Dorte, Rambøll gennemgår pilotforsøget og de opnåede resultater.



Relaterede dokumenter
Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

1. Præsentation af Hillerød Forsyning

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund

DIN sortering af affald fortsætter

HAR I EN GOD IDÉ OM AFFALD?

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Københavns Miljøregnskab

Status på nye affaldsordninger for villaer i Furesø Kommune samt information til borgerne.

Baggrundsnotat for valg af poser til indsamling af madaffald.

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Oversigt over forsøgsområder

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger. (på privat grund i boligselskaber mv.)

Indhold. Formål, metode og fordeling Side 3. Opsummering af nøgleresultater Side 6. Tilfredshed Side 8. Affaldssortering Side 27. Konklusion Side 39

Ballerup Etagebolig. Løsningsforslag til sortering og indsamling af affald

Sådan sorterer du dit affald

Nye beholdere til det genanvendelige affald

VELKOMMNEN TIL POLITISK TEMAMØDE OM AFFALD D. 6. JUNI 2017

Mere sortering Mindre bøvl

AFFALD OG GENBRUG 2016

Kommunikationsmateriale under forsøg

AFALDSFRI SKOLE OPSAMLING OG EVALUERING AF TESTFORLØB

Indsamling af pap, plast og metal

Forslag afdelingens hjemmeside Forslag om ansøgning til energisparepuljen Forslag om renovering af betondæk i varmecentralen Forslag om nyt

Generalforsamling Snebærhavens Grundejerforening 3. marts 2015

Svendborg Uden Affald

Nye affaldsordninger i Køge Kommune

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

digital service affald og genbrug i allerød kommune - Prøv vores App - Tjek vores hjemmeside - Mit Affald - SMS-service

Vi har brug for DIN hjælp til at sortere affald

Velkommen i Ejerforeningen Silkeborgvej

Undersøgelse og beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved ændret indsamling af dagrenovation fra sække til containere i Aalborg Kommune

Forslag til nye affaldsordninger v/sara Rosendal, Affald & Genbrug

Når skraldet skal fjernes

Velkommen til Odense Renovation!

Nye affaldsbeholdere. på vej til dig!

PRÆSENTATION AF ERFARING FRA VEJLE KOMMUNES HÅNDTERING AF ORGANISK AFFALD. Chef AffaldGenbrug

Enfamiliehuse, række, kæde- og dobbelthuse, stuehuse til landbrug samt mindre etageboliger Scenarie A: 2 stk. 2-delt 240 liter beholder

Sådan etableres nedgravede containere i Aalborg Kommune

Beskrivelse af pilotforsøg i Ishøj og Vallensbæk Kommuner - Indsamling af genanvendeligt affald i flerkammerbeholdere

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan

Retningslinjer for etablering af nedgravede affaldsløsninger. (på privat grund i boligselskaber mv.)

KOMMENDE TØMNINGER. Beholder 2 til papir og plast tømmes hver 3. uge: 18. december 8. januar 29. januar 19. februar 12. marts

AFFALDSTAKSTER Indholdsfortegnelse. Beholdere og minicontainere Boligbidrag Papir- og haveaffaldsbeholdere

1. JUNI 20. Brøndby Kommune

Svendborg uden affald. Gode råd til udlejere og andre med fælles affaldsløsninger i forbindelse med nye affaldsordninger for hele Svendborg Kommune

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park

i boligområdet. Minigenbrugspladser Gode råd til at komme igang med at bygge en minigenbrugsplads lokalt i boligområdet

Nedgravede affaldsløsninger. En vejledning til dig og din organisation.

Nivå Havn Plan for affaldsmodtagelse og håndtering 2014

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække

Fik du ikke spurgt? Få hjælp til hukommelsen - modtag en SMS når der er tømning

Godkendelse af container til restaffald og madaffald

Takster for husholdningsaffald

Transkript:

REFERAT Projekt Emne Dato 2016-01-25 Sted Møde nr. 1 Referent Deltagere Affaldssortering i etageboliger Dialogmøde med boligselskaberne i Hillerød Hillerød Forsyning, Hillerød Nanna Becher, Rambøll Se vedhæftet deltagerliste samt Kaper Damsgaard Thomsen og Vibeke Lei Kristensen, Hillerød Forsyning Nanna Becher og Dorte Hvid-Jacobsen, Rambøll Dato 2016-02-02 Dagsorden 1. Velkommen 2. Evaluering af pilotprojekt 3. Økonomi 4. Det videre arbejde 5. Øvrige spørgsmål og bemærkninger fra deltagerne 6. Tak for i dag 1. Velkommen Kasper byder velkommen og præsenterer dagsordenen. De fremmødte består af driftsfolk, bestyrelsesmedlemmer og beboerrepræsentanter fra boligselskaber og boligforeninger i Hillerød Kommune (vedlagt deltagerliste). Formålet med dagens møde er dels at informere om erfaringer fra forsyningens pilotforsøg med ny sorteringsløsning til etageboligområder, og dels at indlede til dialog og samarbejde omkring udrulning af sorteringsløsningen til resten af kommunens etageboliger. Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk 2. Evaluering af pilotprojekt Dorte, Rambøll gennemgår pilotforsøget og de opnåede resultater. Pilotforsøgene har kørt i perioden 1. juni 31. oktober 2015, og formålet med forsøget var at forberede og planlægge en ny sorteringsordning, der lever op til Hillerød Kommunes mål om 50 % genanvendelse af husholdningsaffald i 2018. Med pilotforsøget ville man afprøve dels de praktiske elementer, tømningsfrekvenser og materiel, og dels styrke samarbejdet mellem driftspersonale i boligforeningerne og forsyningen. Endelig fokuserede pilotforsøget på hvordan beboere kan inddrages ved implementering af en ny sorteringsordning, samt motiveres til at sortere i 8 fraktioner glas, papir, pap, plast, metal, farligt-, rest- og madaffald. Rambøll Danmark A/S CVR NR. 35128417 1100016101\E00168-2-DHJ 1/8 Medlem af FRI

I pilotforsøget deltog følgende 3 boligområder: - Havrevangen, som forud for forsøget sorterede i alle fraktioner undtagen madaffald. 50 lejemål. - Lærkeparken, som forud for forsøget sorterede i glas og papir.184 lejemål. Lærkeparken havde desuden affaldsskakt til restaffald, og et påbud fra Arbejdstilsynet om at ændre denne affaldsløsning. - Fredskovhellet, som forud for forsøget sorterede i glas, papir og pap. 114 lejemål. Hovedbudskabet fra evalueringen er, at det godt kan lade sig gøre, at sortere i 8 fraktioner i etageboliger. 2.1 Processen Dialog med boligområder Valg af pilot områder Opstilling af containere + opstart Netværks aktivitet Indsamling af viden/ uddeling af information Afslutning af pilotprojek t Processen for pilotforsøget er illustreret i figuren ovenfor. De tre boligområder har deltaget i udlevering af startpakker og placering af containerløsningerne i boligområder forud for opstart. Endvidere har viceværter og beboerrepræsentanter deltaget i netværksaktiviteter undervejs i processen. Der er løbende blevet opsamlet viden om projektets fremdrift, som er fomidlet til beboerne gennem 6 nyhedsbreve. Endelig er der udarbejdet en evaluering for pilotforsøgene som ligger til grund for dagens møde. Den nye affaldssorteringsordning blev introduceret forskelligt i de 3 boligområder. I Havrevangen blev beboerne bedt om at hente opstartspakken på viceværtens kontor, hvorefter hver enkelt beboer fik individuel information om den nye sorteringsordning. I Lærkeparken blev den nye affaldssorteringsordning introduceret med et opstartsarrangement arrangeret af bestyrelsen med deltagelse af ca. 50 beboere, borgmesteren og lokal politikere. Herefter blev opstartspakkerne uddelt til hver beboer, ligeledes med individuel information. I Fredskovhellet blev opstartspakkerne placeret på beboernes dørtrin uden yderligere information, hvilket skabte stor frustration blandt beboerne. Det er derfor anbefalet, at den nye affaldssortering bliver introduceret ved personlig information, og som en forudsætning for dette, skal materiel og opstartspakker leveres i ordentlig tid. 2.2 Genanvendelsesprocent I pilotprojektet er data om mængde og kvalitet af de sorterede fraktioner blevet indsamlet dels fra konkrete målinger fra kuberne med glas og papir, og dels fra vurderinger af de enkelte beholdere udført af driften. På baggrund af vurderingerne estimerede og beregnede Rambøll genanvendelsesprocenterne. Da genanvendelsesprocenterne er udregnet på baggrund af vurderinger foretaget af forskellige driftsfolk, er det ikke hensigtsmæssigt at foretage sammenligninger. Driftsfolkenes vurderinger har ligeledes bidraget til at give et finger- 2/8

