Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Transkript

1 Investeringsmodel i forhold til vederlagsfri fysioterapi. Kommunerne overtog i 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. Den vederlagsfrie fysioterapi gives til borgere med bestemte diagnoser. Det er den praktiserende læge, der henviser borgerne på baggrund af en vejledning fra Sundhedsstyrelsen om, hvilke borgere/funktionsnedsættelser og diagnoser der er berettiget til en henvisning. Herefter kan borgeren vælge en praktiserende fysioterapeut med overenskomst og her få træning i henhold til overenskomsten. Omfanget af træningen er fastlagt til op til 20 gange om året. Er der behov for mere end 20 gange om året kan den praktiserende læge efter henvendelse fra den praktiserende fysioterapeut udarbejde en såkaldt undtagelseserklæring og borgeren kan få mere end 20 gange træning om året. Det har vist sig, at det er % af borgerne der har en undtagelseserklæring. I forbindelse med at kommunerne overtog myndighedsansvaret fik kommunen mulighed for at etablere egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi, men borgeren har frit valg mellem tilbuddene. Kommunen har således yderst begrænsede styringsmuligheder på området, da det er de praktiserende læger der beslutter om borgeren har ret til træningen og det i praksis er den praktiserende fysioterapeut der fastlægger omfanget af træningen. Side 1 af 12 SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Mål- og Økonomistyring Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Telefon: Direkte telefon: Direkte soek@aarhus.dk Sagsbehandler: Søren Kristensen Siden kommunerne overtog opgaven har udgifterne været konstant stigende. I vedlagte bilag er beskrevet hvordan udgifterne har udviklet sig i de sidste 5 år. På baggrund af bl.a. erfaringer fra andre kommuner foreslås der i dette notat, at der iværksættes en investeringsmodel, som har til hensigt at bremse udgiftsudviklingen. Modellen indebærer, at der etableres et kommunalt tilbud for de borgere, som kommunen i forvejen har den tætteste kontakt til Som supplement hertil gøres en ekstraordinær indsats for at påvirke den generelle udgiftsudvikling gennem dialog med praktiserende læger mv. Erfaringer fra andre kommuner. Der er en del andre kommuner, der har oprettet egne tilbud og her viser opgørelser over udgifterne, at der har været en mindre stigning i udgifterne i.f.t. de kommuner, der ikke har oprettet egne tilbud. I nedenstående tabel 1 er vist udgiftsudviklingen fra 2010 til 2014 for kommunerne i Region Midtjylland, sorteret efter stigningsprocent. Derudover er

2 det angivet, om kommunen har etableret egne tilbud og der er angivet antal borgere i 2013, der benytter sig af tilbuddet. Side 2 af 12 Tabel 1: Udviklingen i udgifter til vederlagsfri fysioterapi ( 62) fra for kommunerne i Region Midtjylland og angivelse af om der er "egne tilbud" - sorteret efter stigningsprocent Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Kommune Ændring fra 2010 til 2014 Egne tilbud Antal borgere i 2013 Holstebro Kommune % X 156 Norddjurs Kommune % Favrskov Kommune % X 81 Lemvig Kommune % X 65 Samsø Kommune % Randers Kommune % X 45 Viborg Kommune % X 209 Struer Kommune % X 14 Skive Kommune % X 21 Herning Kommune % Skanderborg Kommune % Silkeborg Kommune % X 22 Ringkøbing-Skjern Kommune % Århus Kommune % Ikast-Brande Kommune % Horsens Kommune % Odder Kommune % Syddjurs Kommune % Hedensted Kommune % Hovedtotal % Det ses af tabellen, at der er en tendens til, at de 8 kommuner, der har etableret egne tilbud har haft den laveste udgiftsudvikling. Det skal dog bemærkes, at udgifter i tabel 1 alene dækker udgifter til privat praktiserende fysioterapeuter udgifterne til de kommunale tilbud er ikke med i tabellen. Det er ikke muligt systematisk at opgøre, hvad udgifterne til de kommunale tilbud har været dette skyldes bl.a. at tilbuddene bliver integreret i de eksisterende kommunale træningstilbud (ideen med at etablere kommunale tilbud her kan også være synergigevinster). På baggrund af drøftelser med enkelte kommuner vurderes det dog, at udgiften til de kommunale tilbud ikke overstiger besparelsen i udgifterne til de privat praktiserende fysioterapeuter, og derfor vurderes der at være grundlag for en fornuftig investering. Analyse vedr. kendte borgere Som det fremgår af bilag 1 (sidste afsnit) viser en analyse for 2014, at Sundhed og Omsorg har kendskab til et relativt stort antal af de borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi. I nedenstående tabel 2 er vist udgifterne i 2014 fordelt på, om der er kendskab til borgerne.

