Vederlagsfri fysioterapi til borgere i Randers Kommune

Vederlagsfri fysioterapi til borgere i Randers Kommune Billede fra Sundhedsstyrelsen Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi Udarbejdet af Arbejdsgrupppen Vedr. vederlagsfri fysioterapi Dato: Marts 2011

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 3 2. Generelt om den vederlagsfri fysioterapi 4 3. Kommissorium for arbejdsgruppen 4 4. Studiebesłg 5 5. M lgruppe for vederlagsfri fysioterapi 5 6. Indhold i et kommunalt tilbud 7 7. Organisering af den vederlagsfri fysioterapi 9 8. Ans ttelse af personale og de fysiske rammer 10 9. Henvisning til vederlagsfri fysioterapi 10 10. Henvisningshotellet 10 11. Dokumentation og registrering af ydelser 11 12. konomistyring, herunder afregning til de kommunale enheder 11 13. Information om det kommunale tilbud 12 14. Evaluering af ordningen 12 15. Tidsplan for implementering af et kommunalt tilbud 13 16. Analyse og overblik over den vederlagsfri fysioterapi 14 16.1 Det kommunale udgiftsniveau 14 16.2 Honorar og ydelser 16 16.3 Diagnoser og henvisning 16 16.4 Speciale 62 18 16.5 Speciale 65 22 16.6 Sammenfatning 23 17. Bilagsdel Bilag 1. Vejledning om vederlagsfri fysioterapi oversigt 25 Bilag 2. Vejledning til udfyldelse af statusredegłrelse og undtagelsesredegłrelse 26 Bilag 3. Statusredegłrelse 28 Bilag 4. Undtagelsesredegłrelse 29 Bilag 5. konomistyring: PSP-elementer og bogfłring af indt gter 30 Bilag 6. Honoraroversigt kommunale enheder 31 Bilag 7. Brev til l gerne. 31 Bilag 8. Henvisnings rsag, 2009 32 Bilag 9. Henvisende yder / l gepraksis, 2009 34 Bilag 10. Udgiftsfordeling speciale 62, 2009 37 Bilag 11. Fordelingen af till g s rligt tidskr vende, ydere Region Midtjylland, speciale 62 38 Bilag 12. Udgiftsfordelingen speciale 65, 2009 39 Bilag 13. Oversigt over yder, speciale 65 39 2

1. Baggrund Byr det besluttede i forbindelse med budget 2011-2014 at der skal spares 1,8 mio. kr. (fra 2012) vedr. vederlagsfri fysioterapi. Udgangspunktet for beslutningen er, at Randers Kommunes udgiftsniveau er hłjere end andre kommuners: Randers Kommunes udgiftsniveau er cirka 25 % over gennemsnittet for kommunerne i Region Midtjylland og 49 % over gennemsnittet p landsplan. Neds ttes kommunes udgifter til et niveau tilsvarende de andre kommuners udgifter, s ville kommunens udgifter til de privatpraktiserende fysioterapeuter v re cirka 3.4 mio. kr. lavere (5,7 mio. kr. lavere i forhold til landsgennemsnittet) Budgettet for den vederlagsfri fysioterapi udgłr i 2011 18,3 mio. kr. Oprindeligt (budget 2009) fik Randers Kommune tildelt et budget p 12.055.000 kr. via Lov - og cirkul reprogrammet. Randers kommune kompenserede herefter med 2.845.000 kr., som svarede til den merudgift, der var beregnet af forvaltningen. Ved budgetl gningen for 2010 fik Randers Kommune yderligere 1.191.000 kr. via lov - og cirkul reprogrammet som efterregulering. Endelig er der flyttet ca. 1,5 mio. kr. fra medfinansieringskontoen for at d kke de omkostninger, der aktuelt er. Omr det er stadig under pres, idet der i 2010 i forhold til 2009 har v ret en udgiftsstigning p omkring 350.000 kr. I den foresl ede beregning med en besparelse p 1,8 mio. kr. er der alene taget udgangspunkt i, at man ved oprettelse af et kommunalt tilbud f r 80 % af en nuv rende afregning. Der er ikke lavet direkte beregninger p hvor stor en del, der g r til husleje eller andre udgifter. Hvis kommunen skal spare penge er der alene mulighed for at głre det ved at s tte afregningen lavere for den kommunale udbyder. De privatpraktiserende fysioterapeuter vil altid blive afregnet til de takster, der er fastsat med den g ldende overenskomst. Forvaltningen har gennemg et spareforslaget endnu engang. I spareforslaget er det en foruds tning for at kunne opn de 1,8 mio. kr., at Randers Kommune kan f ca. halvdelen af de nuv rende borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi til at benytte et nyt kommunalt tilbud, svarende til ca. 600 borgere (i 2010 var der 1226 borgere i Randers Kommune, der modtog vederlagsfri fysioterapi). Forvaltningen bem rker her (som i tidligere udarbejdet notat), at denne foruds tning vil v re sv r at imłdekomme. Mange af de borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi er ikke mobile grundet deres handicap og de har givetvis en fysisk n rhed samt en god relation til den terapeut/ klinik, de allerede er tilknyttet. Det vurderes derfor, at der skal v sentlige, nye forhold til for at borgeren vil v lge et andet tilbud eksempelvis et nyt kommunalt tilbud. Det betyder dog ikke, at besparelsen ikke kan opn s, men at der skal arbejdes med flere muligheder for at f udgiften til vederlagsfri fysioterapi ned: 3

Dialog med de privatpraktiserende fysioterapeuter Dialog med de praktiserende l ger Dette prim rt med henblik p at opn f lles forst else for opgaven og en f lles opm rksomhed og ansvarlighed omkring den samlede łkonomi. Besparelsen er p 100.000 kr. i 2011 og fra 2012 p 1,8 mio. kr. rligt. 2. Generelt om den vederlagsfri fysioterapi Det kommunale myndighedsansvar p omr det for vederlagsfri fysioterapi adskiller sig fra alle andre kommunale myndighedsomr der, derved at: Myndighedsansvaret knytter sig til et praksisomr de, og er dermed udover lovgivningen reguleret via overenskomster og aftaler Visitationen ligger hos den praktiserende l ge, ikke hos kommunen Ansvaret for udfłrelsen af opgaven ligger hos den fysioterapeut, der arbejder i forhold til den indg ede overenskomst Den vederlagsfri fysioterapi kan ikke sammenlignes eksempelvis med genoptr ning efter sundhedsloven. Det g lder, at: Kommunen har ingen direkte styringsmuligheder hverken i relation til priser, kvalitet, vilk r eller kapacitet. Kommunens p virkningsmuligheder i forhold til de praktiserende l ger eller de privatpraktiserende fysioterapeuter er dialog (via lokale fora, via det regionale samarbejdsudvalg eller via KL) Hverken kommunen eller den privatpraktiserende fysioterapeut kan henvise, det kan alene den praktiserende l ge efter retningslinjerne i Sundhedsstyrelsen vejledning Borgeren har altid ret til frit at v lge mellem tilbud hos de privatpraktiserende fysioterapeuter eller et kommunalt tilbud, hvis et s dant er oprettet. Denne ret kan ikke begr nses 3. Kommissorium for arbejdsgruppen 1) Udarbejde et oversigtsnotat over antal borgere i vederlagsfri fysioterapi, fordelt p diagnoser, antal ydelser fordelt p diagnoser, ydelser fordelt p ydernumre etc. Dette med henblik p selv at f et overblik, at give vores politikere et overblik og at kunne afholde młde med de privatpraktiserende fysioterapeuter 2) Danne sig overblik over, hvilke m lgrupper, der er berettiget til at modtage vederlagsfri fysioterapi (jf. kataloget) 3) Beskrive, hvad et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi skal indeholde 4) Lave et konkret opl g til organisering af tilbuddet 4

5) Udarbejde plan for henvisning til tilbuddet (evt. henvisningshotellet), herunder information om tilbuddet p praksis.dk og sundhed.dk til de praktiserende l ger og de praktiserende fysioterapeuter 6) Lave en łkonomisk beregning af, hvor meget personale der skal ans ttes pr. x borger, der łnsket at modtage vederlagsfri fysioterapi i Randers Kommune 7) Lave en model for łkonomisk afregning til de kommunale enheder, der fremadrettet varetager opgaven omkring vederlagsfri fysioterapi 8) Skabe sig overblik over, hvor mange borgere, der kan modtages i de nuv rende lokaler i Randers Sundhedscenter/p omr decentrene Arbejdsgruppen har best et af: Lene Jensen, sundhedschef (formand) Claus Engstrup, leder af rehabiliteringsenheden Helle Sahl, aktivitetsleder Jannie Fogh Kristensen, fysioterapeut Else Marie Foged Jłrgensen, Fysioterapeut Jan V ring, konsulent i sundhed og ldre (sekret r) 4. Studiebesłg m.v. Arbejdsgruppen har med henblik p at indhente inspiration og viden, dels v ret p studiebesłg og/eller kontaktet andre kommuner, der har etableret tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Hhv. Skive, Viborg og lborg Kommune har etableret tilbud til borgere med parkinson, błrn, borgere med neurologiske sygdomme samt sv rt fysisk handicappede. Kendetegnende for disse m lgrupper er, at kommunen i forvejen yder en stor grad af stłtte p forskellig vis til disse grupper. Erfaringen fra de tre kommuner er: borgerne er tilfredse med at f tilbudt den vederlagsfri fysioterapi i kommunen, s rligt da koordinerings- og helhedshensynet tilgodeses i stłrre grad flere af de borgere, der er i vederlagsfri fysioterapi kan f et relevant tilbud p hold (som er billigere end individuel tr ning) det er kendetegnende at ca. 10% af de berettigede borgere er i et kommunalt tilbud konomisk gevinst get fokus p opgaven og dialog med de privatpraktiserende fysioterapeuter og l ger 5. M lgruppe for vederlagsfri fysioterapi I sundhedsstyrelsens retningslinjer (katalog) er det nłje beskrevet, hvilke grupper af borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Generelt beskrevet er der to patientgrupper, der kan modtage vederlagsfri fysioterapi: Personer med sv rt fysisk handicap 5

