Miljøgodkendelse, tilslutningstilladelse og udledningstilladelse For Vestforbrænding Frederikssund Meddelt af Frederikssund Kommune Januar 2008
Revideret godkendelse af listevirksomhed i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1757 af den 22.12.2006, 41 b Godkendt af Frederikssund Kommune: Den 21.01.2008 Virksomhedens art og listebetegnelse: K 212. Anlæg for oplagring, omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald, jf. punkterne R12 og R13 i Bilag 6B og D14 og D15 i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen, forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse) med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller derover, eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3, bortset fra de under pkt. K 211 nævnte anlæg. Derudover er der en biaktivitet med kompostering af haveaffald, som hører til listepunkt K214 Kompostering med en kapacitet for tilførsel af affald på 100 Ton/år eller derover bortset fra husdyrgødning. Lokalplan 24 Ansøgers og virksomhedens navn Vestforbrænding Frederikssund Beliggenhed: Strandvangen 15 3600 Frederikssund CVR-nummer: 10866111 P-nummer: 1002718878 Matr. nr. og ejerlav: 1h, Bonderup, Strandvangen, Frederikssund Ejer: I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Kontaktperson: Benny Sørensen Tlf: 4485 7000 Myndighed Omfang: Frederikssund Kommune. Hele virksomheden herunder revideret tilslutningstilladelse for afledning til offentlig kloak og revideret udledningstilladelse for udledning til Sillebro Å. Undtaget er det afsluttede deponi hvor Miljøcenter Roskilde er myndighed. Side 2 af 37
Indholdsfortegnelse 1 Indledning...5 1.1 Udtalelser fra andre myndigheder...6 2 Oplysninger om virksomheden...6 2.1 Planforhold og beliggenhed...6 2.2 Indretning og størrelse...7 2.3 Produktionsproces...7 2.3.1 Omlastning/sortering...7 2.3.2 Forbehandling...8 2.3.3 Neddeling...8 2.3.4 Knusning...9 2.3.5 Kompostering af haveaffald...9 2.3.6 Vask af biler...9 2.3.7 Oplag af ren jord...9 2.4 Driftstider og antal ansatte...10 2.5 Produkter/behandlede mængder affald...10 2.6 Råvareforbrug og hjælpemidler...11 2.7 Trafik...11 2.8 Tankanlæg...11 3. Miljøteknisk beskrivelse og vurdering...12 3.1 Generelt...12 3.2 Luftforurening, herunder lugt og støv...12 3.3 Støj, herunder trafik...13 3.4 Affald...14 3.5 Opbevaring af olie - og kemikalier, herunder tanke...15 3.6 Risikovurdering...15 3.7 Jord og grundvand...15 3.8 Driftsforstyrrelser og uheld...17 3.9 Bedst tilgængelige teknik...18 3.10 Afledning til spildevandskloak...18 3.10.1 Spildevandstyper, mængder og afløbsforhold...18 3.10.2 Emissioner til spildevandet...19 3.11 Afledning til Sillebro Å...20 4 Miljøgodkendelse herunder tilslutningstilladelse og udledningstilladelse...22 4.1 Generelt...22 4.3 Støj...23 4.4 Affaldsoplag (typer, omfang og liggetid/opbevaringstid på virksomheden)...24 4.5 Luft og lugtforurening...25 4.6 Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand...26 4.7 Afledning af spildevand til spildevandskloak...27 4.8 Afledning til Sillebro Å...29 4.9 Egenkontrol...30 5. Underretning...30 6. Klagevejledning...31 Side 3 af 37
Bilag 1 Oversigtstegning...32 Bilag 2 Kortbilag fra lokalplan 24...33 Bilag 3 Belægnings og tilslutningsforhold for arealer og bygninger på Vestforbrænding...34 Bilag 4 Skema med forklaring af belægnings og tilslutningsforhold for arealer og bygninger på Vestforbrænding...35 Bilag 5 Oversigt over spildevandssystem, regn og drænsystemer...36 Bilag 6 Placering af afkast...37 Side 4 af 37
1 Indledning Vestforbrænding i Frederikssund blev stiftet, som det tidligere AFAV i 1973 og opstartede i 1978 som fælleskommunalt affaldsselskab. Virksomheden ejes nu af Vestforbrænding og kommunerne herunder. Virksomheden modtager, omlaster og omemballerer ikke-farligt affald. Derudover er der på ejendommen en afsluttet losseplads, som var i brug fra 1978-1987. Miljøcenter Roskilde er myndighed for kontrol med deponiet. Den eksisterende miljøgodkendelse ønskes revurderet eftersom udviklingen af Vestforbrændings aktiviteter og indretning har ændret sig i en sådan grad, at grundlaget for de gældende vilkår ikke afspejler miljøpåvirkningerne ved den nuværende drift. Den gældende udledningstilladelse revideres samtidigt med miljøgodkendelsen. Frederikssund kommune er nu myndighed for virksomhedens afledning til Sillebro Å. Tilladelsen til afledning til åen revideres også og indgår som en del af dette dokument. Vestforbrænding ansøger om en ændring af aktiviteterne på den eksisterende plads uden ombygning af pladsen udover en omlægning af spildevandsafledningen. Ændringen omfatter bl.a. ansøgning om at få lov til at nedknuse affald, samt at kunne modtage flere typer ikke farligt affald end tidligere og at kunne modtage ren jord, fra de kommunale genbrugspladser i oplandet. Virksomheden oplyser, at det forventes at affaldsfraktionerne og mængden vil variere i løbet af de kommende år, således at der både kan ske en øget eller reduceret mængde håndteret affald under hensynstagen til, at det omkringværende miljø ikke generes eller skæmmes af aktiviteten. Frederikssund Kommune har den 25.01.2007 mundtligt varslet påbud om revision af miljøgodkendelse, tilslutningstilladelse og udledningstilladelse. Denne reviderede miljøgodkendelse, tilslutningstilladelse og udledningstilladelse erstatter følgende tidligere godkendelser: o Miljøgodkendelse meddelt af Frederiksborg Amt den 22.09.1998 o Tilslutningstilladelse meddelt af Frederikssund kommune 19.03.2003 o Udledningstilladelse for afledning til Sillebro Å meddelt af Frederiksborg Amt den 14.01.2003 Til grund for denne godkendelse ligger følgende materiale: 25.01.2007 Miljøtilsyn og miljøtilsynsnotat, 13.04.2007 Ansøgning om revideret miljøgodkendelse, fra Vestforbrænding Frederikssund. 09.05.2007 Tankattest fremsendt af Vestforbrænding, 12.06.2007 Spørgsmål til ansøgning om miljøgodkendelse, fra Frederikssund kommune til Vestforbrænding, 27.06.2007 Tilbagemelding fra Dines Jørgensen om spg. Til olieudskiller projektet, 04.07.2007 Svar på spørgsmål vedr. ansøgning om ny miljøgodkendelse fra Vestforbrænding, 11.09.2007 Udkast til miljøgodkendelse fremsendes til Vestforbrænding 03.10.2007 Kommentarer fra Vestforbrænding til udkast til miljøgodkendelse 24.10.2007 Spørgsmål til Vestforbrænding Side 5 af 37
