STYRELSESVEDTÆGT. Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune



Relaterede dokumenter
Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. [Institutionens navn]

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud (Daginstitutioner og Dagpleje) i Vallensbæk Kommune Gældende fra 1. august 2013

Vedtægt. For dagtilbuddet XX i Faaborg-Midtfyn Kommune Bestående af børnehusene XX. Lovgrundlag

Vedtægt for den selvejende private institution Mølleløkkens private Børnehave. 1 Institutionens navn

Vedtægt Bilag 03.3 Side 1 af 1 Tryllefløjten, Langebjerg 40, 2850 Nærum

Styrelsesvedtægt. Dagplejen i Assens Kommune

Styrelsesvedtægt. Forældrebestyrelser. kommunale DAGTILBUD

Styrelsesvedtægt. for de kommunale 0-6 års dagtilbud i Glostrup Kommune

VEDTÆGTER for den selvejende daginstitution STÆREBO

Forretningsorden for forældrebestyrelsen i Sneglehuset

Center for Børn & Undervisning

Den Kommunale Dagpleje. Styrelsesvedtægt

Vedtægter for forældrebestyrelser ved Ballerup Kommunes dagtilbud til børn i alderen indtil skolestart

VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I ALLERØD KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR DE KOMMUNALE DAGTILBUD i SØNDERBORG KOMMUNE

Styrelsesvedtægt for Dagplejen

Styrelsesvedtægt. Daginstitutioner i Assens Kommune

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Frederikssund Kommune

Vedtægter. for den private institution. S/I Klatretræet

Indhold BALLERUP KOMMUNE VEDTÆGTER FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE. Lov om dagtilbud Formål:

Vedtægt for den integrerede skoleinstitution Vestervang

Styrelsesvedtægt for den kommunale dagpleje i Næstved Kommune.

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bøgehaven og Nøddehøj

Vedtægt. for de kommunale institutioner. under Dagtilbud

Styrelsesvedtægter Klubområdet

Styrelsesvedtægt for fritidsklubberne i Frederikssund Kommune.

Styrelsesvedtægt. for dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud for 0 6 årige børn

Vedtægter for privatinstitution

Daginstitutioner med et eller flere huse

Forretningsorden for Specialinstitutionen Solen, Vejle Kommune 2016/2017

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Assens Kommune

På 10. klasse-centret består skolebestyrelsen af 5

Privatinstitution oprettet efter friskolelovens 36 a. og dagtilbudslovens 19 stk. 5

Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune

Vedtægter for privatinstitution

Fællesledelse mellem skole og daginstitution

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Overordnet retningslinje for Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner med fællesledelse/områdeledelse i Mariagerfjord Kommune.

Forslag til styrelsesvedtægt for dagtilbudsområdet (0-6 år)

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelsen i den kommunale Dagpleje i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelsen i dagplejen i Billund Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune. Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune (daginstitutioner og dagpleje).

Målsætning. Styrelsesvedtægt. den kommunale dagpleje, de kommunale og de selvejende daginstitutioner

Vedtægter for den private daginstitution Stenurten Vodroffs Tværgade 5C, 1909 Frederiksberg C.

Overordnet retningslinje for Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner med dagtilbudsledelse i Mariagerfjord Kommune.

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Stevns Kommune

Styrelsesvedtægter. for forældrebestyrelser i dagtilbud. Juni 2019

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Vordingborg Kommune

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i. klubberne i Roskilde Kommune

Vedtægt for forældrebestyrelserne

Overordnet retningslinje for Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner med dagtilbudsledelse i Mariagerfjord Kommune

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i kommunale daginstitutioner i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune

STYRELSESVEDTÆGT KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER

H O L S T E B R O K O M M U N E FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD JANUAR 2007

FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNALE UNGDOMSSKOLE

Styrelsesvedtægt daginstitutioner

Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Mariagerfjord Kommune.

Forretningsorden for skolebestyrelsen Nørrebro Park Skole

VEDTÆGTER for Den Selvejende Institution Børnenes Kontors Daginstitution Esbjerg

Styrelsesvedtægt for forældreråd og områdebestyrelseni Dagtilbud under De kommunale Børnehuse, Hørsholm Kommune.