Personer med fysisk funktionsneds ttelse som fłlge af progressiv sygdom (eks: sclerosepatienter) Ordningen omfatter en afgr nset gruppe af personer med sygdomme og tilstande indenfor fłlgende fire hoveddiagnosegrupper: 1. Medfłdte eller arvelige sygdomme 2. Erhvervede neurologiske sygdomme 3. Fysiske handicap som fłlge af ulykke 4. Nedsat led og/eller muskelfunktion som fłlge af inflammatoriske gigtsygdomme. Det bem rkes, at ordningen i forhold til personer med progressive sygdomme alene omfatter hoveddiagnoserne 1, 2 og 4. Fłlgende sygdomme er IKKE omfattet af ordningen: Artrose, diskusdegeneration/diskusprolaps, osteoporose, ablatio mammae, whiplash, b kkenlłsning, hypermobilitet, fibromyalgi, myoser. Mb. Scheuermann, kroniske, erhvervede lungesygdomme eks. KOL. Det er ligeledes g ldende at funktionsneds ttelse, som fłlge af generel udviklingsh mning, alder eller smerter alene, er ikke omfattet af ordningen. Begge hovedgrupper (sv rt fysisk handicappede samt progressive lidelser) kan f fysioterapeutisk behandling b de individuelt og p hold. I forhold til personer med fysisk funktionsneds ttelse som fłlge af progressiv sygdom, er der lagt op til at der fortrinsvist tilbydes holdtr ning. Hvis borgeren modtager et lignende tilbud kan der ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi. Eksempelvis kan en person, som modtager tr ningstilbud efter servicelovens bestemmelser ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Borgeren kan imidlertid godt modtage forskellige tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Eksempelvis kan en borger med sv rt fysisk handicap, som har behov for en kombination af holdtr ning og individuel manuel tr ning godt modtage holdtr ningen ved et kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Błrn og unge er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi p lige fod med voksne. Samlet kan man sige, at der g lder fłlgende regler ifht afgr nsning af m lgruppe: Man skal have et sv rt fysisk handicap (v re afh ngig af hj lp eller hj lpemidler i dłgnets 24 timer) Tilstanden skal v re varig Man skal have en diagnose defineret ud fra Sundhedsstyrelsens diagnoseliste (se ovenfor) Man m ikke modtage vederlagsfri fysioterapi sammen med andre tr ningstilbud, hvis der er tale om en dublering S rligt vedr. det kommunale tilbud i Randers Kommune. Arbejdsgruppen har drłftet om det tilbud, der skal etableres i kommunalt regi skal m lrettes en bestemt gruppe af borgere (jf. som i hhv. Skive, lborg og Viborg). 6

Det er dog vurderingen, at det vil v re nłdvendigt at bne op for alle m lgrupper, hvis blot en del af besparelsen skal indhentes. M lgruppen vil derfor v re alle, der er berettiget til at modtage vederlagsfri, jf. sundhedsstyrelsens retningslinjer: http://www.sst.dk/publ/publ2008/plan/fysio/vejlvederlagsfrifysioterapi_4jul08.pdf. De fleste borgere, der i dag er tilknyttet en privat praksis vil givetvis forts tte der. B de grundet n rhed og en god relation til den/de terapeuter, der er tilknyttet. P dette grundlag skłnnes det umiddelbart, at de borgere, der eventuelt v lger et kommunalt tilbud vil v re: 1. Borgere der kommer i eller bor i forbindelse med et aktivitetscenter 2. Borgere som har modtaget en genoptr ningsplan og som łnsker at forts tte sin tr ning samme sted (da de kender stedet og medarbejderne) 3. Nyhenviste borgere 4. Et mindre antal borgere som gerne vil skifte fra en privat praktiserende fysioterapeut til et kommunalt tilbud 6. Indhold i et kommunalt tilbud Kommunens tilbud til de konkrete m lgrupper vil omfatte de samme ydelser, som de private kan levere: Individuel, holdtr ning og bassintr ning. Der vil blive taget udgangspunkt i en vurdering af den enkeltes funktioner/funktionsniveau, problemstillinger og ressourcer og p den baggrund udarbejdes en handleplan. Det er holdningen, at det er vigtigt at holde fokus p kvalitet og effekt af tr ningen. Det er derfor vigtigt, at der ops ttes m l for, hvad der skal komme ud af tr ningen, og hvor lang en tidshorisont fysioterapeuten forventer forlłbet skal have. Det er endvidere holdningen, at m lene lłbende skal vurderes og justeres i forhold til, hvilke der er opn et, og hvilke der fortsat er holdbare. Dette głres i t t dialog med borgeren. I nedenst ende er der lavet en beskrivelse af, hvordan ydelserne defineres mere pr cist: Individuel normalbehandling (ca. time) Individuel s rligt tidskr vende till g Individuel kort behandling (op til 20 min) Holdtr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold Bassintr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold Kłrsel eget hjem Det bem rkes, at der af hensyn til registrering og afregning af det kommunale tilbud, er lavet vejledende tider for hhv. normalbehandling og kort behandling. I overenskomsten om fysioterapi er ovenst ende ydelser ikke defineret med en tidsramme. I stedet vil behandlingen og varigheden af behandlingen komme an p borgerens behandlingsbehov og behandlingens sammens tning. Der kan s ledes godt v re en variation i tidsforbruget fra borger til 7

borgere, fra gang til gang og fra klinik til klinik. Tidsforbruget afh nger for eksempel af, hvor sv rt fysisk handicappet borgeren er, hvor meget hj lp der kr ves og hvilke faciliteter, der er til r dighed. Der kan dog ikke gives to normalbehandlinger efter hinanden samme dag (til samme patient) Vedr. s rligt tidskr vende behandlinger i forhold til normalbehandling Der er ikke i overenskomsten nogen pr cis definition p s rligt tidskr vende ydelser. Landssamarbejdsudvalget har drłftet spłrgsm let p et młde den 14. december 2010. Der var enighed om fłlgende: Det hedder i overenskomsten, at till gsydelsen 0114 kan gives undtagelsesvist. De symptomer og funktionsneds ttelser, som er en betingelse for, at till gsydelsen kan tages i brug, d kker et bredt felt af de patienter, som er henvist til vederlagsfri fysioterapi eller almen fysioterapi. Det g lder, at det ikke i alle tilf lde, hvor patienten har et eller flere af symptomerne eller funktionsneds ttelserne, vil v re i overensstemmelse med foruds tningerne for overenskomsten, at till gget tages i brug. Der er ikke i overenskomsten nogen definition af, hvad tidsforbruget ved en normalbehandling eller et łget tidsforbrug er. Der kan v re en variation i tidsforbruget ved behandlingen af patienterne uden, at det nłdvendigvis berettiger til anvendelsen af till gget. P landsplan udgjorde andelen af till gsydelsen 43 % af antallet af ydelserne 0110 og 0111 for Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i 2009. Denne fordeling mellem behandlingsydelser afspejler overordnet sammens tningen af patienter i ordningen og deres behandlingsbehov. Till gsydelsen udgjorde ca. 7 % i 2009 antallet af fłrste konsultation og normalbehandling (ydelserne 0110 og 0111) for almen fysioterapi (speciale 51). Till g for s rlig tidskr vende indsats kan opkr ves, som en till gsydelse til normalbehandlingshonoraret n r et eller flere af nedenst ende symptomer eller funktionstab hos sikrede medfłrer łget tidsforbrug: Kommunikationsbesv r Spasticitet Tabt gang- eller stłttefunktion Omfattende muskelatrofi Omfattende koordinationsforstyrrelser Multiple kontrakturer Multiple ledaffektioner. S rligt vedr. helhed og koordination ifht borgere, som er kendte i forvejen Udover at vurdering af behov, fasts ttelse af m l, tr ning og opfłlgning p m l vil v re v sentlige parametre i det kommunale tilbud, s vil der for de borgere, det er relevant for, blive t nkt i helhed og koordination af kommunale ydelser. Eksempler p dette er: En borger med genoptr ningsplan kan forts tte med vederlagsfri tr ning i det kommunale tilbud. Kommunale terapeuter (fysio- og ergoterapeuter), der leverer ydelser til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, vil sikre, at der er et t t og effektivt samarbejde med hjemmepleje og hj lpemiddelvisitation. 8

