Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk



Relaterede dokumenter
Detailprojekt Vandplanprojekt Varbro Å opstrøms Tofte Bæk.

Detailprojekt Vandplanprojekt Rømers Bæk og Uggerby Å.

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk

FAUNAPASSAGE VED KÆRSMØLLE

Slutrapport. Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

Detailprojekt Vandplanprojekt Vangen Bæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Kragvad Bæk

Restaurering af gydebanker i Seerdrup Å og Tude Å

Maglemose projekt 2014

Detailprojekt Vandplanprojekt Dalsmølle Bæk.

Vandløbsrestaureringsprojekt i kommunevandløb H35 Høring

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk

Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Slutrapport. Vandplanprojekt Mellembæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Forslag til restaureringsprojekt Et forslag til et restaureringsprojekt skal jævnfør vandløbsloven indeholde følgende:

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Gundestrupgrøften, vandplan 1 projekt, august 2018.

Restaurering i Simested Å ved Ålestrup

Vordingborg Kommune. Præstegårdsgrøften og Askeby Landkanal Reguleringsprojekt. Februar 2009

Helsingør Kommune. Forslag til RESTAURERINGSPROJEKT: Genåbning af den rørlagte Østerbæk ved Østre Stejleplads i Hornbæk.

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Holmgård Mølle Å, spærring AAL-1185 og restaurering ref. 453

Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"

Bilag 2a Detailprojekt Vandplanprojekt Lysmose Bæk

Rudersdal Kommune. April 2015 RUDERSDAL KOMMUNE. MAGLEMOSERENDEN VANDLØBSRESTAURERING

Alle projektarealer ejes af Torben Fejer Nielsen og Simon Brøndgaard Madsen.

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Slutrapport. Vandplanprojekt Bøgholt Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

FREMME AF REGULERING AF VANDLØB

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Slutrapport. Vandplanprojekt Villerup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Ansøgning om tilskud til restaurering af Bjerge Å

REGULATIV FOR LEMMING Å SYSTEMET

Regulativet er det vigtigste redskab i kampen for at få vedligeholdt et vandløb korrekt.

Slutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

KOLDING KOMMUNE VÅDOMRÅDEPROJEKT APOTEKERENGEN

Ansøger Tønder Kommune, Miljø og Natur, Miljømedarbejder Simon B. Petersen, Team Natur og Vandløb

R A P P O R T Etablering af gydebanker i Egebæk samt etablering af omløbsstryg ved Egebæk dambrug.

RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Kettinghøj Bæk. Det private vandløb Kettinghøj Bæk

Odsherred Kommune har i 2007 modtaget mange henvendelser omkring vedligeholdelse af vandløb

Projektet er samtidig sendt til udtalelse hos berørte myndigheder og klageberettigede

Slutrapport. Vandplanprojekt Hæstrup Møllebæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Bystrup Bæk og Bystrup Gørup Skelgrøft, vandplan 1projekt, august 2017.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Gennemførelse af vandløbsrestaurering i Stenvadrenden (Ajstrup Bæk) og Vidkær Å, Vidkær Å s vandløbssystem.2014/2015.

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke. Restaureringsprojekt - Damvad Å.

Slutrapport. Vandplanprojekt Krustrup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Slutrapport. Vandplanprojekt Voer Å Sæsing Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Projektbeskrivelse Projektet er ændret på følgende punkter siden første udkast pr :

ABC i vandløbsrestaurering

Slutrapport. Vandplanprojekt Sønderlev Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Klovborg Bæk Restaureringsprojekt Åbning af rørlagt strækning. Februar 2014

Projektbeskrivelse Restaureringsprojekt i Skarum Å

Slutrapport. Vandplanprojekt Lysmose Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

FÆLLESREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE

Tilladelse efter vandløbsloven til udlægning af gydegrus og sten.

