(Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Novozymes A/S OVER Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013 OM afslag på undtagelse af kraftvarmeanlæg fra varmeforsyningslovens kapitel 4 J.nr. 1021-14-4-29 TML EKN NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.oecon. Niels Jørgen Ravn Sørensen NÆVNETS AFGØRELSE Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013 stadfæstes. Novozymes A/S (herefter Novozymes) har den 3. januar 2014 klaget over Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013. Ved afgørelsen fandt Energitilsynet, at der ikke var grundlag for at undtage Novozymes biogasfyrede kraftvarmeanlæg i Kalundborg fra varmeforsyningslovens 1 kapitel 4 om priser mv. Sagens baggrund Novozymes og Novo Nordisk har i fællesskab finansieret et biogasanlæg, inkl. gasmotor på Novozymes matrikel i Kalundborg. Biogasanlægget er en del af ejendommene omfattet af Grundejerforeningen Hallas Park i Kalundborg. Novo Nordisk og Novozymes er eneste medlemmer i Grundejerforeningen Hallas Park. Anlægget er ejet af Novozymes og blev idriftsat i midten af 2013. Biogasanlægget har en varmekapacitet på 3,4 MW. Biogasanlægget modtager spildevand fra både Novozymes og Novo Nordisk og er etableret som en udbygning af Novozymes' eksisterende renseanlæg, der 1 Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning.
håndterer begge selskabers spildevand. Biogasanlægget er etableret med henblik på at opnå en reduktion i CO 2-emissionen på ca. 20.000 ton pr. år fra renseanlægget. Biogassen forbrændes i biogasanlæggets gasmotor, hvor der produceres elektricitet og varme. Den producerede varme bliver ført ud i fjernvarmenettet på Novozymes og Novo Nordisks fælles site på Hallas Alle 1 m.fl. i Kalundborg, hvor det bliver sammenblandet med fjernvarmen fra Kalundborg Forsyning A/S (herefter Kalundborg Forsyning). Varmen produceret fra Novozymes' biogasanlæg har første prioritet, således at der først aftages fjernvarme fra Kalundborg Forsyning, når biogasanlægget ikke kan levere tilstrækkelige mængder varme. Ca. 75 % af det samlede varmeaftag anvendes til rumopvarmning, og de resterende ca. 25 % til procesvarme. Der produceres varme for at udnytte den producerede biogas, og størstedelen af varmebehovet dækkes fortsat af Kalundborg Forsyning. Den producerede varme bliver solgt via Novo Nordisk til Grundejerforeningen Hallas Park, der videresælger varmen til Novozymes og Novo Nordisk som er de eneste medlemmer af grundejerforeningen. Side 2 af 11 Novozymes anmodede den 24. januar 2014 Energitilsynet om at blive undtaget fra varmeforsyningslovens kapitel 4 om anmeldelse af priser i medfør af bekendtgørelse 2 om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning (undtagelsesbekendtgørelsen). Energitilsynet traf den 9. december 2013 afgørelse i sagen. Energitilsynet fandt, at Novozymes biogasfyrede kraftvarmeanlæg i Kalundborg var en blokvarmecentral i varmeforsyningslovens forstand, jf. varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 4, men at kraftvarmeanlægget ikke var omfattet af 2 eller 3 i undtagelsesbekendtgørelsen. Priserne for fjernvarmen fra kraftvarmeanlægget var derfor underlagt bestemmelserne i varmeforsyningslovens kapitel 4 om priser. Novozymes klagede herefter den 3. januar 2014 til Energiklagenævnet. Novozymes anmodede endvidere den 28. januar 2014 om, at klagen blev tillagt opsættende virkning. Energiklagenævnet gav ved afgørelse 3 af 12. maj 2014 afslag på at tillægge klagen opsættende virkning. 2 Bekendtgørelse nr. 1332 af 2. december 2010 om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning. 3 Energiklagenævnets afgørelse er offentliggjort på nævnets hjemmeside: www.ekn.dk under menupunktet Afgørelser.