3 Tabel 2: Udgifter til vederlagsfri fysioterapi (incl. ridefysioterapi) i 2014 fordelt på om borgerne bor i plejebolig, modtager frit valg eller ej. Side 3 af 12 Kroner Frit valg Ikke Frit valg I alt Plejebolig Ikke plejebolig I alt Her fremgår, at ud af de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi på de godt 61 mio. kr. er godt 20 mio.kr. givet til borgere der også har modtaget frit valg og godt 10 mio. kr. er givet til borgere der er i plejebolig. I disse beløb er dog indeholdt udgifter på 1,3 mio. kr. til borgere der både har modtaget frit valg og været i plejebolig i Investeringsmodel etablering af et kommunalt tilbud. En forudsætning for, at det kan betale sig at lave et kommunalt tilbud er, at borgerne vælger tilbuddet og at tilbuddet kan laves billigere end udgiften i dag. For at borgerne skal få en bedre sammenhæng i fysioterapi og træningstilbuddet foreslås det, at der fokuseres på de borgere, som kommunen har den tætteste kontakt med dvs. borgere, der bor i plejebolig. Her er tale om knap 400 borgere, der i 2014 har fået vederlagsfri fysioterapi for godt 10 mio. kr. Disse borgere modtager ofte tilbuddet som mobil fysioterapi. Dvs. at den praktiserende fysioterapeut kører ud til borgeren og giver træningen derude. For borgere der modtager frit valg er der ofte mere summarisk kontakt og det vil sandsynligvis være vanskeligere at få dem til at vælge et evt. kommunalt tilbud. Men er der borgere i frit valg, der ønsker at få vederlagsfri fysioterapi ved et evt. kommunalt tilbud skal de selvfølgelig ikke afvises. For at få borgeren til at vælge det kommunale tilbud kræves også, at den praktiserende læge er informeret om, at borgeren kan vælge dette tilbud. Endvidere viser erfaringer fra andre kommuner, at en styrket dialog med praktiserende læger også vil kunne have en effekt på dels det samlede antal henvisninger, men måske også på antallet af undtagelseserklæringer. Der er således tale om en dobbeltrettet indsats, hvor man både etablerer et kommunalt tilbud til de kendte borgere og samtidig styrker dialogen med de praktiserende læger for at øge deres fokus på både antal henvisninger og på antallet af undtagelseserklæringer. Udgift til investeringer i det kommunale tilbud. En væsentlig forudsætning for at investeringen skal lykkes er, at dialogen med de praktiserende læger bliver styrket. Herunder kræver et kommunalt tilbud også, at kommunen får adgang til henvisningshotellet som er det