26.10.2007 Svar på spørgsmål fra Vestforbrænding 19.11.2007 Svar på spørgsmål vedr. afledning af overfladevand mm. 23.11.2007 Fra rådgiver om ombygning af olieudskiller og pumpestation 29.11.2007 Notat fra rådgiver om afledning af overfladevand 29.11.2007 Spørgsmål til Vestforbrænding vedr. kloakkort m.m. 30.11.2007 Svar fra Vestforbrænding vedr. kloak og afledning til kloak 12.12.2007 Vestforbrænding meddeler uenighed i krav til afledning til Sillebro Å 12.12.2007 Svar fra Miljøstyrelsen om krav til udledning 13.12.2007 Notat fra Orbicon 13.12.2007 Kommentarer fra Vestforbrænding til 2. udkast til Miljøgodkendelsen 13.12.2007 Opdateret kloaktegning 13.12.2007 Uddybende svar fra Miljøstyrelsen 13.12.2007 Spørgsmål fra Frederikssund Kommune til indsigelserne 20.12.2007 Forslag til vilkår til udledningen til Sillebro Å 21.12.2007 Vestforbrænding accepterer vilkår for COD og BOD 03.01.2008 Frederikssund anmoder om manglende bilag 07.01.2008 Vestforbrænding fremsender bilag med afkast 1.1 Udtalelser fra andre myndigheder Sektionen for Byggeri og kommunale bygninger i Frederikssund Kommune har meddelt, at det ansøgte ikke strider imod den gældende lokalplan for området. By og Land i Frederikssund Kommune har meddelt, at ansøgningen om revideret miljøgodkendelse skal VVM screenes. Resultatet heraf er at projektet ikke er VVM pligtigt. Dette offentliggøres i henhold til lov om VVM samtidigt med annoncering af den reviderede miljøgodkendelse. 2 Oplysninger om virksomheden 2.1 Planforhold og beliggenhed Vestforbrændingens anlæg er beliggende på matr. nr 1 h, Bonderup. Adressen er Strandvangen 15, 3600 Frederikssund. Beliggenheden fremgår af Bilag 2. Anlægget er placeret i et område, der ifølge Frederikssund Kommunes lokalplan nr. 24 er udlagt til erhverv. Den del af lokalplanområdet, der benyttes til opbevaring, omlastning og sortering af affald ligger i område 1, hvor der må udøves virksomhed hvortil der stilles betydelige afstandskrav eller andre beliggenhedskrav af hensyn til forebyggelse af forurening. Den afsluttede losseplads ligger i område III. Mod øst, vest og nord grænser virksomheden op til landbrugsområder, mod syd til et erhvervsområde. De nærmeste virksomheder er en genbrugsstation, et køreteknisk anlæg og en skydebane. Det nærmeste boligområde ligger ca. 650 m vest for virksomheden. De nærmeste boliger er landejendomme, Spangegård ca. 300 m øst for behandlingsanlægget og en gård ca. 150 m nord for eftermodningspladsen. Nord for virksomheden ligger et fredet område, hvor der er en gravhøj. Området anvendes til landbrug. Side 6 af 37
Vandløbet Sillebro Å løber tæt forbi virksomhedens skel mod syd. 2.2 Indretning og størrelse Indretning af Vestforbrænding med angivelse af bygninger og opbevaringsarealer findes i Bilag 1. 2.3 Produktionsproces I sommeren 2006 er der af Vestforbrændings ledelse truffet beslutning om, at det primære formål med aktiviteter og produktion på arealerne og i bygninger i Frederikssund er, at sikre kommunerne en tidssvarende og miljømæssig forsvarlig affaldshåndtering af de indsamlede fraktioner, som er velegnede til at blive håndteret inden videre behandling på et modtageanlæg. Af bilag 3 fremgår de forskellige pladser og de membranforhold og størrelsesforhold der er gældende for områderne og i bilag 5 er der en oversigt over hvordan regnvand, spildevand og drænvand fra de forskellige arealer afledes. Vestforbrænding har ansøgt om tilladelse til at udføre de processer, som er beskrevet i det følgende: 2.3.1 Omlastning/sortering Bioaffald Arbejdsgang: Affaldet håndteres i Bygning 1. Det læsses på et mindre transportbånd og sorteres for urenheder ved hjælp af en poseopsprætter og en sigte. Bioaffaldet læsses i containere og flyttes til Areal 8, hvor de opbevares med presenning over. Biomassen sendes til bioforgasning og sigterest til forbrænding. Anvendte maskiner: Gummihjulslæsser, poseopsprætter, TIM-sigte, lastvogn og transportbånd. Væsentlige miljøforhold: Der vil være lugt i forbindelse med den begyndende nedbrydning af affaldet. Udsug filtreres gennem barkfilter og perkolat opsamles til renseanlæg. Papir, pap, andre fiberfraktioner, plastdunke og blød plast Arbejdsgang: Affaldet håndteres i Bygning 4, kaldet genbruget. Det sorteres manuelt for urenheder, skubbes på et bånd, presses vha. en stationær presse og læsses på eksportbiler. Anvendte maskiner: Gummihjulslæsser, komprimator/presse og truck. Væsentlige miljøforhold: Støv ved presning af papir. Støvet opsamles ved hjælp af udsug og poser. Upressede samt pressede baller opbevares under tag for at forhindre fugt. Forbrændingsegnet dagrenovation og småt brændbart Arbejdsgang: Affaldet håndteres i Bygning 1. Det sorteres for urenheder vha. kran, presses vha. en stationær presse og læsses på 28-tonsbiler med hængertræk. Anvendte maskiner: Presse og stationær kran Væsentlige miljøforhold: Lugt. Affaldet kan nedbrydes delvist ved biologisk nedbrydning. Udsug filtreres gennem barkfilter og perkolat opsamles til renseanlæg. Side 7 af 37
Gips, metal, glasemballage/skår, eternit, madrasser, rødder/stød, træ, stort brændbart, deponi, haveaffald Arbejdsgang: Affaldet håndteres på areal 8 eller Bygning 5, 3 eller 2. Det sorteres for urenheder, komprimeres evt. med gravemaskine/polygrab eller gummihjulslæsser og læsses på 28-tonsbiler med hængertræk. Anvendte maskiner: Gummihjulslæsser og polygrab/gravemaskine Væsentlige miljøforhold: Kan evt. afgive miljøfremmede stoffer ved nedbør og give anledning til støjgener ved komprimering. Håndteres på arealer/bygninger tilsluttet renseanlægget. Plasthavemøbler, dæk, store husholdningsapparater, planglas, asfalt, beton, keramik, glaserede tegl mm. til fyldplads, tegl, genanvendeligt pvc. Arbejdsgang: Affaldet håndteres på areal 6 eller 7. Det sorteres manuelt for urenheder, komprimeres evt. med gaffeltruck, gravemaskine/polygrab og gummihjulslæsser og læsses på 28-tonsbiler med hængertræk. Anvendte maskiner: Gaffeltruck, gummihjulslæsser og/eller gravemaskine/polygrab Væsentlige miljøforhold: Støjer ved aflæsning og komprimering. 2.3.2 Forbehandling Bioaffald Arbejdsgangen er som beskrevet i afsnit 2.3.1 om bioaffald. Haveaffald Arbejdsgang: Affaldet håndteres på areal 8, 6 eller i bygning 5, 3 eller 2. Det sorteres for urenheder, neddeles vha. en neddeler, som lejes ind på virksomheden til formålet. Det neddelte haveaffald komprimeres evt. med polygrab eller gummihjulslæsser og læsses på 28-tonsbiler med hængertræk. Anvendte maskiner: Neddeler, gummihjulslæsser og en polygrab Væsentlige miljøforhold: Afgiver miljøfremmede stoffer ved nedbør og nedbrydning og kan give anledning til støj - og lugtgener ved komprimering og neddeling. Håndteres på arealer/bygninger tilsluttet renseanlægget. Støjminimering sker ved hjælp af anlæggets volde og der vil blive taget hensyn til at vindretningen er væk fra byen ved neddeling. 2.3.3 Neddeling Madrasser, rødder/stød, træ, stort brændbart, deponi Arbejdsgang: Affaldet kan opbevares på areal 8 eller 6 og neddeles på arealet eller i bygning 5, 3 eller 2. Det sorteres manuelt for urenheder, læsses med en gummihjulslæsser op i en neddeler, f.eks. TIM neddeler SD-1400 med en kapacitet på 130 m 3 per time, som sender det over i containere vha. et transportbånd. Containerne transporteres vha. 28-tons lastvogne med hængertræk til videre behandling på et andet anlæg, som er miljøgodkendt til oparbejdning af den pågældende fraktion. Anvendte maskiner: Gummihjulslæsser og polygrab, samt neddeler. Side 8 af 37
