1 Enhedslistens klimakampagne Forår 2009 2 3 Forskeralarm: Klimaets tilstand Ekstrem hastig handling er nødvendig Revurderede anbefalinger fra 450 ppm til 350 pmm CO2 skal trækkes ud af atmosfæren (i dag 380 ppm) Klimaets tilstand Konsekvenserne i dag: Ekstreme vejrfænomener Rammer skævt Klimaflygtninge Konsekvenserne i fremtiden? Forskerne verden over har slået alarm. Det skyldes, at klimaforandringer tilsyneladende sker langt hurtigere end selv de mest pessimistiske forudsigelser har forudsagt. Polerne smelter med en hast, der tyder på, at det arktiske hav vil være isfrit allerede i 2015, hvilket er 80 år tidligere end FNs klimapanel havde regnet med. Forskerne appellerer på denne baggrund til verdenssamfundet om, at EKSTREM HASTIG HANDLING er nødvendig. Anbefalingerne til, hvad klimaets smertegrænse er, er samtidig blevet stærkt revideret. Før mente man, at 450 ppm CO2 var smertegrænsen. Nu har man indset, at 350 ppm er smertegrænsen. Den revision betyder helt praktisk, at hvis vi skal leve op til forskernes anbefalinger, skal vi omgående stoppe med udledning af så meget som 1 gram CO2 og i stedet begynde at finde metoder til, hvordan vi kan trække CO2 ud af atmosfæren. For det nuværende niveau ligger på 380. Konsekvenserne af klimaforandringerne opleves allerede i dag i form af orkaner, langt højere nedbør og dermed oversvømmelser nogle steder og ingen nedbør og dermed tørke og hungersnød andre steder. Det der er karakteristisk er, at vejrfænomenerne bliver mere ekstreme. Det går først og fremmest ud over de svageste og fattigste i udviklingslandene, der bliver frarøvet deres hjem, eller hvis marker bliver oversvømmet, så de ikke har mad og i værste fald, hvis land bliver fuldstændig taget af vandmasserne, så de bliver klimaflygtninge. Hvad konsekvenserne kan blive i fremtiden, er der ingen der ved med sikkerhed.
4 Mindre end 1 ton inden 2040: 1. Energibesparelser 2. Omstilling af energisystemet (100 % VE) 3. Transport 4. Landbrug For Enhedslisten er det ren logik, at man bør dele jordens ressourcer solidarisk. Det er ikke rimeligt, at 20 % af jordens befolkning beslaglægger 80 % af jordens ressourcer. Det i sig selv fordrer til, at vi kraftigt skal nedskære vores ressourceforbrug og vores CO2 udledning. Hvis skal nøjes med at udlede, hvad der i princippet tilkommer os at udlede, skal vi ned på 1 ton CO2 per indbygger. I dag udleder vi 12 tons, så man behøver vel næppe at være ingeniør for at kunne regne ud, at en så stor reduktion af hver enkelt danskers udledning kræver en hel del. Så det forskerne faktisk appellerer til er noget nær en samfundsrevolution inden for en ganske kort årrække. Men det interessante er, at hvis man går i dybden og kigger på, hvad der faktisk skal til, så har vi allerede i dag teknologierne til at lave denne samfundsomstilling. Det understreger at vi kan hvis vi vil. I Enhedslisten har vi udarbejdet en klimaplan, der viser vejen til, hvordan vi kan nå ned på 1 ton per indbygger inden 2040. En så ambitiøs målsætning kræver, at vi omstiller samtlige af de sektorer der i dag er ansvarlig for udledningen af millioner tons CO2. Det drejer sig om: Energisystemet (inkl. massive energibesparelser) Transportsystemet Landbruget Helt overordnet kan det siges, at det er nødvendigt at omstille energiproduktionen til udelukkende at være baseret på vedvarende energi. For at det skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt med massive energibesparelser. Alle kulkraftværker skal udfases og i stedet skal vi opsætte vindmøller og satse på andre vedvarende energiteknologier som f.eks. bølgeenergi, solenergi, jordvarme m.m. Transportsystemet skal omstilles til at køre på vedvarende energi og privat bilkørsel skal markant reduceres. Landbruget skal omstilles til økologi og antallet af dyr skal markant reduceres. Jeg vil gennemgå mere i detaljer, men først vil jeg lige kort gennemgå hvordan regeringen vælger at håndtere klimaudfordringen.