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF NORDFYNS KOMMUNES DAGINSTITUTIONER SAMT DEN KOMMUNALE DAGPLEJE

Den kommunale Dagpleje

Vedtægten fastlægger mål og rammer for forældrebestyrelsernes arbejde.

Styrelsesvedtægt for Albertslund Kommunes fritidsklubber og fælles ungdomsklub

Styrelsesvedtægt for Forældrebestyrelser i børnehaverne Jammerbugt Kommune.

Vedtægt for styrelse af Brøndby kommunes dagtilbud

NATURBØRNEHAVEN GL. TØLLØSE A/S

Styrelsesvedtægter. for forældrebestyrelsen i Dagplejen

Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Stevns Kommune

Ændringer til styrelsesvedtægt på klubområdet

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Varde kommune

Forretningsorden. for Storkeredens forældrebestyrelse

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud 3 6 år

Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i kommunale daginstitutioner i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægt for afdeling Dagtilbud i Albertslund Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune

VEDTÆGT FOR FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD BØRNE- OG SKOLEAFDELINGEN 2016

Forslag til ny. Styrelsesvedtægt for forældrebestyrelserne i. klubberne i Roskilde Kommune

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG DEN KOMMUNALE DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE

Stk. 4. I den kommunale dagpleje er antallet af forældrerepræsentanter 5 og antallet af medarbejderrepræsentanter er 2.

KAPITEL 1 Forældrebestyrelsens sammensætning og valg

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Struer Kommune Struer den 10. oktober 2012

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER OG KOMMUNAL DAGPLEJE I SORØ KOMMUNE. Lov om dagtilbud Formål:

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

Vedtægt for Den Private Børnehave Troldehulen Bistrup

Vedtægter for Rørvig Friskole

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Horsens Kommune (daginstitutioner og dagpleje).

Styrelsesvedtægt for kommunale klubtilbud i Frederiksberg Kommune

Vedtægter for den selvejende privatinstitution Den dansk- franske Børnehave

Vedtægter for den integrerede privatinstitution Rønde Frie Skovbørnehave

Forretningsorden for børnehaven Karla Grøn Vejle kommune Forretningsordenen følger Vejle kommunes styrelsesvedtægt Vedtaget af byrådet marts 2015

Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune

STYRELSESVEDTÆGT for kommunale distrikter på 0 til 6 års området i Greve Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud

Transkript:

STYRELSESVEDTÆGT Styrelsesvedtægt for kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune Gældende fra 1. oktober 2009 Med et sundt frokostmåltid indarbejdet 2011

Styrelsesvedtægt for styrelse af kommunale daginstitutioner i Gentofte Kommune. 1. Mål og rammer: Det er Kommunalbestyrelsens mål med børnenes ophold i en daginstitution, at institutionen i et socialt samspil udvikler børnenes trivsel, sundhed, læring og udvikling og dermed sikrer optimale muligheder for kvalitet i børnenes liv. Daginstitutionerne skal indrette deres virksomhed ud fra Dagtilbudslovens bestemmelser (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=32025) herunder bestemmelserne i den tilhørende vejledning (https://www.ministerialtidende.dk/forms/l0700.aspx?s19=26&s32=2008 ) endvidere med Børne- og Ungepolitikken for Gentofte Kommune for øje www.bugpol.dk Den økonomiske ramme fastlægges af kommunalbestyrelsen. Jfr. gældende bestemmelse (http://intra/boern-og- Forebyggelse/Daginstitutioner/Opgaveloesning/Oekonomi/Loensumsstyring.aspx ). Institutionerne skal endvidere arbejde indenfor gældende vejledninger og politikker udarbejdet af Gentofte Kommune. Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for dagtilbudsområdet og træffer den endelige afgørelse i alle spørgsmål, hvor kompetencen ikke er henlagt til andre i henhold til lovgivningen eller i denne vedtægt. Kommunalbestyrelsen kan omgøre beslutninger, der er truffet ved delegation. Det er kommunalbestyrelsens kompetence at træffe beslutning om bl.a. følgende forhold: Oprettelse og nedlæggelse af daginstitutioner Retningslinjer for optagelse af børn og børnenormering Aldersgrupper Rammer for åbningstiden Visitationsforhold Personalenormering, herunder bl.a. ansættelse og afskedigelse Økonomiske bevillinger til institutionens drift og vedligeholdelse Øvrige forhold som ikke er henlagt til den enkelte institution Kommunen fører tilsyn med den enkelte institution. I forhold af væsentlig betydning for den enkelte institution, vil forældrebestyrelsen blive inddraget forinden Kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen. Efter Lov om Dagtilbud mm har forældre ret til at oprette en forældrebestyrelse med flertal af valgte forældre. Forældrebestyrelsen skal have indflydelse på principperne for daginstitutionens arbejde. De kan fastlægge principper for de pædagogiske aktiviteter, for samarbejde mellem daginstitutionen og samtlige forældre og for anvendelse af den økonomiske ramme tildelt børnene. Endvidere har de indstillingsret ved besættelse af faste stillinger og ret til at deltage ved ansættelse af ledelsen. 2. Institutionens ledelse: Daginstitutionens ledelse har ansvaret for den daglige pædagogiske og administrative ledelse af daginstitutionen og udøver sin kompetence inden for de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen og inden for de principper for daginstitutionens arbejde, der er fastlagt af forældrebestyrelsen. 2