Novozymes synspunkter og bemærkninger Det er Novozymes opfattelse, at kraftvarmeanlægget er omfattet af 2 i undtagelsesbekendtgørelsen, og at Energitilsynets afgørelse 9. december 2013 på den baggrund bør ændres. Til støtte herfor har klager navnlig anført følgende: Det er tilstrækkeligt, at anlægget er indirekte ejet af de samme ejere. I vedtægterne i Novo Nordisk Fonden, står opført, at Novo A/S er forpligtet til at bevare sit bestemmende ejerskab i Novo Gruppens to store børsnoterede selskaber: Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Ved udgangen af 2012 ejede Novo A/S A- og B-aktier i Novo Nordisk svarende til 25,5 % af aktiekapitalen og 72,7 % af stemmerne. I Novozymes var de tilsvarende tal, 25,5 % af aktiekapitalen og 70,1 % af stemmerne. A-aktierne i de to selskaber er unoterede og handles ikke. Stemmevægten på A-aktierne er 10 gange større end på B-aktierne i såvel Novo Nordisk A/S som i Novozymes A/S. Den særlige aktiestruktur med stemmetunge A-aktier fungerer i praksis som et værn mod eventuelle fjendtlige overtagelsesforsøg og sikrer, at virksomhederne har mulighed for at planlægge langsigtet og forbliver på danske hænder. Kraftvarmeanlægget er således indirekte ejet af de samme ejere, Novo A/S. Side 3 af 11 I forbindelse med spaltningen af Novo Nordisk A/S til Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S i 2000, blev der truffet beslutning omkring, at alle fælles anlæg kun skulle have én legal ejer. Dette blev besluttet for at simplificere forholdene og ikke ud fra at give ejendomsretten til anlæggene til én af de to virksomheder. Substansen i aftalerne er, at de respektive anlæg fortsat er fælles drevet, og at der kun kan tages beslutninger omkring udvidelse mv., såfremt dette godkendes af begge virksomheder samt, at omkostninger og indtægter fra fælles anlæg deles i forhold til fordelingsnøgler baseret på input på anlæggene. Ud fra en regnskabsmæssig vurdering af aftalen vedrørende opførelse af kraftvarmeanlægget, er det konkluderet, at der er tale om et joint venture, hvorfor Novozymes A/S alene har medtaget 50 % af kraftvarmeanlægget som et aktiv. Det forhold, at strukturen for de to selskaber allerede blev fastlagt tilbage i 2000 kan ikke påvirke, hvorvidt der er tale om et indirekte ejerskab eller ej. Vurderingen af, om der er tale om et indirekte ejerskab eller ej, må baseres på den nuværende selskabsstruktur uanset af hvilke historiske årsager denne struktur er valgt på basis af. Formålet med prisbestemmelserne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning er at sikre, at der sker en rimelig prisfastsættelse. Kraftvarmeanlægget tilhører afdelingen Miljøteknik i Novozymes A/S. Miljøteknik har primært til opgave at drive et rensningsanlæg i Kalundborg men driver
også det nyligt etablerede kraftvarmeanlæg, som anvender spildevandet fra Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S til produktion af el og varme. Både Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S får deres produktionsspildevand og biomasse renset i det af Novozymes A/S drevne renseanlæg i Kalundborg. For hver m 3 produktionsspildevand eller biomasse hvert selskab sender til rensning betales en sats svarende til hvad det koster at oprense spildevandet eller biomassen. Prisen for at rense en m 3 produktionsspildevand eller biomasse er lig med Miljøtekniks omkostninger fratrukket deres indtægter. Den producerede varme på kraftvarmeanlægget sælges til forbrugerne af varmen hos Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S. Den samlede indtægt, fra både Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S fra salg af varme, tilfalder midlertidigt Miljøteknik i Novozymes A/S. Disse midlertidige indtægter indgår i beregningen af, hvad det koster at oprense en m 3 produktionsspildevand og biomasse. Det bliver således billigere at få renset en m 3 produktionsspildevand og biomasse for både Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S, da indtægten modregnes i omkostningerne på spildevandshåndtering. Indtægten