7. Organisering af den vederlagsfri fysioterapi Det vurderes, at opgaven bedst kan lłses af ldreomr det og sundhedsomr det i f llesskab. Den centrale rehabiliteringsenhed, placeret i Randers Sundhedscenter, og hvert af ldreomr dets 9 omr der, der har aktivitets / tr ningscentre fordelt rundt om i kommunen, skal s ledes indg i opgavelłsningen. Borgeren vil derefter frit kunne v lge: mellem privatpraktiserende fysioterapeut og et kommunalt tilbud hvis det kommunale tilbud v lges, vil borgeren have mulighed for frit at v lge hhv. rehabiliteringsenheden eller et af de 9 ldreomr der ldreomr det er under omorganisering og vil i den nye organisationsstruktur samarbejde i 3 enheder p tr ningsomr det. Det aftales mellem disse enheder og rehabiliteringsenheden, hvilke aftaler og samarbejder, der skal v re, herunder hvilke behov, der er for at etablere holdtilbud til specifikke m lgrupper. For at lłse opgaven t nkes alle centre ind i forhold til at stille egnede faciliteter til r dighed. Ligeledes t nkes alle kommunens ansatte terapeuter, der er besk ftiget med tr ning, at v re med i opgavelłsningen. I forbindelse med at flere borgere med tiden v lger det kommunale tilbud udbygges der lłbende i forhold til faciliteter og personalem ssige ressourcer. S rligt vedr. lukning for tilgang Hvis et af tilbuddene ikke har kapacitet til at tage flere borgere ind i et tilbud henvises til et af det andre omr der/sundhedscenter (svarende til den model, der er for genoptr ningsplaner). Fordele og ulemper ifht organisering Arbejdsgruppen vurderer, at der vil v re fłlgende fordele ved et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi: sammenh ngende og effektiv opgavelłsning over for borgeren der kan arbejdes tv rfagligt (eks. samarbejde med ergoterapeuter, sygeplejersker mv.) gennemskuelighed for borgeren mulighed for t t samarbejde med plejen, hvis disse er involveret undg dublering af tilbud til borgeren lettere at vurdere om der skal udf rdiges undtagelsesredegłrelse, eller andet tilbud kan gives borgeren har mulighed for at v lge det kendte, hvis man i forvejen er tilknyttet et center aldersspredning p centrene nyde godt af det sociale miljł i centrenes caføer mulighed for holdtilbud til specifikke m lgrupper tilbud i n rmiljłet ny faglig udfordring til kommunalt ansatte terapeuter 9

Arbejdsgruppen vurderer, at der vil v re fłlgende ulemper ved et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi: kapacitet i forhold til faciliteter kapacitet i forhold til personale 8. Ans ttelse af personale og de fysiske rammer. Det foruds ttes, at der i starten vil v re relativt f borgere, der v lger det kommunale tilbud. Dels skal det v re kendt og dels skal det give mening for den p g ldende borger at v lge et kommunalt tilbud. V lges ovenst ende organisering betyder det, at presset p b de personale og faciliteter vil v re relativt lille i starten. Der vil derfor ikke ans ttes yderligere personale og de g ldende fysiske rammer fastholdes indtil det enkelte sted (sundhedscenter eller aktivitetscenter) vurderer, at der er et grundlag samt łkonomi til at głre det for. 9. Henvisning til vederlagsfri fysioterapi Det er den praktiserende l ge, der vurderer og henviser den enkelte borger til vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer (jf. det udarbejdede katalog, som beskriver, hvilke m lgrupper, der kan f vederlagsfri fysioterapi). Ansvaret for udfłrelsen af opgaven ligger hos den udfłrende fysioterapeut. Ved fłrstegangshenvisning og ved fornyet henvisning til fysioterapeut skal fysioterapeuten udarbejde en beskrivelse af personens funktioner og funktionsneds ttelser. Beskrivelsen skal anvendes som grundlag for m ls tningen og planl gningen af en effektiv behandling. Beskrivelsen er desuden udgangspunkt for, at henvisende l ge, personen selv og fysioterapeuten i f llesskab kan vurdere eventuelle ndringer, positive som negative samt vurdere behovet for fortsat fysioterapi. N r Randers Kommune bliver udbyder af vederlagsfri fysioterapi vil det v re afgłrende, at de praktiserende l ger har kendskab til tilbuddet p lige vilk r med de privatpraktiserende fysioterapeuter. 10. Henvisningshotellet I dag laver de praktiserende l ger en elektronisk henvisning p vederlagsfri fysioterapi, som l gges ud p henvisningshotellet ogs kaldet REFHOST. Private fysioterapeuter, der varetager den vederlagsfri tr ning af borgeren, kan p denne web adresse www.refhost.dk hente borgerens henvisning og derefter starte tr ningen. Randers Kommune er allerede i dag koblet op p REFHOST og er i stand til at hente elektroniske henvisninger. Det vil v re p den m de, at kommunen skal modtage henvisninger. 10

Det er Rehabiliteringsenheden, der er ansvarlig for at kommunens tr ningsenheder er koblet op p REFHOST. 11. Dokumentation og registrering af ydelser fra det kommunale tilbud Med henblik p at kunne have et samlet overblik over antallet af borgere i ordningen (dem, der er i en privat klinik hhv. kommunalt tilbud), herunder statistik p ydelser m.v. er der behov for at kommunen dokumenterer sine egne ydelser. Det er muligt at dokumentere i Vitae (det eksisterende omsorgssystem, hvor bla. genoptr ningsopgaven dokumenteres). Det foruds ttes, at fysioterapeuter i hhv. Sundhedscenter og aktivitetscentre, der giver ydelser til borgere i ordningen dokumenterer fłlgende: leverandłr (aktivitetscentre/sundhedscenter) leverer ydelsen cpr. p borgeren diagnose ydelser (individuel, hold, ekstra tidskr vende, kłrsel), frekvens (antal gange pr. uge) og interval (eksempelvis ugentligt) start og slutdato henvisende l ge undtagelsesredegłrelse faglig dokumentation (journal til tekst) Det er afklaret at ovenst ende data kan registreres i omsorgssystemet (Vitae) p samme vis som med genoptr ningsplanerne. Det vil endvidere v re muligt at lave statistik p de beskrevne data, hvilket der er brug for i forhold til at have et samlet overblik over hele omr det (jf. at det alene er de privatpraktiserende fysioterapeuter, som regionen er kłbt til at administrere, herunder lave statistik for). Endelig arbejdes der p, at der vil kunne laves en afregning ud fra omsorgssystemet til de enkelte omr der. Vitae-sekretariatet vil fra 1. april 2011 kunne sikre, at alle fysioterapeuter kan registrere ydelser i systemet. Det er endvidere aftalt med Vitae-sekretariatet, at der i april gennemfłres undervisning for alle interesserede (forslag om 2 terapeuter pr. omr de). 12. konomistyring, herunder afregning til de kommunale enheder Der vil fortsat v re behov for en t t łkonomiopfłlgning, hvorfor der planl gges med en afregning af de kommunale enheder 3 gange rligt, sammenfaldende med kommunens budgetkontroller. Takster I bilag 7 er taksterne for de kommunale enheder angivet. Der er taget udgangspunkt i fłlgende: Ydelse Fłrste konsultation Takstprincip 80 % af taksten for private 11

Normalbehandling Till g for s rlige tidskr vende ydelser Kort behandling Holdtr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold Bassintr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold Kłrsel / afstandstill g ved hjemmebehandlinger 80 % af taksten for private 80 % af taksten for private 80 % af taksten for private 80 % af taksten for private (holdtr ning i lokaler betalt af region/kommune). Der gives en gennemsnitlig pris for et hold og ikke pr. person. 80 % af taksten for private (tr ning i bassin betalt af region/kommune). Der gives en gennemsnitlig pris pr. hold og ikke pr. person, der deltager. Der gives 80 % af taksttill gget Den konkrete afregning Der afregnes ud fra registrering i omsorgssystemet. Det foruds ttes, at aktivitetslederne p omr decentrene og rehabiliteringsenheden laver en samlet regning for de borgere, der har f et vederlagsfri fysioterapi hos dem. Regningen sendes pr. mail med oplysninger til forvaltningen, som foretager en omkontering i łkonomisystemet: Pengene skal endvidere indt gtsfłres, hvilket der er lavet en vejledning for i bilagsdelen. Vedrłrende ovenst ende se venligst bilag 5. 13. Information om det kommunale tilbud I forbindelse med at Randers Kommune skal udbyde vederlagsfri fysioterapi er det nłdvendigt, at f udarbejdet en beskrivelse af tilbuddet. Det er en del af sundhedsaftalen mellem Region Midtjylland og kommunerne, at information til borgere og samarbejdspartnere l gges ud p : - Praksis.dk (til de praktiserende l ger) - Sundhed.dk (til borgerne) Derudover vil der v re behov for at informere om Randers kommunes tilbud til de praktiserende l ger. Det foresl s, at det bliver p et af de halv rlige młder med l gerne i Randers. Det er endvidere aftalt at en privatpraktiserende fysioterapeut kan deltage i młdet med observationsstatus. Endelig udarbejdes der som supplement et brev til l gerne om, at de skal v re opm rksomme p, at der nu ogs er et kommunalt tilbud (jf. bilag ). 14. Evaluering af ordningen Det foresl s, at det nyetablerede kommunale tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi evalueres primo 2013. Dette i forhold til minimum fłlgende parametre. 12

