1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th. Langs Skole. Her officielt vil jeg gerne kvittere for den, og for det arbejde I har lagt i det projekt. Det har haft og har stor værdi for skolen. Så vidt jeg ved, er det primært en gruppe piger, der har stået for den, men i jeres klasse er der og har der altid været et utrolig godt sammenhold, og I har aldrig været bange for at yde en indsats, hvis I er blevet spurgt det var blandt andet også jer, der prompte var med på at lancere vores nye maskot Theo ved vores skolefest. Det var jeg også rigtig glad for, og vil gerne igen sige tak for det. Jeg ved, at I har haft mange spændende oplevelser sammen I har været på lejrskoler sidst har I været i Italien og italienerne har for nylig været her. I er og har altid været rigtig gode ambassadører for skolen. Lige nu er vi kommet til den mere alvorlige time. Det er i dag, faktisk lige nu, at det er blevet tid til at tage afsked med jer og med hinanden. De fleste af jer skal tage afsked med Th. Langs Skole, og jeg synes, at det er meget vemodigt at skulle sige farvel til jer, og jeg er helt sikker på, at I også synes, at det er vemodigt at skulle tage afsked i dag både med skolen, med hinanden og med jeres lærere, selv om jeg jo fuldt ud er helt klar over, at I selvfølgelig glæder jer til det nye liv, I skal i gang med. Jeg tror og håber, at I tager mange gode oplevelser og mange gode minder med her fra Th. Langs. Kig godt på hinanden en sidste gang, send et smil til hinanden og tag det med ud i verden. Smil og glæde gør altid livet lettere og sjovere også på jeres videre vej. Tag de gode venskaber med, som I har stiftet gennem barndomsårene og forsøg at holde kontakt med hinanden, når I nu flyver herfra i alle retninger. I slutter et grundskoleforløb efter 10 års skolegang det første lange skoleliv er slut. For de fleste af jer starter et nyt skoleliv en ungdomsuddannelse går i gang. 10. klasse, efterskole, gymnasiet, handelsskolen eller noget helt andet. Jeg vil på Th. Langs Skoles vegne ønske jer alle sammen rigtig god vind, og jeg håber inderligt, at I glæder jer til det, I hver især har valgt og til det videre liv, der ligger uden for Th. Langs, og jeg håber, at I føler, at I er rustede til det ansvar, der følger med, og jeg håber, at vi har været med til at påvirke jer i en positiv retning. I skal have en stor lykønskning med jeres eksamen. Jeg har fulgt med på sidelinjen her ved jeres eksamener, jeg har skrevet jeres eksamensbeviser under og har snakket med de censorer I har haft. Jeg ved, at I har været velforberedte, og at I har 1
2 præsteret flot, endda overmåde flot. I har bare gjort det godt, men det havde jeg jo nok også forventet af jeres klasse. Eksamen er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er jo et pres hver gang en ny eksamen står for døren, og det grønne eksamensklæde ligger foran en. Nu er det hele overstået, endda veloverstået, og I går en lang og dejlig sommer og for de flestes vedkommende endog ferie i møde. Nyd den. Jeg har en gave med til jer i dag, som jeg vil dele ud om et lille øjeblik. Det er ikke en stor og flot gave, men en gave, som jeg ønsker skal betyde noget for jer. I må gerne komme herop. De fleste af os tænker over, hvad vi spiser, og vi er jo alle vokset op med sloganet: Du bliver, hvad du spiser. Nu har I så fået en pose bolsjer og nej, jeg ønsker selvfølgelig ikke, at I skal blive usunde af slik, og det er heller ikke ment som et spydigt kompliment om, at I da nok trænger til at blive lidt sødere, fordi I ikke har opført jer ordentligt i jeres tid her på Th. Langs Skole, for det har I. I er søde nok i forvejen. Jeg ved dog ikke, om nogle af lærerne kunne ønske sig, at bolsjerne for nogles vedkommende en gang imellem godt kunne have været to, tre ja måske ti gange større, nærmest et holdkæft bolsjer, for så havde der været ro i hvert fald et stykke tid. Nej, spøg til side, sådan ved jeg faktisk, at jeres lærere ikke har syntes. De har været utrolig glade for jer, I har været en klasse, vi har kunnet regne med, en klasse vi som skole har kunnet være stolte over og tak for det. Men.. disse her bolsjer de har en betydning. Jeg ønsker at sige noget til jer, som minder om det slogan, I kender: Du bliver, hvad du spiser. I hver af de små bolsjer, der står et lille ord, og for dem som ikke kan se det, kan jeg nævne, at der står TRO HÅB KÆRLIGHED MOD NÆRVÆR FRIHED og FRED. 7 ord, som jeg gerne vil, at I skal tage med jer, ikke bare i en pose, men i jer, spise dem, og vokse af dem, blive hvad I spiser. Ordene er store ord og fine poesiord. Jeg ved ikke, om I har tænkt over det, men ord skaber vores virkelighed, og den opfattelse vi har. Det begynder med ord. Verden begyndte med, at Gud talte. Og at alting begyndte med, at Gud talte, det ved vi fra skabelsesberetningen. Der skal være lys, sagde Gud. Og så blev der lys. 2