Væsentlige miljøforhold: Støj ved nedknusning og det neddelte materiale kan afgive miljøfremmede stoffer når det bliver vådt ved nedbør. Neddeling vil foregå i en af de anførte bygninger for at afskærme mod støj. Derudover vil støj fra anlægget reduceres pga. jordvoldene. Alle arealer og bygninger vil være tilsluttet renseanlægget. 2.3.4 Knusning Planglas, asfalt, beton, keramik, tegl og genanvendeligt pvc Arbejdsgang: Affaldet opbevares på Areal 6 eller 7 og neddeles i bygning 5, 3 eller 2. Det sorteres, læsses med en gummihjulslæsser op i en neddeler, f.eks. TIM neddeler SD-1400 med en kapacitet på 130 m 3 per time, som sender det over i containere vha. et transportbånd. Containerne transporteres på lastbiler med hængertræk til videre behandling. Anvendte maskiner: Gummihjulslæsser og/eller polygrab samt neddeler. Væsentlige miljøforhold: Støjer ved nedknusning. Knusning vil foregå i en af de anførte bygninger for at afskærme mod støj. 2.3.5 Kompostering af haveaffald Haveaffald Virksomheden ønsker at kompostere haveaffald. Ikke bioaffald fra husholdninger eller dyregødning. Arbejdsgang: Affaldet håndteres på areal 8 eller areal 6 eller i bygning 5, 3 eller 2. Det sorteres, neddeles vha. en neddeler, som lejes ind med under en måneds mellemrum. Det neddelte affald vandes og beluftes ved hjælp af milevender, sigtes og læsses på 28-tonsbiler med hængertræk når det er færdigt komposteret. Anvendte maskiner: Neddeler, sigte, læsser og milevender. Væsentlige miljøforhold: Afgiver miljøfremmede stoffer ved nedbør og nedbrydning og giver anledning til støj - og lugtgener ved neddeling og kompostering. Håndteres på arealer/bygninger tilsluttet renseanlægget. Støjreduktion sker ved hjælp af anlæggets volde og der vil blive taget hensyn til at vindretningen er væk fra byen ved neddeling og milevending. 2.3.6 Vask af biler Virksomhedens lastbiler, trucks mm. vaskes på virksomhedens vaskeplads. De mest brugte lastbiler og trucks vaskes cirka 1 gang ugentligt. Disse omfatter 1 polygrab, 2 trucks, 3 gummihjulslæssere og 1 lastbil. Øvrige maskiner vaskes efter behov, og omfatter indlejede maskiner, fejemaskine, rendegraver, samt diverse mindre arbejdsredskaber. Der anvendes kun almindeligt vandslange (uden højtryksspuling) i forbindelse med rensning af biler og ingen vaskemidler. Der er separat olieudskiller på afledningen fra vaskepladsen. 2.3.7 Oplag af ren jord Virksomheden ønsker, at modtage den rene jord (max. klasse 1 jord, jævnfør Jordplan Sjælland), som afleveres til kommunernes genbrugsstationer. Jorden forventes oplagret på plads 6 og liggetiden vil være bestemt af, at der er oplagret nok til, at der kan udtages en repræsentativ prøve, svarende til ca. 100 tons fra den enkelte genbrugsstation. Ved bortskaffelse af jorden vil der være indgået aftaler med miljøgodkendte modtagere i henhold til evt. forureningsklasse. Inden jorden køres bort skal det anvises af Frederikssund Kommune vedlagt analyseresultater af det enkelte jordparti. Side 9 af 37
Der vil maksimalt blive oplagret 1.500 tons jord ad gangen. Det forventes, at jorden vil blive oplagret i maximalt 4 meters højde, på et areal der maximalt udgør 3.500m 2 af pladsen. Der er 14 genbrugsstationer hvorfra Vestforbrænding må modtage ren jord. 2.4 Driftstider og antal ansatte Vestforbrændings normale bemandede driftstider, hvor der foregår aktivitet på anlægget er følgende: Mandag - fredag kl. 7.00-17.00 Ved helligdage, som falder på hverdage, er anlægget åbent fra 7.00 til 12.00. Der er åbent for aftipning af affald på alle hverdage mellem 7.00 og 18.00, samt lør-, søn- og helligdage mellem 7.00 og 14.00. Til og frakørsel sker via den fælles adgangsvej fra Strandvangen, som deles af Frederikssund Genbrugsstation, køreteknisk anlæg og skydebanen. Der er beskæftiget 17 medarbejdere på anlægget. Det forventes ikke, at der skal ansættes yderligere personer på baggrund af den reviderede miljøgodkendelse. 2.5 Produkter/behandlede mængder affald Nedenfor i tabel 1 er angivet indvejede mængder i 2006, behandlingsmetode og opbevarings- /behandlingssted. Hovedparten af det indvejede affald kommer fra Vestforbrændings kommunale ordninger. Udover nedenstående opbevares der affaldsmateriel for Frederikssund Kommune i. Tromlehallen. På en del af Areal 6. Komposteringspladsen opbevares der tomme containere for en vognmand og for Vestforbrændings genbrugsstationer. Affaldsfraktion Indvejet mængde (ton) EAKkode Behandlingsmetode Opbevarings- /behandlingssted Bioaffald 20 01 08 8.107 Sortering/ Bygning 1 Omlastning Papir 20 01 01 12.377 Opbalning/ 3. og 4. Genbrug Omlastning Pap 20 01 01 6.793 Opbalning/ 3. og 4. Genbrug. Omlastning PE-plast (blød 20 01 39 156 Opbalning/ 3. og 4. Genbrug. plast) Omlastning PP-Plast 20 01 39 2 Opbalning/ 4. Genbrug. (plastdunke) Omlastning Plasthavemøbler 20 01 39 104 Neddeling/ 6. Komposteringsplads Omlastning Forbrændingsegnet dagrenovation/småt brændbart 20 03 01 14.036 Omlastning Bygning 1 Jern 20 01 40 6.243 Omlastning 7. Kompostlager Forsorteret glas 20 01 02 4.673 Omlastning 7. Kompostlager Gips 17 08 02 434 Omlastning 5. De grønne huse Kølemøbler og større elektroniske 20 01 23/ 20 1.356 Sortering/ Omlastning 5. Opbevarings-plads bag de grønne huse Side 10 af 37