Hvor mange er i ordningen og hvordan er de fordelt imellem de 10 centre (9 omr der + sundhedscenter) Hvilke diagnoser er repr senteret Hvor mange ydelser f r de i gennemsnit, herunder fordeling p individuelle ydelser og holdtr ning. Antallet af undtagelsesredegłrelser Hvilke l ger kommer henvisningerne fra Hvilken bev ggrund har borgerne for at v lge et kommunalt tilbud Brugertilfredsheden med det kommunale tilbud Sammenh ng mellem budget og regnskab (b de for det enkelte center og i forhold til det totale regnskab/budget) 15. Tidsplan for implementering af et kommunalt tilbud. Det foresl s, at der startes op med kommunalt tilbud til borgere, der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi fra 1. maj 2011. Der er udarbejdet fłlgende tids og procesplan ifht implementering af opgaven: Opgave Ansvarlig Tidsplan Drłftelse af rapport p LJ Februar 2011 aktivitetsledermłde Hłring de LJ Inden 23. marts 2011 privatpraktiserende fysioterapeuter Hłring lokal-med CE + PC Inden 23. marts 2011 Omr decentre Sundhedscenter Hłring ldrer d Handicapr d LJ 21. marts 23. marts Orientering til de praktiserende LJ 22. marts 2011 l ger halv rligt młde Udvalgsbehandling SU LJ 7. april Implementering Akt.ledere og leder af rehab. 1. maj 2011 13

16. Analyse og overblik over den vederlagsfri fysioterapi Denne analyse har til form l at skabe et overblik over Randers Kommunes forbrug vedrłrende den vederlagsfri fysioterapi. Afsnit 1 3 omhandler det generelle kommunale udgiftsniveau, antallet af ydelser, diagnoser og henvisninger mv. vedrłrende hele specialet. Afsnit 4 kigger n rmere p speciale 62 / den almindelige vederlagsfrie fysioterapi, herunder afsłger mulige forklaringer p kommunens relativt hłje udgiftsniveau. Afsnit 5 kigger n rmere p speciale 65 / ride fysioterapien. Afsnit 6 indeholder en sammenfatning. 16.1 Det kommunale udgiftsniveau Dette afsnit indeholder en oversigt over de samlede udgifter, udgiftsniveauet og kapaciteten vedrłrende den vederlagsfri fysioterapi. Oversigt over de samlede udgifter Kommunernes udgifter til den vederlagsfri fysioterapi i 2009 fremg r af tabel 1. De samlede kommunale udgifter til vederlagsfri fysioterapi udgjorde 682.772.377 kr. i 2009. De 19 kommuner i regionen anvendte tilsammen 183.633.369 kr., mens Randers havde en udgift p 17.359.182 kr. 1 Tabel 1. Udgifter fordelt efter speciale, i alt og pr. 1.000 indbyggere, Randers Kommune, de 19 kommuner i Region Midtjylland og alle landets kommuner, 2009 Speciale 65 Speciale 62 I alt Udgift Randers Kommune 1.934.749 15.424.433 17.359.182 19 kommuner i RM 24.582.940 159.050.430 183.633.369 Alle landets kommuner 76.148.859 606.623.517 682.772.377 Udgift pr. 1.000 indbygger* Randers Kommune 20.534 163.705 184.239 19 kommuner i RM 19.702 127.472 147.174 Alle landets kommuner 13.816 110.066 123.883 * Indbyggertal, 1. kvartal 2009, Danmarks Statistik Udgiftsniveau Den nedenst ende figur viser udgiftsniveauet for de 19 kommuner i regionen. 1 Randers Kommunes budget vedrłrende den vederlagsfri fysioterapi udgłr 18.067.142 kr. for 2010 (udgifterne er steget fra 2019 til 2010, grundet udvidelsen med progressive lidelser) 14

Figur 1. Udgift pr. 1.000 indbyggere til vederlagsfri fysioterapi, 2009 Udgift pr. 1.000 indbygger 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 154.093 Udgift pr. 1.000 indbygger til vederlagsfri fysioterapi Samlet speciale 62 og65, 2009 98.073 142.739 187.563 96.520 145.973 219.307 191.189 134.935 184.239 125.175 135.103 147.086 134.062 148.669 269.153 175.744 123.561 140.399 147.174 123.883 50.000 0 Hvad fort ller tallene vedrłrende Randers Kommunes udgiftsniveau? Det generelle billede vedrłrende Randers Kommunes udgiftsniveau ser s ledes ud: Randers Kommune havde en udgift p 184.239 kr. pr. 1.000 indbygger i 2009. Dette er 37.065 kr. (25,2 %) over gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen og 60.356 kr. (48,7 %) over gennemsnittet for alle landets kommuner Randers Kommunes udgifter er hłjere end gennemsnittet for kommunerne i regionen og for alle landets kommuner vedrłrende s vel speciale 62 og 65 den stłrste andel af den samlede merudgift kan forklares af den hłjere udgift vedrłrende speciale 62, i og med at dette speciale udgłr 88,9 % af de samlede udgifter Hvis Randers havde haft et udgiftsniveau p niveau med andre kommuner, ville det have set s ledes ud: Hvis Randers Kommunes udgiftsniveau havde v ret p niveau med gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen, ville udgifterne have v ret 3.492.000 kr. lavere, heraf 3.414.000 kr. lavere vedrłrende speciale 62 og 78.000 kr. lavere vedrłrende speciale 65 Hvis Randers Kommunes udgiftsniveau havde v ret p niveau med gennemsnittet for alle landets kommuner, ville udgifterne have v ret 5.687.000 kr. lavere, heraf 5.054.000 kr. lavere vedrłrende speciale 62 og 663.000 kr. lavere vedrłrende speciale 65 15

For kommunerne i regionen g lder sammenlignet med landsgennemsnittet, at: Hvis de 19 kommuner i regionen i łvrigt havde haft et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet, ville de 19 kommuners samlede udgifter til den vederlagsfri fysioterapi have v ret 29 mio. kr. lavere i 2009 De 19 kommuner har i łvrigt meget forskellige udgiftsniveauer Kapacitet Der er 12 klinikker (med samlet 76 ydernumre) og 2 enkeltmandsklinikker, der leverer vederlagsfri fysioterapi i Randers. Klinikkerne i Randers varetager langt hovedparten af den samlede vederlagsfrie fysioterapi til borgere fra Randers Kommune, idet der i 2009 blev leveret ydelser svarende til 234.000 kr. til 28 borgere fra Randers fra fysioterapeuter i andre regioner, is r Region Nordjylland. Klinikkerne i Randers leverer ogs vederlagsfri fysioterapi til borgere fra andre kommuner. Det centrale i relation til et spłrgsm l om, om fysioterapeutkapaciteten er hłj / lav i Randers, er, at udgiften er baseret p en ren ydelsesafregning. Med et hłjt udgiftsniveau, kan Randers dermed ogs siges at have en hłj kapacitet, hvad ang r vederlagsfri fysioterapi. 16.2 Honorar og ydelser Som tabel 2 viser, modtog 1.163 borgere i Randers Kommune i alt 161.523 ydelser svarende en samlet udgift p 15.424.433 kr. inden for speciale 62 i 2009, mens 145 personer modtog alt 17.645 ydelser svarende en samlet udgift p 1.934.749 kr. inden for speciale 65. Tabel 2. Honorar, ydelser og antal personer, Randers Kommune og de 19 kommuner i Region Midtjylland, 2009 Bruttohonorar Antal ydelser Antal personer Speciale 62 - Randers Kommune 15.424.433 161.523 1.163-19 kommuner i RM 159.050.430 1.815.106 12.701 Speciale 65 - Randers Kommune 1.934.749 17.645 145-19 kommuner i RM 24.582.940 232.974 1.710 I alt - Randers Kommune 17.359.182 179.168 * - 19 kommuner i RM 183.633.369 2.048.080 * * Der kan v re overlap mellem personer, der modtager ydelser inden for speciale 62 og 65 16.3 Diagnoser og henvisning Dette afsnit viser fordelingen af borgerne efter diagnoser, alder og henvisning. M lgruppen for den vederlagsfri fysioterapi er personer med et varigt sv rt fysisk handicap. M lgruppen blev i forbindelse med myndighedsoverdragelse til kommunerne den 1. august 2008 udvidet til ogs at omfatte personer med fysisk funktionsneds ttelse som fłlge af progressive lidelser. 16

