KOMFORT HUSENE - Arkitektur og hverdagsliv Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supervisors: Per Heiselberg, Professor Mary-Ann Knudstrup, Associated Professor University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S
Indhold Formål med undersøgelse Teori og metode Modeller Cases Resultater Konklusioner og diskussion Komfort Husene
Undersøgelsens formål er at finde ud af hvordan beboerne oplever passivhusarkitekturen og de energi- og indeklimamæssige principper og finde ud af om deres hverdagsliv har ændret sig ved at flytte ind i et passivhus. Komfort Husene
Teoretisk udgangspunkt Arkitekturforståelse Fokus på de funktions- og brugsmæssige kvaliteter Funktionalitet, brugbarhed, dagslys, udsigt, udearealer og materialer [Inspireret af Jensen 2006, Knudstrup 2007] Hverdagslivs teorier Common sense tilgang [Schutz 2005] Hverdagslivet beskrevet gennem dobbeltperspektiv [Bech-Jørgensen 1997] Betingelser: Husstandens medlemmer, Komforthuset og de energi- og indeklimamæssige principper der knytter sig til.
Metode Materiale 4 huse var udlejet da undersøgelsen startede men 3 familier ville deltage i undersøgelsen 3 cases. Casenumre følger andre undersøgelser, nr. 2, 7 og 8. Dataindsamling Hypotesetestende semistruktureret interview Fokus gruppe interviews To interviews 1. Oplevelsen af det tidligere hus: bolig elementer, hverdagslivet og deres forventninger til Komfort Huset (reference). 2. Beboernes oplevelse af at bo i Komfort huset efter en sommer og en vinter i huset. NB: kort måle-periode!
Modeller Modellerne er konstruerede mønstre af typiske handlingsforløb, som er relevante for det undersøgte er baseret på: forventede praksisser, erfaringer og myter fra byggebranchen om passivhuse anvendes til at måle om beboerne oplever nogle ændringer i deres hverdag Emner: Åben/lukket facade: privat vs. offentlig Vindueslysninger og passivhusvinduer Ventilationsvaner Overtemperaturer Temperaturregulering i opvarmningssæson Almindelige hverdagspraksisser er frasorteret: madlavning, spisning, tøjvask osv.
Casene Case 2 Case 7 Case 8 Familie medlemmer En voksen Tre børn To voksne Et lille barn To voksne To teenagers Husdyr En kat Ingen En kat Karakteristik af komforthuset Etplanshus Moderne og kubisk 169m 2 (brutto areal) Tre værelser Et fleksible rum (anvendes som soveværelse) To badeværelser Køkken-alrum, stue og bryggers Opvarmning med vent. luft Etplanshus Traditionel dansk typehuse 177m 2 (brutto areal) Fire værelser To badeværelser Køkken-alrum, stue og bryggers Opvarmning med vent. Luft og gulvvarme i stuen Toetagers hus Moderne og kubisk 210m 2 (brutto areal) Tre værelser To badeværelser Større repos (kontorplads) Køkken-alrum, stue og bryggers Opvarme med vent. luft og radiator i stuen Motivation for at flytte ind i Komforthuset Ikke klar til at investere I hus, mulighed for leje af hus God beliggenhed, tæt på skolen og naturen Kan lide den åbne plan I huset og har brug for 4 værelser Kan lide idéen om passivehuse Fandt huset gennem en kollega, gik ikke efter passivhuskonceptet Havde brug for at leje et hus Det var vigtigt med plads, fred og ro De købte næsten huset, men var skeptiske. Leje gav mulighed for at afprøve huset De ville have et nyt hus som krævede minimum arbejde Havde brug for et større hus udenfor byen, men stadig tæt på byen Nationalitet Voksen beboer oprindelig udlændinge, men boet i DK i 13 år Børn født i DK Hele familien er udlændinge, boet mindre end et år i DK Dansk familie Type af arbejde Arbejder hjemme nogle dage om ugen Manden arbejder udenfor huset og konen er hjemmegående Manden arbejder hjemme (i begyndelsen), konen arbejder udenfor hjemmet
