Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras
Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien på www.meloni.dk. Her finder du lærervejledning og opgaver. Billeder: Forside & s 5: istockphoto, s. 3: Vikingemuseet Roskilde, s. 7, 15, 16, 17, 18, 24, 25, 26, 27, 33: Thomas Meloni Rønn, s. 8: Museet ved Lindholm Høje, s. 9: Henning Brinckmann, s. 10, 21, 28: Nationalmuseet, s. 22: John Jedby, s. 14: Roskilde Museum. Kort: Thomas Meloni Rønn Illustrationer: Felix Nunnegaard Lay-out og DTP: Bay & Bjørnstrøm Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark 2011. 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-92505-43-9 Forlaget Meloni Wichmandsgade 11, 1. sal 5000 Odense C post@meloni.dk www.meloni.dk Indholdsfortegnelse Vikingerne kommer... 3 Hvem var vikingerne... 4 Vikingetidens samfund... 6 Vikingernes tro og mentalitet... 9 Vikingerne som handelsmænd... 13 Vikingernes skibe og togter... 15 Danmarks dåbsattest... 17 Brug af historie vikingerne i eftertiden... 18
Vikingerne Vikingerne kommer!!! K I L D E Lindisfarne I en samtidig engelsk krønike berettes det: Det var en dag som alle andre i 793. Livet gik sin vante gang med messe og arbejde på klostret i Lindisfarne ud for den engelske kyst. I horisonten dukkede en ganske lille prik op. Prikken blev større og større. Det var et skib der nærmede sig. Det var der ikke noget nyt i. Der kom masse af handelsfolk ved klostret. Det var helt normalt. Men det skulle snart vise sig at dette skib var alt andet end normalt. Skibet nærmede sig stranden med voldsom fart. Pludselig væltede det ud af skibet med vilde mænd. Mænd der var bevæbnede med store økser og sværd, som de svingede truende over deres hoveder, mens de vadede det sidste stykke vej i land. Det år kom gruelige jærtegn over northumbernes land og skabte stor rædsel hos folket. Der var frygtelige hvirvelvinde og lyn, og man så gloende drager flyve i luften. En stor hungersnød fulgte efter disse varsler, og den 8. juni samme år ødelagde hedenske mænd grumt Guds kirke på Lindisfarne med rov og manddrab. 3 K I L D E
Historisk Bibliotek Munkene så forstrækkede til mens disse vildmænd nærmede sig klostret. På deres vej huggede de alt ned. Munkene forsøgte forgæves at bede om Guds nåde. Det hjalp dog ikke. De vilde mænd troede nemlig på noget helt andet. Omkring deres hals kunne man se kæder med en lille hammer. Tors hammer. Mod den hjalp Guds kors ikke. Vikingerne eller normannerne, som de snart skulle blive kendt som, troede nemlig stadig på de gamle nordiske guder som Odin og Tor. Derfor havde de heller ikke respekt for Guds ejendom, og det blev munkene på Lindisfarne store ulykke. Igen og igen vendte vikingerne tilbage de følgende år. Lige indtil munkene i 875 besluttede sig for, at nu var det nok og flyttede klostret. 4 Men klostret var ikke det eneste, der blev plyndret. Snart skulle råbet Vikingerne kommer! blive helt normalt i Europa, hvor danske, norske og svenske vikinger spredte stræk og rædsel i de næste godt 250 år.
Vikingerne Hvem var vikingerne? Vi ved ikke, hvor ordet viking kommer fra. De fleste almindelige mennesker forbinder en viking med en dansk-nordisk kriger med hjelm påsat horn, med våben som økse, sværd og skjold, og som var usædvanlig modig. Denne forestilling er kun delvis sand. Vikingerne havde ikke horn på deres hjelme, og mange af vikingerne var, ud over at være deltidskrigere, også landmænd og handelsmænd. En del historikere mener, betydningen viking er afledt af ordet vig, der skulle betyde en mand, der lægger til i vigene med sit skib eller mand fra Vigen, som er et område i Norge ved Oslofjorden. I dag er der kun ruiner tilbage på Lindisfarne. Senere er vikingen endda blevet udnyttet kommercielt, dvs. at man i forbindelse med markedsføring af Danmark og en række varer bruger vikingen som salgssymbol. Alle børn kender en viking og ved hvordan en viking ser ud, men vores forestillinger om vikingerne stemmer oftest ikke overens med historisk viden, dvs. hvad historikerne ved om perioden. 5