Ledelsen varetager sine opgaver under ansvar overfor kommunalbestyrelsen og har ansvaret for at omsætte og udmønte mål og rammer i den pædagogiske praksis, samt i det administrative og driftsmæssige arbejde. 3. Forældrebestyrelsens sammensætning: Forældrebestyrelsen består af et ulige antal 3, 5 eller 7 forældrerepræsentanter. Endvidere af 1 til 2 medarbejderrepræsentanter. 1 medarbejderrepræsentant hvis forældrerepræsentanterne udgør 3 og ellers 2 medarbejderrepræsentanter. Forældrebestyrelsen kan beslutte, at forældrerepræsentanterne skal udgøre 3, 5 eller 7 forældre uanset størrelsen af institutionen. Ellers gælder at for daginstitutioner med op til 40 børn vælges 3 forældrerepræsentanter, for institutioner med mellem 41 og 80 børn tilstræbes valgt op til 5 og minimum 3 forældrerepræsentanter og for institutioner med over 80 børn tilstræbes valgt op til 7 og minimum 3 forældrerepræsentanter. I institutioner der har et inkluderende tilbud, skal en af pladserne i forældrebestyrelsen tildeles en forældrerepræsentant for denne gruppe. Hvis en forældrerepræsentant for det inkluderende tilbud ikke vælges, tildeles pladsen den samlede institution. Ud over bestyrelsens medlemmer skal der vælges en til to suppleanter for forældrerepræsentanterne og 1 suppleant for medarbejderrepræsentanterne. Suppleanterne er ikke personlige suppleanter. En suppleant indtræder i bestyrelsen, når et bestyrelsesmedlem udtræder. 4. Valg og udtræden af forældrerepræsentanter til forældrebestyrelsen: a) Valg Forældrerepræsentanterne og suppleanterne for disse vælges på et forældremøde, som afholdes i 4. kvartal. Lederen indkalder til valget. Mødet indkaldes med rimeligt varsel (to-tre uger). Det anbefales, at der opstiller bestyrelsesrepræsentanter fra hele institutionen, således at en bred repræsentation tilstræbes, men forældrerepræsentanterne opstilles og vælges af og blandt den samlede forældregruppe. For institutioner med en bestyrelsesplads fra gruppen for børn i det inkluderende tilbud, er det forældrene til disse børn, der har stemmeret og er valgbare til denne bestyrelsesplads. Hvis en sådan ikke opstilles eller vælges, tildeles pladsen den samlede institution. Valg til denne plads foretages derfor før valg til den samlede bestyrelse. I forældrebestyrelsen tilstræbes en kontinuitet, så antallet af forældrerepræsentanter, der er på valg svarer til halvdelen hvert år. Antallet af bestyrelsesposter der vælges for en periode på et eller to år tilpasses, så der opnås kontinuitet. Valg til bestyrelsen gælder for en toårig periode, medmindre andet er udmeldt ved valget. Valg som suppleant gælder for et år. Genvalg kan finde sted. Valget kan tilrettelægges, så der først vælges forældrebestyrelsesrepræsentanter og herefter suppleanter. Valg af forældrerepræsentanter kan tilrettelægges ved, at der stemmes på kandidaterne under ét. Valgt er de kandidater, der får flest stemmer. Valget kan også tilrettelægges, så forældrerepræsentanter vælges én ad gangen. Afstemningen kan være skriftlig. 3

