Uddannelsesspecifikke fag på landbrugsuddannelsens grundforløb 2 (EUD og EUX) 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 1.2 Fagets profil 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleven har grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for landbrugsuddannelsen: 1.1. Fodermidler og fodringsmetoder Den grundlæggende viden om fodermidler og fodringsmetoder opnås igennem en vekslen mellem teoretiske undervisningen og praktiske øvelser i stalden, samt staldpraktikken hvor eleverne indgår i de daglige arbejdsrutiner, herunder også fodring. Desuden arbejdes der med Den lille lorteopgave, hvor dyrenes omsætning af foder behandles. 1.2. Forskellige husdyrarters anatomi, fysiologi, kendetegn og pasningskrav Viden om køers og grises anatomi og fysiologi opnår eleverne i temaet Anatomi Eleverne vil ud over den teoretiske undervisning også obducere grise og kalve, dette for at understøtte deres undersøgende og eksperimenterende praksis. De vil igennem den teoretiske undervisning og staldpraktikken arbejde med de kendetegn og pasningskrav de forskellige dyregrupper har.
1.3. Sygdomstegn, velfærd og adfærd samt reproduktionsforhold ved husdyrhold Elevernes grundlæggende viden om sygdomstegn, adfærd og velfærd læres gennem den tværfaglige opgave Dus med dyrene samt undervisningen i sundhed og hygiejne. Her kobles biologien med det uddannelsesspecifikke fag. Desuden vil de lære at kunne se de typiske kendetegn på raske og syge dyr i staldpraktikken. Adfærd og velfærd vil blive behandlet i Dus med dyrene samt i staldpraktikken. Viden om husdyrenes reproduktion vil eleverne opnå gennem praktisk arbejde i stalden, f.eks. med faringer og løbninger i svinestalden, og brunstobservation i kostalden. Der ud over arbejder eleverne med reproduktion herunder køers og søers brunsttegn. 1.4. Tekniske installationer og maskiner som anvendes ved husdyrhold I maskinundervisningen opnår eleven kendskab til brug af læssemaskiner og fuldfodervogne, samt andre relevante maskiner som anvendes ved et moderne husdyrhold. Ligeledes opnår eleven kendskab til disse maskiners service og den sikkerhed der er forbundet ved brug af disse. Eleverne opnår kendskab til hvilket arbejde der er lovligt for dem at udføre i forbindelse med el- og vvs arbejde i forbindelse med tekniske installationer i stalden. Eleven opnår ligeledes øvelse i at servicere disse installationer. 1.5. Tekniske installationer og maskiner som anvendes ved dyrkning af kulturafgrøder I maskinundervisningen gennemgås praktiske øvelser med de gængse maskiner til markarbejde. I faget planteproduktion får eleverne desuden et supplement til maskinundervisningen ved gennemgang af årets gang i marken, samt hvilke maskiner, der anvendes til hvad. 1.6. Jordbundsforhold og jordbehandlingsmetoder Den grundlæggende viden om jordbundsforhold og jordbearbejdningsmetoder får eleverne bl.a. i emneopgaven Jord under neglene der er en projektopgave med understøttende undervisning og praktisk feltarbejde i marken. Desuden vil der i teknik indgå læring i jordbearbejdningsmetoder samt teknisk udstyr til dette med baggrund i jordbundsforholdene. 1.7. Kulturafgrøders vækstforløb, naturens kredsløb, naturpleje, vækstbetingelser og økologi I faget planteidentifikation undervises i kulturplanters vækstforløb anskueliggjort gennem selvstændig brug af digitale medier, så som plantetest samt, små klip med årets gang i marken for landbrugets hovedafgrøder. Naturens kredsløb behandles kvælstof, kulstof og vands kredsløb. Naturpleje i det åbne land er en mindre afgrænset opgave i kendskab til og pleje af naturarealer herunder biotopkendskab og pleje. Desuden undervises der i forbedringer af dyrkningsfladen. Økologi indgår, som et naturligt element i alle før beskrevne fag. 1.8. Stof og stofopbygning, herunder næringsstoffers indvirkning på dyr og planter. I faget plantebiologi får eleverne en grundlæggende viden omkring næringsstofoptag og stoftransport rundt i planten. I casen Jord under neglene opnås der viden om jordens betydning som voksemedie. Igennem temaet omkring foder vil elever komme til at arbejde med foderomsætning i koens og soens fordøjelsessystem, samt hvilken muligheder vi har for at fremme og hæmme mikroorganismer. 1.9. Virksomhedskulturer inden for landbrug. For at opnå en grundlæggende viden om de forskellige virksomhedskulturer inden for landbrug er eleverne på en Vestkyst-tur, hvor både økologiske og konventionelle landbrugsbedrifter besøges. Herved får eleverne et indblik i forskellige typer af landbrug med tilhørende forskellige landbrugskulturer. Desuden er eleverne i staldpraktik på skolens landbrug Fiskbæk, hvor de oplever dagligdagen og kulturen på en