4 sted hvor de praktiserende læger sender henvisning på, at borgerne har ret til vederlagsfri fysioterapi. Det er således en del administrativt arbejde i forbindelse med etableringen af tilbuddet. Endelig skal der laves nærmere analyser af hvilke borgere i plejeboligerne, der vil kunne have glæde af et kommunalt tilbud. Side 4 af 12 Her vurderes det, at der skal bruges 0,5 mio. kr. om året til denne opgave. Derudover foreslås det, at der på de 10 lokalområder (dvs. de 9 plejeboligenheder og i Sundhedsudvikling, som har ansvaret for Akuttilbud og rehabilitering samt demensområdet) ansættes en fysioterapeut til at indgå i det fysioterapeutiske team. For 2016 forventes kun halv udgift, da der vil gå lidt tid med at få borgerne til at vælge det kommunale tilbud samt med til planlægning og ansættelser. Dette vurderes at koste 2,25 mio. kr. i I takt med at det lykkes fysioterapeuterne at få borgerne henvist til tilbuddet svarende til en sparet udgift til private fysioterapeuter kan ordningen gradvist udvides til 4,5 mio. kr. i Samlet kan der således blive tale om udgift i 2016 på 2,75 mio. kr. stigende til 5 mio. kr. i 2017 og de følgende år. Denne foreslås finansieret fra budgettet til vederlagsfri fysioterapi. Den forventede effekt af tilbuddet. Det vurderes, at etableringen af tilbuddet vil betyde, at antallet af borgere i plejeboligerne, der modtager vederlagsfri fysioterapi vil bliver reduceret med ca. 75 % efter nogle år. I 2016 er målet, at udgifterne til borgerne i plejeboligerne at blive reduceret med 2,75 mio. kr. og i 2016 er målet en reduktion med 6 mio. kr. og med 7,5 mio. kr. i 2017 jf. nedenstående oversigt. Tabel 3: Oversigt over nuværende udgift for borgere i plejebolig og forventet besparelse ved investeringen. Mio. kr Nuværende udgift 10,9 (10,9) Forventet udgift efter investering 8,15 4,9 3,4 Besparelse i forhold til ,75 6 7,5 Udgift/investering 2, Effektivisering 0 1 2,5 Det fremgår af tabel 3, at i 2016 forventes det, at der vil være balance, dvs. at besparelsen vil svarer til investeringen på de 2,75 mio. kr. Her forventes udgifterne til borgere i plejebolig at falde til 8,15 mio. kr. I 2017 vil der være en effektivisering på 1 mio. kr. og dette øges til 2,5 mio. kr. i 2018.

5 Opfølgningen på investeringen. Ved at lave en sammenkædning på cpr. niveau af udgifterne til vederlagsfri fysioterapi og borgere i plejeboligerne, kan man relativ let følge op på, om investeringen har den forventede effekt. Side 5 af 12 Modellen tager dog ikke højde for evt. evt. generel stigning i antallet af modtager, hvilket vil afhænge af dels antallet af boliger men også lægernes henvisningspraksis. Der kan være andre borgere end borgere i plejeboligerne, der vil benytte sig af det kommunale tilbud. Det kan f.eks. være borgere i Frit valg der henvender sig og gerne vil benytte tilbuddet i lokalområdet i stedet for at gå til en praktiserende fysioterapeut. En anden konsekvens af investeringen forventes at være, at de praktiserende læger reducerer antallet af henvisninger og undtagelseserklæringer. Her kan det være vanskelige på kort sigt, at dokumentere denne effekt, da man ikke ved, hvad udgiftsniveauet ville have været, hvis man ikke gjorde noget. Men som det fremgår, af analysen på kommuneniveau, ser det ud til at der er en tendens til at de kommuner der etablere egne tilbud har en mindre udgiftsstigning end de øvrige kommuner. Det foreslås derfor, at der udover den konkrete opfølgning på de borgere der bor i plejebolig laves en sammenligning at udgiftsudviklingen i andre kommuner og på landsplan for at kunne vurdere, om indsatsen i Aarhus har haft en effekt på andre områder end for plejeboligbeboerne og på det samlede udgiftsniveau. I forhold til tilbagemelding til byrådet foreslås det, at man i forbindelse med regnskabet giver en status for hvordan det går med udgiften i forhold til borgere i plejeboligerne suppleret med en sammenligning af udgiftsudviklingen generelt. Her tages stilling til om projektet skal stoppe, udvides eller kører som planlagt. Efter det første år (dvs. ved udgangen af 2016) forventes en mindre effekt (der forventes et fald i udgiften til borgere i plejebolig der modtager vederlagsfri fysioterapi på ca. 25 % - hvor det efter 3 år forventes at være et fald på ca. 75 %), Dette skyldes, at det tager tid, at få borgerne til at vælge det kommunale tilbud og de praktiserende læger skal også bruge tid til at agere anderledes. Senest ved udgangen af 2018 laves der en endelig evaluering af ordningen mhp. at vurdere, om ordningen skal fortsætte, stoppe eller om den kan udvides til andre områder.