3 Lad os skabe mennesker, sagde Gud. Og så blev der mennesker; en mand og en kvinde. Alting, lys og mørke, himmel og hav, sol og måne, dyr og planter, alting skabte Gud med sit ord. Ordet skaber, hvad det nævner. Og måske er det også stadigvæk sådan hjemme hos jer engang imellem og i skolen. Måske har I engang imellem undret jer over, hvad jeres forældre siger eller undret jer over, hvad lærerne her på skolen siger. At I f.eks. ikke må et eller andet eller skal gøre et eller andet bestemt, som I ikke synes, at I skal. Og når I så har spurgt: Hvorfor må jeg ikke det? Eller: Hvorfor skal jeg det? Det må alle de andre! Eller: Det skal de andre da ikke, så kan det være, at jeres forældre eller lærere har svaret: Det må du ikke, fordi jeg siger det! Eller det skal du, fordi jeg siger det. Men bare rolig, den tid får snart en ende. Der kommer for jeres vedkommende meget hurtigt en tid, hvor hverken jeres forældre eller lærere længere kan afslutte en diskussion med trumf-ordene: Det bliver, som jeg har sagt. For jeres ord har også betydning - skabende betydning, - og det vil sige, at også jeres ord kan skabe, hvad de nævner. De kan skabe handling og virkelighed. Og jo ældre, I bliver, jo mere får I at skulle have sagt. Sådan var det også for Adam og Eva. Disse to første mennesker, de måtte boltre sig i alle de lækre frugttræer og bærbuske, som Gud havde skabt til dem blot med sit ord. Men træet til kundskab om godt og ondt, det måtte de ikke spise af. Og sådan var det, bare fordi Gud havde sagt det. Det gik jo også fint et stykke tid. Men så var det, at den erfaring kom til Adam og Eva, at fristelser er spændende, og at forbud inviterer til at blive overtrådt. Og så begyndte de også at ville have noget at skulle have sagt. Så de sagde ja til slangen og dermed nej til Gud. Vi ved alle sammen, hvilken virkelighed, der blev skabt af det ene ord ja til slangen. Adam og Eva, der havde været tæt knyttet til Gud, de blev nu adskilt fra Gud. Paradiset blev lukket. De unge mennesker måtte ud i den virkelige og barske verden. 3
4 De måtte derud, hvor godt og ondt lever side om side, og hvor hverdagen er fuld af hårdt arbejde og smerte. Derud, hvor man selv skal tage ansvar. Jeg ved ikke, om I ligefrem går ud af paradiset i dag jeg er sikker på, at I synes, at Th. Langs Skole har været et godt sted at lære og et godt sted at være, og det håber jeg også, at de næste steder I skal hen vil blive. De fleste af jer vil nok ikke ligefrem sige paradiset om deres egen skole. Men I skal videre I skal ud i verden og tage ansvar. I skal ud i verden med de ord, som I har fået stillet til rådighed. De ord, som I har lært og stadig lærer. Det er vores verden. Det er jeres verden, 9. klasse. Og den verden er I mere og mere på vej ud i, væk fra jeres forældre og alle deres ord, væk fra grundskolen, væk fra Th. Langs Skole, væk fra den barndom, som jeres forældre og jeres lærere har ønsket at gøre så god som mulig for jer. Vi har på Th. Langs fået lov til at være med til at påvirke jer i en positiv retning, vi har været med til at gøre jer parate til det ansvar, der ligger ude på den anden side, uden for skolen, ude i verden. Nu skal I derud. I skal ud og tage ansvar. Og I skal ud og have noget at skulle have sagt. Jeres ord vil i de kommende år få større betydning og skabende betydning. Og jo mere, I får at skulle have sagt, jo mere skal I jo også tænke over, hvilke ord I tager i munden. Fuck dig. Det er nok et par ord, de fleste af jer både har smagt på, hørt og måske endog har spyttet ud i hovedet på nogen, I var sure på. Nej, sådan tror jeg faktisk ikke nogle af jer har sagt, men I kender ordene ligesom bitch og dit lede svin. Det er andre ord, som I også kender smagen og lyden af, og som I ved ikke skaber noget særligt rart. Hverken hos jer selv eller hos den, de bliver sagt til. Det er heller ikke rart, når andre prøver at skabe jer, i betydningen beskrive jer, ved f.eks. at sige, at I er nogle åndssvage fuckhoveder. Den virkelighed, de grimme ord skaber, den er naturligvis grim. Sådan ønsker vi det ikke. Alt, hvad Gud i begyndelsen skabte med sit ord, det var jo godt - også mennesket. Sådan blev mennesket bare ikke ved med at være. Nu er det godt og ondt. Smukt og grimt. Det må vi leve med, men det må vi også tage ansvar for. Og derfor, 9. klasse, så har jeg givet jer en pose bolsjer med poesiord. Det er ord, som jeg vil bede jer tage med ud i livet. 4