Ansøgning om udlægning af Gydegrus og skjulesten i Annebjerg Sørende:

Varde Kommune. Naturcenteret Bytoften Varde

A Spærring ved markoverkørsel er ikke vedligeholdt. 1 Stk. Fjerne betonspærring med gravemaskine. Nej

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Projektforslag i høring Tilladelse til restaurering af Sideløb til Saltruprenden

Vand og Affald A/S Att.: Lone Riis Vinther Ryttermarken Svendborg

Godkendelse af vandløbsreguleringsprojekt for Maglemoserenden

Varde Kommune. Naturcenteret Bytoften Varde

REGULATIV RIBE KOMMUNE FOR RIBE VESTERÅSYSTEM SYD. Hovedopland 3800 omfattende Ribe Å s vandsytem Afstrømningsområderne 3813 (Syd for Ribe å) 3815

Projektforslag til faunapassage ved Huul Mølle i Binderup Å

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke. Dato 31. oktober 2016 J.nr. 15/17636

TILLADELSE TIL RESTAURERING AF STRÆKNING PÅ FRIBRØDRE Å - VANDPLANINDSATS NYK-43295

Gl Hastrupvej Køge

Johansson & Kalstrup p/s rådgivende ingeniører FRI

Offentlig høring 9. juli til 4. september

Vejledning Sådan laver du en faskine

tre nye rørunderføringer ved Fredskilde bæk og tilløb til Fredskilde bæk, beliggende på matr. 3am og 66b, Stenbjerg By, Nørhå.

Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st

Delopland A (nord og syd) samt B og C - Skjern Å vandløbssystem

Vandløbsrestaurering i Elbæk (AAR )

FORUNDERSØGELSE RIN

Udkast til Tilladelse til restaurering af en del af det offentlige vandløb Smedebæk

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

FORUNDERSØGELSE VANDLØBSRESTAURERING: EJBY Å, FJERNELSE AF FAUNASPÆRRING

VANDLØBSRESTAURERING AF SAMSINGSÅ

Slutrapport. Vandplanprojekt Bjørnsbæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Genåbning af rørlagt strækning i Borremosegrøften

Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing

Center for Plan & Miljø

Ansøgning om udlægning af gydesubstrat og skjulesten/brinksikring i Døllefjelde Å (4D) st

Vandløbsloven omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Åbning af rørlagt strækning af Bjerregård grøft

Odsherred Spildevand A/S

Restaurering af vandløb nedstrøms Halkevad Mølle.

Asbækholt Bæk, restaurering ref. 622 og 624 og rørlægning AAL-681

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Slutrapport. Vandplanprojekt Høgholt Møllebæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond

Fredericia Kommune. Juni 2014 FORUNDERSØGELSE OG DETAILPROJEKTERING TILLØB TIL GUDSØ MØLLEÅ (INDSATS RIB-842)

Tilladelse til krydsning af Tilløb til Råkildegrøften med spildevandsledning i forbindelse med byggemodning af boligområdet Kronhjorten

Kabelprojekt Thy-Mors-Salling

Transkript:

Detailprojekt Vandplanprojekt Skrævad Bæk og Nordentoft Bæk Ref. 680. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 732 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Da denne strækning løber gennem en god sø og en større velfungerende sump/ mose område, og da der er meget få meter åbent vandløb at hente opstrøms strækningen, foreslås det at indsatsen udgår. Se fig. 1. og 2. Ref. 682. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 626 m. Tilstødende arealer er naturbeskyttet på sydsiden og på de øverste ca. 175 m på nordsiden. Bundbredde på ml. 40 70 cm. Se fig. 3. og 4. En stor del af strækningen er tilgroet med tagrør og mærke. Dette medfører en lidt for høj bund. Der ligger ml. 10 og 30 cm sand og jord. Faldet er i gennemsnit ca. 6 0/00. Hele strækningen renses op til oprindelig bund i en bredde på 50 cm. Fyldet udjævnes på tilstødende arealer. 1

Der udlægges 60 tons grus løbende over hele strækningen på de mest velegnede stæder i 5-8 m længde skiftevis i ene og den anden side. Herved indsnævres strømrenden i et let slynget forløb til en bundbredde på 40 cm. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Ref. 684. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 152 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet på nordsiden. Bundbredde på ml. 40 og 80 cm. Se fig. 5. og 6. Faldet er i gennemsnit 5,5 0/00. Bunden er i gennemsnit 25 cm for høj. Strækningen renses op til oprindelig bund i en bredde på 50 cm. Fyldet udjævnes på tilstødende arealer. Der udlægges 30 tons grus løbende over hele strækningen på de mest velegnede stæder i 5-8 m længde skiftevis i ene og den anden side. Herved indsnævres strømrenden i et let slynget forløb til en bundbredde på 40 cm. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Ref. 685. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 950 m Tilstødende arealer er naturbeskyttet på nordsiden. Bundbredde på ml. 40 og 150 cm. Faldet er i gennemsnit 6,2 0/00. Bunden er i gennemsnit 15 cm for høj. På de øverste ca. 200 m løber strækningen gennem et skovområde og her ligger der en del ved i og ved strækningen. Dette udgør en udmærket restaurering i sig selv. Se fig. 9. og 10. De resterende ca. 750 m renses op til oprindelig bund i en bredde på 40 cm. Fyldet udjævnes på tilstødende arealer. Se fig. 11. og12. Der udlægges 120 tons grus løbende over hele strækningen på de mest velegnede stæder i 5-8 m længde skiftevis i ene og den anden side. Herved indsnævres strømrenden i et let slynget forløb til en bundbredde på 30 cm. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Projektområdet reetableres med nødvendige materialer. 2