5 I netop så alvorligt et spørgsmål kan det i sagens natur være ganske problematisk, hvis politikerne ikke lytter til sagkundskaben ( ) Man må som ansvarlig leder være forpligtet til at tage afsæt i, hvad de, der skal have forstand på den slags rent faktisk véd. Klimaminister, Connie Hedegaard I Connie Hedegaards nye bog da klimaet blev hot skriver ministeren blandt andet. (citat). [Citat]. Med de nyeste advarsler, der er kommet fra forskerne kunne man fristes til at tro, at Connie Hedegaard ville iværksætte de foranstaltninger, der var nødvendige for at imødekomme den alvorlige klimatrussel. Men dette er langt fra tilfældet. Jeg vil i det følgende gennemgå hvert enkelt af de områder som Enhedslisten adresserer i vores klimaplan og redegøre for regeringens initiativer inden for disse områder. 6 1. Energibesparelser Udvikling i energiforbruget Energiforbruget i Danmark er eksploderet siden regeringen kom til. Og energispareinitiativerne er dømt til at være en total fiasko. Energiforbrug (PJ) 880 860 840 820 800 '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 År 7 Energirenovering Nej til Ø s forslag Møde i forligskredsen udsat 1,5 mia. til samtalekøkkener og andet? Der er rigtig store energibesparelser at hente i bygningsmassen. 40 % af Danmarks samlede energiforbrug sker i bygningerne og størstedelen går til opvarmning. Hvis man energirenoverer, kan man reducere behovet til opvarmning med 80 %. Enhedslisten fremsatte i efteråret en række forslag, der havde til formålet at sætte gang i energirenoveringerne. Men Connie Hedegaard afviste forslagene med henvisning til, at hun ville fremlægge en samlet plan for området inden 1. marts. Det ville hun gøre sammen med energiforligskredsen, der inkluderer alle andre partier undtagen os. Med disse løfter valgte alle andre også at nedstemme vores forslag. Den plan hun lovede er imidlertid ikke kommet. Mødet i energiforligskredsen om emnet er udsat, og i stedet har regeringen med skatteaftalen sat 1,5 mia. af til boligforbedringer generelt, hvilket betyder, at de lige så godt kan gå til nye badeværelser og samtalekøkkener.
8 2. Omstilling af energisystemet? Antal Anlæg/Turbines Udvikling i anlæg og kapacitet Danmark/Denmark 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 År/Year 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Kapacitet (MW)/ Capacity (MW) Antal/No MW Hvis vi omgående skal sætte en stopper for udledningen af drivhusgasser og nedbringe udledningen per person med 1 ton per indbygger, kræver det, at vi omgående stopper med at fyre med kul og i stedet udbygger massivt med vindmøller. Denne graf viser, at præcis det modsatte er sket siden regeringen kom til magten. Udbygningen med vindmøller er gået fuldstændig i stå, og i 2007 var opsætningen af nye møller for første gang negativ. Dvs. at der blev taget flere møller ned, end der blev sat op. 9 Jeg vil gerne minde om, at DONG Energy er et kommercielt selskab. Det betyder bl.a. at vi som politikere har overladt det til selskabets ledelse at gennemføre de investeringer, der forretningsmæssigt bedst tjener selskabets og i sidste ende ejerens interesser. Finansminister, Lars Løkke Samtidig har regeringen i 2008 ophævet et historisk kulstop, så DONG nu igen kan fyre med kul. Derudover har DONG 3 nye kulkraftværker under opførelse. Enhedslisten indkaldte finansministeren i et samråd om modsætningen mellem forskernes advarsler og DONGs investeringsplaner. Finansministeren havde følgende kommentar: [Citat] 10 3. Transport En trafikaftale i 2009 der ikke vil knække kurven Mio. tons CO2 17 16 15 14 13 12 CO2 udledning fra transport '90 '91 '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 År Transporten udleder mere end 30 % af Danmarks samlede udledninger, og en omstilling af transportsystemet er en af de største udfordringer i forhold til at nedbringe drivhusgasudledningerne til et bæredygtigt niveau. Siden regeringen kom til, er udledningerne fra transporten eksploderet. Som de fleste nok bemærkede indgik regeringen et transportforlig med alle partier undtagen Enhedslisten. Forliget lægger transportpolitikken fast frem til 2020. Selvom forliget indeholder gode investeringer i det kollektive, er der intet i forliget, der vil bidrage til at nedbringe udledningen af CO2.
