Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Mit største ønske gik i opfyldelse, jeg skulle til Portugal og svømme med delfiner! Jeg havde kun i min vildeste fantasi turde håbe på at det gik i opfyldelse. Det var ligesom om jeg drømte. Det var helt vildt at modtage så stor en gave. Efter så mange års modgang virkede det underligt at der kunne ske noget så fantastisk. I flere timer sad jeg bare og stirrede på bogen, som indeholdt flybilletter og vigtigst af alt delfin-billetter. Så begyndte jeg at græde. For første gang i mange år græd jeg af lykke. Jeg sov næsten med bogen af ren frygt for at jeg ville vågne op og det kun var en drøm. Rejsen Jeg skulle allerede rejse om tirsdagen (d. 21/8-2012). Dagen kom hurtigt og kufferten var pakket. Pludselig sad jeg i et fly på vej til Frankfurt. Jeg skulle skifte fly i Frankfurt til Faro. Turen gik rigtig godt og så var jeg i Portugal. I lufthavnen blev vi hentet af en minibus (ret sejt). Den kørte os til vores hotel, Vila Petra. Det er det flotteste hotelværelse jeg nogensinde har boet på. Der var aflukket køkken, stort badeværelse og balkon med udsigt til poolen! Overrækkelsen, kram til Morten og Lone Kastrup Lufthavn d. 21/8-2012 kl. 04.00 (Min lillebror og jeg)
Portugal Vi ankom til Vila Petra en tirsdag og jeg var allerede i poolen første dag. Det var bare så skønt! Vand er det eneste der kan lindre mine ledsmerter. Om aftenen var vi ude og spise på en restaurant der lå på noget de kaldte the strip. Det var dejligt at man ikke skulle gå så langt, da det lå meget tæt på vores hotel. Vi spiste 3 gange på the strip, hvor der var et stort udvalg af restauranter. Nogle af dagene lavede vi også mad selv på hotelværelset og spiste på balkonen. Udsigten fra vores hotelværelse Vores dejlige hotel, Vila Petra Onsdag Næste dag vågnede jeg op og gik ud på altanen. Der var allerede solopgang, det var smukt. Jeg var så glad, tænk at jeg skulle tilbringe en uge i Portugal. Vi havde godt vejr hele ugen, omkring de 30 grader eller mere hver dag. Der var ikke skyggen af regn. Vi havde lejet en bil og var ude i et stort center kaldet Albufeira Mall. Jeg elskede hver et sekund af turen. Bare det at være væk fra hospitaler, undersøgelser og læger var en stor befrielse. Det eneste jeg skulle, var at slappe af. Jeg glædede mig til det blev torsdag, den store dag hvor jeg skulle svømme med delfiner. Torsdag (Delfin svømning) Jeg skulle tidligt op, fordi man skulle være i Zoomarine-parken senest 1 time før svømmetiden. Jeg var virkelig spændt. Jeg havde kun set en rigtig delfin en gang på Mallorca i et delfinshow.
Den gang var jeg 11 år og siden har delfiner været mit ynglings dyr. Hele mit værelse er fyldt med delfin ting, og min store drøm havde altid været at svømme med dem. Da jeg fyldte 15, fik jeg diagnosen Nefrotisk Syndrom FSGS. Det er en autoimmun nyresygdom, som gør at mine nyrer bliver afstødt. Muligheder for at en transplantation ville lykkedes var lille og jeg fik prognosen dialyse omkring 18 års alderen. Den sygdom satte en stopper for min drøm. Et dialysekateter ville gøre det umuligt for mig at komme i vand og besværligt at rejse. Trods min dårlige prognose så er jeg 19 år og er stadig ikke i dialyse. Mine nyrer kører stadig på lånt tid, og jeg troede ikke at delfinsvømning ville være indenfor rækkevidde. Men nu stod jeg altså her iført badetøj i Zoomarine. Jeg kunne ikke stoppe med at smile. Først havde vi en halv times undervisning om delfiner. Jeg har biologi på højt plan i gymnasiet, så det var virkelig spændende! Bagefter kom hele turens højdepunkt, delfinerne. Jeg var på et hold som blev ført ud til bassinet med to delfiner. Vi kom i vandet og delfinerne var så store, men rolige. Pludselig gik det op for mig at jeg rørte ved en rigtig delfin. Jeg var så tæt på som noget menneske overhovedet kan komme. Først skulle vi have taget billeder med delfinerne. Den delfin mit hold var mest sammen med hed Hamlet.
Den var rigtig sød. Jeg fik også lov at kysse den, den smagte lidt af fisk. Det var en hel speciel følelse at være så tæt på en delfin. Jeg havde altid tænkt på hvordan det føltes at være så tæt på. Siden jeg var 11 år havde jeg drømt om det her og nu stod jeg i det. Jeg prøvede at blive trukket gennem vandet af to delfiner, hvor jeg holdt fast i finnerne. Jeg var først bange for at jeg ikke kunne holde fast, men det kunne jeg. De kom ligeså roligt hen til mig og så gik det ellers stærkt. Jeg skulle også danse med delfinen. Det fungerede ved at jeg holdt hånden ud i strakt arm og så førte delfinen mig rundt ved at skubbe sin snude mod min hånd. Det var ret sjovt!