fra salg af varme, som midlertidigt tilfaldt Miljøteknik i Novozymes A/S, kommer således tilbage til Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, som en billigere spildevandshåndteringstakst og resultatet er, at Miljøteknik i Novozymes A/S får et 0 resultat. Såfremt den samlede indtægt fra varmen således er for høj, vil prisen på spildevandshåndtering tilsvarende være det lavere. Og såfremt et prisregnskab efterfølgende viste, at prisen skulle sættes ned, vil det alene resultere i en tilsvarende højere spildevandshåndteringstakst. For de to selskaber, vil bundlinje være upåvirket af, hvorvidt prisen på varmen blev sat til 1 kr. pr. MWh eller 1.000 kr. pr. MWh, idet prisen på at få renset en m 3 spildevand, blot vil blive tilsvarende billigere eller dyrere. Prisregnskaber vil ikke have nogen interesse for nogen af parterne, og det vil samlet set ikke have betydning for indtægter og omkostninger hos de to selskaber. Side 4 af 11 Energitilsynets udtalelse til sagen Det er Energitilsynets opfattelse, at tilsynets afgørelse af 9. december 2013 bør stadfæstes. Energitilsynet har henvist til afgørelsen af 9. december 2013 og har herudover navnlig anført følgende: Novozymes ejer kraftvarmeanlægget og Novo Nordisk modtager fjernvarme fra anlægget til det hovedformål, som prisfastsættelsen af fjernvarme i varmeforsyningslovens kapitel 4 drejer sig om. Novo Nordisk har ikke en ejerandel i kraftvarmeanlægget. Det ændrer ikke ved vurderingen, at Novo Nordisk fonden via Novo Nordisk A/S ejer Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S. Novozymes A/S og Novo Nordisk A/S er to juridiske personer uden den forbindelse med hinanden, der ellers
kræves, hvis eksempelvis en fordring på Novozymes A/S skulle kunne gøres direkte eller indirekte gældende over for Novo Nordisk A/S. De øverste dele af et ejerskab i en selskabsstruktur som Novo kunne f.eks. have været udenlandske kapitalfonde. Der ligger således andre formål af meget væsentligere økonomisk og juridisk vigtighed bag den valgte selskabsstruktur end det formål at sikre, at kraftvarmeanlægget hos Novozymes A/S indirekte har samme ejer, som kraftvarmeanlægget forsyner. Der eksisterer således et leveringsforhold i traditionel køberetlig forstand mellem Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S. Det vil der ikke være for de blokvarmecentraler, som undtagelsesbekendtgørelsens 2 drejer sig om. Novo Nordisks synspunkter og bemærkninger Novo Nordisk er enig i det af Novozymes anførte, og har herudover navnlig anført følgende: Side 5 af 11 Energistyrelsen har den 18. januar 2013 vejledende udtalt, at kraftvarmeanlægget vil være undtaget fra prisreguleringen, idet det er en blokvarmecentral, der udelukkende leverer varme til egne bygninger. Biogasanlægget antages ikke at være omfattet af prisreguleringen, idet der formentlig er tale om en intern levering, idet biogasanlægget og kraftvarme-anlægget ligger i én virksomhed. Novozymes har fremsendt Energistyrelsens udtalelse til Energitilsynet, som imidlertid den 9. december 2013 traf afgørelse om, at biogasanlægget er en blokvarmecentral, men at denne blokvarmecentral ikke kan undtages fra varmeforsyningslovens prisbestemmelser, fordi der ikke er ejermæssigt sammenfald mellem kraftvarmeanlægget og de bygninger, der forsynes derfra. Biogasanlægget er ikke omfattet af varmeforsyningsloven. Det fremgår af varmeforsyningslovens 2, at loven omfatter virksomhed, der driver anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Novozymes' biogasanlæg, inkl. gasmotor, er imidlertid alene etableret for at opnå en reduktion i CO 2-emissionen på ca. 20.000 ton pr. år på rensningsanlægget samt at udvide rensningsanlæggets kapacitet. Kraftvarmedelen af biogasanlægget er blot etableret for at udnytte den producerede biogas og er ikke dimensioneret til at skulle dække varmebehovet hos Novozymes og Novo Nordisk. Varmeleverancerne fra Novozymes til Novo Nordisk ikke er "levering til det indenlandske marked", og prisbestemmelsen i varmeforsyningslovens 20 finder derfor ikke anvendelse. I det konkrete tilfælde er der således ikke tale om et leveringsforhold mellem en sælger (Novozymes)
