AFDELING 801 RØDKÆRSBRO GENHUSNING AFDELING 801 Østervang 10-32 Østerled 4-12
GENHUSNING På et afstemmende beboermøde den 25. oktober 2011 er det besluttet at renovere boligerne i afdeling 801, Østervang og Østerled. Renoveringen betyder, at du ikke kan bo i din lejlighed i en periode. Derfor skal du flytte og genhuses i en anden bolig hovedsageligt - i afdelingen. Efter renoveringen flytter du tilbage til din egen lejlighed, med mindre andet ønskes. Er du lejer i en mf-lejlighed på følgende adresser: Østervang 14, 16, 18, 20, 26, 28, 30, 32 kan du desværre ikke komme tilbage, fordi disse lejligheder bliver nedlagt. Vi vil hjælpe dig med at finde en ny lejlighed i afdelingen eller i én af boligselskabets øvrige afdelinger. I denne folder kan du læse om det praktiske i forbindelse med genhusningen, både ud- og hjemflytning. For at give den bedste service er der indgået aftale med vores rådgivere, som har til opgave at hjælpe og vejlede. Vores genhusningskonsulent er Stefan Vestergaard, Rambøll Stefan træffes på telefon 5161 3722 eller mail stv@ramboll.dk Særlige forhold og ønsker om netop din situation vil blive afklaret ved et personligt møde mellem dig og vores genhusningskonsulent og udlejningsafdelingen i boligselskabet. På mødet vil den kommende husleje for netop din bolig blive oplyst. HVORNÅR SKAL JEG GENHUSES? Udflytning og genhusning starter én til to uger, før alle lejligheder i din opgang skal renoveres. Der gives et varsel på mindst 3 måneder før den dato, hvor du skal være ude af din lejlighed. Dette varsel fremsendes min. 3 måneder før fraflytningsdato.
Du vil i forbindelse med genhusningen blive opsagt fra din nuværende bolig. Samtidig med opsigelsen modtager du en ny lejekontrakt for din fremtidige bolig. I den nye lejekontrakt er de nye forhold med m2, husleje mv. oplyst. UDLEJNING De renoverede lejligheder i afdeling 801 udlejes efter renoveringen, efter følgende prioritering: 1. Alle, som midlertidigt genhuses, har ret til at komme tilbage til egen lejlighed 2. Hvis din nuværende lejlighed ændres væsentligt, har du ret til at søge en anden renoveret lejlighed i tilsvarende størrelse 3. Øvrige beboere fra boligselskabets interne venteliste 4. Almindelige gældende udlejningsregler MIDLERTIDIG GENHUSNING Da du skal bo i en anvist genhusningslejlighed i en kortere periode, er det begrænset, hvilke krav du kan stille til den midlertidige lejlighed. Efter loven kan du kræve, at lejligheden har mindst ét værelse for hver to personer i husstanden, og at den ligger i kommunen. Lejligheden skal have passende kvalitet, udstyr og beliggenhed. De midlertidige genhusningslejligheder, der stilles til rådighed, vil hovedsageligt være beliggende i afdeling 801. Vi vil gøre alt for, at alle beboere får den bedst mulige genhusning. Den midlertidige genhusning betyder, at du i stedet for en permanent adresseændring bliver registreret som boende på det, der i daglig tale kaldes en c/o-adresse. Genhusningsperioden forventes at blive et sted mellem 30 og 60 arbejdsdage. I særlige tilfælde kan en midlertidig genhusning forlænges om nødvendigt. Når du flytter fra din lejlighed for at blive genhuset, bliver lejligheden synet. Der bliver ikke gennemført en "normal istandsættelse" som ved en traditionel fraflytning. Dog skal du betale for skader, som er opstået ved forkert brug og misligholdelse. Indsigelser / klager Uanset din begrundelse har du ret til én gang at afvise en tilbudt genhusningslejlighed og få tilbudt en anden i stedet.