Resultater
Resultater Oplevelse af arkitekturen Case 2 Case 7 Case 8 Kvaliteter Åben planløsning giver større samvær i familien God indretning God udsigt og forbindelse til udearealerne Materialerne harmonerer godt Generelt tilfreds med huset, både funktionelt, størrelse osv. God indretning Åben køkken-alrum resulterer i større samvær i familien Kan lide den direkte forbindelse til badeværelset fra soveværelset God forbindelse til udearealerne Virker generelt tilfreds med husets arkitektur ( gav korte svar og skiftede fokus for interviewet) God indretning Gode dagslysforhold Gode udsigter fra boligen God forbindelse til udearealerne Problemstillinger Mangel på opbevaring, måske pga. minimalistisk udtryk Føler sig eksponeret gennem vinduespartierne til forbipasserende, men kan godt lide dagslyset Lukkede persienner giver en kasse-agtig følelse Huset mangler en brændeovn og et badekar Ville ønske der var vindue i badeværelser Ønsker at udsigten var trukket bedre ind i boligen, men de kan også godt lide privatheden Meget utilfreds med flere konkrete ting, som omhandler de udførelsesmæssige og lovkravsmæssige aspekter mere end oplevelsen af arkitekturen Mener også at der laver forkerte økonomiske prioriteringer Anvender ikke siddevinduerne og spisestuen pga. for meget solvarmen Overordnet set er de tilfredse med arkitekturen. Forventeligt, da de kunne vælge næsten frit mellem husene. Problemstillinger er de mest interessante
Resulter hverdagsliv Åben/lukket facade Case 2: Føler sig i høj grad eksponeret. Åben/lukke persienner er blevet en del af hverdagen. Synes ikke nordfacade er for lukket. Case 7: Føler sig kun eksponeret om aftenen og lukker gardinerne. Ville gerne have vinduer på badeværelset mod nord og bedre udnyttelse af udsigt mod nord, men kan lide privathed. Case 8: Er ikke generet at store åbne vinduespartier og var det heller ikke i tidligere bolig, som dog havde mindre vinduer. Har god udsigt fra bolig mod nord. Case 2 Case 7 Case 8 Vej Vej Vej Nabo Nabo
Resulter hverdagsliv Case 2 Case 7 Case 8 Vej Vej Vej Nabo Nabo Orienteret direkte mod vejen, dvs. tæt på offentligheden Ikke generet af nabo, fordi de bor på den anden side af huset og de har en lukket facade mod nord. Afstand fra vejen skaber overgangszone semiprivat/semioffentlig Forskudt fra nabo, der også har lukket nord facade
Resulter hverdagsliv Case 2 Case 7 Case 8 Vej Vej Vej Nabo Nabo Tyder på at oplevelsen af privathed eller mangle på samme, kan være kontekstafhængig placering på grund i forhold til vej og naboer. Den lukkede nord facade er kun i én case ønsket anderledes, mere dagslys og bedre udsigt. Altså 2 cases har tilegnet sige nye vaner med at afskærme for at få privatliv.