Til sidste lærte jeg nogle af de tegn som trænerne bruger i delfinshowet. Vi kunne få delfinerne til at springe og plaske baglæns, hvor de står på halen. Så vinkede vi farvel til delfinerne. Svømmetimen var slut, men dette var kun starten på en oplevelsesrig dag. Min familie og jeg gik ind i Zoomarine-parken (delfinsvømningen var i et lukket område). Nu skulle vi se delfinshow. Jeg tror ikke, at jeg med ord kan beskrive hvor flot det var. Jeg har aldrig set delfiner gøre noget lignende. Det var så flot og delfinerne så ud til at nyde det. På et tidspunkt i showet lod en træner som om han druknede for at vise hvad delfinerne kunne. To af delfinerne svømmede ud til ham og reddede ham op på land og vendte ham så han kunne trække vejret. Det gik op for mig hvor kloge delfinerne var. Det her var ikke en film eller drøm, det var virkelighed. Jeg begyndte at græde igen af lykke. Det gik op for mig hvor fantastisk det var at være i live og opleve det her. Mit største ønske var gået i opfyldelse, jeg var så lykkelig. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne tak for den følelse som jeg havde i dette øjeblik? Det var ubeskriveligt.
Trænerne i showet surfede på delfinerne, fik dem til at fange fisk virkelig højt oppe og alt muligt. Der blev vist 4 delfinshows i alt den dag. Det første kunne jeg ikke se, da jeg selv var ude at svømme, men jeg så både det 2., 3. og halvdelen af det 4. På et tidspunkt i showet blev der kastet bolde ud til publikum. Det var delfinerne som dykkede ned og skød boldene med halerne. Efter alle de shows havde jeg regnet ud at man skulle sidde forrest for at fange en bold. Der blev kun kastet 3 bolde i hvert show. I det 4. show satte jeg mig forrest og jeg greb den første bold. Jeg var ret stolt og følte mig heldig. Det var den bedste dag i mit liv Da jeg kom hjem på hotellet lavede jeg denne her Facebook-status:
Fredag Jeg var lidt træt om fredagen efter den store dag om torsdagen. Så fredag gik med at spille spil på hotelværelset og bade lidt i poolen. Vi var også ude at se på butikker og jeg købte en ankelkæde med delfiner. Jeg havde haft en anden ankelkæde på i 5 år, som jeg aldrig havde taget af. Den havde fulgt mig siden jeg blev syg. Jeg vidste godt at jeg ikke måtte have den på under delfinsvømningen, da delfinerne kunne komme til skade så jeg tog den af på hotelværelset om morgnen. Jeg så det som en milepæl at være nået så langt og mit største ønske gik i opfyldelse. Efter svømmetimen havde jeg ikke lyst til at tage den gamle på igen, jeg var jo kommet videre. I stedet fandt jeg så ankelkæden med delfiner og nu vil jeg slå min rekord på 5 år. Jeg vil altid have den med mig og den vil være et minde om den bedste dag i mit liv. Dagen hvor drømmen blev til virkelighed. Lørdag Dagen gik med hygge på hotelværelset, mere shopping og badning i poolen. Om aftenen spiste vi på værelset og senere gik min bror og jeg ned på the strip. Vi ville finde en dame som kunne lave en Tread-Wrap i mit hår (se billedet). I bunden af den er der en sølv-delfin-perle. Søndag Det var vores sidste hele dag i Portugal, da vi skulle rejse hjem mandag morgen. Dagen gik med at gå lidt rundt på the strip og vi fandt et tog som kørte rundt i byen.
Vi kørte med toget ud til stranden og gik en tur på strandpromenaden. Vi fandt en isbar og jeg fik en stor is dessert. Senere fandt vi en restaurant, som vi ville spise på om aftenen. Vi kørte med toget tilbage til hotellet og slappede af inden det blev aften. Jeg var ret træt og sov lidt, men min lillebror og far gik i poolen. Min mor sov også lidt. Om aftenen tog vi igen toget til strandpromenaden og fandt restauranten. Her spiste vi en rigtig lækker middag. Det var en god måde at slutte drømmerejsen af på.
Mandag Det blev mandag og turen gik hjemad. Vi blev hentet af en minibus igen og kørt til Faro-lufthavn. Denne gang skulle vi flyve fra Faro til Lissabon, og fra Lissabon til København. Så fik vi også set Lissabon-lufthavn, den var meget stor. Turen hjem gik rigtig godt. Vi ankom til Kastrup kl. 22. Dagen efter hjemkomsten skrev jeg det her på min Facebook. Jeg har samlet en del delfinting! Det sandfarvede håndklæde og badetøflerne fik jeg af Zoomarine-Parken. Bolden fangede jeg under et delfinshow. Det store håndklæde med delfiner købte jeg selv i parken. Der ligger også en DVD med hele min svømmetime, en CD med billederne derfra og et diplom for at have svømmet med delfiner med billeder. Der er også et kortspil, som jeg købte i byen. Bamsen er godt nok min egen. I midten af billedet er min gavemappe Hvor alle billetterne til turen lå i.. Tak for alt Make-A-Wish De kærligste hilsner fra Annemette, Christian, Ole og Kirsten Kære Make-A-Wish Tak fordi I opfyldte min store drøm om at svømme med delfiner. Jeg har nydt hvert et sekund fuldt ud på denne tur. Jeg har lært at tak er kun et fattigt ord. For hvordan skal man takke en gruppe mennesker, man knap nok kender, som har givet en alt hvad man kunne ønske sig? Det I gør for børn og unge er fantastisk! Tak fordi I genvandt min tro på at der findes gode ting i livet. Tak fordi I hjalp mig med at finde styrken til at kæmpe igen. Tak fordi I gav mig en oplevelse som jeg aldrig vil glemme. Tak fordi I gav mig den bedste dag i mit liv!