HUSK ved midlertidig genhusning at der ikke skal meddeles flytning til folkeregisteret at meddele dit forsikringsselskab din midlertidige c/o-adresse at bestille flytning af telefon og evt. internetforbindelse til din c/oadresse at aflevere nøgler til den fraflyttede lejlighed at afrime og rengøre køle-/fryseskab og komfur, som skal opmagasineres i byggeperioden, og som skal genindsættes i boligen OBS!! Vi sørger for midlertidig adresseændring til Post Danmark Genhusningsboligen Vi gør opmærksom på, at det er en genbrugslejlighed, du får ved den midlertidige genhusning. Du vil overtage din genhusningslejlighed i rengjort stand, men ikke komplet istandsat. Du skal acceptere et farvevalg, der "er, som det er", huller efter søm og skruer i vægge og anden prægning, der viser, at lejemålet ikke er nyistandsat. De lejligheder, der bruges til genhusning, er lejligheder, som også skal renoveres eller måske helt nedlægges. Din genhusningsbolig udstyres med persienner, loftslys og hårde hvidevarer, som skal blive i lejemålet, når du flytter igen. Andet må du selv sætte op eller sørge for. I boligen vil der være adgang til internet og til at se den store tv-pakke. Imens du bor i genhusningslejligheden, fortsætter du med at betale den "normale" husleje og á conto varme for din egen lejlighed. Du bevarer dermed din boligstøtte. Huslejen i den midlertidige genhusningslejlighed betales af byggesagen. Hvis der i din genhusningslejlighed og det kælderrum eller opbevaringsrum, der hører til lejligheden, ikke er plads til dine ting, vil disse blive opmagasineret hos det flyttefirma, som bruges, når du flytter frem og tilbage. Flyttefirmaet har en forsikring, der dækker dit opmagasinerede indbo.
HUSK ved hjemflytning at meddele dit forsikringsselskab, at du igen er hjemme at bestille returflytning af telefon og evt. internetforbindelse at foretage en meget grundig rengøring af det genhusningslejemål, du fraflytter, herunder komfur og køle-/fryseskab at aflevere samtlige nøgler og tilhørende vaskekort til genhusningslejligheden på viceværtkontoret senest tre dage efter hjemflytning. OBS!! Vi sørger for adresseændring til Post Danmark PERMANENT GENHUSNING Når din mf-lejlighed slås sammen med nabo-lejligheden, vil vi være behjælpelige med råd og vejledning omkring en permanent genhusning i en anden bolig i afdeling 801 eller i en af boligselskabets øvrige afdelinger. Såfremt der er en færdigrenoveret lejlighed, som står tom, er det også en mulighed at flytte direkte over i den. Permanent genhusning og fraflytning fra den lejlighed, du har nu, foregår efter de almindelige gældende regler. PERMANENT FRAFLYTNING Ønsker du ikke midlertidig eller permanent genhusning i boligselskabet, bliver din flytning gennemført efter almindelige gældende opsigelsesregler: Lejemålet kan opsiges med 3 måneders varsel af lejer. Når det dokumenteres, at nedrivning eller ombygning af bygningen medfører, at det lejede må fraflyttes, kan lejemålet ophæves af boligselskabet, ligeledes med 3 måneders varsel. Der bliver gennemført en normalistandsættelse som ved en traditionel fraflytning. Flytteudgifterne afholdes af lejeren, uanset om det er udlejer, eller lejer, der opsiger lejemålet. HUSK ved permanent genhusning at melde flytning til Post Danmark at meddele flytning til folkeregister at aftale flytning af telefon, TV-pakke og evt. internetforbindelse at foretage en rengøring af det lejemål, du fraflytter at afrime og rengøre køle-/fryseskab og komfur inden flytning at aflevere alle nøgler til den fraflyttede lejlighed