11 4. Landbruget Ingen landbrugsinitiativer Landbruget fredet i skatteaftale Regeringen er berøringsangste overfor landbruget og foreslår intet, der kan nedbringe landbrugets belastning af klimaet. Tværtimod blev landbruget fredet i skatteaftalen, på trods af, at skattekommissionen havde foreslået en afgift. Konkluderende bemærkning: Efter at det danske CO2 udslip har været faldende år efter år de seneste mange år, har det de sidste 3 år igen været stigende. Det skyldes en dybt utilstrækkelig klimapolitik udført af den siddende regering. 12 Opvarmning 221 PJ Transport 224 PJ EL 122 PJ Proces 118 PJ Samlet energiforbrug i 2007: 685 PJ 13 Opvarmning Transport 221 PJ 224 PJ EL Proces 122 PJ 118 PJ 61 PJ 75 PJ 59 PJ 44 PJ Samlet energiforbrug i 2007: 685 PJ Enhedslistens mål i 2040: 239 PJ Nu vil jeg gennemgå hovedelementerne i, men vil naturligvis opfordre alle til at gå ind på hjemmesiden og læse den i sin fulde længde. Centralt i er energibesparelser. De røde søjler viser det nuværende energiforbrug, og de grønne viser energiforbruget i 2040 hvis Enhedslistens forslag gennemføres.
14 El-forbruget Husholdninger: 31 % Handel og service: 32 % Produktion: 36 % Transport: 1 % 61 PJ EL 122 PJ Elsparefonden har vurderet, at elforbruget kan halveres med eksisterende produkter. Enhedslisten har i klimaplanen beskrevet en række konkrete forslag, der skal bidrage til denne omstilling. Husholdninger: Forbruget kan halveres med eksisterende produkter jf. Elsparefonden Tilsvarende vil gælde for handel og service samt produktion. 15 Opvarmning 44 PJ Opvarmning 221 PJ Jeg har tidligere nævnt, hvilke potentiale der er ved energirenoveringer af bygningsmassen. I klimaplanen har vi beskrevet en række konkrete initiativer, der skal sikre at energirenoveringer omgående igangsættes. Med kendt byggeteknologi kan via renoveringer opnås 80 % besparelse 16 Transport Forbedring af energieffektivitet i bilparken Kollektiv transport og cykling overtager pendling Optimering af godstransport 75 PJ Transportsektoren skal i 2040 køre på el og brint, dvs. skal dækkes af el via vedvarende energi Transport 224 PJ Der er store besparelsespotentialer ved at reducere privatbilismen og i stedet fremme det kollektive transportsystem og cykling. Derudover vil der med overgangen fra benzin og dieseldrevne motorkøretøjer til elbiler vores store besparelsespotentialer, da elbilerne har en markant højere energieffektivitet.
17 Proces En uændret produktion kan opretholdes med det halve energiforbrug. Køling, motorer, ventilation etc. har store besparelsespotentialer 59 PJ Proces 118 PJ Ved energibesparende initiativer og samarbejde mellem industrierne, som man f.eks. kender det fra den industrielle symbiose i Kalundborg, kan også industriens energiforbrug halveres. Bedre udnyttelse af restprodukter, overskudsvarme og kølevand Produktionssektoren skal i 2040 dækkes af el via vedvarende energi 18 Omstilling af energisystemet Elproduktionen i fremtidens energisystem skal komme fra vindmøller, fra sol og fra bølgeenergi. Vedvarende energi 16% Vindenergi Solenergi Bølgeenergi 26% 58% 19 Udbygning af vindkraft Antal Anlæg 20.000 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Udvikling i vindmølleanlæg og kapacitet Danmark/Denmark 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 Kapacitet (MW) 0 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 2012 2017 2022 2027 2032 2037 Det kræver, at vi omgående sætter turbo på udbygningen med vindenergi, og opsætter 270 MW på havet hvert år og 100 MW på land. Udviklingen vil så følge denne graf. 0 År Antal møller Kapacitet MW Udbygning med 270 MW på havet og 100 MW på land hvert år.
20 Udbygning med sol og bølger 100 mio. hvert år til at videreudvikle og modne teknologierne Potentialerne for begge teknologierne kan være meget større end angivet i klimaplanen I forhold til sol og bølger skal der omgående sættes tilstrækkelige midler af til at videreudvikle, afprøve og modne disse teknologier til at blive stabile og billige nok til at kunne forsyne nettet. Potentialerne ved disse teknologier kan sagtens være langt større, end vi har kalkuleret med i klimaplanen. Det vil fremtidig afprøvning vise. 21 Vedvarende energi til opvarmning Energirenovering af alle bygninger Fjernvarme (evt. geotermisk varme), Bygningsintegrerede solpaneler Jordvarme Varmepumper Også opvarmning skal i fremtiden været baseret på vedvarende energi. Her er mulighederne mange. For det første vil behovet være 20 % mindre, end det er i dag, hvis alle bygninger er energirenoverede. Dette gør det langt lettere at integrere vedvarende energi i byggeriet De bygninger, der i dag er tilsluttet fjernvarmenettet, skal også i fremtiden være det, men fjernvarmen skal være baseret på vedvarende energi. F.eks. geotermisk varme eller solvarme. Bygninger, der ikke er tilsluttet fjernvarmenettet, skal f.eks. have bygningsintegrerede solpaneler, jordvarme eller varmepumper. 22 Transport Standse byspredningen ved bedre planlægning Massiv udbygning af den kollektive trafik Økonomiske incitamenter til reduceret bil- og flytrafik Fremme af el/brint biler på vedvarende energi Transportpolitikken skal gentænkes fuldstændig. Byspredningen skal begrænses ved bedre planlægning, så transportbehovene mindskes. Det kollektive transportsystem skal udbygges massivt, så det bliver langt hurtigere, mere fleksibelt og billigere. Derudover skal der indføres afgifter mv. til at begrænse privatbilismen. De biler, der stadig findes på vejene skal køre på el fra vedvarende energi.