Resulter hverdagsliv Vindueslysninger og passivhus vinduer Case 2: Har vænnet sig til at lysningerne er dybere. Synes det er et naturligt resultat af godt isoleret hus. Bruger ikke vindueskarmen aktivt. Har ikke noget imod at vinduesrammerne er kraftigere end normalt. Case 7: De har fået flere vinduer, men lægger ikke mærke til at lysningerne er dybere. De tror måske det er fordi de fleste vinduer går til gulv. Det gør ikke noget at rammerne er kraftigere og de her ikke lagt mærke til at vinduerne går indad. Case 8: Kan lide at vindueskarme kan bruges til at sidde i, men anvender dem ikke, fordi der er for varmt når solen skinner og bundpladens kvalitet er dårlig. ~200mm Case 2
Resulter hverdagsliv Vindueslysninger og passivhus vinduer Case 2: Har vænnet sig til at lysningerne er dybere. Synes det er et naturligt resultat af godt isoleret hus. Bruger ikke vindueskarmen aktivt. Har ikke noget imod at vinduesrammerne er kraftigere end normalt. Case 7: De har fået flere vinduer, men lægger ikke mærke til at lysningerne er dybere. De tror måske det er fordi de fleste vinduer går til gulv. Det gør ikke noget at rammerne er kraftigere og de her ikke lagt mærke til at vinduerne går indad. Case 8: Kan lide at vindueskarme kan bruges til at sidde i, men anvender dem ikke, fordi der er for varmt når solen skinner og bundpladens kvalitet er dårlig. ~330mm Case 7
Resulter hverdagsliv Vindueslysninger og passivhus vinduer Case 2: Har vænnet sig til at lysningerne er dybere. Synes det er et naturligt resultat af godt isoleret hus. Bruger ikke vindueskarmen aktivt. Har ikke noget imod at vinduesrammerne er kraftigere end normalt. Case 7: De har fået flere vinduer, men lægger ikke mærke til at lysningerne er dybere. De tror måske det er fordi de fleste vinduer går til gulv. Det gør ikke noget at rammerne er kraftigere og de her ikke lagt mærke til at vinduerne går indad. Case 8: Kan lide at vindueskarme kan bruges til at sidde i, men anvender dem ikke, fordi der er for varmt når solen skinner og bundpladens kvalitet er dårlig. ~400mm Case 8
Resulter hverdagsliv Vindueslysninger og passivhus vinduer ~400mm ~200mm ~330mm Case 2 Case 7 Case 8 Det tyder ikke på at udtrykket af de dybe lysninger og passivhus-vinduernes er generende for beboerne Vindueslysningens bliver ikke brugt aktivt i hverdagen
Resulter hverdagsliv Ventilationsvaner Case 2: Har ikke fralagt sig tidligere ventilationsvaner, luft ud om morgenen. Ændrer ikke på anlægget efter behovet, ved ikke hvordan det skal gøres. Har fået at vide at anlægget kører som det skal, men har ikke tillid til det. Case 7: Har fralagt sig tidligere ventilationsvaner, da teknikken nu gør det for dem. Positiv oplevelse. De ændrer kun på anlægget når der er ekstra behov, f.eks. ved gæster. Nemt, fordi de kun skal trykke på én knap og luftskiftet er højere i en time. Sent blevet bekendt med manuel skrift mellem sommer og vinter tilstand (summer-bypass). Case 8: Har fralagt sig tidligere ventilationsvaner, hvor de havde et vindue åben hele tiden. Anlægget bruges dog ikke aktivt, men kører på højeste trin hele tiden for at opnår tilfredsstillende indeklima. De supplerer også med naturlig ventilation sommer og vinter (Tre rygere i familien). Tre forskellige holdninger og adfærd omkring brugen af ventilationen. 1. Gør som de plejer, ingen tillid til ventilation. 2. Tilegnet sig nye vaner efter bogen. 3. Prøver at tilegne sig brugen af anlægget, men det tilfredsstiller ikke behov.
Resulter hverdagsliv Overtemperaturer Case 2: De oplever at der er for varmt om sommeren. Har opsat indvendig solafskærmning og der ventileres med døre og vinduer, samt de går i meget lidt tøj. Case 7: De oplever at der er for varmt om sommeren. De ventilerer med døre og vinduer og trækker gardinerne for. Case 8: De oplever at der er for varmt om sommeren. Har opsat indvendig solafskærmning og der ventileres med døre og vinduer. Nogle gange går de ud i den kølige garage. Snit Case 2 & 7 Snit Case 8 Alle tre case oplever at skal leve med overtemperaturer, hvilket de ikke oplevede i tidligere bolig. Derfor har de tilegnet sig (blevet tvunget til) nye vaner i form af større fokus på naturlig ventilation og brug af indvendig solafskærmning (dårlig effektivitet).