Ved stemmelighed foretages omvalg mellem de kandidater der har opnået samme stemmetal, hvis det er påkrævet. Samme fremgangsmåde kan anvendes ved valg af suppleanter. Der stemmes ved personligt fremmøde. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt. Et indskrevet barn i institutionen giver valgbarhed og stemmeret til to forældre, flere indskrevne søskende i samme institution giver ikke yderligere valgbarhed eller stemmeret. Der er to, der kan stille op til valg, og der kan afgives to stemmer. Hvis den ene forældre er fraværende får den fremmødte to stemmer. Såfremt der på forældremødet i 4. kvartal ikke vælges minimum 3 forældrerepræsentanter til en forældrebestyrelse indkaldes til nyt valgmøde indenfor seks uger. Såfremt der på det ekstraordinære møde ikke vælges det tilstrækkelige antal forældrerepræsentanter, foretages først nyt forsøg på at få en fuldtallig bestyrelse det efterfølgende år i 4. kvartal. Såfremt der ikke kan vælges det tilstrækkelige antal suppleanter til forældrebestyrelsen, foretages der suppleringsvalg ved førstkommende almindelige forældremøde. b) Valgbarhed og stemmeret Forældre der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i daginstitutionen er valgbare og har stemmeret. Ved forældre forstås de personer, der på tidspunktet for afholdelse af valget har forældremyndigheden over barnet, eller den forælder, hvor barnet opholder sig mest, men som ikke nødvendigvis har del i forældremyndigheden. Andre, der har den faktiske omsorg for barnet, har stemmeret og valgbarhed som forældre. Herved forstås: - personer, som har et barn boende hos sig i døgnpleje efter lov om social service, - personer, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab eller er samlevende med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, og som tilhører samme husstand som forældremyndighedens indehaver og barnet (det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden over barnet ikke er delt mellem forældrene). Personer, hvorom der kan herske tvivl om stemmeret og valgbarhed, skal henvende sig til lederen i god tid inden forældremødet for at få afklaring på spørgsmålet. Der kan ikke tildeles valgret til mere end 2 personer på grundlag af samme barn. En person, der er ansat i institutionen og samtidig har et barn indskrevet i institutionen, har stemmeret til forældrebestyrelsen, men er ikke valgbar som forældrerepræsentant. c) Udtræden Et forældrebestyrelsesmedlem udtræder af forældrebestyrelsen, når medlemmets barn udmeldes. Forældrebestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvist fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg, såfremt der i den øvrige del af bestyrelsen er fuld enighed herom. Hvis blot et medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde. 5. Valg og udtræden af medarbejderrepræsentanter til forældrebestyrelsen: En eller to personalerepræsentanter vælges af og blandt det fastansatte personale. Ledelsen kan ikke vælges som personalerepræsentanter. 4