6 Bilag 1: Generelt om udgiftsudviklingen til vederlagsfri fysioterapi og analyser vedrørende kendte borgere. Side 6 af 12 Resume af analysen. Analysen viser at udgiftsniveauet i Region Midtjylland er det højeste i landet. Herudover fremgår det også, at den største stigning har været i Region Midtjylland, så Region Midtjylland bevæger sig væk fra landsgennemsnittet. Stigningen pr. patient er dog ikke så stor i Region Midtjylland som på landsplan. Aarhus Kommune har i perioden haft en stor stigning i udgifterne (31 %), når der korrigeres for befolkningsudviklingen er stigning kun på 24 %. Dertil kommer at niveauet i Aarhus Kommune er over regionsgennemsnittet. I 2014 var udgifter i Aarhus Kommune på 178 kr. pr. borger, mens det i Region Midtjylland kun var på 165 kr. pr. borger. Det fremgår endvidere at der er stor variation mellem kommunerne. Prisen pr, borger svinger mellem 257 kr. og 117 kr. pr. borger. Analysen af kendte borgere viser, at Sundhed og Omsorg har kontakt med ca. halvdelen af borgerne der modtager vederlagsfri fysioterapi enten via frit valg eller via plejebolig. For borgere i plejebolig viser analysen at de har udgifter til vederlagsfrie fysioterapi på godt 10 mio. kr. om året. Region Midtjylland i forhold til landstallene. I nedenstående tabel 1 er vist, hvad udgifterne har været til vederlagsfri fysioterapi for de 5 regioner i 2013 og Tabellerne i notatet omhandler (med mindre andet er nævnt), den almindelige vederlagsfrie fysioterapi, da det er her, at stigningen har været i Aarhus Kommune. Tabel 1. Bruttohonorar i faste priser (2013-priser) Region jan-dec 13 jan-dec 14 Ændring i pct. Region Hovedstaden kr kr ,97% Region Midtjylland kr kr ,12% Region Nordjylland kr kr ,11% Region Sjælland kr kr ,77% Region Syddanmark kr kr ,99% Samlet kr kr ,10% Note: Ved faste priser er der reguleret for honorarstigningerne pr. 1/4 og pr. 1/10 Kilde: Månedtlige oversigter fra KL Det fremgår af tabellen, at der har været en stigning i udgifterne fra 2013 til 2014 på 1,1 %. Region Midtjyllland har haft den største stigning, her har stigningen været på 3,12 %. Udviklingen i udgifterne pr. patient for de forskellige regioner. I tabel 2 er vist udgifterne pr. borger for de forskellige regioner.

7 Tabel 2. Udgift pr. patient faste priser (2013-priser) Region jan-dec 13 jan-dec 14 Ændring i pct. Region Hovedstaden kr kr ,33% Region Midtjylland kr kr ,50% Region Nordjylland kr kr ,37% Region Sjælland kr kr ,22% Region Syddanmark kr kr ,67% Samlet kr kr ,50% Note: Ved faste priser er der reguleret for honorarstigningerne pr. 1/4 og pr. 1/10 Der tages forbehold for mindre udsving i tallene som følge af eventuelle ekstra-kørsler fra CSC s side. Kilde: Månedtlige oversigter fra KL Side 7 af 12 Her ses, at prisen pr. behandlet patient er faldet fra 2013 til 2014 med 1,5 % til kr. på landsplan. Den højeste pris pr patient er i Region Midtjylland, her er prisen kr. pr. patient, dvs. knap 7 % større end prisen på landsplan. Det fremgår også af tabellen, at der sker en større spredning i udgiftsniveauet mellem regionerne, da det mindste fald i udgiften pr. borger er i Region Nordjylland og i Region Midtjylland, selv om disse regioner har den højeste udgift pr. borger. Udviklingen i kommunerne i Region Midtjylland. I nedenstående tabel 3 er vist, hvordan niveauet har udviklet sig i Region Midtjylland i de sidste 5 år. Her er data fra de halvårlige oversigter som Region Midtjylland udsender. Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Kommune Ændring fra 2010 til 2014 Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Samsø Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Århus Kommune % Hovedtotal % Tabel 3 viser, at der i perioden 2010 til 2014 har været en stigning i udgifterne på 22 % i hele Region Midtjylland. Der er kun én kommune, der har haft