Ref. 686. Statens kommentarer: Restaurering. Strækningen er på 94 m. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Problemet her er ikke mangel på restaurering men, at rørføringen under Nørlev Strandvej er underdimensioneret. Der er lagt beton rør med en dia. på Ø 50 cm. Iflg. Regulativet er rørunderføringen 38 m lang og har et fald på 2, 6 0/00. Rørunderføringen er forholdsvis lang da vejdæmningen er noget høj ca. 6 m. Se fig. 13. og 14. Derudover ligger de lidt højt, således at der ikke er en naturlig vandløbsbund gennem rørene. Autoværn afmonteres. Asfalt graves op. Entreprenør sørger for bortskaffelse af asfalt. Rørene fjernes. Entreprenør sørger for bortskafning af rørene. Der lægges 38 m nye rør med en dia. på Ø 100 cm og med et fald på 2 0/00. Rørene lægges 20 cm dybere end eksisterende. Herved etableres en naturlig vandløbsbund gennem rørene og dermed kontinuitet for faunaen. Skråningsanlæggene på vejdæmningen anlægges i forholdet 1 : 1:5/1:75. Skråningsanlæggene sikres med armeringsnet og der sås rabatgræs. Vejen reetableres og afsluttes med asfalt. Autoværn sættes op. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Der skal sættes 1 time af til en rendegraver/ bæltemaskine, incl. evt. brug af køreplader, til senere brug. Dette for at afhjælpe udskridninger, sætninger, justeringer m.v. AAL - 9. Statens kommentar: Rørlægning fjernes. Rørlægningen er på 393 m. Strækningen er ikke naturbeskyttet. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Der er et stort vandtryk i området, hvilket sikker er årsagen til at vandløbet blev rørlagt i sin tid. Se fig. 15. og 16. Ledningen har en dia. på Ø 25 cm og ligger med et gennemsnitligt fald på 2, 6 0/00. Rørene fjernes. Entreprenør sørger for bortskafning af rørene. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer efter aftale med lodsejer. Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Der udlægges 400 tons sten og grus over hele strækningen. Sten og grus udlægges således at det går 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket og med en bundbredde på 30 cm. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten og meget grus p.g.a. det store vandtryk. Gruset udlægges i et let snoet forløb. Brinker anlægges i forholdet 1 : 1,75. 3

Brinker tilsås med rabatgræsblanding og markerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås med græs efter aftale med lodsejer. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Der skal sættes 2 time af til en rendegraver/ bæltemaskine, incl. evt. brug af køreplader, til senere brug. Dette for at afhjælpe udskridninger, sætninger, justeringer m.v. AAL 10. Statens kommentarer: Spærring. Strækningen er på 251 m. Tilstødende arealer er ikke naturbeskyttet. Der er ikke tale om en spærring, men en rørlægning. Rørene har en dia. på Ø. 50 cm og ligger med et gennemsnitligt fald på 2,9 0/00. Se fig. 17. og 18. Der skal fældes en del træer først. Entreprenør sørger for bortskaffelse af træ, ris og stød efter aftale med lodsejer. Herefter fjernes rørene. Entreprenør sørger for bortskaffelse af rørene. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer efter aftale med lodsejer. Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Der udlægges 200 tons sten og grus over hele strækningen. Sten og grus udlægges således at det går 10 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket og med en bundbredde på 30 cm. Der skal bruges forholdsmæssigt meget sten og grus p.g.a. det store vandtryk. Gruset udlægges i et let snoet forløb. Brinker anlægges i forholdet 1 : 1,75. Brinker tilsås med rabatgræsblanding og arealerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås efter aftale med lodsejer. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Der skal sættes 1 time af til en rendegraver/ bæltemaskine, incl. evt. brug af køreplader, til senere brug. Dette for at afhjælpe udskridninger, sætninger, justeringer m.v. AAL 11. Statens kommentarer: Rørlægning fjernes. Rørlægningen har en længde på 40 m. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Der er et stort vandtryk i området fra begge sider. Rørene har en dia. på Ø30 cm og ligger med et fald på 9 0/00. Se fig. 19. og 20. Rørene fjernes. Entreprenør sørger for bortskafning af rørene. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer efter aftale med lodsejer. 4

Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Der udlægges 45 tons sten og grus over hele strækningen. Sten og grus udlægges således at det går 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket og med en bundbredde på 40 cm. Gruset udlægges i et let snoet forløb. Der skal bruges forholdsmæssigt meget sten og grus p.g.a. det store vandtryk. Brinker anlægges i forholdet 1: 1,75. Brinker tilsås med rabatgræsblanding og arealerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås efter aftale med lodsejer. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Der skal sættes 1 time af til en rendegraver/ bæltemaskine, incl. evt. brug af køreplader, til senere brug. Dette for at afhjælpe udskridninger, sætninger, justeringer m.v. AAL 12. Statens kommentarer: Rørlægning fjernes. Rørlægningen har en længde på 80 m. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Der er et stort vandtryk i området fra begge sider. Rørene har en dia på Ø 80 cm og ligger med et fald på 10 0/00. Se fig. 21. og 22. Rørene fjernes. Entreprenør sørger for bortskaffelse af betonrørene. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer efter aftale med lodsejer. Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Der udlægges 90 tons sten og grus over hele strækningen. Sten og grus udlægges således at det går 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket og med en bundbredde på 40 cm. Gruset udlægges i et let snoet forløb. Der skal bruges forholdsmæssigt meget sten og grus p.g.a. det store vandtryk. Brinker anlægges i forholdet 1: 1,75. Brinker tilsås med rabatgræsblanding og arealerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås efter aftale med lodsejer. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Der skal sættes 1 time af til en rendegraver/ bæltemaskine, incl. evt. brug af køreplader, til senere brug. Dette for at afhjælpe udskridninger, sætninger, justeringer m.v. AAL 13. Statens kommentarer: Rørlægning fjernes. Rørlægningen har en længde på 92 m. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. 5

Rørene har en dia. på Ø30 cm og ligger med et fald på 9 0/00. Se fig. 23. og 24. Der er et stort vandtryk i området fra begge sider. Rørene fjernes. Entreprenør sørger for bortskaffelse af betonrørene. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer efter aftale med lodsejer. Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Der udlægges 110 tons sten og grus over hele strækningen. Sten og grus udlægges således at det går 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket og med en bundbredde på 40 cm. Gruset udlægges i et let snoet forløb. Der skal bruges forholdsmæssigt meget sten og grus p.g.a. det store vandtryk. Brinker anlægges i forholdet 1: 1,75. Brinker tilsås med rabatgræsblanding og arealerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås efter aftale med lodsejer. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. AAL 91. Statens kommentarer: Rørlægning fjernes. Rørledningen har en længde på 8 m. Tilstødende arealer er naturbeskyttet. Der er et stort vandtryk i området fra begge sider. Rørene har en diameter på Ø 80 cm og ligger med et fald på 2 0/00. Se fig. 25. og 26. Rørene fjernes. Entreprenør sørger for bortskaffelse af betonrørene. Overskudsjord udjævnes til markbrug på tilstødende arealer efter aftale med lodsejer. Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Der udlægges 10 tons sten og grus over hele strækningen. Sten og grus udlægges således at det går 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket og med en bundbredde på 50 cm. Der skal bruges forholdsmæssigt meget sten og grus p.g.a. det store vandtryk. Brinker anlægges i forholdet 1: 1,75. Brinker tilsås med rabatgræsblanding og arealerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås efter aftale med lodsejer. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. AAL 602. og AAL 603. Da disse to indsatser ligger meget tæt, inden for 40 m, og da de ved denne løsning vil fremstå som én løsning, behandles de under et. Begge indsatser ligger i have anlæg på adressen Nørre Møllevej 50, 9800 Hjørring. Se fig. 27. 6

