En praksisfortælling et døgn på Lunden set med en 4 årigs øjne. Jeg hedder Sofus og jeg er 4 år. Om mandagen skal jeg altid på ferie og sove på Lunden. Når børnehaven lukker, kommer Marie og henter mig i taxaen. Marie følger mig ind af døren til Lunden og her står hende, som skal være min voksen i dag og tager imod mig. Vi går sammen ind på det værelse, hvor jeg skal sove i nat. Jeg kan selv finde det rigtige værelse, mit billede hænger nemlig på væggen ved siden af døren. Så pakker vi mine ting ud og lægger min sut og min sovebamse op i sengen, så er det på plads til jeg skal puttes i seng i aften. Derefter sætter vi os ved det store bord og får lidt at spise og drikke. Jeg siger også goddag til de andre børn, som skal sove på Lunden i nat. Maren er også kommet. Hun er 4 år ligesom mig og hende kan jeg godt lide, fordi vi leger så godt sammen. Så går vi alle sammen ud på legepladsen. Først siger vi goddag til kaninerne, vi har taget gulerødder med ud til dem. Så får vi alle cyklerne ud, nogle af dem har anhænger bag på. Maren og jeg tager os rigtig mange cykelture sammen, det er sjovt. Nogle gange kan vi godt have lidt svært ved at deles om tingene, så kan vi komme til at slå hinanden og græde lidt, men hvis vi ikke helt kan finde ud af det selv, så kommer de voksne og de hjælper os. Vi leger også med de voksne, sommetider gemmer vi os for hinanden, det er rigtig skægt. Vi laver også tit nogle fine kager og figurer i sandkassen. På et tidspunkt må min voksen og jeg lige gå indenfor, for jeg trænger til at få skiftet min ble. Når vi har leget længe, så skal vi ind og spise aftensmad. Mens vi har leget, er der en af de andre voksne, som har lavet mad til os. Først skal vi vaske hænder, så bliver vi alle sat ved bordet. Min voksen hjælper mig med at komme maden på tallerkenen og skære den ud. Jeg må lige vente lidt på hjælp, min voksen har nemlig også to andre børn, hun skal hjælpe. Vi skal sidde ved bordet, til vi alle er færdige med at spise. Derefter hjælper vi alle sammen med at rydde af bordet. Hvis jeg ikke er alt for træt, får jeg lov til at komme i det store badekar, det kan også lave bobler. Det er sjovt at sidde der og rigtig plaske. Når jeg er færdig, hjælper min voksen mig med at få nattøjet på, derefter har vi det hyggeligt i stuen, hvor vi leger og synger, inden vi skal sove. Så er jeg også træt og min voksen siger, det er sovetid. Hun læser godnathistorie for mig i sengen, eller måske synger hun en sang. Så får jeg et kys på panden, døren står lidt åben ind til mit værelse, når hun er gået ud, så jeg kan kalde på en voksen, hvis jeg bliver ked af det. I morgen skal jeg i børnehave og derefter hjem til mor og far. Jeg glæder mig, til jeg skal på ferie på Lunden igen, hvor jeg skal lege med Maren og nogle af de andre børn. Næste gang jeg kommer, skal jeg være på Lunden en hel weekend, det bliver sjovt.