og en køber (Novo Nordisk) i traditionel forstand, som det er nødvendigt at regulere gennem varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Det er tale om et samfinansieret projekt, og den løbende indtjening fra produktion af grøn el og fjernvarme samt de driftsbesparelser som opnås på primær drift af det eksisterende renseanlæg, deles mellem parterne ved en reduktion i behandlingsprisen for tilledt produktionsspildevand og biomasse til renseanlægget. Leveringsbetingelserne og prissætningen af fjernvarmen fremgår af Afsætningsaftalens 3 og 4. Det fremgår heraf, at prisen som Novo Nordisk skal betale Novozymes for den fjernvarme, der produceres fra biogasanlægget fastsættes månedligt således, at den er identisk med den rå energipris (eksklusiv transport og afgifter), som kan opnås hos den til enhver tid anvendte og af Novo Nordisk udpegede leverandør af fjernvarme til Novozymes og Novo Nordisks site i Kalundborg. Når Låneaftalen sammenholdes med Afsætningsaftalen, indebærer det således, at Novo Nordisks varmepris indgår som en integreret del af den løbende fælles indtjening på biogasprojektet og dermed fører til en reduktion i behandlingsprisen for tilledt spildevand mv. Varme-leverancerne fra biogasanlægget kan dermed ikke isoleres fra de øvrige ydelser i form af rensning af spildevand mv. Side 6 af 11 Retsgrundlaget For så vidt angår definitionen af kollektive varmeforsyningsanlæg fremgår følgende af Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning (varmeforsyningsloven): [ ] 2. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2: 1) Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas. 2) Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarme-værker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg m.v. 3) Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder kraft-varme-anlæg med en eleffekt op til 25 MW. 4) Blokvarmecentraler, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt op til 25 MW. Stk. 2. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke anlæg til produktion af opvarmet vand, damp eller gas, der har en varmekapacitet på under 0,25 MW, eller anlæg til
fremføring af opvarmet vand, damp eller gas, hvor de produktionsanlæg, der leverer til anlægget, sammenlagt har en varmekapacitet på under 0,25 MW. [ ]. Af bemærkningerne til forslag til varmeforsyningslov nr. 258 af 8. juni 1979, fremgår blandt andet følgende om kollektive varmeforsyningsanlæg: [ ] I 2 fastlægges, hvad der i lovens sammenhæng forstås ved kollektive varmeforsyningsanlæg. Af stk. 1 fremgår det, at kollektive varmeforsyningsanlæg er anlæg, hvis hovedformål er at levere energi i form af gas, opvarmet vand eller damp til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Anlæg hvis hovedformål er at levere energi til andet end bygningsopvarmning, f.eks. til procesformål i industrien, betragtes ikke som kollektive varmeforsyningsanlæg. Anlæg i en industrivirksomhed, der producerer energi til procesformål, men som desuden har en produktion af overskudsvarme, der anvendes til rumopvarmning, er således ikke omfattet af definitionen. [ ] Side 7 af 11 Varmeforsyningslovens prisbestemmelser fremgår blandt andet af 20: [ ] 20. Inden for de i 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraft-varmeværker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-14, 20 a, stk. 7, og 20 b. [ ]. For så vidt angår definitionen af blokvarmecentraler fremgår følgende af projektbekendtgørelse nr. 566 af 2. juli 2014, 2, stk. 1, nr. 4:
[ ] 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 3) Blokvarmecentral: En varme- eller kraft-varme-central, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. [ ]. Af bemærkningerne til forslag til varmeforsyningslov nr. 258 af 8. juni 1979, fremgår blandt andet at blokvarmecentraler: [ ] sædvanligvis er planlagt og etableret i forbindelse med opførelsen af et større boligbyggeri med det formål at forsyne et bestemt antal brugere (lejere eller bestemte bygninger). Anlæggets kapacitet er derfor sædvanligvis fuldt udnyttet [ ]. Side 8 af 11 Af bekendtgørelse nr. 1332 af 2. december 2010 om undtagelse af biogasanlæg og blokvarmecentraler fra kapitel 4 i lov om varmeforsyning (undtagelsesbekendtgørelsen), fremgår følgende: [ ] 2. Priser og andre betingelser for levering af opvarmet vand eller damp fra en boligbloks, virksomheds og privat eller offentlig institutions egen blokvarmecentral, der ifølge varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 4, er omfattet af reglerne om kollektive varmeforsyningsanlæg, er undtaget fra bestemmelserne i lovens kapitel 4, såfremt anlægget udelukkende leverer opvarmet vand eller damp til boligblokkens, virksomhedens eller institutionens eget forbrug. [ ]. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Novozymes ejer kraftvarmeanlægget. Efter det af Novozymes og Novo Nordisk oplyste anvendes ca. 75 % af den varme, som kraftvarmeanlægget producerer, til rumopvarmning via fjernvarmenettet, mens de resterende 25 %, anvendes til procesformål. Kraftvarmeanlæggets varmeproduktion udgør ca. 40 % af det samlede varmeforbrug. De resterende 60 % leveres af Kalundborg Forsyning.
Det fremgår af varmeforsyningslovens 2, stk. 1, at der ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås en virksomhed, der driver et af de i bestemmelsens nr. 1-4 anførte anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Efter 2, stk. 1, nr. 4, er en blokvarmecentral, herunder kraft-varme-centraler med en eleffekt op til 25 MW, et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Ifølge definitionen af blokvarmecentraler i projektbekendtgørelsens 4 2, stk. 1, nr. 3, er en blokvarmecentral en varme- eller kraft-varme-central, der er etableret i forbindelse med et større byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det er Energiklagenævnets opfattelse, at den definition, som fremgår af projektbekendtgørelsen, kan tages som udtryk for, hvad der generelt må forstås ved en blokvarmecentral inden for varmeforsyningslovens område. Side 9 af 11 Energiklagenævnet finder, at klagers kraftvarmeanlæg med en eleffekt på under 25 MW er at betragte som en blokvarmecentral og dermed som et kollektivt varmeforsyningsanlæg i medfør af varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 4. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at anlægget forsyner en lukket kreds af brugere med varme, og at anlægget ikke har til formål at forsyne andre aftagere. Det forhold, at kraftvarmeanlægget ikke er installeret samtidig med opførelsen af de bebyggelser, som det forsyner, ændrer i de konkrete tilfælde ikke herved. Energiklagenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af forarbejderne til den oprindelige varmeforsyningslov nr. 258 af 8. juni 1979 fremgår, at en blokvarmecentral sædvanligvis etableres samtidig med opførelsen af det byggeri, som blokvarmecentralen skal forsyne med varme. Det kan således efter Energiklagenævnets opfattelse ikke anses for et ufravigeligt krav, at blokvarmecentraler skal være etablerede samtidig med det byggeri, som blokvarmecentralen skal forsyne. Energiklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at ca. 75 % af varmen fra kraftvarmeanlægget anvendes til rumopvarmning. Kun 25 % af varmen anvendes til procesformål. Det forhold, at kraftvarmeanlægget efter det oplyste er opført med det formål at reducere CO 2-emissionen, og at anlægget ikke er dimensioneret til at dække varmebehovet hos Novozymes og Novo Nordisk, ændrer ikke herved. Ifølge undtagelsesbekendtgørelses 2 er en boligbloks, virksomheds og privat eller offentlig institutions egen blokvarmevarmecentral, der er omfattet af varmeforsyningslovens 2, stk. 1, nr. 4, undtaget fra prisreguleringen i varmeforsyningslovens kapitel 4, hvis anlægget udelukkende leverer opvarmet 4 Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juli 2014 om godkendelse af projekter om kollektive varmeforsyningsanlæg m.v.