8 faldende udgifter (Holstebro), men de øvrige kommuner har haft stigende udgifter. Aarhus Kommunen har haft en stigning på 31 % i perioden, dvs. at udgifterne er vokset fra knap 44 mio. kr. til knap 58 mio. kr. dvs. en gennemsnitlig årlig stigning på 3,5 mio. kr. Side 8 af 12 I tabel 4 er vist, hvordan udviklingen har været, når der korrigeres for befolkningsudviklingen. Her ses, at udgiften pr. borger er vokset fra 137 kr. i 2010 til 165 kr. i Dvs. en stigning på 20 %. I Aarhus Kommune er udgifterne højere og stigningen har også været større. I 2014 er udgifterne på 178 kr. pr. borger og stigningstakten har været på 24 % i perioden. Tabel 4: Udgifterne pr. borger fra 2010 til 2014 Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Ændring fra Kommune Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Samsø Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Århus Kommune % Hovedtotal % Udviklingen i ridefysioterapiområdet. Ridefysioterapi har en selvstændig overenskomst og praksisplan, men i princippet fungere det efter samme principper som almindelig vederlagsfri fysioterapi bortset fra at det er heste, der indgår som behandlingsredskab. I nedenstående tabel 5 og 6 er vist, hvorledes disse udgifter har udviklet sig i Region Midtjylland i perioden 2010 til 2014.

9 Tabel 5: Udviklingen i udgifter til ridefysioterapi ( 65) fra for kommunerne i Region Midtjylland Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Kommune Ændring fra 2010 til 2014 Side 9 af 12 Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Århus Kommune % Hovedtotal % I tabel 5 fremgår det, at udgifterne til ridefysioterapi er langt mindre end udgifterne til den almindelige fysioterapi. For hele Region Midtjylland er der tale om udgifter på knap 32 mio. kr. i 2014, hvor udgifterne til den almindelige vederlagsfrie fysioterapi er på 210 mio. kr. Udviklingen i kommunerne viser en endnu større spredning. Der er 3 kommuner (Herning, Lemvig og Syddjurs) der har faldende udgifter, mens der er flere kommuner (Skive, Odder, Hedensted og Horsens) der har haft store stigninger i udgifterne over 60 %. Aarhus Kommune har haft en højere stigning end Region Midtjylland, men sammenlignet med udgifterne til den vederlagsfrie fysioterapi er der tale om relativ små udgifter for Aarhus Kommune.

10 Tabel 6: Udviklingen i udgifter pr. borger til ridefysioterapi ( 65) fra for kommunerne i Region Midtjylland Side 10 af 12 Sum af Bruttoudgift i 2014-niveau År Kommune Ændring fra 2010 til 2014 Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Århus Kommune % Hovedtotal % I tabel 6 er vist udgifterne pr. borger her fremgår det også, at niveauet mellem kommunerne varierer en del, fra over 50 kr. pr indbygger i Struer og Lemvig til under 20 kr. pr. indbygger i Aarhus, Horsens og Randers kommuner. Dvs. en tendens til lavere udgifter i kommunerne med de store byer, Omfanget af holdtræning v. individueltræning og almindelige vederlagsfri fysioterapi. Det er et mål i praksisplanen, at så meget af træningen som mulig skal foregå på hold. I udkastet til praksisplanen er dette opgjort ved særlige ydelseskoder. I nedenstående tabel 7 er vist, hvordan andel holdtræning har udviklet sig for kommunerne i Region Midtjylland i perioden 2010 til Det ses, at der har været en stigning fra 20 % til 25 %. Når der ses på de enkelte kommuner er der meget stor variation til andelen af holdtræning. For 2014 svinger den fra 45 % (Viborg) til 0% (Samsø). Aarhus Kommune er under regionsgennemsnittet, her er andelen af holdtræning kun på 18 % i Her skal det bemærkes, at i den nye overenskomst for 2015, er der indført nogle økonomiske incitamenter til at give mere holdttræning. Her viser foreløbige analyse, at udgifterne til holdtræning er vokset med omkring 2 procentpoint. Det ser dog ikke ud til, at dette har resulteret i et fald i de samlede udgifter.