arbejdsplads i landbruget. 1.10. Almindelige arbejdsfunktioner inden for landbrug, herunder malkning Almindelige arbejdsfunktioner inden for landbrug læres gennem praktisk arbejde i mark og stald. Alle elever kommer i stald- og markpraktik flere gange gennem forløbet. Det praktiske arbejde støtter elevens læring på tværs af fag, da arbejdet i staldene både rummer elementer fra biologi, fodring og pasning, sygdomslære, adfærd og velfærd samt valg af hensigtsmæssige faglige metoder og faglig kommunikation. For at eleverne opnår grundlæggende viden om malkning, som er en af de vigtige arbejdsfunktioner i en kostald, gennemgår de et malkekursus. Malkekurset finder sted på både skolens landbrug samt på lokale kvægbedrifter. Malkekurset sker i et samarbejde med Mejeriforeningen. 1.11. Arbejdsmiljø i en landbrugsvirksomhed I faget arbejdsmiljø opnås, der grundlæggende viden om forebyggelse af ulykker i en landbrugsvirksomhed. Desuden undervises der i ergonomiske forhold, såsom nedslidning, løfteteknik og styrkelse af bevægeapparatet. Endelig får eleverne kendskab til APV, således at de senere i praktikperioden kan indgå i en arbejdsmiljø drøftelse med arbejdsgiver. I den praktiske undervisning i teknik opnår eleverne rutine i de i faget arbejdsmiljø opnået kompetencer. 1.12. Økologi og bæredygtighed Økologi indgår naturligt i alle fag, når der f.eks. undervises i kvælstofkredsløb eller sædskifteplanlægning, er den økologiske vinkel en naturlig del af forklaringen. I husdyrundervisning arbejdes med økologiske grundprincipper og regler. For praktisk at komme tættere på økologien opnås der viden om økologiske driftsformer ved en ekskursion af 1 dags varighed (Vestkysttur) hvor der besøges økologiske bedrifter. Elever har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1.1 Pasnings- og fodringsmetoder ved husdyrhold Eleven vil igennem en vekslen mellem teoretiske undervisningen og praktiske øvelser og staldpraktik få færdigheder til at kunne anvende grundlæggende metoder og redskaber til pasnings- og fodringsmetoder ved husdyrhold. 2.1.2. Metoder til overvågning af dyrevelfærd og sygdom. Eleven vil igennem en vekslen mellem teoretiske undervisningen og staldpraktik få kendskab og færdigheder omkring metoder til overvågning af dyrevelfærd og sygdomme. 2.1.3. Dyrkningsmetoder til kulturafgrøder Gennem fagene planteidentifikation, økologi og praktiske øvelser i marken bliver eleverne understøttet i fagligt at kunne anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af opgaver vedr. dyrkningsmetoder til kulturafgrøder. 2.1.4. Metoder til betjening, indstilling og vedligeholdelse af teknisk udstyr og maskiner Eleven vil gennem den teoretiske og den praktiske undervisning i maskinlære få kendskab og færdigheder til at kunne vælge og anvende grundlæggende metoder til at indstille og vedligeholde teknisk udstyr og maskiner. 2.1.5. Matematiske metoder I fagene indgår procentberegning, mængdeberegning, grafiske afbildninger som en naturlig del af fagene
som redskaber til forståelse af faglige emner, der vi eksempelvis i husdyrundervisning regnes på procent produceret grise, eller kg ts pr m3. Der undervises endvidere i brugen af matematiske metoder så eleverne har en grundlæggende forståelse for anvendelsen af et matematisk redskab og metode til opgaveløsningen. 2.1.6. Arbejdsmiljømæssige metoder til udførelse af praktiske arbejdsopgaver I faget arbejdsmiljø opnås en forståelse for risikoen ved arbejdet i landbruget. Denne forståelse finder anvendelse i det praktisk arbejde på skolens landbrug Fiskbæk i fagene teknik og husdyr. Når eleverne er i staldpraktik undervises i løft, sikkerhed omkring håndtering af dyrene, sikkerhed ved anvendelse af diverse midler som f.eks. Stalosan. 2.1.7. Metoder til informationssøgning Alle elever har en PC er i klassen og informationssøgning finder sted som en naturlig del af opgaveløsningen i de enkelte fag. Undervisningen understøttes i høj grad af informationer fra relevante faglige hjemmesider. 2.2.1. I staldpraktikken indgår eleverne i de daglige arbejdsrutiner, hvor igennem de får færdigheder i grundlæggende metoder til løsning af opgaver vedr. den daglige fodring og pasning af husdyr. 2.2.2.Gennem fagene planteidentifikation, økologi og praktiske øvelser i marken bliver eleverne understøttet i fagligt at kunne anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af opgaver vedr. dyrkningsmetoder til kulturafgrøder, samt deres etablering. Eleven har færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: 3.1. Igennem staldpraktikken og casen Dus med dyrene får eleven færdigheder til at kunne reagere og korrigere ved åbenlyse afvigelser fra dyrs normaladfærd samt observere sygdomstegn i dyreholdet. 