FLYTTEUDGIFTER Boligselskabet (byggesagen) dækker flg. udgifter ved genhusning: Ved midlertidig genhusning (Hvor lejerne flytter tilbage til egne boliger) Flytning af indbo frem til genhusningboligen/ opmagasineringen og tilbage igen Flytning af telefon-/og evt. internet Særlige flytteudgifter efter individuel ansøgning Flytningen ved midlertidig genhusning sker med hjælp fra et flyttefirma, som boligselskabet vælger. Du skal selv sørge for at pakke ned i de udlånte flyttekasser. En flyttevejledning bliver fremsendt sammen med meddelelsen om den aktuelle fraflytningsdato. Hvis der er ældre, svagelige og handicappede, som ikke kan pakke ned i samarbejde med pårørende, kan der søges om hjælp ved genhusningskonsulenten. Alt bohave og nagelfast inventar, som tæpper, lamper, gardiner m.v. skal flyttes, så lejligheden står helt tom ved fraflytning. Hvis der ikke er plads til dine ting i den midlertidige bolig, kan du evt. få dette opmagasineret ved flyttefirmaet. Det aftales nærmere med genhusningskonsulenten. Du skal være opmærksom på, at du ikke har adgang til dine ting i genhusningsperioden. Der kan kun i begrænset omfang søges om hjælp til nedtagning af hjælpemidler og montering af disse i den midlertidige genhusningslejlighed; men ved tilbageflytning og montering i den nyrenoverede bolig skal kommunen kontaktes. VED PERMANENT GENHUSNING I AFDELING 801 Boligselskabet (byggesagen) dækker flg. udgifter ved permanent genhusning i afdelingen: (Hvor lejerne flytter direkte over i en færdigrenoveret bolig) Flytning af indbo frem til den nye lejlighed Flytning af telefon-/og evt. internet Særlige flytteudgifter efter individuel ansøgning
VED PERMANENT FRAFLYTNING Ønsker du ikke midlertidig eller permanent genhusning, bliver din flytning gennemført efter almindelige gældende opsigelsesregler: Alle udgifter (flytning, tlf., internet m.v.) afholdes af lejeren, uanset om det er udlejer eller lejer, der opsiger lejemålet. AFLÆSNING AF MÅLERE El- og varmemålere aflæses i den fraflyttede og midlertidige bolig. Der gives besked til elforsyningen, og forbrugsregnskab på varme laves og indgår i din årsopgørelse. BOLIGSTØTTE / BOLIGSIKRING I forbindelse med tilbageflytning vil boligselskabet give kommunen besked om huslejestigningen. Herefter vil din boligstøtte/boligsikring blive beregnet på ny. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL/SVAR: Spørgsmål: I forbindelse med at jeg får ny lejekontrakt, bibeholder jeg så min optjente anciennitet i boligselskabet? Svar: Din anciennitet i henhold til boligselskabets fraflytningsreglement bevares. Spørgsmål: Hvad bliver min fremtidige husleje? Svar: Den fremtidige husleje er afhængig af din kommende bolig. Du bliver indkaldt til et personligt møde, senest 4 måneder inden renovering i din opgang starter. På dette møde oplyses din kommende husleje. Spørgsmål: Hvad sker der med mit nuværende indskud? Svar: Hvis du flytter tilbage til din egen lejlighed eller en anden bolig i afdelingen, opkræves du ikke yderligere indskud. Spørgsmål: Skal der foretages flyttesyn af min lejlighed, når jeg genhuses? Svar: Ja, der gennemføres flyttesyn af alle lejligheder i forbindelse med genhusningerne. Flytter du tilbage til din lejlighed, vil du komme til at hæfte for misligholdelse. Flytter du ikke tilbage til den lejlighed, hvor du bor i dag, vil der blive gennemført et flyttesyn iht. gældende flytteregler. Spørgsmål: Jeg flytter tilbage til min lejlighed. Hvilken istandsættelse skal jeg forvente i de rum (værelser), som ikke berøres af renoveringen?
Svar: Afhængig af hvilken type bolig man bor i, vil der være rum, primært værelser, som ikke skal renoveres. I disse rum vil der ikke ske en renovering eller istandsættelse af overfladerne. Spørgsmål: Hvornår træder den nye husleje i kraft? Svar: Ved først kommende månedsskifte efter tilbageflytningen til sin bolig skal man betale den nye husleje. Spørgsmål: Hvor kan jeg få vasket mit tøj? Svar: I vaskekælderen under den bolig, du er genhuset i. Som en del af genhusningen vil der ikke blive opkrævet betaling for dine vaske i genhusningsperioden. Spørgsmål: Kan jeg flytte mine tv-pakker med til den nye bolig? Svar: Der vil være fri adgang til den store tv-pakke i din genhusningsbolig Har du spørgsmål, som skal på denne liste? DELTAGERE i PROJEKTET Bygherre: Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg/Kjellerup Beboerrådgiver: Ove Elgaard, Boligudlejningen, Tlf. 8726 0300 Genhusningskonsulent: Stefan Vestergaard, Rambøll, stv@ramboll.dk, Tlf. 5161 3722