Det betyder ikke noget

FFS 12 Det betyder ikke noget Rideundervisning? Det mener du ikke!? Mathias kiggede opgivende på sine forældre. Han var lige kommet hjem fra skole, og det er det første de siger til ham? At han bliver nødt til at tage ridetimer for at kunne hjælpe mere til på gården? Hele situationen var en joke. Vi har fået flere heste, vi har brug for flere der kan træne dem. Mathias, vi kan ikke bare ansætte flere på gården bare fordi vi mangler nogle til at træne et par heste om dagen. Vi taler om cirka fire timer om dagen, tror du at du kan håndtere det? Mathias mor, Dorthe, sendte et sarkastisk blik til sin søn. De vidste begge at de fire timer ikke ville påvirke skolearbejde eller sociale situiationer siden cirka dobbelt så meget af den tid dagligt blev spildt på computer spil. Så du vil ikke betale for at ansætte en ny, men du vil gerne betale for rideundervisning? Mathias vidste at han ville tabe diskussionen. Dorthes planer var altid nøje gennemtænkt og planlagt. Vi kommer ikke til at betale for rideundervisning. Mette skylder os et større beløb for vores ekonomiske støtte af deres gård, så Felix har sagt ja til at undervise dig gratis. Fem dage om ugen. Og du får mere i løn lige så snart du indviger dit nye arbejdsområde. Der var den. Planen. Seriøst? Du har fået nabosønnen til at undervise mig? Det var svært at vurdere hvad der var mest pinligt; at lære at ride som seksten årig, eller at blive undervist af nabogårdens atten årige søn. Hvis vi nu var venner, ville det være mere okay, men helt seriøst? Jeg ser ham fem gange om måneden i kantinen på gymnasiet, og tre gange om året når i inviterer Mette herover. Mathias far, Henrik, sukkede dybt. Kan du ikke bare prøve? Bare en dag? Hvis du nu tager derhen imorgen for at se hvordan det er? Hvis det virkelig ikke er noget du gider, så spørger vi bare om Mette kan undervise dig i stedet. Endnu et suk undslap Henriks læber. Bebrejdende kiggede han på sin søn. Mathias, vi har virkelig brug for den ekstra hjælp du kan bidrage med. Vi beder dig ikke om at ride heste til, bare ride en tur eller to om dagen. Nu havde han tabt. Hvilke modargumenter havde han? Ingen! Og det vidste hans forældre udemærket godt. Hundeøjne og skuffede blik burde ikke længere påvirke hans meninger, men de brugte de beskidste tricks hver gang, og de fejlede sjældent. Frustreret svang han med hovedet for at få det lidt for lange, brune hår ud af øjnene. Fint. Jeg tager derhen imorgen efter skole. Jeg håber i er glade nu! Med larmende skridt trampede Mathias op på sit værelse og smækkede døren efter sig. Hans kat, Balder, der havde sovet fredfyldt på dobbeltsengen, blev forskrækket vækket af den høje lyd. Det må du undskylde, Balle, sagde Mathias blidt og lagde sig ved siden af den gråstribede kat. Med lette bevægelser, begyndte han at stryge katten ned af hovedet, nakken, rykken og så om igen. Efter ingen tid