11 Tabel 7: Andel holdtræning i forhold til individuel træningfra for kommunerne i Region Midtjylland Sum af Bruttoudgift i niveau År Side 11 af 12 Kommune Favrskov Kommune 19% 20% 20% 19% 18% Hedensted Kommune 19% 18% 19% 22% 27% Herning Kommune 25% 28% 30% 32% 34% Holstebro Kommune 31% 34% 34% 34% 34% Horsens Kommune 30% 34% 37% 38% 42% Ikast-Brande Kommune 26% 26% 25% 28% 30% Lemvig Kommune 23% 16% 13% 13% 13% Norddjurs Kommune 8% 9% 10% 10% 12% Odder Kommune 28% 26% 28% 29% 28% Randers Kommune 12% 13% 15% 16% 18% Ringkøbing-Skjern Kommune 29% 30% 29% 28% 31% Samsø Kommune 0% 0% 0% 0% 0% Silkeborg Kommune 17% 20% 21% 23% 24% Skanderborg Kommune 26% 28% 28% 30% 33% Skive Kommune 11% 15% 16% 17% 18% Struer Kommune 18% 19% 22% 24% 26% Syddjurs Kommune 13% 14% 16% 18% 20% Viborg Kommune 35% 37% 41% 43% 45% Århus Kommune 16% 17% 18% 18% 18% Hovedtotal 20% 21% 23% 24% 25% Individuelle ydeler: 0110, 0111,0112,0113, 0120, 0121, Holdydelser; , , , , , , , Antallet af undtagelseserklæringer. Ifølge overenskomsten har borgeren ret til op til 20 behandlinger årligt, hvis der er behov for mere kan den praktiserende læge gives en såkaldt undtagelseserklæring og borgeren kan få mere end 20 behandlinger årligt. Af tidligere opgørelser fremgår det, at op mod % af henvisningerne har en sådan undtagelseserklæring. Region Midtjylland arbejder pt. på at lave nye opgørelse over det præcise omfang af det. Analyse vedr. kendte borgere i Aarhus Kommune. En analyse af de borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi viser, at der i relativ stor grad er tale om borgere, der er kendte i Sundhed og Omsorg. I nedenstående tabel 8 og 9 er vist, hvor mange af udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i 2014, der er på kendte borgere (tabel 8) og hvor mange 1. konsultationer disse borgere har haft (tabel 9). 1. konsultationer er en god indikator på, hvor mange borgere, det drejer sig om, da der kun kan gives gives én 1. konsultation pr. år pr. henvisning. Disse analyser er lavet ved en sammenkædning af oplysningerne om de kendte borgere og den afregning, der sker for vederlagsfri fysioterapi. Her er tale om data på individniveau. I denne analyse er inkluderet udgifter til ridefysioterapi. Dette vurderes dog ikke i væsentlig omfang at det bliver givet til borgere i plejebolig. De kendte borgere er afgrænset efter følgende principper:

12 Borger der modtager frit valg: Her er udtrukket fra Faktacenteret alle cpr. på de borgere der i løbet af 2014 der har modtaget frit valg i de 9 lokalområder (her har der været godt borgere i 2014). Side 12 af 12 Borgere i plejebolig: Her er udtrukket fra Faktacentret alle cpr. nr. på borgere der i 2014 har været i plejebolig i de 9 lokalområder (i alt cpr. nr.). Disse cpr. er sammenkædet med de borgere, der modtog vederlagsfri fysioterapi i Tabel 8: Udgifter til vederlagsfri fysioterapi (incl. ridefysioterapi) i 2014 fordelt på om borgerne bor i plejebolig, modtager frit valg eller ej. Frit valg Ikke Frit valg I alt Plejebolig Ikke plejebolig I alt Tabel 8 viser, at for borgere i plejebolig bruges der i 2014 godt 10 mio. kr. på vederlagsfri fysioterapi og for borgere i frit valg er det for godt 20 mio. kr. Heraf er der for 1,3 mio. kr. til borgere der i 2014 både har modtaget frit valg og tilbud i plejebolig. I tabel 9 ses, at der drejer sig om 368 borgere i plejebolig og 840 borgere der har modtaget frit valg (målt som antallet af 1. konsultationer). Tabel 9: Sammenhæng mellem borgere der modtager frit valg og er i plejebolig og som har fået vederlagsfri fysioterapi (incl. ridefys) i antal 1. konsultationer Frit valg Ikke Frit valg I alt Plejebolig Ikke plejebolig I alt Analysen overvurderer sandsynligvis omfanget en smule, da der ikke er korrigeret for tidsmæssigt sammenfald. Dvs. at en borger, der f.eks. kun har modtaget frit valg i én måned, men har fået vederlagsfri fysioterapi hele året, så er det hele beløbet der tæller med. Denne faktor vurderes at betyde mest for fritvalgsområdet, da der her er flere borgere, der kun har modtaget tilbuddet i kort tid.