peg om beboernes vanskeligheder ved sorteringen af de forskellige fraktioner, hvilket er blevet brugt til at danne baggrund for formidling til beboerne. 2.3 Hvad fremmer og hæmmer affaldssortering Erfaringer fra pilotforsøget viser, at følgende punkter var hæmmende for beboernes motivation til at sortere affald: - Pladsmangel i køkkener - Visuelt udemiljø - Lugtgener - Låse på beholdere (Lærkeparken) - Ingen information fra start (Fredskovhellet) Erfaringer fra pilotforsøget viser, at følgende punkter var fremmende for beboernes motivation til at sortere affald: - Opstartsarrangement og personlig kontakt - God kontakt til viceværter - Nyhedsbreve - Engagement og vilje Luise Ekberg, bestyrelsesmedlem Egedam: Hovedformålet med at implementere en ny sorteringsordning er vel, at det er for et godt formål. Det skal formidles ud til beboerne, og altså ikke kun være information om hvordan man rent praktisk sorterer Hillerød Forsyning udleverer en opstartspakke, som indeholder en madaffaldsspand og bionedbrydelige poser til sortering af madaffald, samt en sorteringsguide. Beboerne er velkomne til at sortere madaffald i andre spande, og er derfor ikke nødsaget til at benytte madaffaldsspanden. Sten Kühl, lokalinspektør, Fredskovhellet: Det er en rigtig god idé med to spande under køkkenvasken som vi har i Fredskovhellet. Mange benytter den ene til madaffald og den anden til restaffald eller til de øvrige fraktioner Britta, beboerrepræsentant, Lærkeparken: IKEA har sorteringsløsninger og biospanden passer fint i deres affaldsstativ, og det er en god idé hvis der er plads til det under vasken. 2.4 Konkrete anbefalinger Pilotforsøget har givet anledning til konkrete anbefalinger ift. en implementering af en ny affaldssorteringsordning i etageboliger. I det følgende er et udsnit listet punktvis. Anbefaling ift. sortering: - Beboerne kan sagtens sortere i otte fraktioner og bruger alle ordningerne. - Udlevering af madspand og bioposer gør det nemmere at komme igang med madaffald. - Feedback omkring sortering og kvalitet gør det nemmere at fastholde sorteringen brug af nyhedsbreve eller anden informationskanal. Anbefalinger ift. opstart: 3/8

- Tidlig dialog med beslutningstagere, driftspersonale og beboerrepræsentanter i det enkelte boligselskab, så der ikke bare lige pludselig står en bunke containere. - Aftale opstart og uddeling af startpakker til beboerne i dialog med det enkelte boligselskab. - Skriftlig information til beboerne og viceværter samt hotline til viceværten. - Tydelig rollefordeling mellem Hillerød Forsyning og boligselskabets forskellige deltagere Anbefalinger ift. information: - Behov for mange kanaler for at nå alle beboerne - Information på beholderne og stedet - Information udleveret ved start - Information som udleveres igennem det første halve år - Information på www (Hillerød Forsyning og boligselskabet) - Øvrige kanaler (Pressemeddelelser, sociale medier) Anbefalinger ift. beholdere og placering: - Lille afstand for den enkelte beboer - Begrænse støj og lugtgener for beboerne - Tydelig skiltning - Gerne alle fraktioner samme sted - Nødvendighed af lås på containerne overvejes - Renhold og tilsyn omkring standplads - Aflåsning af farligt affald, krav at skabene skal være aflåst og viceværter på kursus til håndtering 2.5 Netværksgruppen I pilotforsøget blev en netværksgruppe oprettet, bestående af driftsfolk og beboerrepræsentanter fra de tre boligområder. Netværksgruppen har været en forudsætning for et godt fælles arbejde omkring implementering af den nye sorteringsløsning blandt driftsfolk, beboerrepræsentanter og Hillerød Forsyning. Britta Brylov, beboerrepræsentant i Lærkeparken: Jeg kan varmt anbefale, at beboerrepræsentanterne er med i netværksgruppen. Det har været spændende! Møderne har budt på gode initiativer fra Hillerød Forsyning, og de har været lydhøre for kritik. Samarbejdet mellem driften og beboerrepræsentanter er meget værd. Erfaringer fra pilotforsøget viser således, at deltagelse af beboerrepræsentanter i netværksgruppen, danner udgangspunkt for et godt samarbejde internt i boligafdelingen. Idet beboerrepræsentanterne er beboernes kontaktperson, spiller de en vigtig rolle ift. at involvere og motivere beboerne til at sortere deres affald. Ved at inkludere beboerrepræsentanterne i netværksgruppen, kan de på lige fod med driftsfolkene fungere som lokale ambassadører for affaldssorteringen. For at kunne varetage ambassadørrollen, blev der i pilotforsøget afholdt 4 møder i netværksgruppen faciliteret af Hillerød Forsyning og Rambøll, suppleret med 3 kurser, herunder 4/8