beygyndte balder at spinde højlydt. Mathias tog glæde i at han var den eneste i familien der kunne få katten til at spinde som den gjorde nu. En kradsen på trædøren rev dog Mathias ud af sine tanker. Dovent rejste han sig og åbnede døren for den store Labrador, President, der ivrigt gik ind i rummet og hoppede op i sengen ved siden af den halvsovende kat. Med en frustreret lyd lagde han sig ned i sengen igen. Der kunne ske to ting imorgen; han kunne dukke op og synes at det var røvsygt eller han kunne dukke op og synes at det var sjovt. Begge ting var lige slemme i Mathias øjne. Da Mathias kom hjem fra skole den næste dag, skyndte han sig ind på værelset for hurtigt at klæde om til de ridebukser hans mor havde givet ham dagen før. Idet han trak stoffet op over lårene, og lukkede dem foran, fortrød han straks. Godt nok gik han normalt i stramme bukser, men dette... Dette var næsten sjofelt! Han kiggede sig usikkert i spejlet og besluttede hurtigt at tage en lang trøje på for lige at dække det værste. Resten af tøjet blev tankeløst smidt på, og så var han ude af døren og ned af trappen til entreen. Et hurtigt klap til Presidenten på sofaen, et kærligt strøg over hovedet til Balder på spisebordet og så gik turen ud til stalden. Dorthe havde allerede givet ham en af hestene. En broget Pinto ved navn Junior stod klar og opsadlet ude foran. En af medarbejderne rakte Mathias tøjlerne med et smil og et held og lykke. Svagt takkede Mathias Signe, Simone, Sofie? Og trak den egentligt smukke hest den korte distance der var hen til Mettes gård. Efter godt to timer, gik Mathias ind gennem hoveddøren til hans eget hus igen. I stuen sad både Dorthe og Henrik og kiggede forventningsfuldt på ham. Det var... sjovt, indrømmede den unge dreng svagt. Begge forældre udvekslede et overrasket blik før de igen rettede deres opmærksomhed mod deres rødmende søn. Vi havde det sjovt. Junior er fantastisk at ride. Nem og sød, det var ikke engang svært. Og Felix. Vi har så meget til fælles. Jeg kan ikke engang huske det meste vi snakkede om, men jeg ved at vi... klikkede på en helt speciel måde. Jeg tror ikke at jeg har haft det så sjovt eller godt sammen med nogen person før. Og han er flot? Jeg ved ikke om det er en mening jeg burde have, men han er rent faktisk flottere end de fleste pige i min klasse? Jeg mener når han smiler- Henrik rejste sig pludesligt fra sofaen og kiggede degraderende på sin søn. Først nu opdagede Mathias hvad han havde sagt og rettede skamfuldt blikket ned mod jorden. Dorthe og Henrik havde altid været dybt verbale omkring deres holdninger til alt andet end heteroseksualitet. Hvad med at du fokuserer mere på ridningen end Felix? Du er der for at ride, ikke for at få venner eller sådan noget, sagde Henrik vredt. Mathias vidste at han havde jokket i det, men det gjorde det ikke mindre sandt. Han følte end hvis kemi mellem ham selv og Felix, det kunne han ikke benægte. Men tanken om at blive kigget ned på af sine

forældre... Det var ikke noget han kunne leve med. Ja, selvfølgelig, far. Jeg går lige i bad og så laver jeg mine lektier. Undskyld for min upassende opførsel. Stadig med et nedkastet blik, skyndte Mathias sig ud af stuen og op af trappen. Det ville blive en lang dag. Langtrukne stilheder og dømmende blikke. Men imorgen ville de alle vågne op og lade som om intet var sket. Fordi sådan blev problemer behandlet i denne familie. Forældrene var for stolte, for fast besluttet på hvad den perfekte familie var, og Mathias var for bange. Bange for at miste deres respekt og kærlighed. Alt for bange for ikke at blive accepteret. De næste par uger var som forventet. Akavede samtaler, undvigelse, men rideundervisningen fortsatte som planlagt og Mathias fortsatte med at have det sjovt. Nok ville han tilfredsstille sine forældre, men så længe han kom hjem hver dag og sagde at det havde været okay, men lidt kedeligt. Junior er dog fantastisk, så gik det nok. Hvad de ikke vidste, havde de ikke ondt af. Men ondt ville de få, hvis de hørte om de samtaler Mathias og Felix havde. Venskabelige, en smule flirtende. De ville helt sikkert have svært ved at lade som om alt var okay, hvis de vidste hvor meget Mathias glædede sig til ridetimerne hver dag i bussen hjem fra skole. Så det blev undertrykt. Men venskabet og attraktionen imellem de to unge drenge blomstrede ubenægteligt på den indhegnede ridebane. Så Mathias fik en idé. Den var dumdristig og risikabel, men den var nok det værd. Søndag nat skulle den udføres, helst uden at hans forældre fandt ud af det. En svag banken vækkede Felix der udmattet blinkede med øjnene i et forsøg på at orientere sig i det mørke værelse. Efter et kort øjeblik havde hans hjerne vågnet nok op til at lokalisere lyden; vinduet. Langsomt og forvirret fik han rejst sig fra den varme seng og slæbt sig hen til ruden. Varsomt trak han gardinet fra og åndede lettet ud da han opdagede at det bare var Mathias. Med trætte bevægelser åbnede Felix vinduet for en ekstatisk Mathias. Den næste ridetime er først imorgen. Det ved du godt, ikke? spurgte han, i det han trådte til siden for at lade Mathias komme ind. Teknisk set er det idag. Klokken er over tolv, svarede Mathias med et drillende glimt i øjet. Hurtigt undveg han puden der blev smidt i hans retning. Du ved hvad jeg mener, idiot. Felix havde svært ved at holde sit smil under kontrol. Hvad laver du så helt præcist her? Som du selv nydeligt påpegede, er klokken over tolv. Nogle af os sover fakstisk om natten. Mathias kløede sig let i nakken med et nervøst grin. Pludseligt var gulvet langt mere interassant end Felix lysegrønne øjne. Jo... Mine forældre tvang mig jo til at tage ridetimerne. Men jeg har rent faktisk haft det sjovt det sidste par dage, så jeg tænkte... at vi kunne fejre det? Ud af en overset pose i hånden, trak han en flaske vodka.