Tabel 3 viser fordelingen mellem ikke progressive og progressive diagnoser. Siden der blev bnet for personer med fysisk funktionsneds ttelse som fłlge af progressive lidelser har antallet udviklet sig, fra 3 i 2008 til 255 (opgłrelse fra november 2010) i 2010. Tabel 3. Fordeling af borgerne efter diagnosekoder, 2009 Antal personer* Speciale 62 - ikke progressive diagnose koder* - progressive diagnose koder* I alt 1.122 114 1.163 Speciale 65 145 *En borger kan have flere diagnoser Tabel 4 viser den praktiserede l ges henvisnings rsag, fordelt p specialer. Som det fremg r, er neurologiske sygdomme fremtr dende. Der er vedlagt en mere detaljeret oversigt som bilag 8. Tabel 4. Henvisnings rsag, 2009* Henvisnings rsag Antal Personer Ikke valid hovedgruppe til henvisnings rsag 22 1 - Medfłdt eller arvelige sygdomme 271 2 - Erhvervede neurologiske sygdomme 814 3 - Fysiske handicap som fłlge af ulykke 109 4 - Neds ttelse af led og/eller muskelfunktion 328 Speciale 62, i alt 1.479 Ikke valid hovedgruppe til henvisnings rsag 113 1 - Medfłdt eller arvelige sygdomme 83 2 - Erhvervede neurologiske sygdomme 79 3 - Fysiske handicap som fłlge af ulykke 11 4 - Neds ttelse af led og/eller muskelfunktion 4 Speciale 65, i alt 177 I alt 1.550 En borger kan have flere diagnoser, hvorfor antallet af personer fremtr der stłrre, end antallet af individuelle personer Tabel 5 viser fordelingen af borgere der modtager vederlagsfri fysioterapi alder. Som det fremg r at tabellen, stiger antallet / hyppigheden med alder. Tabel 5. Borgerne fordelt efter alder, 2009 Alder Antal Fordeling i % 00-15 r 73 6,0 16-19 r 27 2,2 20-29 r 47 3,8 30-39 r 98 8,0 40-49 r 156 12,7 50-59 r 204 16,7 60-69 r 287 23,4 70-79 r 217 17,7 80- r 116 9,5 I alt 1.225 100,00 I 2009 henviste 70 forskellige l gepraksis i Region Midtjylland borgerne til vederlagsfri fysioterapi. Antallet af henvisninger varierer markant fra praksis til praksis, fra 1 til 100 henviste 17

borgere. Der er forskel fra praksis til praksis med hensyn til antal l ger, antal tilknyttede borgere mv., hvorfor variansen skal tages med forbehold. Variansen peger dog p behov for dialog omkring antal henvisninger. 6 borgere blev henvist af l gepraksis beliggende i Region Nordjylland. Bilag 9 indeholder en anonymiseret oversigt over henvisende l gepraksis 16.4 Speciale 62 Dette afsnit indeholder en oversigt over udgiftsniveauet vedrłrende speciale 62, den almindelige vederlagsfrie fysioterapi. Dertil afsłger afsnittet mulige forklaringer p udgiftsniveauet. Udgiftsniveau Som figur 2 viser, havde Randers Kommune med en udgift p 163.705 kr. pr. 1.000 indbygger et hłjt udgiftsniveau vedrłrende speciale 62, set i forhold til gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen - Randers er 36.233 kr. / 28,4 % over gennemsnittet for de 19 kommuner. I forhold til gennemsnittet for alle landets kommuner er Randers Kommunens udgiftsniveau endnu hłjere - Randers er 53.639 kr. / 48,7 % over gennemsnittet for alle landets kommuner. De 19 kommuner i Region Midtjylland havde generelt et udgiftsniveau p 15,8 % over landsgennemsnittet, med stor variation kommunerne i mellem. Figur 2. Udgift pr. 1.000 indbyggere til vederlagsfri fysioterapi, 2009 300.000 250.000 Udgift pr. 1.000 indbygger til vederlagsfri fysioterapi Speciale 62, 2009 226.033 200.000 150.000 100.000 131.192 79.735 119.708 164.476 86.416 119.778 167.856 160.670 117.568 163.705 99.896 135.103 115.322 106.835 143.470 153.014 103.312 130.357 127.472 110.066 50.000 0 18

Hvad kan forklare det hłje udgiftsniveau i Randers Kommune? I det fłlgende er der słgt efter forklaringer p det relativt hłje udgiftsniveau, som Randers Kommune har. Der er konstateret en hłj fysioterapikapacitet, jf. afsnit 1. Af mulige generelle forklaringer p det hłje udgiftsniveau kan v re: 2 En hłj grad af individuel frem for holdbehandling (individuel behandling er mere udgiftsdrivende end behandling p hold) Behandling af relativt mange borgere Disse to generelle forklaringer afsłges. Herefter słges der efter andre mulige forklaringer p udgiftsniveauet i forhold til ydelsessammens tningen, mv. Fordelingen individuel kontra holdbehandling Figur 3 viser, hvordan udgifterne er fordelt mellem individuel og holdbehandling. Som figuren illustrerer, udgłr individuel behandling 79,3 % af udgifterne hvis kłrsel l gges til, s udgłr individuel behandling hele 87,6 % af udgifterne. Figur 3. Fordeling af ydelser mellem individuel og hold, 2009 2,56 9,82 8,30 79,30 Individuel, i alt Kłrsel og młder i alt Kode 0120 og 0121 Hold * Kode 0120 er konsultation i forbindelse med hold, og kode 0121 er normalbehandling i forbindelse med hold Der er ikke data for fordelingen mellem individuel og holdbehandling p regionsplan eller landsplan. Det virker dog rimeligt at antage, at denne sammens tning af ydelser (individuel frem for holdbehandling) udgłr en meget v sentlig del af forklaringen p det generelt hłje udgiftsniveau 2 Det g lder, at fysioterapi gives efter henvisning fra l ge. En l gehenvisning har maksimal gyldighed for 12 m neder. For patientgruppen med varigt sv rt fysisk handicap kan l gen give henvisning til: Holdtr ning, eller hłjst 20 individuelle behandlinger, som kan suppleres med eller erstattes af holdtr ning Hvis l ge og fysioterapeut er enige om behovet herfor, kan der ved undtagelsesredegłrelse gives mulighed for mere end 20 individuelle behandlinger. L gen kan, hvor patientens helbredsm ssige tilstand udelukker transport til klinik, ordinere behandling i hjemmet. For patientgruppen med funktionsneds ttelse som fłlge af progressiv sygdom kan l gen henvise borgeren til holdtr ning. Hvis l ge og fysioterapeut er enige om patientens behov herfor, kan der ved undtagelsesredegłrelse gives mulighed for at supplere eller erstatte holdtr ningen med individuel behandling. 19

i Randers, s vel i forhold til udgiftsniveauet i de łvrige kommuner i regionen 3, som i forhold til udgiftsniveauet p landsplan. Behandling af relativt mange borgere? Tabel 6 viser antal borgere og antal ydelser / udgift pr. borgere for Randers Kommune og de 19 kommuner i regionen. Der er ikke data for borgere uden for regionen, hvorfor der alene er mulighed for at afsłge forklaringer p udgiftsforskellen mellem Randers og gennemsnittet for de 19 kommuner i Region Midtjylland, og ikke forklaringer p den yderligere udgiftsforskel i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 6. Antal personer og ydelser, opgjort pr. 1.000 indbygger mv., 2009 Antal person er Antal ydelser Antal pers. pr. 1.000 indb.* Antal ydelser pr. 1.000 indb.* Antal ydelser pr. borger Udgift pr. ydelse Udgift pr. borger Randers 1.163 161.523 12,34 1.714,30 138,88 95,49 13.263 19 kom. i 12.701 1.815.1 10,18 1.454,72 142,91 87,63 12.523 RM 06 * Indbyggertal, 1. kvartal 2009, Danmarks Statistik Som tabel 6 viser, behandles der 2,16 pr. 1.000 indbyggere flere i Randers, end gennemsnittet for kommuner i regionen. Dette svarer til en merudgift p 2.550.000 kr. (2,16 * 12.523 kr. * samlet indbyggertal / 1.000) for Randers. Der findes ikke data, der fagligt kan begrunde, hvorfor relativt flere borgere i Randers Kommune modtager vederlagsfri fysioterapi. Som tabellen ogs viser, behandles der ikke blot relativt flere borgere i Randers Kommune, men gennemsnitsudgiften pr. borger er ogs hłjere, end for gennemsnittet for kommuner i regionen (13.263 kr. mod 12.523 kr.). Denne forskel i gennemsnitsudgift pr. borger svarer til en merudgift p 860.000 kr. for Randers (13.263 kr. - 12.523 kr. * 1.163 borgere). Samlet forklarer den stłrre hyppighed i antal behandlede borgere og den hłjere gennemsnitsudgift pr. behandlet borger en forskel i udgiftsniveau p 3.410.000 kr. mellem Randers og gennemsnittet for kommunerne i regionen. Som tabellen viser, har den hłjere gennemsnitsudgift pr. behandlet borger i Randers ikke sammenh ng med flere leverede ydelser pr. borger, men med en hłjere udgift pr. leveret ydelse i Randers (95,49 kr. pr. ydelse i Randers, mod 87,63 kr. i regionsgennemsnit). Det er i det fłlgende słgt afklaret, om den hłjere udgift pr. leveret ydelse kunne have sammenh ng med en hłjere forekomst af s rlige till g, dvs. kłrsel og till g s rligt tidskr vende. Der er vedlagt en oversigt over udgiftsfordelingen p ydelser som bilag 10. 3 Viborg Kommune har opgjort, at i Viborg g r godt halvdelen 54 % af de kommunale udgifter til individuelle normal behandlinger. Inkluderes i dette tal udgifterne til korte behandlinger og opfłlgende behandlinger samt till g for s rlig tidskr vende og kłrsel s udgłr udgifterne til individuel behandling over 70 % af de samlede udgifter. Udgifterne til holdtr ningen tegner sig for knap 29 % af de samlede kommunale udgifter. Kilde: Notat af 6. september 2010, Viborg Kommune. 20

