FAKTA om DR DR TV, DR Radio og Nye Medier flyttede i 2006-2008 til det nye kultur- og multimediehus DR Byen i Ørestad, hvor DR i 2009 også har åbnet landets største koncertsal. INDHOLD DR - TÆT PÅ DANSKERNE... 2 KORT OM DR... 3 PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR... 4 DRs IDÉGRUNDLAG... 5 ALTID EN DR-KANAL DER SENDER TIL DIG... 6 SENDETIMER... 8 PROGRAMUDBUD OG FORBRUG... 10 LICENSEN... 14 ØKONOMI OG DRIFT... 15 MEDARBEJDERE OG PRODUKTIVITET... 17 LEDELSE OG ORGANISATION... 18 DRs NYE MEDIEHUS I ØRESTAD... 19 HVIS DU VIL VIDE MERE... 20 DR-ADRESSER... 21
DR - TÆT PÅ DANSKERNE DRs vigtigste opgave er at engagere og udfordre borgerne til at tage aktivt del i udviklingen af alle de værdier, vi forbinder med dansk demokrati og kulturliv. Som danskernes licensbetalte medie- og kulturinstitution har DR derfor et særligt ansvar for at levere det mest alsidige udbud af kvalitetsprogrammer inden for nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kultur og underholdning. Og 62 pct. af alle nyproducerede udsendelser i DR TV samt 60 pct. af samtlige udsendelser i DR Radio er oplysende programmer (2008). Derfor er DR er en uundværlig del af hverdagen for de fleste danskere. Dagen begynder med ca. 1,5 millioner lyttere til morgenens Radioaviser, og i løbet af en gennemsnitlig hverdag stiller godt 3 millioner danskere ind på en af DRs radiokanaler på jagt efter oplevelser, nyheder, service og musik. Fra tidligt på aftenen er det DR TV, som tager mest opmærksomhed, ligeledes ofte med million-seertal på DR1 til bl.a. underholdning og store danske tv-serier som Forbrydelsen', Sommer og Livvagterne. Desuden er der hver uge 1,6 million forskellige seere til de mere smalle og målrettede tilbud på DR2. Også om natten er DR på spil i mange hjem og hos folk på job - med både P1-natradio, klassisk P2-musik og samt natradioer på P3 og P4, så man kan vælge mellem gode P1-genudsendelser, musik til alle aldersgrupper samt timenyheder, og ligeledes kan man altid få seneste nyt på dr.dk/nyheder og tekst-tv. Så der er mange grunde til, at danskerne bruger DR døgnet rundt. DR sender i gennemsnit 32 timers tv i døgnet (2008) samt 727 timers radio, fordelt på FM, DAB- og netkanaler. Opgørelser viser, at ca. 4 millioner - eller 92 pct. af alle danskere over 15 år - hver dag benytter DRs tilbud, og set over en uge drejer det sig om 98 pct. For alle DRs udsendelser - på radio, tv og de nye medier - betaler hver husstand 5,33 kr. om dagen (DRs andel af medielicensen i 2009 på i alt 6,08 kr. om dagen inkl. moms). For kun godt en femmer om dagen kan du altså få gavn og glæde af DRs to tv-kanaler, fire FM-kanaler, de mange DABog netkanaler, dr.dk, DR tekst-tv, DR mobil samt DRs fire orkestre og seks sangkor. Kun den fulde licensfinansiering af DR kan sikre, at danskerne har en radio/tv-station, som ikke skal tjene penge, men som til gengæld er public service-forpligtet til at levere et meget bredt udbud af programmer. Både udsendelser til det store publikum, men også udsendelser, som henvender sig til mindre og vidt forskellige interesse- og samfundsgrupper. Og børneprogrammer af høj kvalitet hver dag året rundt. Public service-forpligtelsen betyder også, at DR skal være garant for en saglig, seriøs og dybdegående nyhedsformidling. På radio, tv og internettet er DR landets største elektroniske nyhedsformidler, og den helt uafhængige formidling af det daglige nyheds- og aktualitetsstof er en vigtig del af DRs eksistensberettigelse. En tredje hovedforpligtelse for DR er at afspejle dansk kultur. Derfor er DR også landets største udbyder af dansk musik og dansk dramatik. DR driver selv fire orkestre - DR Symfoniorkestret, DR Underholdningsorkestret, DR Big Bandet og DR Ungdomsensemblet - samt i alt seks sangkor, heriblandt DR Koncertkoret, DR Vokalensemblet og DR Pigekoret. Men DR formidler desuden den nye danske musik, og ligeledes står DR hvert år for en række dramatikproduktioner i tv og radio og for støtte til filmbranchen gennem store tilskud som medproducent til en række nye danske film. 2
