Stupaen et symbol på sindets natur Af Manfred Seegers Stupaer er monumenter for verdensfred. Gennem deres perfekte form udtrykker strukturerne sindets klare natur erkendelsen. De er blevet bygget i Asien gennem tusinder af år og udøver en gavnlig indflydelse på hele universets energifelt. De sidste par år er der også blevet bygget stupaer mange andre steder i verden. De er af varierende størrelse: Nogle af de største, som findes i Frankrig, Ungarn og Spanien, er op til 33 meter høje. Stupaerne har stor tiltrækningskraft. Mange mennesker ønsker at lære mere om stupaernes symbolik, specielt efter at de har oplevet deres kraftfulde velsignelse på egen hånd. Stupaernes åndelige indflydelse regnes for meget stor. Folk, der ærer dem, deltager i deres opførelse eller bor i nærheden af dem, oplever dem som en kilde til fred, glæde og medgang. Meningen med en stupa Endnu i dag er de buddhistiske tekster om stupaernes dybere betydning kun delvist oversatte. Der findes nogle få bøger om stupaer, for eksempel Psychocosmic Symbolism of the Buddhist Stupa af lama Govinda, men mange af forklaringerne givet i den er meget generelle og stemmer ofte ikke overens med de oplysninger, der videregives inden for den traditionelle diamantvejsbuddhisme. Heldigvis er det dog sådan, at der, hvis man har muligheden for aktivt at deltage i opbygningen af en stupa, bliver givet meget praktisk og teoretisk viden videre af de lærere og eksperter, der er involveret i at bygge monumentet. Det er en stor glæde at være en del af hele processen, fra planlægningsstadiet til den faktiske bygning af stupaen, og på den måde at lære alle detaljerne at kende gennem praktisk erfaring. Det er også en glimrende måde at lære mere om ens eget sind. Stupaen symboliserer det erkendte sind. Derudover udtrykker den de praktiserendes fællesskab, sanghaen. Det er grunden til, at man også placerer stupaer på altre sammen med
symboler på Buddha og dharmaen. Disse tre juveler Buddha, dharma og sangha symboliserer den buddhistiske tilflugt. Det er der inden i en stupa En stupa er en beholder, der indeholder relikvier af erkendte mestre. Den er fyldt med statuer, lerforme (tsatsas), tekster og relikvier, der symboliserer Buddhas krop, tale og sind. I tidligere tider fyldte man store stupaer med kanjur, en samling af Buddhas direkte belæringer, og tenjur, kommentarerne til dem givet af indiske mestre. Mindre stupaer blev fyldt med Prajnaparamita-tekster. Stupaens fundament bør fyldes med kostbare materialer, og den korrekte opfyldning er af yderste vigtighed. Hele processen skal overvåges af kvalificerede lærere. De otte forskellige slags stupaer På grund af de mange forskellige slags stupaer, der er blevet bygget gennem tiden, fastsatte en mand ved navn Bishukama visse regler for de forskellige former for stupaer i hans tekst Tsuktor Drime Gyæ Tjung. De fleste former er relateret til Buddhas gerninger. Inden for denne gruppe er der otte hovedtyper, der direkte relaterer til de fire primære og sekundære steder, hvor Buddha gav belæringer. Buddha rådede sine elever til at besøge de fire primære steder efter hans død og ofre dér for at fjerne uklarhedens slør fra deres sind. De fire steder er Lumbini (hvor Buddha blev født), Bodhgaya (hvor han blev erkendt), Sarnath (hvor han gav belæringer for første gang) og Kushinagara (hvor han indgik i parinirvana). Her er de otte forskellige slags stupaer, i kronologisk rækkefølge (dvs. de udtrykker begivenhederne i Buddhas liv): 1. Lotus stupa denne stupa blev bygget i Buddhas livstid og står i Lumbini. Grundkonstruktionen er formet som en lotusblomst og symboliserer Buddhas fødsel.