Felix kiggede overrasket på den farveløse væske i flasken. Er du sikker på at det er en god idé? Vi skal jo begge tidligt op imorgen for at arbejde. Mathias himlede smilende med øjnene. Kom nu, der sker jo ikke noget ved det. Vi bliver lidt trætte, får det måske skidt. Vi siger bare at vi er syge. Skudsikker plan! Felix grinede lavmeldt og kastede endnu en pude efter den anden dreng. Det er nok den dummeste idé jeg nogensinde har hørt. En dyb vejrtrækning. Okay. Men hvis de finder ud af det, så tager du ansvar! Det er en aftale! udbrød Mathias ivrigt. Han skruede låget af flasken og rakte den frem til den ældre dreng. Du får æren af den første tår. En halv flaske vodka og utallige undertrykte grin senere, var begge drenge godt og vel fulde. Den ene dårlige joke efter den anden røg ud af dem og der blev udvekslet platte pick-up-lines der efterlod dem begge fnisende og rødmende. Et stykke tid efter døde samtalen hen og begge drenge befandt sig på gulvet, side om side, kiggende op i loftet. Hey.. Felix, mumlede Mathias lavmeldt. Hmmm? Felix vendte hovedet for at kigge spørgende på Mathias. Sandhed eller konsekvens? spurgte Mathias, vendte hovedet og kiggede alvorligt på den anden dreng. Felix tænkte kort over det. Sandhed, sagde han beslutsomt. Mathias fokuserede på væggen bag ved Felix.... Er du til drenge? En lys rød farve spredte sig over hans kinder. Felix grinte dovent. Ja, det er jeg vel. Hvad med dig? Mathias trak på skuldrende, blikket stadig rettet mod væggen. Åbenbart. Felix løftede sin ene hånd og placerede den blidt på Mathias kind. Sandhed eller konsekvens. Den anden dreng lukkede øjnene og... Mærkede. Mærkede varmen fra hånden på kinden, den svagt hærdede hud på håndfladen. Konsekvens. Kys mig, hviskede Felix og rykkede tættere på. Han kiggede dybt ind i de klare blå øjne foran ham. Mathias mærkede nervøsiteten igennem hans alkoholrus. Ubevidst sænkede han blikket til den anden dreng læber der næsten ubemærkieligt blev fugtet. Ja... Ja, okay. Okay. På samme tid lænede de sig frem og i det øjeblik deres læber mødtes, gik det op for Mathias at der ikke var noget af det der betød noget. Ikke ridetimerne, de ekstra penge, facaden, hans forældres forventning af ham. Det eneste der betød noget var den lyshårede dreng der lå på gulvet ved siden af ham.

Resten kunne han bekymre sig om imorgen.