Kłrselsudgifter som mulig forklaring Som tabel 7 viser, er kłrselsudgiften pr. person lavere i Randers, end regionsgennemsnittet. Dette er s ledes ikke en forklaring p det hłje udgiftsniveau. Tabel 7. Kłrselsudgifter, Randers Kommune og de 19 kommuner i Region Midtjylland, 2009 Randers 19 kommuner i RM 2001 - I hjem 0-4 Km 753.649 5.637.645 2002 - I hjem 5-10 Km 239.906 2.534.682 2003 - I hjem over 10 Km 164.984 2.455.726 2101 - Plejehjem 0-4 Km 48.501 901.907 2102 - Plejehjem 5-10 Km 10.666 390.759 2103 - Plejehjem over 10 Km 26.022 471.476 2201 - I hjem *u. klinik* 36.981 1.296.245 2202 - Plejehjem *u.klinik* 259 521.397 Kłrsel, i alt 1.280.967 14.209.816 Kłrsel, pr. antal personer 1.101,4 1.118,8 I og med der behandles flere borgere i Randers, end for regionsgennemsnittet, er kłrselsudgifterne afledt ogs hłjere, end de ellers ville v re. Hvis hyppigheden i Randers s ledes svarede til gennemsnittet for kommunerne og kłrselsudgiften pr. person i łvrigt ikke steg, s ville kłrselsudgifterne alt andet lige v re 220.000 kr. lavere (2,16 * 1.104,4 kr. * indbyggertal /1.000). Till g s rligt tidskr vende som mulig forklaring Som tabel 8 viser, er udgiften vedrłrende till g s rligt tidkr vende 46,8 kr. hłjere pr. person for Randers, end for gennemsnittet af kommuner i regionen. Dette er s ledes en medvirkende rsag til det relativt hłjere udgiftsniveau. Tabel 8. Till g s rligt tidskr vende, Randers Kommune og de 19 kommuner i Region Midtjylland, 2009 Randers 19 kommuner i RM Till g s rligt tidskr vende 1.257.103 13.143.034 Till g, pr. antal personer 1.080,9 1.034,8 Hvis udgiften til till g s rligt tidskr vende var tilsvarende regionsgennemsnittet, og der blev behandlet et antal borgere tilsvarende regionsgennemsnittet, s ville udgiften i Randers til till g s rligt tidskr vende v re 210.000 kr. lavere (2,16 * indbyggertallet / 1.000 * 1.034,8 kr.). Som bilag 11 viser, kan der iagttages en meget stor varians mellem de forskellige ydere, med hensyn til hvor ofte, der faktureres for till g s rligt tidskr vende. Der er opkr vet till g vedrłrende 584 borgere i 2009, svarende til opkr vning af till g vedrłrende 50,2 % borgerne. Den yder, der har opkr vet mest till g, har opkr vet 97.963 kr. for 1.165 till g vedrłrende 64 individuelle borgere. Antallet og variansen forekommer meget hłjt. Till gget skal i henhold til overenskomsten alene opkr ves undtagelsesvist, og p landsplan udgjorde andelen af till gsydelsen kun 43 % af antallet af ydelser 0110 og 0111, jf. Landssamarbejdsudvalget. 4 4 Landssamarbejdsudvalget har drłftet spłrgsm let p et młde den 14. december 2010. Der var enighed om fłlgende: 21

16.5 Speciale 65 Som figur 4 viser, havde Randers Kommune med en udgift p 20.534 kr. pr. 1.000 indbygger et hłjere udgiftsniveau vedrłrende speciale 65, end gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen (Randers l 832 kr. / 4,2 % over gennemsnittet) og gennemsnittet for alle kommuner (Randers l 6.718 kr. / 48,6 % over gennemsnittet). De 19 kommuner havde generelt et udgiftsniveau p 42,6 % over landsgennemsnittet, med stor variation mellem kommunerne. Figur 4. Udgift pr. 1.000 indbyggere til vederlagsfri fysioterapi, speciale 65, 2009 Udgift pr. 1.000 indbygger til vederlagsfri fysioterapi Speciale 65 (ridefysioterapi), 2009 100.000 90.000 Udgift pr. 1.000 indbygger 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 22.901 18.338 23.031 23.087 10.104 26.195 51.450 30.519 17.368 20.534 25.279 31.764 27.227 5.199 43.120 22.729 20.249 10.043 19.702 13.816 0 0 Som tabel 9 viser, h nger Randers Kommunes hłjere udgiftsniveau i forhold til de 19 kommuner i regionen sammen med, at forholdsvist flere borgere i Randers modtager fysioterapi. Som tabellen Det hedder i overenskomsten, at till gsydelsen 0114 kan gives undtagelsesvist. De symptomer og funktionsneds ttelser, som er en betingelse for, at till gsydelsen kan tages i brug, d kker et bredt felt af de patienter, som er henvist til vederlagsfri fysioterapi eller almen fysioterapi. Det g lder, at det ikke i alle tilf lde, hvor patienten har et eller flere af symptomerne eller funktionsneds ttelserne, vil v re i overensstemmelse med foruds tningerne for overenskomsten, at till gget tages i brug. Der er ikke i overenskomsten nogen definition af, hvad tidsforbruget ved en normalbehandling eller et łget tidsforbrug er. Der kan v re en variation i tidsforbruget ved behandlingen af patienterne uden, at det nłdvendigvis berettiger til anvendelsen af till gget. P landsplan udgjorde andelen af till gsydelsen 43 % af antallet af ydelserne 0110 og 0111 for Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i 2009. Denne fordeling mellem behandlingsydelser afspejler overordnet sammens tningen af patienter i ordningen og deres behandlingsbehov. Till gsydelsen udgjorde ca. 7 % i 2009 antallet af fłrste konsultation og normalbehandling (ydelserne 0110 og 0111) for almen fysioterapi (speciale 51). Till g for s rlig tidskr vende indsats kan opkr ves, som en till gsydelse til normalbehandlingshonoraret n r et eller flere af nedenst ende symptomer eller funktionstab hos sikrede medfłrer łget tidsforbrug: Kommunikationsbesv r, spasticitet, tabt gang- eller stłttefunktion, omfattende muskelatrofi, omfattende koordinationsforstyrrelser, multiple kontrakturer, multiple ledaffektioner. 22

viser, modtager 1,54 borgere pr. 1.000 indbyggere i Randers fysioterapi, hvor gennemsnittet er 1,37 borgere pr. 1.000 indbyggere i regionen. Tabel 9. Antal personer og ydelser, opgjort pr. 1.000 indbygger mv., 2009 Antal person er Antal ydelser Antal personer pr. 1.000 indbyg.* Antal ydelser pr. 1.000 indbyg.* Antal ydelser pr. borger Udgift pr. ydelse Udgift pr. borger Randers 145 17.645 1,54 187,27 121,69 109,65 13.343 19 kom. i 1.710 232.974 1,37 186,72 136,24 105,52 14.376 RM * Indbyggertal, 1. kvartal 2009, Danmarks Statistik Udgiften pr. borger udgłr 13.343 kr. for Randers mod 14.376 kr. i gennemsnit for kommunerne i regionen. Som tabellen viser, er forklaringen p den lavere gennemsnitsudgift pr. borger i Randers f rre leverede ydelser pr. borger. Der er vedlagt en oversigt over udgiftsfordelingen som bilag 12, og en oversigt over yderne som bilag 13. I forbindelse med flytning af ydernummer, har Randers Kommune lavet s rlig aftale med yder om behandling af op til 24 borgere svarende til en rlig udgift p ca. 440.000 kr. Aftalen tr dte i kraft den 1. maj 2010, og lłber til den 31. december 2010 med option p yderligere 12 m neder. Aftalen kan opsiges med 3 m neders varsel. Der er s ledes mulighed for at słge reducering af udgifterne ved hel eller delvis opsigelse af denne aftale. 16.6 Sammenfatning Data peger p, at: Randers Kommune har et meget hłjt udgiftsniveau vedrłrende vederlagsfri fysioterapi, for speciale 62 s vel i forhold til gennemsnittet for kommunerne i Region Midtjylland og landsgennemsnittet, og for speciale 65 is r i forhold til landsgennemsnittet Vedrłrende speciale 62 kan der iagttages en meget hłj andel af individuelle behandlinger i forhold til behandlinger p hold dette m vurderes som en generel forklaringskilde til det hłje udgiftsniveau i Randers Kommune Vedrłrende speciale 62, henvises der i forhold til gennemsnittet for de 19 kommuner i regionen relativt flere borgere i Randers Kommune til vederlagsfri fysioterapi, og der kan konstateres en hłjere gennemsnitpris pr. borger (borgerne modtager ikke flere ydelser, men der er en hłjere gennemsnitsomkostning pr. leveret ydelse). Det hłjere antal af henviste borgere svarer til en merudgift p 2.550.000 kr., og den hłjere gennemsnitspris pr. leveret ydelse svarer til en merudgift p 860.000 kr. Det kan i forhold til den hłjere gennemsnitpris p leveret ydelse konstateres, at der i Randers Kommune opkr ves till g s rligt tidskr vende vedrłrende en meget hłj andel af borgerne, og at der er en stor varians mellem de enkelte ydere Der kan iagttages et uens antal af henvisninger fra de enkelte l gepraksis Data peger s ledes p : 23

Behov for dialog med de praktiserende l ger vedrłrende antallet af henvisninger Behov for dialog med fysioterapeuterne om ydelsespraksis, herunder is r fordelingen mellem individuel behandling og hold, og vedrłrende registrering af till g for s rligt tidskr vende Vedrłrende ride fysioterapien er der mulighed for delvis eller hel opsigelse af s rlig aftale. 24

Bilag 1. Vejledning om vederlagsfri fysioterapi oversigt 25

Bilag 2. Vejledning til udfyldelse af statusredegørelse og undtagelsesredegørelse 26