Der kan vælges en suppleant, der indtræder i forældrebestyrelsen ved den valgte medarbejder repræsentants udtræden. Der kan til valget ikke afgives stemme ved fuldmagt. Valghandlingen finder sted på et personalemøde i 4. kvartal og inden valget af forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes ved første bestyrelsesmøde i 4. kvartal og løber i 2 år til nyvalg har fundet sted. En medarbejderrepræsentant udtræder af forældrebestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret sin opsigelse eller har modtaget sin opsigelse fra kommunen. 6. Konstituering af forældrebestyrelsen: Institutionens leder indkalder til det første bestyrelsesmøde, senest 8 dage efter valget. På det konstituerende møde vælges formand og næstformand af og blandt forældrerepræsentanterne i forældrebestyrelsen. Endvidere aftaler forældrebestyrelsen, hvordan den vil udøve sin indstillingsret ved ansættelse af fast personale. 7. Institutionslederens og medarbejderrepræsentantens funktion i forældrebestyrelsen: Institutionslederen er sekretær for bestyrelsen og deltager i forældrebestyrelsens møder. Institutionslederen har i samarbejde med bestyrelsesformanden ansvaret for at udarbejde dagsorden for forældrebestyrelsens møder samt sørge for, at sager, der skal behandles på forældrebestyrelsens møder, er tilstrækkeligt belyst, og at der foreligger en indstilling fra lederen. Ved lederens fravær træder souschefen i lederens sted. Lederen deltager i mødet og har ikke stemmeret. Medarbejderrepræsentanten har ikke stemmeret. Medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen er ikke forpligtet til at udtrykke medarbejdernes holdning, men er alene bundet af deres samvittighed som medlemmer af forældrebestyrelsen. 8. Bestyrelsens opgaver: Forældrebestyrelsen fastsætter efter indstilling fra lederen principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af den af kommunalbestyrelsen tildelte budgetramme (rådighedsbeløbet) indenfor de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Forældrebestyrelsen kan således fastsætte principper bl.a. for: tilbud om aktiviteter i forhold til styrkelse af en specifik udvikling samarbejdet med forældrene og lokalmiljøet herunder med andre daginstitutioner eller skoler Et princip skal forstås som en ramme, der giver muligheden for at ledelse og personale har forskellige handlemuligheder til imødekommelse af princippet. Forældrebestyrelsen beslutter efter indstilling fra lederen, om institutionen vil fravælge det sunde frokostmåltid. For institutioner der består af flere enheder, træffes denne beslutning af et flertal af forældrene. Der er i Gentofte Kommune ikke tilbud om et sundt frokostmåltid for skovbørnehaver. Der kan træffes beslutning om fravalget hvert andet år. Et fravalg skal 5

meddeles kommunen, hvorefter frokostmåltidet ophører efter 6 måneder. Fravalget skal herefter meddeles jf. pjecen Frokostordninger. Kommunalbestyrelsen offentliggør forud for valget den forventede takst for et sundt frokostmåltid. På kommunens hjemmeside findes retningslinjer for valget i pjecen Frokostordninger. Forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed der har fravalgt et sundt frokostmåltid, eller er undtaget fra et sundt frokostmåltid, fordi de er skovbørnehaver, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning. Indenfor kommunalbestyrelsens fastsatte maksimumbeløb for forældrenes betaling hertil. Se pjecen Frokostordninger. Forældrebestyrelsen eller forældre i den enkelte enhed kan beslutte, at oprette et forældrearrangeret morgen- eller eftermiddagsmåltid. Se pjecen Frokostordninger. Forældrebestyrelsen fastsætter den daglige åbningstid inden for den af kommunalbestyrelsen udmeldte ramme. Endvidere placeringen af eventuelle lukkedage inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer for afvikling af lukkedage, idet det forudsættes, at der altid tilbydes alternativ pasning i nødvendigt omfang. Enhver ændring af åbningstid og placering af lukkedage skal godkendes af kommunen inden den træder i kraft. Forældrebestyrelsen træffer beslutning om anvendelsen af ikke-budgetterede indtægter, hvorved forstås ekstraordinære indtægter, som ikke hører under daginstitutionens budget. Forældrebestyrelsen træffer beslutning om etablering af forældrebetalte madordninger i henhold til gældende lovgivning og Gentofte Kommunes vejledning om madordninger i dagtilbud. Forældrebestyrelsen har ansvar for at orientere forældre om forældrebestyrelsens arbejde. Der bør være stor åbenhed om forældrebestyrelsens arbejde. Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelse af fast personale. Indstillingsretten indebærer, at forældrebestyrelsen, hvis den ønsker det, har ret til at pege på en kandidat, som forældrebestyrelsen finder, har de rette kvalifikationer til stillingen. Det er kommunalbestyrelsen, der har det endelige ansvar og kompetence til at træffe beslutning om ansættelse. Forældrebestyrelsen har indstillingsret og desuden ret til at deltage med en repræsentant i hele ansættelsesproceduren ved ansættelse af ledelsen. Forældrebestyrelsen kan nedsætte udvalg, hvor også forældre udenfor forældrebestyrelsen kan deltage. Forældrebestyrelsens kompetence, jf. 8, kan ikke henlægges til et udvalg. Medlemmer af forældrebestyrelsen, der deltager i ansættelse af fast personale, skal være opmærksomme på deres tavshedspligt i forhold til de personoplysninger, de måtte blive bekendte med i den forbindelse. Forhold vedrørende de ledelsesmæssige og personalepolitiske forhold er institutionslederens eller forvaltningens ansvarsområde og kan ikke behandles i forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen kan ikke drøfte sager om enkeltpersoner. Forældrebestyrelsen skal inddrages i: Udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen på de pædagogiske læreplaner Arbejdet med Børnemiljøvurderingen 9. Forældremøder: Der afholdes mindst to forældrearrangementer årligt, det ene i form af et forældremøde i 4. kvartal med valg af forældrebestyrelse. Forældrearrangementer skal sikre en løbende dialog mellem hele forældregruppen og personalet. Forældremøder kan i øvrigt tilrettelægges under mange former, fx som stuemøder, 6