håndtering af farligt affald af SMOKA, generelt kursus omkring miljø, økonomi og affaldshåndtering af Vestforbrænding, samt en ekskursion til Biovækst. Evalueringen anbefaler, at der afholdes 3 møder i netværksgruppen, suppleret med de 2 førstnævnte kurser. Kurserne klædte driftsfolk og beboerrepræsentanter på til at kunne rådgive beboerne om affaldssortering og videregive information om miljømæssige fordele ved at sortere affald. De fremmødte driftsfolk er åbne overfor at deltage i en netværksgruppe. 3. Økonomi De foreløbige beregninger på anlægsudgifterne for de tre boligforeninger i pilotprojektet er således: - Havrevangen: 575 kr. pr bolig. Havrevangen sorterede 7 ud af 8 fraktioner forud for pilot projektet, men det var nødvendigt at skifte materiellet ud. - Lærkeparken: 550 kr. pr bolig. - Fredskovhellet: 500 kr. pr. bolig. Samlet set for etageboliger i hele kommunen, skal der investeres 3,7 mio. kr. i omlægningen af systemet, men der kan optages lån, som afdrages over en periode på 10 år, hvormed anlægsudgiften pr. bolig stiger i omegnen af 50 kr. pr. år de næste 10 år. Mikael, Sophienborghøj: Hvem får den økonomiske gevinst ved salg af de sorterede fraktioner? Kasper, HF: Affaldssektoren er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket vil sige, at de økonomiske midler, som kommer ind ved brugernes affaldsgebyr, ikke må være hverken større eller mindre end kommunernes omkostninger ved affaldshåndteringen. Betalingen for affaldshåndtering skal således afspejle kostprisen. Hillerød Forsyning er på nuværende tidspunktet ved at udregne prisen for behandling af de nye fraktioner, og først herefter vil der blive fremlagt nye affaldsgebyrer. Forventes klar i december 2016. Forventningen lige nu at det nok bliver ca. 50-100 kr. dyrere pr. bolig pr. år med de nye ordninger. 4. Det videre arbejde Det kan sagtens lade sig gøre at sortere i etageboliger, og Hillerød Forsyning forventer derfor at fremlægge nyt forslag til regulativ for husholdningsaffald til beslutning i Byrådet om at affaldssorteringen i de otte fraktioner gøres obligatorisk for etageboligerne. I perioden 1/10 2016 og indtil 2018 forventes den nye sorteringsordning at blive udrullet. Hillerød Forsyning skal afklare hvordan det skal ske - enten fordelt på boligselskaber, eller 4 geografiske områder eller på andre måder. Lejerbo: Vi er 12 afdelinger vil foretrække hele boligselskabet på én gang. Svar: Men det er også ift. kørsel skal have møde med skraldefirmaet. 5/8