01 36 Dæk 16 01 03 528 Sortering/ 6. Komposteringsplads Omlastning Total (tons) 54.809 Tabel 1: Behandlede mængder i 2006. På Vestforbrændingen er produktet, det affald som håndteres på virksomheden. 2.6 Råvareforbrug og hjælpemidler Herunder i tabel 2 er listet det årlige forbrug af råvarer og hjælpemidler på Vestforbrænding i Frederikssund. TYPE FORBRUG/ÅR Vand 6253 m 3 Hydraulikolie 416 liter Motorolie 208 liter Fyringsolie 197 GJ Dieselolie 953 GJ Gas 163 GJ Elektricitet 1.185 GJ Tabel 2: Anvendte råvarer og hjælpemidler på Vestforbrændingen. 2.7 Trafik Der er i forbindelse med anlæggets nuværende drift tilkørsel af ca. 17.500 last- og skraldebiler pr år, som forventes at kunne stige op til 22.000 i de kommende år ved optimeringen af aktiviteterne på anlægget. Den største trafiktæthed forventes at forekomme i hverdagene på de bemandede driftstider. Derudover er der intern kørsel med truck og gummihjulslæssere på virksomhedens arealer. Det forventes at antallet af transporter ind og ud af virksomheden pr. dag vil variere mellem 100 og 150 biler per dag. Næromgivelserne vil blive belastet med omkring 5000 lastbiler mere/år. 2.8 Tankanlæg Spildevandstank Der er placeret en spildevandstank i silohallen. Tanken anvendes til opsamling af spildevand fra befæstede arealer og bygninger, mens sanitært spildevand løber til samlebrønd. Tanken kan rumme 90 m 3 spildevand. Olielager Virksomheden har et indendørs olielager til hydraulik- og smøreolie samt spildolie til maksimal opbevaring af 3.000 l olieprodukter. Gastank Virksomheden har en gastank på 1,6 m 3 med gas til truck og opvarmning af værksted. Olie og dieseltanke Der er 2 overjordiske tanke: Overjordisk tank nr. 1004145 fra 2006 er placeret på det gamle kompostlager op ad væg til Side 11 af 37
tromleanlægshallen, hvor der nu er oplag af jern og metal. Den er på 2500 l. og er beskyttet med offeranoder. Den er placeret på spildbakke og på befæstet areal. Anvendelse: diesel. Overjordisk tank nr. 15575 fra 1991 fra Brande beholder og kedelfabrik A/S Give. Den er på 5.900 liter og er placeret ved vaskepladsen ved de grønne huse. Den er også placeret på befæstet areal og i spildbakke. Derudover har virksomheden 2 underjordiske tanke: Underjordisk tank nr. 391397 fra 1987 er placeret udenfor administrationsbygningen. Den er på 2500 l. og har anodekæder indvendigt. Anvendelse: fyringsolie. Underjordisk tank på 4000 l. Virksomheden oplyser, at tanken er fra 2001. Frederikssund kommune har modtaget anmeldelse af tanken i 2001. 3. Miljøteknisk beskrivelse og vurdering 3.1 Generelt Virksomhedens beliggenhed er i overensstemmelse med kommunens lokalplanlægning. Vestforbrænding i Frederikssund er i 2007 blevet miljøcertificeret efter ISO 14001. Det er Frederikssund kommunes vurdering, at virksomheden generelt arbejder for at reducere den miljøpåvirkning, der er fra virksomheden. 3.2 Luftforurening, herunder lugt og støv På Vestforbrænding er der indarbejdet rutiner, som betyder, at pladser hvor der håndteres affald jævnligt rengøres. Derudover er der aftalt en maksimal oplagstid af de enkelte fraktioner for, at minimere lugtgener og støvemission fra nedbrydning af affaldet. De maximale oplagstider fremgår af vilkårsdelen. Lugt Vestforbrænding komposterer ikke længere bioaffald og har udelukkende ansøgt om lov til, at kunne kompostere haveaffald. Kompostering af haveaffald giver normalt anledning til færre lugtgener end kompostering af bioaffald. Der kan dog opstå lugtgener. Der stilles derfor vilkår om, at virksomheden max. må give anledning til 5 LE i skel til naboer og at myndigheden kan kræve lugtudbredelsen stoppet såfremt det bliver nødvendigt. Støv Støv fra nedknusning og neddeling vil forekomme indendørs og derfor ikke være et eksternt miljøproblem. Der vil dog blive stillet vilkår om, at der skal vandes såfremt der på anden måde håndteres støvende affald udendørs. Virksomheden har et afkast fra den støvfyldte luft i genbrugsanlægget. Det er et posefilter, som opsamler støv. Der stilles krav om en maximal tilladt støvimission og der vil være krav om vedligehold af filtret. Derudover er der et barkfilter, som skal vedligeholdes jævnligt for at fjerne lugt i udluftning fra silohallen. Fra siloanlægget udsuges ved kranaktiviteter og ved aflæsning af affald 45.000m 3 luft/time. Ved stationære forhold udsuges 22.500 m 3 luft/time. På eftermodningspladsen er der mulighed for at belufte affald, der komposteres med 9000 m 3 luft pr time. Denne facilitet skal dog ikke benyttes ved kompostering af haveaffald. Det Side 12 af 37
skyldes, at beluftning i form af milevending er tilstrækkelig ved kompostering af haveaffald, da strukturen i dette affald er hårdere og derfor sørger for større luftgennemtrængning end ved bioaffald. Udsugningen fra tromleanlægget benyttes ikke længere, da dette anlæg er nedlagt. Der vil blive stillet vilkår om vedligehold af barkfiltret i form af, udskiftning af filtermateriale eller gennemgravning af dette, samt vanding af filtret i tørre perioder og gennemsyn af de luftkanaler, som hører til anlægget. Virksomheden har endvidere 2 fyringsanlæg. Disse har begge en indfyret effekt på under 120 kw og afkast fra disse fyringsanlæg skal derfor være opsat i henhold til bygningsreglementet, hvilket de også er. Frederikssund Kommune har ikke i 2006 og 2007 modtaget lugtklager over virksomheden. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at der er indarbejdet rutiner, som vil forebygge at der opstår væsentlige støv eller lugtgener i forbindelse med driften af Vestforbrænding Frederikssund, samt at de vilkår, som stilles i denne miljøgodkendelse vil medvirke til at fjerne et problem med støv eller lugt såfremt det måtte opstå. 3.3 Støj, herunder trafik Der har ikke været støjklager over virksomheden. I den tidligere miljøgodkendelse er det vurderet, at de væsentligste støjkilder var milevenderen og kompostsigten. Milevenderen er ikke i drift pt, men forventes anvendt når der skal komposteres haveaffald. Sigten anvendes nu til sigtning af bioaffald i tromlehallen. De væsentligste støjkilder vurderes derfor nu, at være af- og pålæsning af omlastet affald udendørs, motorstøj fra indkomne biler samt udskiftning af containere i forbindelse med forsortering af bioaffald. Derudover vil der i perioder forekomme støj fra milevender, neddeling og knusning af affald. Ved neddeling af affald vil affaldet blive klippet i mindre stykker, mens der ved knusning af affaldet vil opnås en ensartet størrelse efter behandlingen med en diameter under 10 cm. Virksomheden har oplyst at støjen fra nedknusningsanlæg i drift vil være lige over 100 db(a). Såfremt virksomheden ønsker at etablere et nedknusningsanlæg på virksomheden, skal virksomheden inden anlægget sættes i drift skriftligt dokumentere, at virksomhedens grænseværdi for støj ved naboer kan overholdes. Af lyddæmpende foranstaltninger er der en vold, som bortset fra indkørslen omkranser hele pladsen. Aktiviteten vedrørende udskiftning af containere til bioaffald vil udelukkende ske i dagtimer på hverdage. Det forventes, at der i løbet af året vil være indvejning af ca. 20.000 biler om året. Aflæsning af øvrige affaldsfraktioner kan forekomme i hverdagstimer, alle ugens dage. Dog forventes af - og pålæsningen lørdage og søndage kun at udgøre max. 10 læs om dagen. Da: o Pladsens åbningstid er indenfor det tidsrum der i Miljøstyrelsens vejledning for støj betragtes som dagtimer og Side 13 af 37