En praksisfortælling - en dag med Elias i Børne- & Ungehuset. Møder ind kl. 14. Går lige en hilse-runde i alle huse og går derefter i Børne/Unge-huset. I køkkenet er Grethe i gang med at forberede lidt frugt, knækbrød og saft, som kan stå klar til vores gæster. Grethe fortæller, at hun forinden har været på Bosted, og set om der var beskeder fra forældrene. Kigger hurtigt gæstelisten igennem, men afbrydes da Elias følges ind af chaufføren. Vi hilser velkommen og viser Elias hvilket værelse, han de næste 2 dage skal bo på. Elias er kørestolsbruger og har intet verbalt sprog. Han har enkelte lyde og et aflæseligt kropssprog som; via mit kendskab til ham, fortæller mig, at han er veltilpas og i fint humør. I kufferten har han sin medicin, og i første omgang nøjes jeg med at få den og medicinseddelen lagt i hans kurv i medicinskabet. Piller m.m. er doseret hjemmefra i æsker med ugedag, tidspunkt og cpr. nr. påført. Elias har nu brug for at få jakken af og blive tilbudt saft og frugt. Flere gæster og personaler kommer den næste stund til Børne/Unge-huset, og vi samles alle omkring bordet. Mens frugt og saft indtages, prøver vi at skabe overblik over dagen. Hvilke ønsker og behov har vores gæster og hvilke praktiske opgaver skal løses denne dag? Alle medbringer en dagbog fra skolen, hvori der informeres om dagens aktiviteter og om der er nyt på skemaet til næste dag. Både gæster og personale byder ind, og da frugten er spist, er opgaverne fordelt. Jeg skal i dag hjælpe Elias samt 2 andre gæster; Mattis og Trille. For Elias er toiletbesøg og efterfølgende bad et dagligt behov. Han har brug for fuld hjælp hertil. Da han får størstedelen af sin mad via mavesonde på fastlagte tidspunkter, skal dette være gjort inden. Jeg fortæller Elias, at han før badet kan komme med i stuen, hvor der bliver sunget. Elias er glad for musik og sang, så den aktivitet er altid et hit. Imens Grethe er i stuen hos Elias m.fl. har jeg mulighed for at pakke ud hos Mattis og Trille. Bagefter vil Mattis gerne spille et spil ved computeren, og Trille som har brug for plads til at røre sig på, tager jeg med ud på legepladsen. Vi har gulerødder med til kaninerne, og bagefter finder vi cyklerne frem. Ole fra Voksenhuset går tur med sin rollator, så Trille må passe godt på, at hun ikke kører ind i ham med cyklen. Hun syntes, det er en vigtig opgave, så overhalingen kan tage lang tid. Ca. kl. 16.30 går jeg på værelset med Elias. Imens beder jeg mine kollegaer overtage opsynet med Mattis og Trille. Jeg har aftalt med Grethe, at hun vil hjælpe med at få Elias liftet i hans toiletstol. På værelset bliver Elias først liftet fra sin kørestol over i sengen. Jeg sætter gennem hele forløbet ord på mine handlinger, således at han er forberedt på, hvornår jeg ruller ham på siden, trækker blusen af osv. Elias kan på den måde hjælpe med at løfte sit hoved, trække en arm til sig m.m. Så snart jeg har givet klyx, kommer Grethe og sammen får vi Elias liftet til toiletstolen. Godt placeret får Elias nu tid for sig selv. Han er en stor dreng, som også har et behov for seksuel tilfredsstillelse, og han benytter gerne denne stund. Hvis jeg nogle dage fornemmer, at behovet ikke kan udsættes, vælger jeg, at give ham tid for sig selv på sengen forud for toiletbesøget. Da Elias har epilepsi og derfor kan få kramper, er det lidt af en kunst at tilbyde privatliv. Jeg lader døren stå på klem til toilettet, og pakker imens hans tøj ud. Prøver at gå lidt til og fra men dog stadig i lytte-zonen. Når Elias er færdig på toilet, kører jeg stolen over til bruseren, hvor han får hjælp til hårvask og sæbe. Han nyder sit bad. Når han giver udtryk for at være færdig, bliver han liftet tilbage til sengen og tørret. Det våde sejl bliver hurtigt koldt, så det er rart at få af. Så følger samme verbale guidning
