Varmeanlæg. med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Relaterede dokumenter
AFLØBSINSTALLATIONER INDHOLD KAJ OVESEN INGE FALDAGER VIGGO NIELSEN

Brandsikring af ventilationsanlæg PETER OLUFSEN

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Afløbsinstallationer 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 185 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1997

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Korroderede trådbindere i murværk

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

Dokumentation af bærende konstruktioner

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Beregning af dagslys i bygninger

Varme- og køleanlæg i bygninger

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

Korrosion i vvs-installationer

Fundering af mindre bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Afløbsinstallationer anlæg og komponenter. Erik Brandt Inge Faldager

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

Varme- og køleanlæg i bygninger

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Byggematerialer med asbest

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Korrosion i vvs-installationer. Erik Brandt (red.)

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Beregnings- og kontrolskemaer samt hærdediagrammer (side 14-41) er placeret i en separat pdf-fil.

Norm for mekaniske ventilationsanlæg

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

AFLØBSINSTALLATIONER ANLÆG OG KOMPONENTER

Fugt i træskeletvægge

Afløbsinstallationer installationsgenstande og udførelse. Erik Brandt Inge Faldager

BYGNINGERS LYDISOLERING

Invitation til samarbejde

LYDISOLERING MELLEM BOLIGER EKSISTERENDE BYGGERI

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. Helle Vibeke Andersen

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

Baggrund. Brugsvandsopvarmningen kan i disse tre varianter være enten med varmtvandsbeholder eller med brugsvandsveksler.

Afløbsinstallationer systemer og dimensionering. Erik Brandt Inge Faldager

AFLØBSINSTALLATIONER INSTALLATIONSGENSTANDE OG UDFØRELSE

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Forkortet udgave af Eurocode 5 Trækonstruktioner

LÆSE UDVIKLING. bogen om Ny LUS BIRGITA ALLARD MARGRET RUDQVIST BO SUNDBLAD KIRSTEN KOLD ANDERSSON KIRSTEN KAMSTRUP. oversat og bearbejdet af

REGELSTATEN STUDIER I OFFENTLIG POLITIK. Væksten i danske love MADS LETH FELSAGER JAKOBSEN PETER BJERRE MORTENSEN

Forkortet udgave af Eurocode 3 Stålkonstruktioner

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

Hvad er tilgængelighed?

Tagboliger byggeteknik. Ernst Jan de Place Hansen (red.)

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

TILGÆNGELIGE BOLIGER INDRETNING

Denne side er købt på og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

Kvalitetshåndbog. for. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S

Forkortet udgave af Eurocode 2 Betonkonstruktioner ESEUROCODESEUROCODESEURCOD

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008

TILGÆNGELIGE SAMMENBYGGEDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Under halvdelen af de adspurgte læser Forsk. (Basis: 253 respondenter. Gennemførelsesgrad netto 79,2 pct.). Alt for få læser dette nyhedsbrev

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

TILGÆNGELIGE FRITLIGGENDE BOLIGER - INDLEDENDE SPØRGSMÅL

ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Varmeinstallationer. Varmebehov

Forkortet udgave af Eurocode 0 Projekteringsgrundlag for konstruktioner

Ægtefælleskiftet i civilprocessuel belysning

Forkortet udgave af Eurocode 1 Last på bærende konstruktioner

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN SOLAFSKÆRMNINGER SBI-ANVISNING UDGAVE 2016

PLEJEBOLIGER FOR PERSONER MED DEMENS DETALJER OG EKSEMPLER

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

Bygningers energibehov

Tekniske specifikationer for projektering og udførelse af varmeinstallationer i Gentofte.

figur Til venstre på figuren er faserne i byggeprocessen vist. Til højre to områder der indgår i alle faser.

Praktik i pædagoguddannelsen

Thomas Harboe Metode og

JAKOB JUUL-SANDBERG. Forbedringer. - energibesparende foranstaltninger i lejeretlig belysning. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

Ekspedition og kundeservice: Kommuneforlaget A/S Tlf Fax Bestillingsnr

DS/EN 1996 FU: UDGAVE Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

DS-HÅNDBOG 111.1: Jern og stål. og dokumentation

Indledende bemærkninger

Transkript:

Varmeanlæg med vand som medium SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

2

VARMEANLÆG med vand som medium Teknisk redaktion: KAJ OVESEN SBI-ANVISNING 175 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000 3

SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering, udførelse, drift og vedligehold af bygninger og bebyggelser. SBI-publikationer udgives i følgende serier: Anvisninger, Rapporter, Meddelelser, Byplanlægning og Beton. Publikationerne fås gennem boghandelen eller ved at tegne et SBI-abonnement. SBI-abonnement er en rabatordning med mange fordele for dem, der vil sikre sig løbende orientering om væsentlige udgivelser inden for byggeforskningsområdet. Kontakt SBI og hør nærmere. ISBN 87-563-1058-7. ISSN 0106-6757. Pris: Kr. 250,00 inkl. 25 pct. moms. Oplag: 3000. Illustrationer: Anette Wendel i-68, Annette Juul Muusfeldt og Ove Nesdam. Omslag: e-types. Tryk: Strandberg Grafisk A/S. Statens Byggeforskningsinstitut, Postboks 119, 2970 Hørsholm. E-post: sbi@sbi.dk www.sbi.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBI-anvisning 175: Varmeanlæg med vand som medium. 2000. E-bog: ISBN 87-563-1248-2 Pris: Kr. 187,50 inkl. 25 pct. moms 4