Resulter hverdagsliv Temperaturregulering i opvarmningssæson Case 2: Mangler mulighed for at kunne skrue op for en radiator eller lignende fordi der generelt var for koldt i vinterperioden. Brugte i en periode skiundertøj. Ingen viden, mod eller tillid til anlægget. (Der er nu lavet justeringer i varmesystemet). Case 7: Savner mulighed for generelt at kunne styre temp. især i stuen, hvor de gerne vil have 1-2 grader højere. Temp. i soveværelse er fin. Savner at kunne gå i t-shirt, som de plejer at gøre. Nogen gange tager de også et tæppe over sig i sofaen. Oplever samme temp. i overskyet vejr og varierende temp. i solskinsvejr. Case 8: Har svært ved at styre teknikken og her ikke tillid til at det kører som det skal. Savner i høj grad at kunne regulere individuelt i hvert rum. Oplever store temperatur forskelle. Alle tre case ønsker større mulighed for at kunne regulere temperaturen individuelt i hvert rum. To cases har ikke tillid til at anlægget leverer den varme, som det skal. Nogle beboere må tage mere tøj på end de plejer og bruge tæppe i deres hverdag.
Konklusion & Diskussion Motivations for indflytning i Komfort Husene Bevæggrundene for indflytning ikke pga. passivhuskonceptet. Primært pga. muligheden for at leje et hus Derudover pga. arkitekturen, funktionaliteten og beliggenheden. Oplevelsen af arkitekturen Generelt tilfredshed med arkitekturens: kvaliteter som funktionalitet, indretning, størrelse, den åbne plan og kontakten til udearealerne. Problemstillinger som fremhæves: mangel på opbevaring, kasse-følelse som konsekvens af at skabe privathed pga. af store vinduespartier.
Konklusion & Diskussion Ændrede praksisser i hverdagslivet Åben/lukket facade: Nogle har tilegnet sig afskærmnings praksis for at opnå privathed. Måske er dette behov kontekstafhængig. Undgå kasse-følelse, opmærksomhed på problemstilling i designprocessen. Balancere med behov for passiv solvarme. Men hvordan forholder det sig med store vinduespartier i andet nybyggeri? Er det ikke en generel problemstilling? Vindueslysninger og passivhusvinduer Ingen har noget imod udtrykket affødt af lysninger og passivhusvinduer. Anvendelse af lysninger er ikke blevet en del af hverdagen. Måske er der ikke lyst eller behov for det eller måske er det et spørgsmål om tilvænning over en længere periode.
Konklusion & Diskussion Ændrede praksisser i hverdagslivet Ventilationsvaner Tre forskellige praksisser omkring brug af ventilationsanlægget Mangel på information og uddannelse eller måske skal systemerne være mere brugervenlige? Overtemperaturer Overtemperaturer er en del af alle cases hverdag. Kan det passe at man skal leve med at der er for varmt i passivhuse? Er det ok at hverdagens praksisser skal indeholde åbning og lukning af vinduer og i nogen tilfælde afklædning af tøj? Nej! En bedre dokumentation for det termiske indeklima vil afhjælpe, f.eks. gennem en dynamisk beregning i Bsim.
Konklusion & Diskussion Ændrede praksisser i hverdagslivet Ventilationsvaner Tre forskellige praksisser omkring brug af ventilationsanlægget Mangel på information og uddannelse 21. jun. kl. 12 eller skal systemerne være mere bruger venlige? 21. aug. kl. 12??? 21. dec. kl. 12 Formiddag Eftermiddag Overtemperaturer Snit Overtemperaturer er en del af alle cases hverdag. Kan det passe at man skal leve med at der er for varmt i passivhuse? Er det ok at hverdagens praksisser skal indeholde åbning og lukning af vinduer og i nogen tilfælde afklædning af tøj? Nej! En bedre dokumentation for det termiske indeklima vil afhjælpe, f.eks. gennem en dynamisk beregning i Bsim. Plan
Konklusion & Diskussion Ændrede praksisser i hverdagslivet Temperaturregulering Alle cases ønsker større mulighed for at kunne regulere temperaturen individuelt i hvert rum, da der ikke er samme temperatur i alle rum. Har resulteret i at nogle beboere tager mere tøj på og bruger tæpper når der ikke er varmt nok. Er det sådan vi ser vores hverdag i fremtiden? Skal vi opvarme med ventilationsluft, når der ønskes større mulighed for temperatur regulering? Er besparelsen til vandbåret system det værd i forhold til gener i hverdagen? Beboerne mangler tillid til anlægget, kan det opbygges gennem information og uddannelse? Eller skal det laves anderledes?
Spørgsm rgsmål? Tak for opmærksomheden! Komfort Husene