forløbet med atter at få ble og tøj på. Elias vil gerne bruge min hånd til at sætte foran sin mund, og derved frembringe sjove lyde, så der er ophold undervejs. Da han igen sidder i sin stol, er det blevet spisetid. Vi kører ud til køkkenet, og Elias bliver sat til bordet sammen med resten af gæsterne. Inden jeg kan hjælpe ham med måltidet, skal jeg have fundet medicin frem til mine 3 gæster. Både Elias og Mattis skal have piller, og jeg checker at antallet i deres æsker passer til dosis på medicinseddelen. Det er vigtigt, at de får den rette mængde, så det må tage den tid, der er nødvendig. Heldigvis passer alt, så jeg slipper for at tage kontakt til forældrene. Mattis kan selv tage sine piller fra bægeret, mens Elias skal have hjælp til både piller og spisning. Undervejs i måltidet bidrager han med nogle høje lyde, men ender med at tage sig en lur. Han sover stadig, da vi er færdige med maden. Jeg kører ham op til et stille hjørne i stuen, men stilheden syntes at vække ham, og snart er han optaget af et stykke lyd-legetøj. Der er en livlig trafik til og fra værelserne nu. Mattis og Trille skal begge i bad. Trille vil gerne i karbad, så jeg starter med hende, og det passer med at hun derefter skal puttes. Elias får godnatkram af Trille, men ved ikke helt om han bryder sig om det. Han vil hellere rasle med sit legetøj. På værelset hos Trille, finder jeg tøj frem til næste dag, børster hendes tænder, og så bliver hun puttet i tremmesengen. I aften vil hun gerne have en godnat-sang, så jeg synger Mariehønen Evigglad for hende. Nu er det Mattis tur. Han vil egentlig helst slippe for badet, men jeg taler med ham om, at når man er en stor dreng, er det en god ide at tage bad hver dag. Lokker ham lidt ved at spørge til hans kæreste, hvilket får ham til ivrigt at fortælle, og derved flytte fokus fra alt det, han ikke gider. Jeg hjælper ham med hårvask i brusebadet, mens han selv klarer at komme i nattøjet. Vi finder det tøj frem, han gerne vil have på næste dag, og inden putning får han lov at vente på en opringning fra mor. Det er vigtigt for ham. Jeg finder imens alarmer frem til ham, så de ligger klar på værelset. Kl. 20 skal Elias have sin sonde-mad, og forinden er han blevet liftet over i sin seng. Det er rarest for ham at undgå for meget flytteri efter maden, da det kan fremprovokere opkast. Han får igen medicin, og kl. 21 kommer hans nattevagt. Elias har voldsom søvn-apnø og skal derfor have vågen nattevagt. Jeg hjælper dem på værelset og ønsker begge en god nat. Inden min vagt slutter kl. 22 skal jeg have kvitteret for den medicin, jeg har givet samt på Bosted og skrive dagbog til hver af mine gæster. Her kan deres forældre så logge sig på og læse, hvad de har oplevet denne dag på Lunden. Heldigvis har alle 3 haft en dejlig dag, så det er skønt at kunne skrive. Da også Grethe er færdig med at skrive, kan vi lige nå at snakke dagen igennem, inden jeg smutter hjem. Efter en hurtig kop kaffe, er jeg rundt i Lundens øvrige huse og hilse af. Det har været en travl men god dag.
En praksisfortælling - torsdag aften på Lunden med de unge mennesker. Holdet torsdag består af en del unge mennesker, som er rigtig teenagere og hvad dertil hører. Når de unge mennesker er her torsdag aften, er det vores opgave at lære dem at blive selvhjulpne. Det betyder, at de skal være med til at lave mad, handle, dække bord tømme opvaskemaskine, pakke deres kuffert ud, og i det hele taget deltage i de praktiske ting, der foregår. Det er ikke altid, at de unge mennesker synes, det er det sjoveste. Vi bruger meget tid på at forklare, hvor vigtigt det er, at de aktivt bidrager til at tingene sker. Torsdag under middagen, hvor vi får lasagne er der en konkurrence med de unge om hvem der skal spise flest jalepenos. To af drengene er lidt seje, de tager fem på en gang og man må jo ikke drikke vand bagefter. De sidder med åben mund og har svært ved at holde masken. Der bliver grinet og pjattet meget. Pigerne går så lidt med på den og siger, at de