Forord Denne SBI-anvisning knytter sig til Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium, DS 469, 1991. Anvisningens primære formål er at vejlede i udformning af varmeanlæg, således at normens krav og intentioner opfyldes. Varmenormen dækker også den del af de tilknyttede systemer, der er i umiddelbar forbindelse med varmeanlægget - varmesiden - men omfatter ikke forsyningsanlægget, som producerer eller leverer varmen til varmeanlægget. I princippet dækker anvisningen derfor heller ikke forsyningsanlægget; dog inddrages energikilden ved valg af strategi og løsninger, da det er nødvendigt for at opnå en optimal udformning af varmeanlægget i teknisk, økonomisk og miljømæssig henseende. I anvisningen er der i særlig grad lagt vægt på at betragte varmeanlægget som et sammenhængende system, og der er lagt vægt på først at afklare hvilke funktioner, anlægget skal udfylde og hvilke strategier, der skal anvendes for at nå målet. Anvisningen angiver de nødvendige dimensioneringsmetoder, men ikke tabeloplysninger i større mængde, da sådanne findes i den øvrige litteratur. Ligeledes gives ikke detaljerede beskrivelser af de enkelte komponenter, da den tekniske udvikling vil gøre disse utilstrækkelige i løbet af få år. Der er lagt vægt på, at de enkelte kapitler kan anvendes uafhængigt af hinanden. I teksten er der derfor en del gentagelser og overlapninger. Ved anvisningens udarbejdelse har en lang række specialister medvirket. Det første manuskript blev skrevet af SBI-medarbejderne Jørgen Christiansen, Svend Kjelstrup, Viggo Nielsen, Finn Schmidt-Jørgensen og Kaj Ovesen. Dette manuskript er siden blevet revideret og kraftigt udvidet med hjælp fra følgende eksterne eksperter: Jørgen Christiansen, Krüger Corrosion A/S Finn Alex Hansen, Carl Bro A/S Ejvind Løgberg, Birch og Krogboe A/S Jørgen S. R. Nielsen, eget firma Bjarne W. Olesen, D. F. Liedelt Velta Otto Paulsen, Teknologisk Institut Henrik Poulsen, Teknologisk Institut. 5

Projektleder og teknisk redaktør har været Kaj Ovesen. Resultatet af arbejdet er blevet drøftet med en lang række eksperter fra praksis og forskning, hvilket har bibragt mange forbedringer. Den endelige redaktion er udført af Jens Christian Ellum. SBI takker alle, som på den ene eller anden måde har bidraget i forbindelse med varmeanvisningens tilblivelse. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet, maj 2000 Jørgen Nielsen forskningschef 6

Indhold Kapitel 1. Sammenfatning og oversigt... 9 Generelt... 9 Sammenfatning... 9 Introduktion til varmeanlæg... 10 Administrative forhold... 24 Definitioner... 28 Symboler og enheder... 31 Tegningssignaturer... 32 Kapitel 2. Projekteringsgrundlaget... 36 Generelt... 36 Lovkrav og andre krav til varmeanlæggets indretning... 36 Bygningens brug... 38 Bygningens varmetekniske egenskaber... 47 Forudsætninger vedrørende forsyningssystemet... 56 Kapitel 3. Planlægning og systemvalg... 61 Generelt... 61 Strategi... 61 Forsyningssystemet... 73 Fordelingssystemet... 82 Sekundære fordelingssystemer... 83 Enstrengsanlæg... 86 Tostrengsanlæg... 91 Valg af fordelingssystem... 94 Forbrugssystemet... 97 Varmegivere... 97 Funktionelle delsystemer... 98 Regulering af varmeanlæg... 99 Zonedeling... 101 Hydronik... 107 Indregulering... 110 Principper for regulering... 117 Sikkerheds- og ekspansionssystemet... 127 Udluftning... 130 7

Isolering og mærkning... 131 Korrosion... 134 Støj... 136 Drift og vedligehold... 139 Kapitel 4. Delsystemer og komponenter... 141 Generelt... 141 Forsyningsanlægget... 141 Fordelingsanlægget... 141 Rør og samlinger... 142 Ventiler... 144 Pumper... 146 Bæringer, styr og fastspændinger... 153 Strømning i rørnet... 159 Naturligt drivtryk... 168 Forbrugsanlægget... 172 Varmegivere... 173 Gulvvarmeanlæg... 188 Strålevarmeanlæg... 196 Ventilationsvarmeflader og luftvarmeanlæg... 197 Reguleringsudstyr... 198 Lokal regulering... 198 Central regulering - blandeanlæg... 204 Reguleringsventiler... 206 Sikkerheds- og ekspansionsudstyr... 211 Indreguleringsudstyr... 219 Isolering... 226 Korrosionsbeskyttelse... 232 Dimensioneringsmetoder... 236 Litteratur... 252 Summary... 256 Stikordsregister... 257 8