KORT OM DR DR hed fra sin oprettelse i 1925 og frem til 1959 Statsradiofonien, derefter Danmarks Radio og nu blot DR - som fælles betegnelse for DR Radio, DR TV og DR Nye Medier. Virksomheden er en selvstændig, licensfinansieret offentlig institution. DR Radio omfatter fire FM-radiokanaler (startår i parentes): P1 (1925), P2 Musik & Kultur (2001), P3 (1963) og P4 (åbnet som P2 i 1951). I 1996 kunne lytterne for første gang høre Radioavisen og Orientering på internettet. Her kan man i dag også hente og høre de fleste andre faste radioprogrammer samt nyhederne fra alle 11 regionalradioer på P4 - foruden at de fire FM-kanaler sendes direkte på nettet. I 2001 åbnede DR sin første teenager-kanal, hitradioen Skum, direkte på nettet, og siden er en række andre netkanaler fulgt efter. DR tilbyder nu i alt 28 radiokanaler på nettet og 17 kanaler på DAB-radio (2008). DR TV omfatter to kanaler - og yderligere fire digitale tv-kanaler fra 1. november 2009. DR1 (landets første tv-kanal med start i 1951) sendes på et jordbaseret sendenet. DR2 (oprettet i 1996) måtte starte som satellitkanal, men efter digitaliseringen af det jordbaserede danske tvsendenet er der også her blevet plads til DR2, og siden foråret 2006 er der blevet nemmere adgang til at se DR2 overalt i landet. Desuden betyder digitaliseringen af det danske tvsendenet, at DR fra 1. november 2009 tilbyder seerne yderligere tre digitale tv-kanaler: Børnekanalen Ramasjang, historie- og kulturkanalen DR K samt High Definition-kanalen DR HD. Dertil kommer nyhedskanalen DR Update, som siden 2007 er sendt på internettet, og som siden 2008 også har kunnet modtages som digitalt tv. Nye medier/dr.dk - DR gik på internettet i 1996, og på www.dr.dk er der stadig et hastigt voksende udbud af både radio- og tv-programmer samt programrelateret radio- og tv-stof, servicetjenester og underholdning. I dag kan brugeren via nettet vælge at se og høre DRs tvog radioprogrammer live eller tidsforskudt, og en række programmer kan også podcastes. Ligeledes kan man altid hente de seneste udgaver af TV Avisen, Deadline, Radioavisen, regionalnyhederne fra hele landet og tekst-tv. Og i juni 2007 havde DR premiere på DR Update, som er den første danske net-nyhedskanal med levende billeder og korte nyheder, som opdateres dagen igennem. Som største danske nyhedsudbyder på internettet har www.dr.dk døgnbemanding på sin nyhedsservice, der også i vid udstrækning benyttes af danskere i udlandet. 3
PUBLIC SERVICE-KRAV TIL DR Hvad er Public Service? Licensen fastsættes af Folketinget og forpligter DR til det, der ofte kaldes Public Service. På dansk betyder det: At DR skal arbejde "i folkets tjeneste". At DR skal påtage sig en række samfundsmæssige og kulturelle opgaver. Og at DR skal sikre, at danskerne får et stort og alsidigt udbud af kvalitetsudsendelser og andre tjenester i radio, tv og på nettet. Det siger loven I Radio- og Fjernsynsloven står om DRs opgaver bl.a.: Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet eller lignende sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund. DRs udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR. DR skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelse af public service-kontrakten. Noget for alle I DR har vi oversat public service-aftalens indhold til Noget for de få. Noget for de mange. Noget for alle - ikke mindst for at minde os selv om, at vi ikke skal konkurrere på laveste fællesnævner, men først og fremmest sikre, at alle licensbetalere får fuld valuta for pengene. Øget behov for DR Medieverdenen vil i de kommende år blive stadig mere præget af, at lytterne og seerne via satellit og kabel samt det digitale sendenet kan få adgang til radio- og tv-kanaler fra multinationale mediegiganter, som satser betydeligt mere på underholdning end alsidighed. Disse kommercielle kanaler vil byde på en endeløs strøm af næsten ens programmer, men helt sikkert uden det mindste præg af dansk kultur og identitet. Derfor er der behov for, at DR - som landets eneste medievirksomhed, der er helt uafhængig af økonomiske og politiske særinteresser - dagligt medvirker til at forøge valgmulighederne i forhold til det markedsstyrede udbud af radio, fjernsyn og nye tjenester. Licensfinansieringen og det offentlige ejerskab giver ingen mening, hvis ikke DRs programflader adskiller sig fra det kommercielle udbud. Et DR, som gennem licensen finansieres af alle danskere, skal derfor også sende dét, som markedsstyret radio og fjernsyn ikke kan eller vil tilbyde af hensyn til lytter- og seertal samt reklameindtægter. Men samtidig skal DR konkurrere på kreativitet og kvalitet inden for alle øvrige programtyper. DR betyder altså radio, tv, netkanaler og andre web-tilbud med både smalle og brede programmer - til de få og til de mange. Hele DRs programvirksomhed bygger derfor på et idégrundlag, som er udarbejdet af DRs bestyrelse, ledelsen og medarbejderne. 4