fester eller anden form for arrangement, hvor der åbnes mulighed for dialog mellem forældregruppen og personalet. Ordinære forældremøder indkaldes af lederen. Forældrebestyrelsen kan efter behov indkalde til yderligere forældremøde for eksempel i forbindelse med høring af bestyrelsesforslag. Ekstraordinært forældremøde afholdes, hvis forældrebestyrelsen beslutter det, eller såfremt mindst 2/3 af de stemmeberettigede forældre skriftligt forlanger det. Afholdelsen af ekstraordinært forældremøde skal ske inden for en måned, efter begæringen herom er fremsat. 10. Forældrebestyrelsens møder: Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder. Der kan kun træffes beslutninger og handles på forældrebestyrelses vegne i møder. Forældrebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af forældrerepræsentanterne er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Medarbejderrepræsentanterne har ikke stemmeret. Forældrebestyrelsens møder er lukkede møder. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne uden stemmeret, når der behandles spørgsmål af særlig interesse. Der afholdes et passende antal møder, f. eks. fire bestyrelsesmøder om året. På det konstituerende møde fastlægger bestyrelsen en plan for afholdelse af bestyrelsesmøder for det kommende år. Planen offentliggøres ved opslag i institutionen. Institutionens leder indkalder til bestyrelsens møder. Indkaldelse skal ske skriftligt med 10 dages varsel med angivelse af en dagsorden. Der kan indkaldes til ekstraordinære bestyrelsesmøder, når formanden eller to medlemmer af bestyrelsen forlanger det. Ved behov for ekstraordinære møder, kan indkaldelse eventuelt ske med kortere varsel. Dagsordenen udarbejdes af lederen i samarbejde med formanden. Forslag, der ønskes behandlet af bestyrelsen, skal være lederen i hænde senest 14 dage før bestyrelsesmødet afholdes. Når forældrebestyrelsen træffer beslutninger, skal de indføres i beslutningsprotokollen. Beslutningsprotokollen indeholder alene indholdet af trufne beslutninger, herunder hvem der stemte for og imod eller evt. mindretalsudtalelser. Beslutningsprotokollen føres af institutionens leder. Det anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives på mødet af de tilstedeværende og opbevares og er tilgængelig for forældre i daginstitutionen. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange sin afvigende mening tilført beslutningsprotokollen. Lederen vil i spørgsmål om beslutningernes lovlighed kunne tilføje sin opfattelse i beslutningsprotokollen. Beslutningsprotokollen må ikke indeholde personoplysninger. 7