o o De væsentligste daglige kilder til støj for den tidligere godkendelse er afviklet, og Virksomheden skal dokumentere, at støjvilkår kan overholdes inden ny støjende aktivitet etableres på virksomheden, Vurderer Frederikssund kommune, at det samlede maksimale støjbidrag fra Vestforbrænding Frederikssund vil kunne overholde de vilkår for støj, som stilles i denne miljøgodkendelse. 3.4 Affald Vestforbrænding Frederikssund har en egen produktion af affald. Den består primært af urenheder fra de indkomne produkter. Mængden af egenproduktion af affald - og restprodukter, samt bortskaffelsesmetode fremgår af nedenstående skema: Affaldstype og EAKkode Cirka mængde i 2006 Bortskaffelsesmetode og behandlingsanlæg Sigterester fra bioaffald (19 12 12) 3.600 tons Forbrænding, Vestforbrænding Glostrup Fejlsorteret affald 1) - Forbrændingsegnet (20 03 01) - Batterier (20 01 33) - Glas (20 01 02) - Deponi (20 01 99) - Metal (20 01 40) - Diverse (20 01 99) 70 tons Forbrænding Vestforbrænding Glostrup Frederikssund Genbrugsstation Kroghs flaskegenbrug via Frederikssunds Kommunale ordning Frederikssund Genbrugsstation Rødekærsbro Jernhandel Frederikssund Genbrugsstation Smørefedt- og olieaffald (20 01 26) Affald fra olieudskiller ved vaskeplads, spildevand og regnvandsudledning (19 08 10) 200 l Vestforbrændings indsamlingsordning for emballeret farligt affald 1.000 l Vestforbrænding via den kommunale ordning Husholdningsaffald (20 01 08 og 20 03 01) 210kg Sortering på Vestforbrænding I Frederikssund Jern- og metalaffald 2) (20 01 40) 8 tons Stena jern og metal Tabel 2:Virksomhedens egenproduktion af affald. 1)Fejlsorteret affald stammer primært fra genbrugsanlægget. Sorteres i henhold til Frederikssund Kommunes affaldsregulativ 2)Kun eget affald. Øvrigt metalaffald der håndteres på virksomheden er ikke med i denne opgørelse. I følge miljølovgivningen skal listevirksomheder udarbejde stamkort over alle affaldsfraktioner, som opstår ved virksomhedens produktion. Alternativt skal virksomheden Side 14 af 37
for 5 år tilbage registrere de oplysninger, der skal til for på forlangende at kunne udarbejde stamkort. Vestforbrænding har valgt ikke at udarbejde stamkort, men kan på forlangende fremskaffe de oplysninger, der skal til for at udarbejde stamkort, idet disse oplysninger registreres af virksomheden. Frederikssund Kommune vurderer, at virksomheden sorterer og registrerer affaldet godt. Der er også godt overblik over transportører og modtagere af affaldet fra virksomheden. Det vurderes endvidere, at der ikke på virksomheden er mulighed for at opnå færre affaldsfraktioner og lavere produktion af affald, idet virksomheden jo sorterer det affald der kommer ind på virksomheden. Der hvor virksomheden kunne yde en større indsats var ved oplysningskampagner eller lignende af få kommunens borgere til at sortere affaldet bedre. 3.5 Opbevaring af olie - og kemikalier, herunder tanke Olier og kemikalier opbevares indendørs i et dertil indrettet rum uden afløb. De 2 udendørs opbevarede tanke er placeret på opsamlingsenhed. Det vurderes derfor, at sandsynligheden for forurening herfra er søgt forebygget tilstrækkeligt. 3.6 Risikovurdering I forbindelse med revision af miljøgodkendelsen for Vestforbrænding er der foretaget en fornyet vurdering af virksomhedens aktiviteter i forhold til bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Virksomheden opbevarer ingen stoffer som er omfattet af bekendtgørelsen. Virksomheden vil heller ikke være omfattet når de nye aktiviteter på virksomheden indføres. 3.7 Jord og grundvand Anlægget er placeret i et område, der af det tidligere Frederiksborg Amt er karakteriseret som mest sårbart grundvandsområde. Der er ikke særlige drikkevandsinteresser i området. Vestforbrænding anvender den offentlige vandforsyning. Virksomheden har en boring på arealet og har i forbindelse med revision af miljøgodkendelsen ansøgt om ny indvindingstilladelse. Denne behandles særskilt. Vandet fra brønden benyttes til vask af materiel og vanding af barkfilter. Matriklen er V2-kortlagt på det område, hvor det afsluttede deponi er. På Vestforbrænding Frederikssund er der en grundvandskontrol, som har til formål at minimere risikoen for forurening af grundvandet ved miljøuheld og spild. Der skelnes mellem overvågning af det passive areal, som er det afsluttede deponi og de øvrige arealer, hvor der er aktivitet. Overordnet overvåges alle arealer af kontrolboringer placeret i henhold til aftale med det tidligere Frederiksborg Amt. Det regionale potentialekort viser i henhold til Miljøcenter Roskilde at grundvandstrømningen under Vestforbrænding i Frederikssund overordnet strømmer mod vest-sydvest og dermed i retning mod fjorden. Ved boringerne i nærheden af åen er grundvandsstrømningen i retning af åen afhængigt af grundvandsmagasinets højde og de geologiske forhold. Dette betyder at: Side 15 af 37