27

Bilag 3. Statusredegłrelse 28

Bilag 4. Undtagelsesredegłrelse 29

Bilag 5. konomistyring: PSP- elementer og bogfłring af indt gter I nedenn vnte tabel ses de enkelte aktivitetscentres PSP - elementer, hvor indt gten bogfłres. Kristrup Assentoft Vorup Kildevang Borupv nget Młllevang Spentrup bakken Kollektivhuset Bakkeg rden Rosenv nget Lindev nget Dragonparken Rehabiliteringsenheden XG-0702251102-00002 XG-0702251302-00003 XG-0702251502-00003 XG-0702251702-00003 XG-0702251902-00003 XG-0702252103-00002 XG-0702252303-00009 XG-0702252502-00003 XG-0702252703-00003 XG-0007012133-00002 Forvaltningen v/kirsten Ditlev laver et bilag, hvor udgiften bogfłres p kontoen for vederlagsfri fysioterapi p konto 4 og laver en tilsvarende indt gt p aktivitetscentret konto. Dvs. at aktivitetslederne altid kan se, hvor mange penge de har f et p denne ordning ved at słge p pspelementet. Det s ttes det ind som en indt gt der bruges arten 79920000. 30

Bilag 6. Takster kommunale enheder Ydelse Takstprincip Takst (hele kr) Antal personer Fłrste konsultation 80% af taksten for private 312,00 Normalbehandling 80 % af taksten for private 208,00 Till g for s rlige 80% af taksten for private 69,00 tidskr vende ydelser Kort behandling 80% af taksten for private 139,00 Holdtr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold 80% af taksten for private (holdtr ning for blandede hold i lokaler betalt af region/kommune). Der gives en gennemsnitlig pris pr. person, der deltager. 90,00 Bassintr ning rene vederlagsfri hold og blandede hold 80% af taksten for private (bassintr ning for blandede hold i lokaler betalt af region/kommune). Der gives en gennemsnitlig pris pr. person, der deltager. 94,00 1 2 3 4 5 6 7 8 x Kłrsel / Der gives 80% af taksttill gget afstandstill g ved hjemmebehandlinger * Der er brugt takster g ldende for 1. oktober 2010. Der skal laves en beregning Bilag 7. Brev til l gerne. Der udsendes brev til alle l ger med fłlgende ordlyd: Vederlagsfri fysioterapi Siden 1. august 2008 har kommunerne haft myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. I Randers kommune sidste budgetforlig, besluttede politikkerne, at Randers Kommune skal tilbyde vederlagsfri fysioterapi til kommunens borgere. Randers kommune tilbyder pr. 1. maj 2011 vederlagsfri fysioterapi p samme vilk r som de privat praktiserende fysioterapeuter. Det betyder, at borgeren fremover har frit valg mellem kommunale og private udbydere. I Randers kommune tilbydes vederlagsfri fysioterapi p omr decentre og i Randers sundhedscenter. Henvisning til den vederlagsfri fysioterapi er u ndret og sker via henvisningshotellet, hvor udbydere af den vederlagsfri fysioterapi henter henvisningen. P l gemłde den 22. marts 2011 med kommunen orienteres der om den vederlagsfri fysioterapi. 31

Bilag 8. Henvisnings rsag, 2009 Henvisnings rsag Antal Personer Ikke valid undergruppe til henvisnings rsag 22 Ikke valid hovedgruppe til henvisnings rsag 22 1.A - Spastisk lammelse (cerebral parese) 92 1.B - Rygmarvsbrok (spina bifida) 4 1.C - Infantil hydrocephalus 4 1.D - Tuberłs sklerose 2 1.E - Neurofibromatosis Recklinghausen 7 1.F - Heredit re ataksier og paraplegier, herunder Friedrichs atak 6 1.G - Chorea Huntington 2 1.H - Heredit re neuropatier 6 1.I - Muskeldystrofi og andre medfłdte eller arvelige muskelsygdom 35 1.J - Prim r dystoni 6 1.K - Andre medfłdte eller arvelige sygdomme med motoriske handica 50 1.L - Kongenit hofteeluksation 18 1.M - Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel stłrre end 20 grader 39 1.O - Arvelige bindev vssygdomme 16 1.P - Blłdersygdom 1 1.Q - Cystisk fibrose 3 1.R - H mokromatose 1 1 - Medfłdt eller arvelige sygdomme 271 2.A - Fłlger efter hjerne-, rygmarvs- og hjernehindebet ndelse 23 2.B - Neurologiske komplikationer til AIDS 4 2.C - Fłlger efter poliomyelitis 41 2.D - Fłlger efter hjerneblłdning (apoplexia cerebri inkl. subarac 280 2.E - Fłlger efter andre kredslłbssygdomme i hjerne og rygmarv 26 2.F - Fłlger efter isk misk eller anoksisk hjerneskade 63 2.G - Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens basale gangli 110 2.H - Prim re og sekund re dystonier, herunder torticollis spasmod 19 2.I - Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme 168 2.J - ALS, amyotrof lateral sklerose 10 2.K - Myastenia gravis 3 2.L - Mono- og polyneuropatier og pleksopatier 40 2.M - Hemi-, tetra og paraplegier 36 2.N - Hydrocefalus 1 2.O - Syringomyeli 4 2.P - Fłlger efter hjerne- og rygmarvssvulster 36 2 - Erhvervede neurologiske sygdomme 814 3.A - Hemi-, para- eller tetraplegi efter l sion af hjerne eller r 47 3.B - Stłrre amputationer (bortset fra ablatio mammae) 28 3.C - Andre varige og omfattende lammelser 37 3 - Fysiske handicap som fłlge af ulykke 109 Ikke valid undergruppe til henvisnings rsag 1 4.A - Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) 216 4.B - Psoriasisgigt 36 4.C - Morbus Bechterew 39 4.D - Kronisk polyarthritis f.eks. som fłlge af LED, morbus Sjłgre 48 4.E - Sclerodermi 5 4 - Neds ttelse af led og/eller muskelfunktion som fłlge af infl 328 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1.479 32

Ikke valid undergruppe til henvisnings rsag 113 Ikke valid hovedgruppe til henvisnings rsag 113 1.A - Spastisk lammelse (cerebral parese) 34 1.B - Rygmarvsbrok (spina bifida) 1 1.C - Infantil hydrocephalus 1 1.E - Neurofibromatosis Recklinghausen 1 1.F - Heredit re ataksier og paraplegier, herunder Friedrichs atak 4 1.G - Chorea Huntington 2 1.H - Heredit re neuropatier 1 1.I - Muskeldystrofi og andre medfłdte eller arvelige muskelsygdom 5 1.K - Andre medfłdte eller arvelige sygdomme med motoriske handica 32 1.L - Kongenit hofteeluksation 1 1.M - Idiopatisk skoliose med Cobbs vinkel stłrre end 20 grader 1 1.O - Arvelige bindev vssygdomme 2 1 - Medfłdt eller arvelige sygdomme 83 2.A - Fłlger efter hjerne-, rygmarvs- og hjernehindebet ndelse 3 2.C - Fłlger efter poliomyelitis 2 2.D - Fłlger efter hjerneblłdning (apoplexia cerebri inkl. subarac 36 2.E - Fłlger efter andre kredslłbssygdomme i hjerne og rygmarv 1 2.F - Fłlger efter isk misk eller anoksisk hjerneskade 6 2.G - Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens basale gangli 2 2.H - Prim re og sekund re dystonier, herunder torticollis spasmod 1 2.I - Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende sygdomme 25 2.J - ALS, amyotrof lateral sklerose 1 2.M - Hemi-, tetra og paraplegier 5 2.P - Fłlger efter hjerne- og rygmarvssvulster 3 2 - Erhvervede neurologiske sygdomme 79 3.A - Hemi-, para- eller tetraplegi efter l sion af hjerne eller r 6 3.B - Stłrre amputationer (bortset fra ablatio mammae) 1 3.C - Andre varige og omfattende lammelser 4 3 - Fysiske handicap som fłlge af ulykke 11 4.A - Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) 1 4.B - Psoriasisgigt 2 4.C - Morbus Bechterew 1 4.D - Kronisk polyarthritis f.eks. som fłlge af LED, morbus Sjłgre 1 4 - Neds ttelse af led og/eller muskelfunktion som fłlge af infl 4 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 177 Total 1.550 33

Bilag 9. Henvisende yder / l gepraksis, 2009 Henvisende yder 2009 Praksis i Region Nordjylland 6 Praksis 1 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 2 62 - Vederlagsfri fysioterapi 40 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 41 Praksis 3 62 - Vederlagsfri fysioterapi 12 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 12 Praksis 4 62 - Vederlagsfri fysioterapi 9 Praksis 5 62 - Vederlagsfri fysioterapi 11 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 12 Praksis 6 62 - Vederlagsfri fysioterapi 13 Praksis 7 62 - Vederlagsfri fysioterapi 6 Praksis 8 62 - Vederlagsfri fysioterapi 36 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 37 Praksis 9 62 - Vederlagsfri fysioterapi 66 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 7 Total 69 Praksis 10 62 - Vederlagsfri fysioterapi 3 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 4 Praksis 11 62 - Vederlagsfri fysioterapi 94 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 12 Total 100 Praksis 12 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 13 62 - Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis 14 62 - Vederlagsfri fysioterapi 24 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 25 Praksis 15 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 16 62 - Vederlagsfri fysioterapi 17 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 18 Praksis 17 62 - Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis 18 62 - Vederlagsfri fysioterapi 23 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 23 Praksis 19 62 - Vederlagsfri fysioterapi 16 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 17 Praksis 20 62 - Vederlagsfri fysioterapi 3 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 5 Praksis 21 62 - Vederlagsfri fysioterapi 34 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 4 Total 35 Praksis 22 62 - Vederlagsfri fysioterapi 63 34