5. Øvrige spørgsmål og bemærkninger fra deltagerne Boligselskaberne opfordres til at investere i nedgravede affaldsløsninger til rest- og madaffald. Pilotforsøgene forløb i sommerperioden, og der var lugtgener fra især madaffaldsbeholderne. En nedgravet affaldsløsning vil afhjælpe lugtgener, da affaldet opbevares i en tank under jorden, og derved en lavere temperatur om sommeren. Herudover påpeges det af Jens Andersen, Fredskovhellet, at en nedgravet løsning giver besparelse på indkøb af materiel og tømningspriserne mindskes. Ydermere får driftsfolket mulighed for at varetage andre opgaver end affaldshåndtering. Luise Ekberg, bestyrelsesmedlem Egedam: Den udgift kommunen sparer ved beholderne hvis boligselskabet vælger en nedgravet løsning, kan man få den som tilskud til den nedgravede løsning? Kaper, HF: Anlægsudgifterne er betalt af borgerne, og derfor ikke en udgift som kommunen sparer. En nedgravet affaldsløsning skal finansieres af det enkelte boligselskab, og der ydes ikke tilskud til investeringen. Michael, Sophienborg Høj: Kunne det være en idé, at Hillerød Forsyning indkøber nedgravede tanke til de interesserede boligselskaber, for på denne måde at kunne få rabat når et større parti skal indkøbes? Kasper, HF: Hillerød Forsyning har ikke mulighed for at tilbyde den service, men opfordrer i stedet boligselskaberne til at gå sammen på tværs og lave et fælles udbud på nedgravede løsninger. Boligselskaberne skal forud for implementeringen af den nye sorteringsordning, vurdere hvorvidt de ønsker en nedgravet løsning. Hvis det besluttes at investere i en nedgravet affaldsløsning, skal Hillerød Forsyning kontaktes for at aftale nærmere omkring mulige nedgravede løsninger og producenter, samt angående placering på boligområdet ift. tømning. Jens Andersen, Fredskovhellet: Opfordrer I til nedgravede løsninger med madaffald? Kasper, HF: På baggrund af erfaringer fra pilotforsøget angående lugtgener og maddiker i madaffaldsbeholderne især i sommerperioden, opfordres boligselskaberne til at investere i en nedgravet løsning. Det er dog også anbefalelsesværdigt at starte med forsyningens materiel, og på længere sigt investere i en nedgravet løsning. Trine, Sophienborg Høj: Fredensborg Kommune har prøvet sortering af madaffald i 1 år, men droppet det pga. lugtgener og klager fra borgere? Kasper, HF: Al begyndelse er svær og borgerne skal have tid til at vænne sig til den nye fraktion. I Slangerup har madaffald været sorteret de sidste 20 år. Leif Madsen, Egedam: Hvad gør man med bleer Kasper, HF: det er restaffald. Jens Andersen, Fredskovhellet Vi fik lukket skakter og fik nedgravet affaldsløsninger i stedet. Bør kommunen ikke arbejde på nedgravede løsninger alle vegne? Eventuelt forlange det? Det er jo både visuelt og lugtmæssigt at foretrække. 6/8