5 Gode ord. Ord, som alle sammen er den gode gave til jer. Det er ord, der skaber, hvad de nævner. Ord, som jeg vil ønske, at I vil tage i jeres mund og vokse af, ja ord, som I kender og derfor ønsker at dele ud af til andre, som I synes trænger. Der er 7 ord-bolsjer i posen. Og de ord, de er lige til at dele med andre og lige til at tage i munden. I kan smage på dem, og vende og dreje dem og undersøge dem. Kærlighed, tro, håb, nærvær, mod, fred og frihed. Og nu ved vi godt, at disse gode ord alle har deres onde modsætninger. Kærlighed har had, fred har krig, nærvær har fravær og så videre og så videre. Men det, I skal huske er at bruge de gode ord. Ord har kraft og kraft kan forandre et liv. Når jeg netop har valgt tro, håb og kærlighed som nogle af poesibolsjerordene, så er det jo, fordi tro, håb og kærlighed er nogle af Th. Langs gamle værdier, og jeg tror, at I kan nikke genkendende til dem både i måden I har haft en hverdag på her på skolen, og så kan I selvfølgelig kende dem fra vores logo. Kærlighed er det første bolschjeord. Kærlighed, fordi kærligheden til andre er noget særligt og noget særligt vigtigt. Kærlighed behøver ikke kun være den ultimative kærlighed kærlighed er også kærligheden til din næste, og hvem er din næste? Det behøver ikke kun at være din mor og far, din bedste ven eller veninde, din næste er også de mennesker, du omgås og møder i din hverdag. Tro bliver det andet bolsjeord. Tro fordi vi nogle gange mærker, at der er noget som er større end os, men også tro, fordi vi skal turde tro på os selv. Men selv om vi kender kærligheden og troen, så oplever vi jo også nogle gange modgang på vores vej. Vi oplever de gode ords onde modsætninger. Og så er det, at vi har brug for håbet. Derfor er håb det 3. bolsjeord. Frihed og mod er det 4. og 5. ord. Mod til at drage ud i verden og tro og håbe det bedste med livet. Frihed til at leve livet, fordi I tør tro på, at livet er godt, at det er fyldt med gode og smukke ord. Og så er der kun to ord tilbage. 5
6 Fred. Fred med den, man er og fred med den verden, man skal leve i. Vi er kun mennesker, og vi kan ikke alt, hvad vi ønsker. Vi må møde livets store udfordringer og begrænsninger med den sindsro, som giver os fred i sindet. Nærvær I skal turde være nærværende i jeres liv, til dem I er sammen med også der hvor det ikke er nemt. Om lidt skal I have overrakt jeres afgangsbeviser og sammen med dem, har jeg valgt, at I skal have en rød rose, og ligesom bolsjerne så har den også en symbolsk betydning. En rød rose betyder kærlighed. Jeg har talt om, hvad kærlighed betyder, og at kærligheden har betydning - vi skal være gode ved hinanden, vi skal vise næstekærlighed. Denne rose er den sidste symbolske handling fra skolen side. Jeg ønsker at vise jer, at I har betydet noget for Th. Langs Skole. Det er mit og skolens håb, at vi har været med til at skabe grundlaget for et godt liv. Jeg vil slutte med og håbe, at I, kære, dejlige unge og fantastiske mennesker, at I vil gå ud og gribe ordene. De gode ord. De ord, der skaber liv, kraft, glæde og virkeligheden omkring jer. Tag dem og brug dem og brug dem godt. Jeg er overbevist om, at I kan og jeg ønsker jer god vind og er sikker på, at I kan udrette noget. Til lykke med jeres afgangsprøve. Og til jer forældre vil jeg sige: Gør hvad I kan for fortsat at være det vigtigste element i jeres børns netværk. Lyt til dem, tal med dem, trøst dem, giv dem ord og giv dem glæder. Giv dem kærlighed og nærvær. Giv dem mod på livet. På skolens vegne vil jeg til jer forældre sige: Tak for lån. Jeg synes, at alle vi voksne skal rejse os op og udbringe et trefoldigt leve for de fantastiske unge mennesker. De fantastiske unge mennesker længe leve: Hurra. Tine Kristiansen, 13-14 6