Årsplan matematik 5.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer



Relaterede dokumenter
Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan for 5. klasse, matematik

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Årsplan for matematik 2013/2014

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Evaluering af matematik undervisning

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

ÅRSPLAN MATEMATIK 5.KLASSE

Årsplan for 5. klasse, matematik

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter Regneregler Grundbogen side 7-19 Arbejdsbogen side 1-6

Selam Friskole Fagplan for Matematik

uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter Regneregler Grundbogen side 7-19 Arbejdsbogen side 1-6

Undervisningsplan for matematik

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Uge Emne Formål Faglige mål Evaluering

Fælles Mål Matematik. Faghæfte 12

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan for 7. klasse, matematik

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan matematik 5 kl 2015/16

MATEMATIK. Formål for faget

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Matematik - Årsplan for 6.b

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for matematik

Års- og aktivitetsplan i matematik hold /2015

Trinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Matematik - undervisningsplan

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 2013/ ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Fagplan for matematik

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Årsplan matematik, RE 2018/2019

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

It i Fælles mål Matematik

Årsplan for matematik i 3. klasse

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Matematik på Viby Friskole

MATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK

Matematik på Viby Friskole

Eleverne skal lære at:

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

Årsplan for matematik 4.kl udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Årsplan for matematik

Uge Emne Materiale Fokus/faglige mål Kompetencer Andre aktiviteter

Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet

Læseplan for faget matematik klassetrin

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan matematik 7 kl 2015/16

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Matematik på Humlebæk lille Skole

Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii

Årsplan 5. Årgang

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Matematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner

Årsplan for matematik i 4. klasse

Fagplan for faget matematik

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

Årsplan 5. Årgang

Årsplan matematik 6. Klasse

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Fagplan for Matematik

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

Transkript:

BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer + 1 time klassens tid, hvor der skal være tid til det sociale i klassen. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 5, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, Rema og ugentlige afleveringsopgaver i færdighedsregning. Derudover vil vi også benytte andre relevante materialer. Trinmål for faget matematik efter 6. klasse Matematiske kompetencer: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode og analysere enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegninger, diagrammer (modelleringskompetence) udtænke og gennemføre uformelle og enkle formelle matematiske ræsonnementer og følge mundtlige og enkle skriftlige argumenter (ræsonnementskompetence) bruge uformelle og formelle repræsentationsformer og forstå deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) afkode og anvende matematiske symboler, herunder variable og enkle formler samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) sætte sig ind i og udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om fremgangsmåder og løsninger i forbindelse med matematiske problemstillinger (kommunikationskompetence) kende, vælge og anvende hensigtsmæssige hjælpemidler, herunder konkrete materialer, lommeregner og it, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge (hjælpemiddelkompetence). Matematiske emner: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at: kende til de rationale tal kende tallenes ordning, tallinjen og titalssystemet undersøge og systematisere i forbindelse med arbejdet med talfølger og figurrækker deltage i udvikling af metoder til multiplikation og division på baggrund af egen forståelse anvende de fire regningsarter til antalsbestemmelse ved hjælp af hovedregning, lommeregner, it og skriftlige beregninger kende procentbegrebet og bruge enkel procentregning anvende brøker, decimaltal og procent i praktiske sammenhænge kende sammenhængen mellem brøker, decimaltal og procent anvende regningsarternes hierarki kende til eksempler på brug af variable, bl.a. i formler, enkle ligninger og funktioner finde løsninger til enkle ligninger ved uformelle metoderkende til koordinatsystemet, herunder sammenhængen mellem tal og tegning

i arbejdet med geometri at: benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen undersøge og konstruere enkle figurer i planen kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler spejle, dreje og parallelforskyde, bl.a. i forbindelse med arbejdet med mønstre arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i forbindelse med tegning undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer bruge it til at undersøge og konstruere geometriske figurer arbejde med koordinatsystemet og opnå en begyndende forståelse for sammenhængen mellem tal og geometri forbinde tal og regning med geometriske repræsentationer i arbejdet med statistik og sandsynlighed at: indsamle, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer gennemføre enkle statistiske undersøgelser læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. Matematik i anvendelse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: arbejde med enkle problemstillinger fra dagligdagen, det nære samfundsliv og naturen anvende faglige redskaber og begreber, bl.a. beregningsmetoder, enkle procentberegninger og grafisk afbildning til løsningen af praktiske problemer se matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel. Matematiske arbejdsmåder: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: deltage i udvikling af metoder med støtte i bl.a. skriftlige notater og illustrationer undersøge, systematisere og begrunde matematisk med mulighed for inddragelse af konkrete materialer og andre repræsentationer samt ved brug af it læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk forberede og gennemføre mindre præsentationer af eget arbejde med matematik arbejde individuelt og sammen med andre om praktiske og teoretiske problemstillinger, problemløsning samt øvelser arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages.