1. Aktiviteterne på arealet ud for pladsen til containeropbevaring og komposteringspladsen, det nederste barkfilter, samt glas- og jernpladsen bliver moniteret ved at overvåge ændringerne på sammensætningen mellem værdierne målt i boring F og E holdt oppe mod værdierne målt i boring A. Hvis der er stigning i Boring A og ikke er stigning i boring F eller E kan det tyde på en forurening fra ovennævnte arealer. 2. Aktiviteterne ved de grønne huse, den vestlige del af deponiet, samt regnvands - og nødbassinet moniteres ved at vurdere om indholdet i Boring B ændrer sig væsentligt i forhold til boring D (og C). Hvis værdierne stiger markant i forhold til B kan der være forurening fra et af områderne 3. Deponiet ud mod Sillebro Å i det nordøstlige hjørne moniteres vha. boring C Hvis der sker en forurening fra Vestforbrænding Frederikssund er det vurderet, at det er mest sandsynligt, at det vil ske ved en afstrømning til Sillebro Å, da grundvandet fra det sekundære magasin er vurderet til at strømme opad dvs. op i det primære magasin, som har kontakt med Sillebro Å. Prøvetagningsmetode og alarmværdier Alarmværdierne for parametrene i kontrolboringerne er aftalt mellem virksomheden og det tidligere Frederiksborg Amt den 24. oktober 2004 hhv. den 26. april 2005, således at der er grænseværdier for følgende parametre for alle boringer, se tabel 3. Parameter Alarmværdi ph Mellem 6 og 8 Sulfat (mg/l) 250 Nitrat (mg/l) 160 Ammonium (mg/l) 0,5 Phosphor (mg/l) 0,15 Chlorid (mg/l) 70 Ledningsevne (μs/cm) 140 Permanganattal KMnO 4 (mg/l) 22 Tabel 3: Alarmværdier for kontrolboringer Ved en overskridelse af alarmværdierne skal der ske en sammenligning med baggrundsværdier for området, for at vurdere om det er en generel tendens til, at niveauet stiger i lokalområdet, der er årsag til overskridelsen. Der er udført kontrolmålinger af boringernes indhold af miljøfremmede stoffer i perioden november 2005 til og med november 2006, som viste et ringe eller intet indhold af tungmetaller og miljøfremmede organiske komponenter i alle kontrolboringer. Det vurderes derfor, at der ikke forekommer en forurening af grundvandet under de nuværende forhold. Udtagning af prøver fra kontrolboringerne sker i henhold til aftale med daværende Frederiksborg Amt ved en tilrettet metode, hvor boringerne pejles dagen inden udtag, renpumpes i 2 timer inden prøven udtages. Prøverne bør i henhold til den aftale udtages 8-10 dage med ringe nedbør for at sikre at pejledata afspejler grundvandsstanden på prøveudtagningstidspunktet. Prøverne udtages halvårligt, 1 gang omkring maj måned og 1 gang omkring november måned. Membraner og belægning på aktive arealer Som det fremgår af Bilag 3 er store dele af arealet, der bliver brugt til aktiviteter membranbelagt og alt er kloakeret. Virksomheden oplyser, at membranerne opfylder alle Side 16 af 37
krav til lossepladser med blandet affald, som beskrevet i DS/R 466 og er således modstandsdygtige mod olie- og kemikaliespild, ukrudtsperforering og bakteriel nedbrydning. Den første membran blev udlagt ved Vestforbrændings etablering i 1978 og den forventede levetid af membranerne er minimum 50 år, jf. DS/R 466. Der er etableret dræn i forbindelse med alle membranerne til opsamling af evt. nedsivende regnvand eller perkolat fra affaldet. Alle pladserne er belagt med enten sf-sten lagt i beton eller asfalt belægninger, som reducerer risikoen for nedsivning af miljøfremmede stoffer til membranen. Belægningen på pladsen er angivet i Bilag 3, hvor oplysning om membranens alder ligeledes fremgår. Som beskrevet i afsnittet om spildevand er der forholdsregler mod utilsigtet spild af større mængder olie eller kemikalier fra lagrene, da alle lagre er placeret på spildbakker, der kan rumme halvdelen af den maksimale volumen af de(n) opstillede enhed(er) på den enkelte bakke. Hvor der er risiko for nedbør i spildbakken tømmes denne ved større regnskyl. Membraner på det passive areal (det afsluttede deponi) Miljøcenter Roskilde er myndighed for det afsluttede deponi. Det afsluttede deponi overvåges ved hjælp af kontrolboringerne, som angivet i afsnittet herom. Membranen under deponiet er etableret i 1978 og den forventede levetid af membranerne er minimum 50 år, jf. DS/R 466. Der er etableret dræn i forbindelse med alle membranerne til opsamling af evt. nedsivende regnvand eller perkolat fra affaldet. Deponiet er ved afslutningen overdækket med en bentonitmembran for at forhindre perkolatdannelse ved gennemsivning af regnvand og det afledte vand opsamles af omfangsdræn. Afslutningen er udført, således at nedbør afledes fra deponiet. Opstuvning af regnvand på den øverste membran kontrolleres 1 gang om året ved inspektion af 3 brønde placeret oven på deponiet. Frederikssund Kommune vurderer på den baggrund at der er foretaget de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af forurening af jord og grundvand. 3.8 Driftsforstyrrelser og uheld Virksomheden har vurderet mulighederne for miljøforurening ved driftsforstyrrelser og uheld. De største forureninger, der kan komme på tale er udledninger til Sillebro Å, til kloak og ved brand. For at undgå utilsigtede driftsforstyrrelser og uheld er der vedtaget et miljøledelsessystem for Vestforbrænding Frederikssund. Der er I den forbindelse udarbejdet instrukser for forholdsregler og ansvar i forbindelse med drift af anlægget og ved uheld. I forbindelse med afledning af vand til Sillebro Å er der etableret en reguleringsbrønd inden tilløb til olieudskiller. I tilfælde af et ustilsigtet spild vil denne hane blive lukket og det forurenede overfladevand vil blive stuvet op i regnvandsbassinet. På baggrund af ovenstående beskrivelse og vurdering vurderes det, at Vestforbrænding har foretaget de nødvendige foranstaltninger for at forebygge uheld og har procedurer til at reagere i tilfælde af uheld. Side 17 af 37
3.9 Bedst tilgængelige teknik Vestforbrænding har et certificeret miljøledelsessystem i henhold til ISO 14001, hvor Vestforbrændings miljøpåvirkninger er blevet kortlagt. Systemet har resulteret i instrukser og procedurer for at minimere miljøpåvirkninger ved den daglige drift på anlægget. Ved valg af ny teknologi i forbindelse med indkøb over den fastsatte grænse i Vestforbrændings indkøbspolitik, vil en vurdering af miljøet indgå, som parameter ved udvælgelse af leverandør og/eller varen. 3.10 Afledning til spildevandskloak Vestforbrænding har siden 1978 afledt spildevand til offentlig kloak. Det retslige grundlag for afledning er spildevandstilladelsen fra marts 2003. 