23 Landbrug 100 % omstilling til økologi Gødningsafgift Oprettelse af flere naturområder For at begrænse landbrugets udledning af drivhusgasser skal antallet af dyr markant reduceres. Dette sker bl.a. ved en 100 % omlægning til økologi, hvilket lægger en begrænsning på hvor mange dyr man må opdrætte per arealenhed. Derudover skal der indføres en gødningsafgift, og der skal oprettes flere naturområder, som vil binde CO2 i jorden. 24 Satsning på nye grønne jobs Investeringer bl.a. via Statslige banker, Styring af LD og ATP Styring med landbrugets promillefond Statslige støttemidler til bæredygtige omstillinger Skabelse af 50.000 80.000 nye grønne jobs En vigtig del af Enhedslisten klimaplan er satsningen på nye grønne jobs. Det er vel næsten unødvendigt at sige, at en total omstilling af samfundet vil generere masser af nye jobs. Investeringerne i omstillingen skal bla. ske via statslige banker, styring af LD og ATPs midler til investeringer i samfundsnyttige formål frem for destabiliserende spekulation, styring med landbrugets promillefond og generelle statslige støttemidler til bæredygtige omstillinger. Vi har forsigtigt skønnet at initiativerne i klimaplanen vil skabe mellem 50.000 80.000 nye grønne jobs. 25 Enhedslistens klimakampagne Vise at Enhedslisten har bud på handling der er Seriøse Ambitiøse Konkrete Realistiske Afsløre regeringens klimahykleri Mobilisere til klimahandling Formålet med forårets klimakampagne er at sprede budskabet om, at Enhedslisten har seriøse, ambitiøse, konkrete og realistiske bud på handling. At vi har lanceret en ambitiøs klimaplan, og vi ønsker at samle oppositionen om elementerne i denne plan. Derudover er det formålet med kampagnen at afsløre regeringens klimahykleri. Og sidst men ikke mindst er det at mobilisere til klimahandling. Det er virkelig vigtigt, at Enhedslistens medlemmer bidrager til at rejse en bevægelse lokalt hvor man kommer og vi bidrager til at der rejses klimakrav på arbejdspladsen, i fagforeningen, i sportsklubben i boligforeningen osv. Det kan være krav som en handlingsplan for energibesparelser, at der igangsættes klimarenoveringer, at alle elpærer udskiftes mv.
26 Enhedslistens klimakampagne Klimaagenterne Koordinere kampagneaktiviteterne i lokalafdelingerne Arrangere offentlige møder lokalt Uddele klimaavis til lokale klimaaktiviteter Koordinere pressearbejdet og indlæg i lokalaviser Vi håber at finde en klimaagent i hver af Enhedslistens afdelinger. Klimaagenten vil være den person, der koordinerer kampagneaktiviteterne i afdelingen, der bidrager til at arrangere offentlige møder, der uddeler vores klimaavis ved klimaaktiviteter som f.eks. demonstrationer, klimamøder etc. Og som koordinerer pressearbejdet i form af indlæg i lokalaviserne, enten om regeringens hykleri eller om Enhedslistens forslag. Klimaagenterne vil derudover være kontakten til kampagnekoordinatoren Eva Hyllegaard, der er ansat på Christiansborg. Fra Eva vil løbende opdateringer og den nyeste info blive sendt ud. 27 Materiale: Klimaplan Klimaavis Flyer Enhedslistens klimakampagne Klimaplan: vil ligge til download på kampagnehjemmesiden Klimaavisen er målrettet det klimaengagerede og dem, der ved en masse om klima i forvejen og skal derfor uddeles ved klimamøder mv. Flyeren introducerer til Enhedslistens ambitiøse klimapolitik og kan uddeles på gader og stræder. 28 God klimakamp!!! www.klima.enhedslisten.dk God klimakamp!