Piktogrammet som Hillerød Forsyning benytter til madaffaldet dur ikke. Når der skal bruges en grøn pose og skiltet på containeren så er brunt, så kan beboerne ikke finde ud af det. Har tilbudt affaldsstativer til beboerne, men de finder selv ud af det, så umiddelbart synes det ikke at være nødvendigt med udlevering af biospande. Der er 129 lejligheder i det her boligområder og de købte altså papirposer til opsamling af restaffald alene for 180.000 kr. om året og nu er de sparet væk pga. nedgravning af affaldet. Kasper, HF: Forsyningen tilbyder containere, men nedgravede løsninger er på boligselskabernes egen regning. Det er mere hygiejnisk + næsten lugtfrit pga. nedkøling især for restaffald og madaffald. Luise Ekberg, Egedam: Kan man stadig få gratis kompostbeholdere af kommunen? Kasper, HF: Nej det kan man ikke. Anbefaler at alt madaffald afleveres og bliver til biogas og kompost i stedet for kun kompost. Britta Brylov, beboerrepræsentant Lærkeparken: vi bad om låsen på containerne i pilotforsøget pga. mange udefra tidligere har benyttet Lærkeparkens containere til at smide affald i. Lærkeparken har dog nu besluttet at ville have låsene fjernet igen Aflåsningen gør det besværligt at aflevere affaldet, og ikke alle låse er lige gode. Mikael Schaub, Sophienborghøj: Er det stadig samme krav til transportørerne? Containerne kommer til at veje mere, når det er madaffald. Kasper, HF: Containerne til madaffald er på 400 liter, netop for at de ikke bliver for tunge. Mikael sophienborghøj: Skal beboerne bruge de grønne bio-poser? Kasper, HF: Ja det skal man. HF leverer. Mikael sophienborghøj : Bør man ikke lave indkast i madcontainerne? Så man kun kan få den pose ind til 8 liter? Kasper, HF: Forsyningen forventer fortsat at levere containere med standardlåg uden indkast til madaffald. De er billigere i indkøb, når der ikke er smarte indkast. Spørgsmål, Er der begrænset levetid ved poser? Kasper, HF: Ja poserne skal helst bruges inden for et halvt år, og det er det antal I vil få leveret ude hos boligselskaberne til omdeling. Britta Brylov, beboerrepræsentant, Lærkeparken: Antallet af poser der blev udleveret passer fint, når man skifter dem hver 2. dag. Jens Andersen, Fredskovhellet: Der skal fokus på brug af de grønne poser! Ellers bruger beboerne alt muligt. Kasper, HF: Viceværten er velkommen til at sætte fokus på det med ekstra skilte osv. Carsten, vicevært, Egedam: Nogle producenter af nedgravede løsninger har et system, hvor mængden måles automatisk, hvormed tømningerne kan planlægges ud fra mængde og ikke med fast interval. Kan det lade sig gøre på nuværende tidspunkt? Kasper, HF: På nuværende tidspunkt kan det ikke lade sig gøre, men der sker løbende udviklinger af smarte løsninger på affaldsområdet. 7/8

Sophienborg: I dag har vi en ringeordning med storskrald, kunne man forestille sig det samme med de andre fraktioner? Kasper, HF: Der arbejdes med faste indsamlingsfrekvenser, for at optimere på kørslen, så det vil nok ikke være muligt. Spørgsmål: Myten om at affaldet blandes sammen lever stadig. Hillerød Forsyning afhenter rest- og madaffald forskudt netop for at undgå, at beboerne bliver i tvivl. Jens Andersen: kommer man til at miste arbejdspladser med øget affaldssortering? Kasper, HF: Øget indsamling og flere fraktioner vil nok give arbejdspladser hos chauffører og modtageanlæg. I boligselskaberne vil en lukning af skakterne, og det at beboerne selv afleverer affald, betyde at der frigives tid hos viceværterne til f.eks. vedligehold af udendørsområder osv. Leif Madsen: Kunne man holde skakten åben til kun dagrenovation, for at imødekomme de dårligt gående? Britta, Beboerrepræsentant i Lærkeparken: Vi tilbød at viceværten kunne afhente skraldet hos ældre, hvis de ikke kunne aflevere ved affaldsøer i gården. Der er ingen beboer, der har bedt om denne hjælp i Lærkeparken. Luise Ekberg, Egedam: Mange ældre borgere for hjælp fra hjemmehjælp hvad er aftalen kan de aflevere affaldet? Vibeke, HF: Hjemmehjælp tager affald fra bolig til affaldsordningen. Monica Nordahl, Hillerød Kommune: vil gerne undersøge dette forhold nærmere. (Monica har efterfølgende oplyst, at borgere i Hillerød kan visiteres til ydelsen tømning af affaldspose.) Jette Nørskov, beboerrepræsentant, Havrevangen: Hos os tager hjemmehjælpen affaldet med. 6. Tak for i dag Afslutningsvis takker Kasper de fremmødte, og ser frem til det fremtidige samarbejde om udrulning af den ny affaldssorteringsordning i alle etageboliger i Hillerød Kommune. Hillerød Forsyning tilbyder at deltage i generalforsamlinger i boligselskaberne, hvis der er behov for det. Beboerrepræsentant Britta Brylov fra Lærkeparken tilbyder råd og vejledning til de nye driftsfolk og beboerrepræsentanter. Kontakt Hillerød Forsyning for kontaktoplysninger. 8/8