AAL 602. Statens kommentarer: Rørlægning fjernes. Rørledningen har en længde på 12 m. Se fig. 28. og 29. Tilstødende arealer er ikke naturbeskyttet. AAL 603. Statens kommentarer: Rørlægning fjernes. Rørledningen har en længde på 20 m. Se fig. 30. og 31. Tilstødende arealer er ikke naturbeskyttet. Der er et forholdsvis stort vandtryk fra begge sider i området. Begge rørlægninger fjernes. Entreprenør sørger for bortskaffelse af betonrørene. Da der er et kraftigt fald på gennemsnitlig 7,5 0/00 på strækningen fra Nørre Møllevej og ned til nedstrøms AAL 602, graves der et nyt snoet forløb. Brinker anlægges i forholdet 1: 1,5/ 1,75. Det er især strækningen i og nedstrøms AAL 602 der er meget fald på. Se fig. 32. Oversigtskort. Blå streg det nye forløb. Rød streg overkørsler/ gangbro. Herved forlænges strækningen fra 190 m og til 240 m og strækningen får et fald på gennemsnitlig 5,5 0/00 når der efterfølgende udlægges sten og grus og der er gravet af det øverste stykke. Noget af det kraftige fald hentes ved at sænke bunden fra Nørre Møllevej og ned til AAL 602 med gennemsnitlig 30 cm. Herfra og ca. 75 m nedstrøms hæves bunden med op til 30 cm ved at udlægge 120 tons sten og grus. Sten og grus udlægges 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket. Stenene udlægges således at bundkoten, der hvor der skal udlægges gydegrus, er 10 cm dybere end resten af strækningen. Herefter udlægges 180 tons sten og grus på af strækningen fra AAL - 602 og opstrøms til Nørre Møllevej. Sten og grus udlægges 20 cm op ad hver brink for at styre vandtrykket. Stenene udlægges således at bundkoten, der hvor der skal udlægges gydegrus, er 10 cm dybere end resten af strækningen. Der skal bruges forholdsmæssigt mange sten og meget grus for at imødekomme det store vandtryk i området. Herefter udlægges 25 ton større sten (200 300 mm) jævnt spredt ud over hele strækningen for at skabe variation både i og udenfor gydebankerne, Til sidst udlægges 100 ton gydegrus (80 % sten på 16 32 mm nøddesten og 20 % sten på 33 64 mm singels + håndsten) i banker af 10 m længde og med en afstand af 10 m på de mest egnede lokaliteter. Gyde gruset udlægges i et 20-25 cm tykt lag. Når alle sten og alt gruset er lagt ud vil det nye forløb have en varieret bundbredde på ml. 50 100 cm. Ved AAL 603 lægges en ny overkørsel med en længde på 12 m og med en dia. på Ø 100 cm. Rørene lægges med et fald på 2 0/00. Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. 7

Brinker anlægges i forholdet 1: 1,5/ 1,75. Rørene lægges 20 cm dybere end bundkote. Der vil så etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Ved AAL 602 opsættes en gangbro til erstatning for rørlægningen, eller der lægges en ny overkørsel med en længde på 12 m og med en dia. på Ø 100 cm. Rørene lægges 20 cm dybere end bundkote. Der vil så etablere sig en naturlig vandløbsbund gennem overkørslen hvorved der skabes passagemulighed og dermed kontinuitet for faunaen. Rørene lægges med et fald på 2 0/00. Tilstødende dræn tilsluttes det nye forløb på forsvarlig vis. Brinker anlægges i forholdet 1: 1,5/ 1,75. Al overskudsjord for hele projektet lægges ud i det gamle forløb og evt. overskudsjord udjævnes til havebrug på tilstødende arealer efter aftale med lodsejer. Brinker tilsås med rabatgræsblanding og arealerne, hvor overskudsjord er udjævnet tilsås efter aftale med lodsejer. Køreplader benyttes i nødvendigt omfang. Der skal tages højde for evt. grundvandssænkning under arbejdet. Hele projektområdet reetableres med nødvendige materialer. Fig. 1. 8

Fig.2. Fig.3. 9

Fig. 4. Fig. 5. 10

Fig. 6. Fig. 9. 11

Fig. 10. Fig. 11. 12

Fig. 12. Fig. 13. 13

Fig. 14. Fig. 15. 14

Fig. 16 Fig. 17. 15

Fig. 18. Fig. 19. 16

Fig. 20. Fig. 21. 17

Fig. 22. Fig. 23. 18

Fig. 24. Fig. 25. 19

Fig. 26. Fig. 27. 20

Fig. 28. Fig. 29. 21

Fig. 30. Fig. 31. 22

Fig. 32. 23