3.2. Igennem den teoretiske og praktiske undervisning i maskinlære opnår eleven færdighed i at reagere og korrigere ved åbenlyse fejl og sikkerhedsmæssige afvigelser på maskiner, redskaber og tekniske installationer. Eleven har kompetence til at kunne: 4.1 4.11. Eleven har kompetence til, at kunne beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger, opnået gennem dels projektarbejde og praktisk arbejde på skolens landbrug Fiskbæk. Undervisningen tilrettelægges så eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Det gøres gennem praksisnær undervisning. Gennem undervisning og dialog med undervisere og medstuderende udvikler eleven kompetence til, at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger og ruster dem således til at være en aktiv sparingspartner for kommende praktikværter. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter i de forskellige fag. Fagene giver eleven gennem vejledning og konsulenttimer grundlag for, at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante cases som eksempelvis Den lille lorteopgave, Jord under neglene eller opgaver i f.eks. arbejdsmiljø eller naturpleje.
Eleven udvikler gennem projektarbejde kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan. De lærer på skolens landbrug Fiskbæk, at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer ved praktisk undervisning, at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Certifikater, eleven gennem undervisning i dette fag skal have opnået (evt. have opnået kompetence svarende til): Kørekort til minimum traktor Kompetencer svarende til færdselsrelateret førstehjælp og førstehjælp ved hjertestop efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014 Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014 Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring samt slibning i tilknytning hertil, jf. gældende regler om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Håndtering af medicin og indgivelse af lægemidler til produktionsdyr, jf. gældende regler om dyreejers anvendelse af lægemidler. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tager som udgangspunkt afsæt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til landbrug. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen på Gråsten Landbrugsskole og undervisningen er tilrettelagt med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen tilrettelægges så den støtter elevens indlæring på tværs af fag, og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet. Digitale medier inddrages som en naturlig del af undervisning, hvor det er relevant, og hvor det kan støtte elevens målopfyldelse. 3.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages hvor det giver mening og relevans. Meget af undervisningen vil være indarbejdet i cases og projekter, hvor igennem vi kan fremme innovative refleksive egenskaber ved opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til landbrugets erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. 3.3. Samspil med andre fag EUD grundforløb 2: Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. På EUD er der følgende grundfag: Biologi på F niveau, og Naturfag på F-niveau. Eleven skal samlet have opnået et gennemsnit på min. 02 efter 7-
trinsskalaen i de anførte fag. Grundfagselementerne fra de nævnte fag vil have fokus på de landbrugsfaglige elemeter der er i spil, eksempelvis vil de i temaet Anatomi få viden om køers og grises anatomi og fysiologi Dette tema er et tværfagligt tema, med målpinde fra det uddannelsesspecifikke fag og fra grundfaget biologi. Eleven vil ud over den teoretiske undervisning også obducere grise og kalve, dette for at understøtte deres undersøgende og eksperimenterende praksis. EUX grundforløb 2: Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de gymnasiale fag: Matematik C, Biologi C og Kemi C. Eleven skal samlet have opnået et gennemsnit på min. 02 i de anførte fag. Eksempelvis vil der ved det faglige mål. Eleven har grundlæggende viden om køers og grises anatomi og fysiologi trækkes paralleller over til kernestof på Biologi C niveau punkt 5. Dyrs anatomi og fysiologi. Eleven vil ud over den teoretiske undervisning også obducere grise og kalve, dette for at understøtte deres undersøgende og eksperimenterende praksis. 3.4. Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget Med udgangspunkt i en helhedsorienteret og kollaborativ tankegang arbejder vi på at styrker hver enkel elev. Vi har aktivt fokus på de fire grundlæggende betingelser for motivation for læring, og der arbejdes ud fra at eleven indgår i et fællesskab, hvor denne føler sig respekterede og inkluderede i kredsen. Vi planlægger uddannelsesforløbet, således af en stor del at undervisningen er bygget op omkring caseopgaver, hvor praksisnærhed er et centralt omdrejningspunkt. Vi tror på, en bedre læring når eleverne kan se en sammenhæng mellem teori og praksis. Netop derfor tilsigtes, at en stor del af den teoretiske undervisning kan foregå så tæt som muligt på praksis. Vi giver løbende feedback igennem forløbet, for at sikre at alle elever bliver så dygtige som muligt. Vi arbejder både induktivt og deduktivt, når vi er i klassen, eller arbejder med cases. En case vil typisk være bygget op omkring et lærerstyret oplæg, hvorefter der vil være elevtid, med en tydelig ramme, for hvad formål og mål med. Der vil være opsamling/fremlæggelse enden på dagsbasis eller efter forløbets afslutning, men fokus på de faglige kompetencer, og i hvor høj grad eleven lever op til de opstillede mål. 4. Dokumentation 4.1. Krav til elevens dokumentation Eleven arbejder med følgende temaopgaver: Biotop-opgave, Den lille lorteopgave, Jord under neglene, Dus med dyrene og Naturfagscasen. Eleven arbejder derudover med time- og ugeopgaver. Eleven arbejder løbende med portefolio, som er en del af eksamensopgaven. 5. Evaluering og bedømmelse 5.1. Løbende evaluering Eleven vil i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål, samt hvilke udfordringer og handlemuligheder der vil være for at kunne opfylde målene. Der vil i lektiecafeen være mulighed for ekstra støtte og hjælp til opgaveløsning. Ved kontaktlærersamtaler vil der være en individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aftenaktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen, eksempelvis holdspil, gårdbesøg eller træning af faglige opgaver. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. 5.2. Afsluttende standpunktsbedømmelse. Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål.
5.3. Afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Skolen fastsætter, hvilke digitale læremidler eleven har adgang til under prøven. Prøven er en mundtlige eksamination, som varer 30 minutter inkl. votering. Den tager udgangspunkt i en projektopgave og to portefolio opgaver, som eleverne har udarbejdet. Eleverne har 2 arbejdsdage til at udarbejde projektopgaven. 5.3.1 Eksaminationsgrundlag: Eksaminationsgrundlaget er den tværfaglige skriftlige opgave, som eleven har udarbejdet de foregående 2 dage inden den mundtlige eksamination. Dette udgør grundlaget, som der eksamineres ud fra og gør det muligt for eksaminanden, at demonstrere de opnåede kompetencer. Eksaminationsgrundlaget tager udgangspunkt i væsentlige mål og krav som skolen har udvalgt til den tværfaglige opgave og efterfølgende mundtlige eksamination. Alle mål og krav fra fagene indgår således ikke i eksaminationsgrundlaget, men er udvalgt for at begrænse opgaven. Nedenstående ses de udvalgte mål for eksaminationen: Eleven skal kunne beskrive koens og soens reproduktionscyklus og kende det optimale tidspunkt for inseminering Eleven skal kunne beskrive den normale og unormale kælvning og faring Eleven skal have kendskab til foderets betydning for dyrenes produktion og velfærd Eleven skal kunne beskrive de arbejdsrutiner, der er ved kalvepasning og fravænning af smågrise samt årsager til og forebyggelse af diarré Eleven skal kunne gøre rede for årets gang i en majsmark Eleven skal kunne gøre rede for etablering af vårbyg, med tilhørende maskiner Eleven skal kende til forhold der hæmmer sygdomsfremkaldende mikroorganismer Eleven skal have kendskab til almen plantesystematik Eleven skal have kendskab til jordens sammensætning og forståelse for dennes betydning for planternes vækst Eleven skal have kendskab til grundlæggende sikkerhed og ergonomi Eleven skal have kendskab til brug og daglig vedligeholdelse af traktorer og jordbehandlingsredskaber.
Eleven skal have kendskab til de mest almindelige markmaskiner og deres funktion. 5.3.2 Bedømmelsesgrundlag Det er den mundlige præstation på dagen, der alene lægger grundlaget til bedømmelsen. Eksaminationsgrundlaget for den mundtlige præsentation er: 1) Den tværfaglige skriftlige opgave. 2) Evt. indsamlet planter foder eller andet til eksamen. 3) To portefolio opgaver Det er alene den mundtlige præstation, der gøres til genstand for bedømmelsen. 5.3.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterierne beskriver i hvilken grad eleverne lever op til de væsentlige mål. Der skelnes mellem væsentlige og uvæsentlige mangler i den mundtlige præstation. Eleverne bedømmes bestået/ikke bestået. For at eleven kan bedømmes til bestået, skal mindst 6 af de 12 opstillede mål være opfyldt, hvor mindst et mål i hvert fagområde (husdyr, planter, teknik og arbejdsmiljø) skal være opfyldt. Det vurderes derfor som en væsentlig mangel, hvis man i ét af fagområderne ikke opfylder nogen mål.