ARBEJDSFORMER: Vil løbende skifte mellem: - Klasseundervisning og gennemgang - Individuelt arbejde - Gruppearbejde - Makkerarbejde OM MATEMATRIX 5: Vi skal i dette skoleår fortsætte med bogsystemet Matematrix - 5. klasse. Grundbogen er, ligesom sidste år, opbygget i temaer, således at der arbejdes med ét tema af gangen. Bogen er opbygget efter timeglasmodellen, hvilket vil sige, at alle kapitlerne tager udgangspunkt i elevernes hverdag og med problemstillinger derfra. Herefter stilles spørgsmål som giver dem behov for en faglig udvidelse af et fagområde indenfor matematikken, hvorefter vi her kan udbygge dette. Bogsystemet er opbygget således at der først kommer en faglig gennemgang på tavlen med den nye viden, herefter masser af opgaver der understøtter og træner dette arbejde. Til slut indenfor hvert emne kommer der problemløsende opgaver der stiller krav til en vis forståelse af der gennemgåede emne. Da der er rigeligt med stof til hvert emne, vil det ikke være alt vi når. Nogen vil nå mere end andre, hvilket også betyder, at eleverne ikke nødvendigvis har det samme for hver gang - dette kræver brug af kalender/lektiebog. LEKTIER: Udover de almindelige lektier får eleverne ugeopgaver for (ferieperioder o.lign. undtaget). En ugeopgave kan være 1-2 siders færdigheds- og problemløsningsopgaver, der, som noget nyt i år i forhold til ugeopgaverne i 4. klasse, skal indskrives i et afleveringshæfte. Udover at regne ugeopgaverne rigtigt gælder det også om at stille stykkerne pænt op og huske alle mellemregningerne. Ugeopgaverne vil blive udleveret til eleverne, men vil også være at finde på Forældre- og ElevIntra, i den periode de er for. Generelt vil de lektier eleverne får for altid være at finde under Ugeplaner på Forældre- og ElevIntra. Når de endelige skoleskemaer er lavet, sender jeg besked ud til elever og forældre om, hvilken dag der bliver vores faste afleveringsdag samt hvilken lektion der vil blive brugt til klassens tid. IT: IT integreres i undervisningen, hvor det er naturligt og muligt. EVALUERING: Der evalueres gennem klassesamtale, små opgaver, og ved daglig observation. På forsøgsbasis vil der arbejdes med forskelle formative evalueringsformer, fx begrebskort. Der evalu-

eres desuden individuelt ved elevsamtaler, i forhold til det daglige arbejde, afleveringsopgaver og MG-prøver (MG4 i efteråret og MG5 i foråret). FORÆLDRESAMARBEJDE: Jeg forventer at forældrene til klassens elever støtter op som de plejer med lektielæsning og lignende. Igen i år vil der ikke være mulighed for at have bøger liggende i klassen. Dvs. at der skal pakkes taske hver dag og skemaet skal tjekkes. Det sætter store krav til mange af eleverne, hvilket jeg håber alle forældre vil støtte op om. PENALHUSET OG LOMMEREGNER: Der skal være styr på matematikredskaberne, således der i undervisningen er ro til selve matematikken. Vi kommer til at bruge lommeregner en hel del. Da de fleste mobiltelefoner indeholder gode lommeregnere kan børnene godt bruge deres mobil. Hvis de hellere vil have en rigtig lommeregner kan man f.eks. anskaffe denne den holder i mange år: TI 30 XIIB. Der vil også være mulighed for at låne en af skolens lommeregnere. Jeg vil bruge følgende symboler for at vise om jeg forventer, at eleverne bruger hovedregning eller lommeregner. De almindelige regnemetoder, tabeller og hovedregning skal naturligvis stadig trænes. Til hver matematiktime medbringes følgende (medmindre andet er aftalt): - Matematrix-grundbogen (den skal bindes ind) - Kladdehæfte - Penalhus med spidse blyanter og viskelæder - Lineal (gerne både en lille i penalhuset og en lang på 30 cm i skoletasken) - Lommeregner/mobil - Lektiebog I løbet af året kommer vi også til at skulle bruge passer og vinkelmåler. Jeg giver besked over Forældre- og ElevIntra når tiden nærmer sig. SOCIALE MÅL FOR KLASSEN: Da jeg er klasselærer i 5.klasse, har jeg også sociale overvejelser med i min årsplan.

