Deltagelse i biogasprojekter. Landbrugsseminar 16. marts 2016

Transkript

1 Deltagelse i biogasprojekter Landbrugsseminar 16. marts 2016

2 Hvad er biogas? Biogas opstår under forskellige biomassers nedbrydelse og består af metan og kuldioxid Ifølge Energistyrelsen er der: - 23 fællesanlæg - 48 gårdbiogasanlæg - 6 industribiogasanlæg - 53 renseanlæg 2

3 Mulighederne PRODUKTIONSTYPE Varmeproduktion FORUDSÆTNINGER 1) På eget gasfyr 2) Via rørledning til fjernvarmeværket Elproduktion 1) På egen gasmotor 2) Via rørledning til kraftværk Kombineret el- og varmeproduktion 1) På eget kraftvarmeanlæg 2) Via rørledning til kraftvarmeanlæg Naturgasproduktion 1) Rensning af gassen via opgradering og salg via naturgasnettet 2) Salg til opgradering Salg af biomasse 1) Aftale med aftager 3

4 Udfordringerne Praktiske rammer - Har biomassen en fornuftig tørstofprocent? - Er der adgang til anden biomasse end husdyrgødning? - Afsætningsmuligheder? - m.fl. Juridiske rammer - Tilslutningstidspunkt og pris for opgraderingsanlæg - Pristillæg til elproduktion og opgradering af biogas - m.fl. 4

5 Varmeforsyningsloven hvad gælder? Prisbestemmelsen, jf. VFL 20: Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk og 20 a-20 c. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt kraftvarmeanlæg, jf. 10, stk. 6, i lov om elforsyning. 5

6 Varmeforsyningsloven hvad gælder? Der er dog mulighed for indregning af et vist overskud, jf. VFL 20 b - Gælder kun ved salg til et kollektivt varmeforsyningsvirksomhed - Energitilsynet: lang obligationsrente tillagt 3 % Substitutionsprincippet sætter grænse I sidste ende: Rimelighedsvurdering hos Energitilsynet, jf. VFL 21 6

7 Varmeforsyningsloven hvornår gælder den? Anvendelsesområdet, jf. VFL 2: Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomhed, der driver følgende anlæg med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, jf. dog stk. 2: 1. Anlæg til produktion og fremføring af andre brændbare gasarter end naturgas. 2. Anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrivirksomheder, geotermiske anlæg mv. 3. Fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg mv., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder. 4. Blokvarmecentraler, herunder kraftvarmecentraler med en eleffekt på 25 MW eller derunder. 7

8 Varmeforsyningsloven- hvornår gælder den? Sælges biogassen/varmen til tredjemand? Ja Benyttes varmen til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand (i modsætning til procesvarme)? Ja Er kapaciteten over 0,25 MW? Ja Hele varmeforsyningsloven finder som udgangspunkt anvendelse 8

9 Varmeforsyningsloven hvornår gælder den? Prisreguleringsreglen i VFL 20 kan dog undgås i medfør af undtagelsesbekendtgørelsen : Dispensationsadgang, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 3.. Gælder for anlæg, der leverer biogas til det indenlandske marked, såfremt anlægget leverer til en virksomhed omfattet af varmeforsyningslovens 20, stk. 1, der har en anden aftagemulighed, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2 Substitutionsprincippet sætter (derfor) stadig en grænse 9

10 Myndighedsbehandlingen - miljøforhold 10

11 Den kommunale myndighedsbehandling Myndighedsbehandlingen af biogasanlæg er ret omfattende Kommune- og lokalplanlægning Hvis anlæg er integreret del af et landbrug, så landzonetilladelse i stedet for lokalplan Anmeldelse af VVM reglerne og efterfølgende VVM behandling Miljøansøgning og efterfølgende miljøgodkendelse Hvis biogasanlæg med oplagring af mere end 10 t biogas skal der foretages vurdering af anlægget i forhold til risikobekendtgørelsen Dispensation fra skovbeskyttelseslinje, åbeskytteleslinjer? Ansøgning om byggetilladelse 11

12 VVM pligtige anlæg Biogasanlæg med en kapacitet over 100 tons input pr. dag har obligatorisk VVM pligt (bilag 1, pkt. 10) Biogasanlæg med en kapacitet under 100 tons input pr. dag VVM screening (bilag 2, pkt. 12b) Er der VVM pligt, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg og en VVM redegørelse VVM tilladelse - vilkår Er der ikke VVM pligt, går man direkte til lokalplanlægning/landzonetilladelsen og miljøgodkendelsen, og evt. kommuneplanstillæg 12

13 Miljøgodkendelse Hvis anlægget behandler mere end 30 tons biomasse pr. dag (bilag 2, pkt. J205) og/eller har en gasproduktion på mere end 1 MW skal biomasse anlægget have en miljøgodkendelse (bilag 2 G201/G202) Der er udarbejdet standard vilkår til biogasanlæg, som de kommunale myndigheder normalt skal bruge 13

14 Nyttig læsning INBIOM: Kogebog for etablering af biogasanlæg (2014) Dansk landbrugsrådgivning: Biogasanlæg (2012) 14

15 Line Marie Pedersen Partner Phone: Mobile: Forretningsområder Miljøret Offentlig ret Født 3. april 1973 Uddannelse Juridisk kandidateksamen fra Københavns Universitet 1998 Beskikkelse 2001 Møderet Møderet for Højesteret Medlemskaber Danske Advokaters repræsentant i Arbejdsgruppen for afhjælpning af barrierer for belåning og salg af forurenede og muligt forurenede grunde Medlem af bestyrelsen i Danske Miljøadvokater Profil Line Marie Pedersen har siden 2000 udelukkende beskæftiget sig med miljøret. Line har et detaljeret kendskab til alle områder inden for miljøretten og har stor erfaring i rådgivning om miljøgodkendelser, VVM procedurer, kommune- og lokalplanforhold, jordforureninger, affald, spildevandshåndtering samt naturbeskyttelse. Line har stor indsigt i myndighedsprocesser. Line er vant til at arbejde med andre faggrupper, herunder miljøtekniske rådgivere, og får gennem dialog med andre faggrupper løst komplicerede juridiske problemstillinger i praksis. Line har ført et stort antal sager for Natur- og Miljøklagenævnet og for domstolene. Line har gennem mange år holdt foredrag og indlæg om miljøret, dels som egentlige kurser, dels som indlæg på seminarer arrangeret af brancheorganisationer. 15

16 Født 16. december 1987 Uddannelse Cand.jur., Aarhus Universitet, 2015 Profil Simon Terp er tilknyttet LETT Advokatpartnerselskabs brancheteam for energi- og forsyningsret, hvor han løser juridiske opgaver. Simon er derudover vejleder for Aarhus Universitets hold i den internationale procedurekonkurrence Willem C. Vis International Commercial Arbitration Moot (Vis Moot), som er sponsoreret af LETT. Simon Terp Advokatfuldmægtig stp@lett.dk Phone: Mobile: Hverv Holdunderviser, Retslære, Aarhus Universitet, Ekstern lektor, Vis Moot, Aarhus Universitet,

17 København Aarhus - Rådhusgården Rådhuspladsen 4 Vester Allé 4 DK-1550 København V DK-8000 Aarhus C Tlf Tlf Fax Fax