3.10.1 Spildevandstyper, mængder og afløbsforhold Der afledes følgende typer spildevand til offentlig spildevandskloak: Perkolat Perkolat fra det afsluttede deponi ledes til gennemløbsbrønden/den tidligere samlebrønd i et separat ledningsnet. Vaskevand Vaskevand fra vaskepladsen ved De grønne huse passerer et sandfang og en TRIX-olieog benzinudskiller med en kapacitet på 3,5 l/s og på 1000 l, som er etableret i 1998, inden det ledes til en samlebrønd. Virksomheden har oplyst, at der vaskes cirka 15 skraldebiler pr. uge, samt 7 arbejdsmaskiner. Der anvendes ikke rengøringsmidler i forbindelse med vask. Forurenet overfladevand fra aktivitetsområderne Der er i 2007 blevet ansøgt om byggetilladelse til etablering af olieudskiller på spildevandsudledningen da der har været konstateret forhøjet udledning af olie i spildevandet. Behovet for omlægningen er dog ændret, idet der i mellemtiden er opstået behov for yderligere afledning af spildevand til renseanlægget ved modtagelse af haveaffald til neddeling. I den forbindelse er oparbejdningen af haveaffaldet betinget af, at det oprindelige kloakeringssystem er blevet reetableret. Det betyder, at overfladevandet fra alle arealer med affaldshåndtering ledes til det kommunale rensningsanlæg, hvilket i de tidligere år har medført en udledning omkring 20-25.000 m 3 vand per år. I de første måneder af 2008 forventes spildevandsafledningen omlagt, således at samlebrønden bliver til en gennemløbsbrønd. Fra gennemløbsbrønden planlægges det, at vandet ledes videre til et sandfang på 3000 l og en olieudskiller af typen Unisep koalecensudskiller med en kapacitet på 30 l/s over i en ny pumpebrønd. Efter pumpebrønden eftableres en målebrønd for prøvetagning af spildevand, som er sidste led inden afledning til offentlig kloak. Når ændringen er gennemført vil flowproportional prøvetagning af spildevand blive gennemført i denne brønd. Det forventes, at etablering af olieudskilleren vil medføre, at virksomheder reducerer udledningen af olie. Det er aftalt med virksomheden, at der fremsendes et revideret kloakkort der med pile angiver hvilken vej spildevandet løber på virksomheden og hvor sandfang, olieudskiller og andre ændringer er indtegnet. Side 18 af 37
Sanitært spildevand Det sanitære spildevand fra 17 ansatte ledes direkte til den nye pumpebrønd uden at passere olieudskilleren. Afledning fra virksomheden I forbindelse med miljøtilsyn 2007 og revision af virksomhedens godkendelser har virksomheden udarbejdet revideret kloakplan for virksomhedens arealer. Den reviderede kloakplan er gengivet i bilag 5. Spildevand afledes fra virksomheden via en pumpebrønd. Den er installeret med 2 stk. pumper, som pumper vandet til Frederikssund renseanlæg når volumen i pumpebrønden er halvt fuld. Pumperne har en kapacitet på omkring 90 m 3 /time. Spildevandet kan løbe til opstuvningsreservoir i tromlehallen på 120 m 3 eller til perkolatbassinet på ca. 440 m 3, hvis samlebrønden/pumpestationen bliver overbelastet med spildevand eller såfremt samlebrønden/pumpestationen går itu. Perkolatbassinet er membranbelagt med en membran fra 1978, som er modstandsdygtig mod kemikalier, mikroorganismer og mekanisk belastning og er af samme type, der bliver brugt til et affaldsdeponi med en maksimal højde på 15 m. Her kan spildevandet stuve op indtil der igen er plads i samlebrønden/pumpestationen. Forholdsregler for utilsigtet spild af miljøfremmede stoffer til spildevandet Fra pumpebrønden er det muligt at tilbageholde spildevandet i tilfælde af at en utilsigtet forurening af spildevandet sker. Retningslinjer for aktion ved utilsigtet spild er beskrevet i Vestforbrændings miljøledelsessystem. 3.10.2 Emissioner til spildevandet Der udtages prøve af spildevandet 1 gang om måneden. Spildevandet analyseres for olie, tungmetaller, næringsstoffer- og salte, samt diverse miljøfremmede parametre i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer. Analyserne udføres akkrediteret. Denne procedure skal fortsat opretholdes. Virksomheden oplyser, at prøverne udtages i virksomhedens kælder. For at kunne afregne den korrekte mængde spildevand etableres en flowmåler i den nye målerbrønd, som etableres umiddelbart inden afledning til offentlig kloak. Der vil blive stillet vilkår om at virksomheden fremover udtager flowproportionale analyser da sådanne giver det mest rigtige billede af indholdet i det afledte spildevand. Virksomheden afledte i 2006 6.253 m 3 spildevand til Frederikssund renseanlæg. Spildevandsanalyserne viser, at der i 2006 er afledt større mængder COD, BOD, kvælstof, fosfor, tungmetaller og olie end i 2005, hvilket hænger sammen med de større mængder affald, der er håndteret på virksomheden Der er meddelt indskærpelser til virksomheden om at overholde de udledervilkår, som virksomheden har haft i virksomhedens tilslutningstilladelse. Der er blevet aftalt en handlingsplan med virksomheden for 2007. Virksomheden skulle i 2007 kortlægge hvordan udledningen af miljøfremmede stoffer kunne begrænses. I den forbindelse har virksomheden etableret en procedure hvor sandfanget på afledningen fra hallen hvor bioaffaldet modtages bliver renset én gang om ugen. Det skulle medføre, at afledningen af bundfældeligt stof reduceres. Virksomheden evaluering på dette i efteråret 2007 viser, at der muligvis kan spores en nedgang, men at målingerne ikke har givet noget entydigt resultat. Side 19 af 37
Frederikssund Kommune vurderer, at virksomheden ved etablering af sandfang og olieudskiller og hyppigere fat rutine for tømning af sandfang vil kunne overholde gældende udlederkrav til Frederikssund renseanlæg. 3.11 Afledning til Sillebro Å Overfladevand fra virksomhedens kørearealer ledes til et regnvandsbassin. Det fremgår af bilag 5 hvilke arealer der afleder til Sillebro Å. I tilfælde af særligt store regnskyl tilbageholdes vandet i regnvandsbassinet. Regnvandsbassinet er membranbelagt med en membran, som er modstandsdygtig mod kemikalier, mikroorganismer og mekanisk belastning og er af samme type, der bliver brugt til et affaldsdeponi med en maksimal højde på 15 m. Membranen er udlagt i 1978. Fra regnvandsbassinet ledes vandet via en Unisep Lamel olieudskiller med en kapacitet på 10 l/s ud til Sillebro Å med et slamvolumen på 600 l, som er styret ved en afløbsregulator. Afløbssregulatoren regulerer, at der ikke ledes for mange liter vand ud i åen pr sekund, idet vandet bliver i regnvandsbassinet indtil det pumpes ud med max. 10 liter vand pr. sekund. Hidtil er det afledte overfladevand blevet analyseret 1 gang om måneden for følgende parametre: ph, total-p, COD, BOD, total-n, BS, chrom, nikkel og zink. Olieindholdet er blevet tjekket visuelt efter større regnskyl. I HURs regionplan fra 2005/nu Landsplandirektiv er målsætningen for den strækning af Sillebro Å, der passerer virksomheden og strækningen nedstrøms klassificeret til generel målsætning, hvor fiskevandsmålsætningen er B3, Karpefiskevand, og faunaklassen er målsat til 5, God Biologisk vandløbskvalitet. Det fremgår også af regionplanen fra 2005, at målsætningen ikke er opfyldt. Udledning til åen skal derfor begrænses