2. Erkendelses-stupa eller Overvindelsen af alle forhindringer stupa denne stupa blev bygget af dharma-kongen Bimbisara i Bodhgaya til ære for Buddhas erkendelse. Den udtrykker fjernelsen af de sidste, tynde slør af uklarheder og forhindringer i Buddhas sind, aftenen før han blev oplyst. 3. Gomang-stupa eller De mange portes stupa denne stupa blev bygget til ære for Buddhas første belæringer om de fire ædle sandheder givet i Sarnath/Varanasi. 4. Miraklernes stupa denne form for stupa blev bygget af en person ved navn Lisabi i Shravasti, hvor Buddha udførte mirakler for at overbevise folk med fejlagtige anskuelser. 5. Nedstigningen fra Tushita Himlen stupa denne stupa blev bygget i Shankasa og har mange trin, der symboliserer Buddhas nedstigning fra Tushita Himlen. Tushita Himlen er en gudeverden, hvor Buddha gav belæringer til sin mor. 6. Forsonings-stupa eller Enheds-stupa denne stupa blev bygget i Rajgir for at fejre genforeningen inden for de praktiserendes fællesskab efter nogle vanskeligheder forvoldt af Buddhas fætter Devadatta. 7. Den fuldstændige sejrs stupa denne stupa udtrykker en begivenhed, der skete i Vaishali, hvor Buddha kort før sin død på sine elevers opfordring forlængede sit liv med tre måneder. 8. Parinirvana stupa denne stupa repræsenterer Buddhas opnåelse af parinirvana i Kushinagara. Stupaens grundstruktur er formet som en klokke, symbolet på Buddhas fuldstændige visdom. Den vigtigste af de otte stupaformer er erkendelses-stupaen. Den symboliserer målet i den buddhistiske praksis genkendelsen af sindet, den fulde erkendelse. Den betyder frihed fra alle forstyrrende følelser og deres grundlag, såvel som fuld udvikling af sindets evner. På samme tid er stupaen et symbol på overvindelse af alle forhindringer og uklarheder.
De fælles elementer i de otte forskellige slags stupaer er fundamentet op til løvetronen samt den øverste del fra ringene og op. Midtersektionen er dér, hvor de forskellige former optræder. De fem elementer I sin ydre form symboliserer en stupa de fem elementer. Den firkantede sektion repræsenterer jord-elementet; den runde sektion, vasen, repræsenterer vand-elementet; den trekantede sektion, ringene, repræsenterer ild-elementet; halvmånen på spiret repræsenterer vindelementet; solen symboliserer rum-elementet. Hele den ydre verden såvel som vor egen krop består af disse fem elementer. I erkendelsen af disse elementers rene form, erkender man også de fem rene aspekter af krop og sind. Det gavnlige ved at bygge en stupa og gå rundt om den Hovedformålet med at bygge en stupa er at hjælpe alle væsener med at udrense deres negative indtryk og i stedet opbygge positive indtryk for at samle fortjeneste og visdom, som begge er forudsætninger for at kunne nå erkendelsen. At bygge en stupa, uanset dens størrelse, mens man holder det højeste syn, vil fjerne de slør, der formørker sindet. De gode indtryk oplevet under bygge-processen kan resultere i intelligens, visdom og alle de andre gode kvaliteter. Motivationen for at bygge en stupa og de deltagendes og besøgendes intentioner bør være rettet mod følgende punkter: 1. Bevarelse af dharmaen, Buddhas befriende belæringer. 2. Den midlertidige og ultimative fordel for alle væsener. 3. De erkendte mestres vedvarende, altomfattende aktiviteter. 4. Udrenselse af uklarheder i sindet og udviklingen af de praktiserendes mange positive kvaliteter.
Folk, der bor tæt på en stupa, kan lave gode ønsker, glidefald og give gaver. Andre, der er på besøg, kan opleve et pludseligt øjebliks åbenhed. Blot det at træde ind i en stupas skygge giver stor fortjeneste. Buddha forklarede: Disse er fordelene ved at gå rundt om en stupa: Fri af de otte uønskværdige betingelser vil du blive genfødt i en ædel familie og opnå stor rigdom. Du vil være fri for forstyrrende følelser, såsom gerrighed, og du vil glad udvise gavmildhed. Du vil se godt ud, være attraktiv, have smuk hud og andre vil blive glade for at se dig. Du vil have verdslig magt og vil blive en dharma-konge. Du vil altid opnå en lykkelig genfødsel og være entusiastisk over for Buddhas belæringer. Efter fuldførelsen af din praksis vil du udføre mirakler og fortsætte med at opnå de toogtredive rene tegn og de firs fysiske fuldkommenheder ved Buddhas krop. Det er kun nogle af fordelene ved at gå rundt om en stupa; der er mange flere. Blot det at se eller røre en stupa, det at have minder om den, det at have modtaget belæringer om dens kvaliteter, det at gå gennem en stupas skygge eller det at blive berørt at vinden, der passerede over den, vil resultere i et lykkeligt liv, som i sidste ende resulterer i erkendelse. Teksten kan læses i sin fulde længde i tidsskriftet Buddhisme i Dag nr. 23, Juni 2002.