vand eller damp til boligblokkens, virksomheden eller institutionens eget forbrug. Energiklagenævnet bemærker hertil, at det således ikke er alle blokvarmecentraler, som er omfattet af undtagelsesbekendtgørelsen, men alene de blokvarmecentraler, hvor en virksomheds mv. eget anlæg udelukkende leverer opvarmet vand eller damp til virksomhedens mv. eget forbrug. Efter Energiklagenævnets opfattelse må en naturlig sproglig forståelse af udtrykkene egen blokvarmecentral og eget forbrug i undtagelsesbekendtgørelsens 2 føre til, at anlægget direkte eller indirekte skal have samme ejer, som den virksomhed mv., som det pågældende anlæg forsyner. Undtaget fra varmeforsyningslovens prisregulering i lovens kapitel 4 er således efter Energiklagenævnets opfattelse alene de blokvarmecentraler, hvor der findes det ovennævnte ejersammenfald mellem anlæggets ejer og modtager af varmen. Side 10 af 11 I den konkrete sag ejer Novozymes kraftvarmeanlægget. Varmen leveres fra kraftvarmeanlæggene til bygninger ejet af henholdsvis Novozymes og Novo Nordisk. Energiklagenævnet finder, at der i den konkrete sag ikke er det påkrævede ejersammenfald mellem kraftvarmeanlægget og ejeren af de bygninger, som kraftvarmeanlægget leverer varme til. Energiklagenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at anlægget leverer varme både til bygninger ejet af Novozymes og til bygninger ejet af Novo Nordisk. Der er således tale om to selvstændige selskaber, hvor Novozymes efter det oplyste ikke ejer Novo Nordisk hverken direkte eller indirekte. Det forhold, at anlægget i praksis drives i et tæt samarbejde mellem de to selskaber, ændrer ikke herved. Da der således ikke er det påkrævede ejersammenfald mellem ejer af anlægget og ejeren af bebyggelserne, som beskrevet i undtagelsesbekendtgørelsens 2, finder Energiklagenævnet, at Novozymes anlæg ikke er omfattet af undtagelsesbekendtgørelsens 2. Anlægget er derfor ikke undtaget fra prisreguleringen i varmeforsyningslovens kapitel 4. Herefter og under henvisning til det af Energitilsynet anførte stadfæster Energiklagenævnet Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013. Energiklagenævnets afgørelse Energitilsynets afgørelse af 9. december 2013 stadfæstes. Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 6. oktober 2014.
Afgørelsen er truffet i henhold til varmeforsyningslovens 26, stk. 1. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Afgørelsen offentliggøres på Energiklagenævnets hjemmeside. Søgsmål ved domstolene til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter varmeforsyningsloven eller regler, der er udstedt efter denne lov, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen, jf. varmeforsyningslovens 26, stk. 4. På nævnets vegne Side 11 af 11 Poul K. Egan Nævnsformand I dennes fravær og efter bemyndigelse underskrevet af Henrik Chieu Sekretariatschef /Tina Alander Lindfors Specialkonsulent, cand.jur.