyst til at se hvad maskineriet var i stand til. Han skiftede til fjerde, og begyndte stille og roligt at dreje håndtaget i bund. Det var som om der bare var mere og mere at give af. Til sidst var spjældet dog helt åbent og håndtaget i bund. Men så kørte Maskinen også 72 km/t!

Det var næsten som at flyve. Huse, marker og levende hegn fes bare forbi, alt imens Tommi svævede på lykkens aller højeste tinde. Pludselig skete der noget som fuldstændigt brød Tommis koncentration. En skygge gled op på siden af ham og helt umotiveret svingede et skilt ind foran ham, med påskriften STOP! Øjeblikkelig begyndte Tommi at svede. For enden af skiltet var der en hånd, denne var forbundet til en arm og for enden af dén var de øvrige dele, som til sammen udgør en motorcykelbetjent. Med en irriteret vinkebevægelse bød han Tommi køre ind til siden. Det gjorde Tommi så. Pludselig gik hele verden i slow motion. Tommi så "Piraten" parkere sin "Kværn" skråt foran Fantic'en, trække hjælmledningen ud af radioen, tage sin hjælm af, lægge den på tanken, lyne læderjakken ned, tage blok og blyant frem og åbne munden. Sluk lige lokomotivet Piraten pegede på Fantic'en med sin blyant. Tommi gjorde som befalet og indkasserede et kort nik fra lovens lange arm. Hvad er det så vi har her? igen den samme bevægelse med blyanten. En firegears Fantic Motor fra '68. ordene skvattede ligesom ud af Tommis mund, helt på egen hånd. Javelja, en knallert... slet og ret en knallert Der var absolut ikke plads til modsigelse af nogen art. Øhhmm... ja, en knallert. Tommi var helt tør i munden. Hvor hurtigt er det nu sådan en må køre? Piraten førte blyanten op mod sin underlæbe, og kikkede spørgende på Tommi. Tommi svarede ikke, han var for travlt optaget af at finde en måde at undgå bøden på. Efterhånden gik det op for betjenten, at Tommi åbenbart ikke ville deltage i den lille leg, han ellers morede sig med at pine de lokale fartbøller med. I bar skuffelse og irritation besluttede han at skifte taktik. En knallert må køre 30 km/t, og ikke en meter mere... forstået? Truende betragtede han den smule han kunne se af Tommi, gennem åbningen i integralhjælmen. Tommi sagde stadig intet og hans tavshed irriterede Piraten.

Du tror måske færdselsloven er skrevet ene og alene for morskabs skyld? Tommi havde siddet og betragtet græsset mellem motorcyklens forhjul og grøften, nu smilede han. Betjenten som efterhånden havde opgivet at få nogen form for reaktion fra Tommi, besluttede at få sagen overstået så hurtigt som muligt. Nå, men hvem er så du? han satte blyanten i stilling over blokken og begyndte at dreje hovedet for at se på Tommi. Jeg er ham der er skredet! I en bevægelse trådte Tommi Kickstarten i bund, slap koblingen og vred gashåndtaget i bund. Maskinen sprang frem og ville være stejlet over ende, hvis Tommi ikke havde smidt sig ind over styret da han lukkede op for gassen. Som Tommi havde ventet, trådte den overrumplede betjent et skridt tilbage. Derved kom han til at skubbe til sin motorcykels bagskærm, hvilket fik den til at hoppe ned af sit støtteben... og trille ned i grøften. Betjenten havde nær mistet fodfæstet, men nåede lige at finde balancen. Ellers var han røget med i købet. Forbløffet betragtede han Tommi som hastigt forsvandt, mens Fantic'en myldrede op gennem gearene. Tommi vidste godt at det var en stakket frist. En knallert er ikke noget match for en motorcykel, heller ikke selv om den kan køre 72 i timen. Så han var simpelthen nødt til at "blive væk", på en eller anden måde. I det fjerne dukkede et byskilt frem. Uden at sætte farten ned passerede Tommi det, mens han febrilsk så sig om efter noget som kunne hjælpe ham med at ryste strisseren af. I det fjerne nærmede BMW'ens lyd sig. Tommi tog en hurtig beslutning, lagde Maskinen på siden, og skred nærmest sidelæns rundt om et hjørne, rettede op og speedede ned ad en sidevej. Det var øjnsynlig den lokale butiksgade han var kommet ind på. Den var brolagt med granit brosten og glat. Heldigvis havde det ikke regnet for nylig, men alligevel kunne Tommi mærke at Maskinen dansede under ham. Alle øjne fulgte Tommi ned ad gaden og alle trak ind til siden. Med hånd