Mål for den personlige udvikling: - Kunne motivere sig selv, både i klassen og derhjemme med lektier. - Kunne give udtryk for egne følelser på en konstruktiv måde. - Være i stand til at behandle andre, som man selv vil behandles. - At tage ansvar for at løse en opgave selvstændigt og i grupper. Mål for den sociale udvikling: - Få hele klassen til at føle sig som en helhed med et godt sammenhold, hvor man behandler hinanden venligt og taler pænt til hinanden. - Kunne give og modtage konstruktiv kritik. - Kunne udvise forståelse for andres problemer. - Kunne give ro og plads når andre har ordet i klassen. - Eleverne skal opleve 5.klasse som et trygt og arbejdsvenligt sted med plads til alle. - Alle skal trives i klassen og have det godt med at komme i skole.

Aktivitetsplan Uge Emne Indhold 33-41 Regneregler Vinkelmål - vedligeholder og udbygger deres forståelse og færdigheder inden for de fire regningsarter. - bliver fortrolige med hierarkiet blandt regningsarterne. - lærer at afkode og benytte parenteser som udtryk for, at bestemte udregninger skal gennemføres først. - lærer at vælge og benytte forskellige regningsarter i forbindelse med problemløsning. - videreudvikler deres forståelse af vinkler og får kendskab til vinkelmål. - lærer at måle og afsætte vinkler med et givet gradtal ved at bruge vinkelmåler. - bliver i stand til at benytte vinkelmål i forbindelse med drejning. - får kendskab til sammenhængen mellem polygoner (trekanter og firkanter) og vinkelsummer. 42 Efterårsferie 43-45 Multiplikation - vedligeholder fortroligheden med gangetabellerne (1-10), så tabellerne bliver et nyttigt hjælpemiddel til udregning af multiplikationsopgaver. - lærer at benytte forskellige skrivemåder for multiplikationsberegninger med flercifrede tal. Det drejer sig om at udbytte den distributive lov for multiplikation (a+b) c = a c + b c. - udvikler deres talfornemmelse gennem overslagsregning og ved opsplitning af flercifrede tal, så det bliver lettere at udføre multiplikationen. - kan anvende multiplikation med et- og tocifferede tal i forbindelse med problemløsning inden for genkendelige kontekster. 46 Skolefesttemauge 47-50 Cirkler 51-52 Juleferie - udvikler deres forståelse for afkodning af formlers indhold. - opnår fortrolighed med cirklen, cirklens omkreds, areal samt tallet pi. - bliver sikre til at udføre beregninger ved at indsætte talværdier i formler specielt cirklens formel. - opnår erfaring i ar arbejde med matematiske argumenter.

1-6 Brøker Division - videreudvikler deres forståelse af hvad en brøk er. - udvikler deres forståelse af at en brøk kan forlænges/forkortes. - udvikler deres generelle talfornemmelse i forhold til konkrete brøkers størrelsesorden. - opnår færdighed i at forlænge og forkorte brøker, samt finde fællesnævnere. - opnår færdigheder i at addere og subtrahere brøker samt multiplicere brøker med hele tal. - opnår forståelse af, at division er den omvendte regningsart af multiplikation. - udvikler deres færdighed i at dividere hele tal med hinanden. - udvikler deres færdighed i at foretage gange-prøve i forbindelse med division. - udvikler deres generelle talfornemmelse til også at omfatte resultatet af en division. - får erfaringer med at bruge division som modelleringsværktøj på linje med de øvrige regningsarter. 7-8 Temauge og vinterferie 9-12 Division Rumfang Se ovenfor - udvikler deres forståelse af rumfangsbegrebet. - kan tegne og vurdere rumfanget af en kasse. - lærer at beregne rumfanget af en kasse. - arbejde med at tegne rumlige figurer på isometrisk papir. 13 Påskeferie 14-21 Størrelsesforhold Procent - udvikler deres generelle talfornemmelse ved at vurdere konkrete størrelser og størrelsesforhold. - udvikler forståelse af størrelsesforhold ved bl.a. at have fokus på begreberne forskel og forhold. - videreudvikler deres forståelse af brøkbegrebet ved at bruge brøker til at repræsentere størrelsesforholdet. - bliver fortrolige med at opstille og sammenligne størrelsesforhold - udvikler en forståelse af procent som en måde at udtrykke brøkdele på. - bliver fortrolige med procentsymbolet. - udvikler færdighed i at omskrive brøker til hundrededele samt at omskrive mellem brøker, procent og decimaltal. - udvikle færdigheder i at beregne procentdelen - finde x % af y - kr.

22 Temauge 23-26 Eksperimenter og frekvenser Emne matematik / undersøgelser / repetition - udvikler deres forståelse af frekvens som en måde at udtrykke relative hyppigheder på. - lærer at beregne frekvenser ud fra hyppighedstabeller. - opnår fortrolighed med eksperimenterende arbejdsformer. - får erfaringer med sandsynlighedsregning og kombinatorik. Vi arbejder med de forskellige emner som bogen opstiller. Vi laver forsøg og arbejder mere frit end tidligere. Måske har eleverne selv idéer til emner vi kan arbejde med og idéer til opgaver. 27- Sommerferie