Mødereferater med angivelse af drøftelser fra bestyrelsens møder er som udgangspunkt interne arbejdsdokumenter undtaget fra aktindsigt, jfr. offentlighedslovens 7, men forældrebestyrelsen kan offentliggøre dem under forudsætning af, at der ikke er personoplysninger/fortrolige oplysninger i mødereferatet, der ikke må offentliggøres. Principper skal overholde de givne rammer. 11. Forældrebestyrelsens arbejdsgrundlag: Bestyrelsen kan søge vejledning og rådgivning gennem institutionslederen eller kommunen. Bestyrelsen skal overholde gældende lovgivning og de af Kommunalbestyrelsen fastsatte retningsliner samt gældende overenskomster. Opstår der tvivl om, hvorvidt en beslutning er i overensstemmelse hermed, er det lederens ret at få sagen stillet i bero, indtil den er nærmere undersøgt. Medlemmer af forældrebestyrelsen er underlagt gældende regler om tavshedspligt også efter valgperiodens udløb - og underskriver en erklæring om tavshedspligt ved konstitueringen. 12. Lederens opgaver: Lederen varetager sine opgaver under ansvar overfor kommunalbestyrelsen. Lederen er ansvarlig for, at forældrebestyrelsens beslutninger bliver udført i overensstemmelse med gældende lovgivning og de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer. Lederen har ansvaret for den økonomiske, administrative, driftsmæssige og pædagogiske ledelse af daginstitutionen og er ansvarlig for udmøntning og opfølgning på kommunens politikker og beslutninger på daginstitutionsområdet. Lederen handler i overensstemmelse med de principper forældrebestyrelsen har fastsat. Lederen er efter inddragelse af forældrebestyrelsen ansvarlig for at udarbejde, evaluere og offentliggøre den pædagogiske lærerplan. Ledelsen skal holde forældrebestyrelsen orienteret om væsentlige udviklingstræk og problemstillinger på daginstitutionsområdet, daginstitutionens budget og andre forhold af betydning for daginstitutionen. Ledelsen skal samarbejde med andre institutioner. 13. Forældrebestyrelse og forældreråd i daginstitutioner med afdelinger på flere adresser: Ved daginstitutioner der har afdelinger på flere adresser, og som er sammenlagt med en ledelse, kan der vælges en fælles forældrebestyrelse, såfremt de eksisterende forældrebestyrelser er enige herom. I institutioner med en fælles forældrebestyrelse, kan der oprettes forældreråd i hver af institutionens afdelinger. Et forældreråd består af 3 forældre, der vælges af og blandt forældre i afdelingen samt en medarbejderrepræsentant, der vælges af og blandt det fastansatte personale i afdelingen. Bestemmelserne i 4 om stemmeret og valgbarhed samt indtræden og udtræden af forældrebestyrelser og 5 om valg samt indtræden og udtræden af medarbejderrepræsentanter finder tilsvarende anvendelse for valg af forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter i forældreråd. 8

Bestemmelserne i 6 om konstituering, 7 om institutionslederens og medarbejderrepræsentantens funktion i bestyrelsen, samt 10 om forældrebestyrelsens møder finder tilsvarende anvendelse for forældrerådet. Bestemmelserne om forældrebestyrelsens arbejdsgrundlag i 11 gælder også for forældrerådet. Der holdes et forældrearrangement årligt i hver afdeling, og derudover et fælles forældremøde for hele daginstitutionen. Hvis der ikke oprettes et forældreråd i en afdeling, fungerer forældrebestyrelsesmedlemmer valgt fra afdelingen som samarbejdspartner for ledelsen. Ved sammensætning af den fælles forældrebestyrelse skal det tilstræbes, at der opstilles og vælges mindst en person fra hver afdeling. Endelig skal det tilstræbes, at sammensætningen afspejler børnenes fordeling i afdelingerne. Forældrebestyrelsen skal så vidt det er muligt inddrage forældrerådene for hver afdeling, inden der træffes beslutning om: principper for daginstitutionens pædagogiske arbejde principper for anvendelse af rådighedsbeløbet Når personale skal ansættes i en afdeling, så er det så vidt muligt forældrerepræsentanten for den pågældende afdeling, i forældrebestyrelsen, der udøver indstillingsretten. Forældrerådets opgaver: forestår varetagelsen af det yderligere kompetence ud over minimumskompetencen, som kommunalbestyrelsen har tillagt forældrebestyrelsen forældrerådet varetager endvidere opgaver, der efter fælles aftale delegeres fra forældrebestyrelsen. 14. Ikrafttræden og ændring: Denne styrelsesvedtægt er godkendt af Gentofte Kommune den 30. september 2009 og træder i kraft den 1. oktober 2009. Styrelsesvedtægten kan kun ændres af Gentofte Kommunalbestyrelse. Det kan ske med 3 måneders varsel og efter forudgående høring af ændringerne i de omfattede forældrebestyrelser. Dette gælder medmindre, der er tale om ændringer som følger af lovændringer. Redigeret: Januar 2012 9