taget i bund og liggende ind over tanken, skød han ned mod krydset i gadens anden ende. Lyden af politimotorcyklen var nærmere nu, og blev af og til ledsaget af et kort udbrud fra sirenen, som skulle advare fodgængerne om at gøre plads for lovens lange arm. Tommi fløj over krydset, uden at standse eller sætte farten ned. Til alt held var der ingen biler. Det fik hans forfølger til at falde lidt tilbage. Det så ud til at Tommi var ved at få problemer. Vejen snævrede ind og der begyndte at komme beplantninger, placerede som chikaner i vejens sider. For at komme ud på en bredere gade, tog Tommi en sidevej. Dét viste sig at være en dårlig beslutning. Sidevejen fortsatte kun ca. 25 meter og endte ved et højt trådhegn, ind til en fodboldbane. Tommi havde drejet gassen i bund, så snart han var kommet ind på sidevejen. For enden af vejen var der lige var blevet lagt fliser, og derfor strøet sand, hvilket fuldstændigt tog vejgrebet fra Maskinen. Vildt slingrende fortsatte den mod hegnet. For ikke at miste herredømmet fuldstændigt, vendte Tommi Maskinens venstre side i køreretningen, satte højre støvlesål mod jorden og håbede på at slippe helskindet fra kollisionen med hegnet. Fantic'ens hjul ramte trådhegnet, "Maskinen" rettede sig op og Tommi blev slynget sidelæns ind i hegnet, uden dog at falde af. Motoren gik stadig. I den ende af vejen hvor Tommi var drejet ind, viste betjentens BMW sig. Pludselig gik det op for Tommi, at der gik en gangsti parallelt med trådhegnet. Han drejede håndtaget i bund og fes ned ad den. Gangstien var lang og lige. For enden af den opdagede Tommi i sidste øjeblik at der stod to metalstolper, som var svære at se, på grund af at hækkene på hver side af stien ikke var blevet klippet for nylig. Med knæene presset mod Maskinens sider, susede han midt mellem dem.

På den anden side af stolperne var der en stor åben plads. Her stod der flere containere, hvor den lokale befolkning kunne komme af med deres affald. Tommi nåede lige at undvige en container beregnet til papir, og standse inden han kørte frontalt ind i en anden beregnet til glas. Febrilsk spejdede han efter en eller anden vej ud af genbrugsstationen, men inden han fandt den kom Betjentens motorcykel brølende ind på pladsen. Dog på en lidt uventet måde. Ligesom Tommi havde også betjenten haft svært ved at se stolperne ved indgangen til genbrugspladsen, faktisk havde han helt overset dem. Af denne grund, og fordi han havde en del mere fart på end Tommi havde haft, fik hans entré på pladsen en helt anden karakter end Tommis. Som det vil være de fleste bekendt, er en motorcykel en del bredere end en knallert. Desuden var motorcykelbetjente på dette tidspunkt i historien forsynede med en BMW R60, som er udstyret med en boxermotor. En af de mest karakteristiske ting ved en boxermotor er at den har sine cylindre stikkende vandret ud til begge sider. Dette viste sig at være af stor betydning i den givne situation. MC'ens bredde var nemlig større end afstanden mellem stolperne. Med en hård metallisk lyd fik betjentens køretøj kontakt med de to stolper, hvilket øjeblikkeligt satte en stopper for motorcyklens videre fremfærd. Betjenten selv fortsatte derimod ud over styret og gennem luften i en perfekt bue, der endte i containeren med papir. Motorcyklens ene cylinder fulgte efter, hoppede et par gange på den kommunale asfalt og lagde sig så til hvile foran den container hvori dens herre allerede befandt sig. Mere så Tommi ikke, før han drejede håndtaget i bund og forsvandt den samme vej han var kommet. Længe kørte Tommi for fulde gardiner inden det groteske i situationen gik op for ham. Så begyndte han at grine. Til sidst var han nødt til at køre ind til siden, for ikke at falde af... af grin.