mest muligt for at nå nærmere en opfyldelse af målsætningen for åen. Dette fremgår også af regulativet for Sillebro Å. I vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1983 om recipientkvalitetsplanlægning fremgår det hvilke kvalitetskrav vandløbet skal kunne leve op til i forhold til B3 målsætningen for vandløbet. Vurdering Det fremgår, af de analyser, som Vestforbrænding har fremsendt til Frederikssund Kommune, at der afledes for høje værdier af COD, BOD og kvælstof i forhold til, at det udledte vand burde være overfladevand uden indhold af opløst affald. Virksomheden er allerede i juni måned 2007 blevet varslet om at forholdene er uacceptable. Der vil derfor blive stillet vilkår om overholdelse af vilkår, hvis afledningen til åen fortsat skal kunne tillades. Indholdet af de øvrige parametre (ammoniak, suspenderet stof olie og iltindhold), som der ihht. Miljøstyrelsens vejledning også er acceptkriterier for, er ikke kendt. Virksomheden er derfor blevet varslet vilkår om at skulle dokumentere overholdelse af vilkår herom. Frederikssund kommune har sammenholdt analyseresultater fra regnbetingede udledninger til vandløb, for at finde et niveau for hvad der kan forventes udledt fra almindelige regnbetingede udløb, der ikke er forurenet med opløst affald. Disse analyseresultater kan således benyttes som udgangspunkt for fastlæggelse af de vilkår der er nødvendige at stille virksomheden, for at sikre, at Sillebro Å belastes minimalt fra Vestforbrænding. De funktionskrav der tidligere har været stillet for at begrænse virksomhedens udledning til Sillebro Å har ikke været tilstrækkelige. Dette viser analyseresultaterne. Frederikssund Side 20 af 37
Kommune vil derfor supplere de krav der tidligere er stillet af Frederiksborg Amt med kvalitetskrav for at sikre, at de stillede funktionskrav er tilstrækkelige til at sikre begrænset udledning til Sillebro Å. Det er aftalt følgende med virksomheden, som tages op til revurdering når Miljøstyrelsens udtalelse foreligger: 1. Virksomheden får inden februar måned 2008 foretaget en BAT vurdering af virksomhedens regnvandsafledning 2. At teknologien, jf. pkt. 1, hvis den er mulig at etablere indenfor en økonomisk forsvarlig ramme, bliver etableret inden for et år efter miljøgodkendelsens ikrafttræden. 3. At afløbet fortsat bliver moniteret ved analyser 1. gang om måneden for de parametre som fremgår af vilkårsdelen, indtil afløbsteknikken ændres i henhold til aftale med myndigheden og ovenstående vilkår. 4. At regnvandsbassinet oprenses 1 gang hver 4. måned med start medio januar 2008, indtil ændringen jf. pkt. 2 etableres. Side 21 af 37
4 Miljøgodkendelse herunder tilslutningstilladelse og udledningstilladelse På det foreliggende grundlag meddeler Frederikssund Kommune, ved påbud, revideret miljøgodkendelse af Vestforbrænding, Strandvangen 15, 3600 Frederikssund, 1 h Bonderup, efter Miljøministeriets Lovbekendtgørelse om miljøbeskyttelse nr. 753 af den 25.08. 2001, 41 b, idet nedenstående vilkår skal overholdes: 4.1 Generelt 1) En kopi af denne godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for driftspersonalet på virksomheden, som således er orienteret om godkendelsens indhold. 2) Der skal på pladsen foreligge en driftsinstruktion, der beskriver, hvordan personalet skal foretage fornøden modtagekontrol, og hvordan de skal forholde sig i tilfælde af driftsforstyrrelser og uheld. 3) Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med efterfølgende vilkår, de oplysninger der er lagt til grund for godkendelsen, de oplysninger som fremgår af den miljøtekniske beskrivelse og vurdering, samt de ændringer der følger af godkendelsens vilkår. 4) Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet 3 år efter meddelelse af denne godkendelse. 4.2 Indretning og drift 5) Virksomheden må ikke udvides eller ændres produktions-, drifts eller bygnings/anlægsmæssigt i forhold til det hermed godkendte uden tilsynsmyndighedens udtalelse eller godkendelse. 6) Der må være aktiviteter på virksomheden: mandage fredage i tidsrummet 7.00 18.00 lørdage i tidsrummet 7.00-14.00 Der kan være aktiviteter på søndage og helligdage i tidsrummet 7.00 14.00 hvis støjgrænseværdierne for søndage kan overholdes. 7) Tung trafik (lastvogne og lastvogne med anhængertræk) til og fra virksomheden skal begrænses mest muligt og må kun finde sted på hverdage i tidsrummet 7.00-18:00. Side 22 af 37
4.3 Støj 8) Virksomheden er beliggende i et erhvervsområde, der karakteriseres efter Miljøstyrelsens Vejledning nr. 6/1984 som et erhvervs- og industriområde med forbud mod generende virksomheder. Virksomhedens bidrag målt udendørs til det ækvivalente korrigerede støjniveau i db(a), må i intet punkt i omgivelserne overstige følgende værdier: I erhvervsområder: Mandag-søndag hele døgnet, syd for virksomheden: 70 db(a). I skel til ejendomme i boligområdet vest for Vestforbrænding Frederikssund områder for åbent-lavt boligbyggeri Dagligt kl. 07:00-18.00: 45 db(a) Aften kl.18:00-22:00: 40 db(a) Nat kl. 22:00-07:00: 35 db(a) Lørdage kl. 07:00-14:00 45 db(a) Lørdage kl. 14:00-22:00 40 db(a) Søndage og helligdage kl. 07:00-22:00 40 db(a) Ved de nærliggende landbrugsejendommes primære udendørsopholdsarealer (prydhave og terasser (blandet bolig og erhverv): Dagligt kl. 07:00-18.00: 55 db(a) Aften kl.18:00-22:00: 45 db(a) Nat kl. 22:00-07:00: 40 db(a) Lørdage kl. 07:00-14:00 55 db(a) Lørdage kl. 14:00-22:00 45 db(a) Søndage og helligdage kl. 07:00-22:00 45 db(a) Støjens spidsværdier må om natten ikke overstige 55 db(a). 9) Virksomheden skal såfremt tilsynsmyndigheden anmoder herom, lade udføre målinger og beregninger, der dokumenterer, at støjvilkår er overholdt. Målinger og/eller beregninger betales af virksomheden. Støj fra intern trafik på virksomhedens areal, herunder støj fra til og frakørsel af renovationsbiler er også en del af virksomhedens støj og skal derfor indgå i støjberegningerne. 10) Målingerne skal udføres, af et firma, der af DANAK er akkrediteret til at udføre målinger og beregninger af støj. Måleperiode og beregningsmetode skal forud godkendes af tilsynsmyndigheden. 11) Knuse og neddelingsaktiviteter af særligt støjende eller støvende karakter må kun udføres indendørs. 12) Målinger og beregninger skal udføres efter anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 6/1984 om måling af ekstern støj fra virksomheder og nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Side 23 af 37