65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 10 Total 66 Praksis 23 62 - Vederlagsfri fysioterapi 39 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 6 Total 39 Praksis 24 62 - Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis 35 62 - Vederlagsfri fysioterapi 6 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 6 Praksis 26 62 - Vederlagsfri fysioterapi 16 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 18 Praksis 27 62 - Vederlagsfri fysioterapi 27 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 28 Praksis 28 62 - Vederlagsfri fysioterapi 20 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 7 Total 24 Praksis 29 62 - Vederlagsfri fysioterapi 18 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 19 Praksis 30 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 31 62 - Vederlagsfri fysioterapi 47 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 5 Total 48 Praksis 32 62 - Vederlagsfri fysioterapi 40 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 6 Total 43 Praksis 33 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Praksis 34 62 - Vederlagsfri fysioterapi 28 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 6 Total 31 Praksis 35 62 - Vederlagsfri fysioterapi 14 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 14 Praksis 36 62 - Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis 37 62 - Vederlagsfri fysioterapi 36 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 37 Praksis 38 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 39 62 - Vederlagsfri fysioterapi 40 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 40 Praksis 40 62 - Vederlagsfri fysioterapi 18 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 4 Total 20 Praksis 41 62 - Vederlagsfri fysioterapi 19 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 20 Praksis 42 62 - Vederlagsfri fysioterapi 15 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 3 35

Total 18 Praksis 43 62 - Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis 44 62 - Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis 45 62 - Vederlagsfri fysioterapi 16 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 17 Praksis 46 62 - Vederlagsfri fysioterapi 16 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 17 Praksis 47 62 - Vederlagsfri fysioterapi 25 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 6 Total 27 Praksis 48 62 - Vederlagsfri fysioterapi 2 Praksis 49 62 - Vederlagsfri fysioterapi 32 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 4 Total 33 Praksis 50 62 - Vederlagsfri fysioterapi 34 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 34 Praksis 51 62 - Vederlagsfri fysioterapi 45 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 8 Total 51 Praksis 52 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 53 62 - Vederlagsfri fysioterapi 22 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 25 Praksis 54 62 - Vederlagsfri fysioterapi 13 Praksis 55 62 - Vederlagsfri fysioterapi 2 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 2 Praksis 56 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 57 62 - Vederlagsfri fysioterapi 14 Praksis 58 62 - Vederlagsfri fysioterapi 25 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 5 Total 27 Praksis 59 62 - Vederlagsfri fysioterapi 20 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 3 Total 20 Praksis 60 62 - Vederlagsfri fysioterapi 8 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 2 Total 10 Praksis 61 62 - Vederlagsfri fysioterapi 15 Praksis 62 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 63 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 64 62 - Vederlagsfri fysioterapi 17 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 1 Total 17 Praksis 65 62 - Vederlagsfri fysioterapi 32 Praksis 66 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 67 62 - Vederlagsfri fysioterapi 9 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 2 36

Total 9 Praksis 68 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 Praksis 69 62 - Vederlagsfri fysioterapi 8 65 - Vederlagsfri ridefysioterapi 4 Total 10 Praksis 70 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1 I alt 62 - Vederlagsfri fysioterapi 1.303 Bilag 10. Udgiftsfordeling speciale 62, 2009 Randers Speciale 62, i alt 15.424.433 0110 - Fłrste konsultation 174.854 0111 - Normal behandling 10.602.614 0112 - Kort behandling 16.823 0113 - Opflg.tr n. terapi. 133.066 0114 - Till g s rlig tidskr vende 1.257.103 0120-1.kons.ifb.hold 3.404 0121 - Normal beh.ifb.hold 391.250 0122 - Kort beh.ifb.hold 503 0124 - s rlig tidskr.+ hold 47.030 1001 til 1020 - Individuel, i alt 12.626.647 2001 - I hjem 0-4 Km 753.649 2002 - I hjem 5-10 Km 239.906 2003 - I hjem over 10 Km 164.984 2101 - Plejehjem 0-4 Km 48.501 2102 - Plejehjem 5-10 Km 10.666 2103 - Plejehjem over 10 Km 26.022 2201 - I hjem *u. klinik* 36.981 2202 - Plejehjem *u.klinik* 259 Kłrsel, i alt 1.280.967 Telefon, młder, i alt (kode 3001 3401) 2.729 4001-4009 Hold, egne lokaler 821.056 4102-4108 Hold, amtets lokaler 1.099 5001-5008 Bassin, egne lokaler 688 5101-5108 Bassin, amtets lokaler 25.082 6001-6102 Hold, egne lokaler 357.490 7001-7008 Bassin, amtets lokaler 826 7101-7108 Bassin, amtets lokaler 307.850 Hold, i alt 1.514.091 37

Bilag 11. Fordelingen af till g s rligt tidskr vende, ydere Region Midtjylland, speciale 62 Ydernummer Brutto Honorar Antal Ydelser Antal Personer Yder 1 kr.48.180 573 20 Yder 2 kr.334 4 1 Yder 3 kr.1.602 19 7 Yder 4 kr.84.303 1.002 29 Yder 5 kr.6.308 75 13 Yder 6 kr.33.507 399 34 Yder 7 kr.6.469 77 15 Yder 8 kr.16.418 195 10 Yder 9 kr.9.919 118 8 Yder 10 kr.13.855 165 11 Yder 11 kr.18.414 219 5 Yder 12 kr.26.382 314 10 Yder 13 kr.6.744 80 4 Yder 14 kr.29.511 351 8 Yder 15 kr.2.947 35 1 Yder 16 kr.21.117 251 9 Yder 17 kr.41.783 497 25 Yder 18 kr.17.224 205 11 Yder 19 kr.65.069 773 35 Yder 20 kr.3.529 42 1 Yder 21 kr.27.385 326 11 Yder 22 kr.7.570 90 14 Yder 23 kr.54.358 646 21 Yder 24 kr.20.507 244 23 Yder 25 kr.84 1 1 Yder 26 kr.1.002 12 1 Yder 27 kr.169 2 1 Yder 28 kr.61.681 734 24 Yder 29 kr.4.132 49 5 Yder 30 kr.84 1 1 Yder 31 kr.97.947 1.164 53 Yder 32 kr.3.181 38 6 Yder 33 kr.2.774 33 1 Yder 34 kr.2.941 35 10 Yder 35 kr.11.018 131 14 Yder 36 kr.11.041 131 8 Yder 37 kr.1.602 19 1 Yder 38 kr.2.020 24 1 Yder 39 kr.81.052 964 35 Yder 40 kr.39.186 466 21 Yder 41 kr.1.514 18 8 Yder 42 kr.21.221 252 17 Yder 43 kr.504 6 2 Yder 44 kr.46.177 549 21 Yder 45 kr.26.545 315 10 Yder 46 kr.6.280 75 8 Yder 47 kr.1.096 13 1 Yder 48 kr.72.089 857 30 Yder 49 kr.2.942 35 2 Yder 50 kr.8.157 97 8 38

Yder 51 kr.97.963 1.165 64 Yder 52 kr.15.077 179 5 Yder 53 kr.1.009 12 1 Yder 54 kr.29.856 355 8 Yder 55 kr.2.440 29 1 Yder 56 kr.253 3 1 Yder 57 kr.2.019 24 8 Yder 58 kr.4.536 54 2 I alt kr.1.223.026 14.542 584 Bilag 12. Udgiftsfordelingen speciale 65, 2009 Ydelse Kr. 0110 1. konsultation 14.173 0305 - Bagsidder pr. time 82.324 0311 - Fys.hon. tim.1 prs 39.873 0312 - Fys.hon. tim.2 prs 88.899 0313 - Fys.hon. tim. 3 prs 149.652 0314 - Fys. non tim. 4 pr 112.150 0315 - Fys.hon. tim 5 prs 61.299 0321 - Rideskole hon. 1 prs 77.417 0322 - Rideskole hon. 2 prs 193.965 0323 - Rideskole hon. 3 prs 292.545 0324 - Rideskole hon. 4 prs 221.272 0325 - Rideskole hon. 5 prs 118.822 0405 - Bagsidder pr time 51.401 0421 - Rideklub m.hal 1 prs 31.785 0422 - Rideklub m.hal 2 prs. 53.693 0423 - Rideklub m.hal 3 prs 117.687 0424 - Rideklub m.hal 4 prs 130.546 0425 - Rideklub m.hal 5 prs 97.078 2201 - Afstandstil.pt.hjem 2202 - Afstandstil.pl.hj. 169 I alt 1.934.749 Bilag 13. Oversigt over yder, speciale 65 Yder Brutto Honorar Antal Ydelser Antal Personer I alt 1.934.749,20 17.645 145 Region Nordjylland 6.388,88 64 1 Yder 1 6.388,88 64 1 Region Midtjylland 1.928.360,32 17.581 145 Yder 2 657.119,33 6.993 65 Yder 3 2.715,00 24 2 Yder 4 164.413,42 1.556 15 Yder 5 10.170,20 96 1 Yder 6 364.621,23 3.440 47 Yder 7 15.344,32 152 1 Yder 8 713.976,82 5.320 40 39