får et kys på kinden, hvis de kan lade være med at drikke vand. Dette vælger drengene ikke at gøre, men de driller pigerne med, at de ikke tør smage. Til sidst tager en af pigerne en meget lille bid af en af dem, og styrter ud af stuen og råber hold op, de er bare stærke. Der bliver dog ikke uddelt kys, da hverken drengene eller pigerne har lyst til det. Der udvikles et spil mellem dem, hvor pigerne synes drengene er lidt seje og drengene skal vise sig overfor pigerne. Kampen fortsætter næsten aften, hvor drengene dog ikke lige har lyst til at spise flere jalepenos. En praksisfortælling Marte Meo metoden Marte Meo metoden er en interaktionsanalysemetode, der sætter fokus på samspillet blandt mennesker. Terapeutens vigtigste redskab er videooptagelser fra hverdagssituationer; optagelser, der gør det muligt at stille skarpt på aktuelt samspil og med afsæt heri fremlægge udviklings- og trivselsfremmende muligheder for den, der undrer sig eller oplever en specifik problemstilling. Søren har været gæst på Lunden i en årrække. Søren er multihandicappet, blind og uden verbalt sprog. Solveig er pædagog i huset, hvor Søren er tilknyttet. I sit samspil med Søren oplever Solveig ofte at være på overarbejde, om hvilket hun siger: Det er hårdt at være den, der hele tiden byder ind og kun sjældent oplever at få noget igen. Der laves aftale om et Marte Meo forløb og med afsæt i første filmoptagelse, vejleder terapeuten nu Solveig i hendes første arbejdspunkt 1 : at sætte ord på Sørens initiativ for derefter at vente. Senere filmoptagelser viser tydeligt, at Søren profiterer af Solveigs ændrede tilgang: Søren smiler og griner og laver ivrige armbevægelser. At Søren mødes i det, der kommer fra ham, får ham til at føle sig set og være betydningsfuld i relationen, ligesom hans lyst til at tage flere initiativer forstærkes. Kendetegnende for Marte Meo metoden er, at terapeuten kun viser udviklingsstøttende videoklip, dvs. klip, hvor Solveig allerede i ord og handling gør det, hun nu i højere grad skal fokusere på, og som viser, at give Søren trivsels- og udviklingsfremmende muligheder. Solveig oplever det trygt og forudsigeligt: Jeg kan jo se, at jeg allerede kan det jeg skal bare gøre mere af det, og tilføjer. Og så er det også rigtig dejligt at se hvilke muligheder, mit ændrede syn skaber for Søren. 1 Marte Meo element. Metoden indeholder i alt 10 elementer, som sættes i værk efter aktuelt behov.
Senere i forløbet vejledes Solveig i at sætte ord på sig selv, hvilket skærper Sørens opmærksomhed, og gør det trygt og forudsigeligt at samarbejde med Solveig, om det hun har til hensigt; også Sørens selvværdsfølelse styrkes. Nye videoklip viser, at også det element gavner Søren: Solveig hjælper Søren i tøjet, og hun siger: Søren, så trækker jeg blusen over dit hoved. Solveig afventer, og giver Søren muligheden for at reagere. Der går et lille øjeblik, og Søren løfter sit hoved. Solveig udtrykker stor begejstring, da hun sætter ord på Søren: Du løfter selv dit hoved, Søren. Hvor er det flot!". Søren smiler og griner og er meget nærværende Forløbet har gjort det tydeligt for Solveig, at hun har stor indvirkning på Sørens potentiale: Når hun ser og følger samt benævner Sørens og egne initiativer, og når hun afventer, så opstår der et ligeværdigt samspil, som danner grobund for en tryg og vitaliserende relation. Om sin tidligere oplevelse af overarbejde, siger Solveig: Jeg forstår slet ikke, at jeg har haft det sådan. Søren er jo enorm stærk i sin kommunikation, og han giver mig bare så meget igen. Videooptagelserne har ydermere synliggjort, at Søren, ud over at profitere af Marte Meo elementerne, også viser tydelig kommunikation i form af gestik og mimik, som Solveig nu har langt større forståelse for. Søren og Solveigs relation er nu præget af glæde og vitalitet. Solveig oplever ikke længere følelsen af overarbejde, og forløbet er nu bragt til ende.