DRs IDÉGRUNDLAG DR arbejder ud fra et idégrundlag, der skal sikre de bedste programmer og tilbud, så alle danskere oplever at få værdi for licensen. DRs idégrundlag består af en vision og en overordnet opgave om at informere, underholde og udfordre samt af en række kerneværdier. DRs vision: DR - for dig og hele Danmark DRs opgave: At informere, underholde og udfordre DR tilbyder programmer og tjenester til alle. DR giver danskerne noget at vælge imellem, noget at tænke over, undre sig over, more sig over, hidse sig op over, fordybe sig i og engagere sig i. DRs ambition er at være danskernes referenceramme og gøre os i stand til nemmere at forstå os selv, vores tid og vores omverden - så vi kan handle derefter. DR skal altid være danskernes uafhængige og kvalitetsmæssige alternativ til det kommercielle medieudbud. DR udfylder sin opgave ved at... skabe værdi for samfundet, kulturen og den enkelte. sætte standard for troværdighed, uafhængighed, alsidighed, mangfoldighed og kvalitet. levere kvalitet inden for alle programgenrer. bygge bro i fremtidens danske mediebillede. DR sætter standard og leverer kvalitet gennem... Troværdighed: DR er danskernes troværdige formidler i en kompleks verden. Grundig research og hæderlighed i programarbejdet er altafgørende. DR taler ikke mod bedre vidende eller har skjulte dagsordener. Uafhængighed: DR tager aldrig hensyn til eller lade sig styre af økonomiske eller politiske særinteresser. Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om DRs, programmernes eller medarbejdernes integritet. Alsidighed: DR arbejder fair over for alle parter, holdninger og synspunkter gennem en upartisk og kritisk journalistik. Mangfoldighed: DRs programvirksomhed henvender sig til de mange og de få gennem en mangfoldighed i emner og synsvinkler. Der er tilbud til grupper med særlige behov og interesser. Kvalitet: DR sætter det kvalitetsmæssige, etiske og kreative niveau på det danske mediemarked. Både når det gælder smalle programmer og bred underholdning. 5
ALTID EN DR-KANAL DER SENDER TIL DIG DR TV: DR1 er den brede kanal med tv-tilbud til alle. I den bedste aftentid sendes overvejende danske programmer. DR1 er den primære nyheds- og aktualitetskanal, men det er også kanalen med oplysende fakta- og kulturprogrammer, nærgående dokumentarprogrammer, underholdning, film og serier fra både ind- og udland. Og samtidig er det denne kanal, som høster flest priser hjem for bl.a. danske drama-serier, dokumentarer samt tv for børn og unge. DR2 er et vigtigt alternativ til alle de brede danske kanaler. DR2 sender programmer i alle genrer - til særlige målgrupper og til de nysgerrige og engagerede, som vil i dybden og gerne vil udfordres. Det er kanalen med oplysende programmer, som tager sig tid til fordybelse, med historiske udsendelser og med tema-aftener, og det er også kanalen, som eksperimenterer med nye former for underholdning og satire. Læs mere om DR TV på: www.dr.dk/tv DR RADIO: P1 er oplysningskanalen med nyheder, debat og samfundsstof. Kanalen går i dybden, perspektiverer og analyserer aktuelle emner. Kanalen har mange specialmagasiner, bl.a. med fokus på aktuel politik, medier, retspolitik, miljø, historie, teknologi, natur, sprog, tro og eksistens. Hver uge præsenteres P1-lytterne for over 100 forskellige programmer. P2 er den kvalitetsbetonede kultur- og oplevelsesradio med vægt på det danske musik- og kulturliv. Store dele af sendetiden er præget af klassisk musik, jazz, rytmisk musik, kirkeligt stof og aktuel kulturdebat. P3 er en 24-timers døgnkanal for de yngre lyttere op til ca. 40 år - med journalistik, musik underholdning og timenyheder, som henvender sig direkte til den unge målgruppe. Det er landets næstmest lyttede radiokanal, og det er kanalen med overraskende oplevelsesradio, sport, satire og ny dansk musik og med aktiv deltagelse i en række musikbegivenheder. P4 er den mest aflyttede danske radiokanal, som med sine 11 regionale stationer dækker den hele landet og hver dag leverer et mix af landsdækkende og regionale programmer og nyheder til kanalens knap 3 millioner ugentlige lyttere. Det er den store familiekanal med reportager fra hele landet, med spørgeprogrammer, underholdning og den mest populære rytmiske musik. DAB og netradio: DR byder på 17 radiokanaler på DAB og 28 radiokanaler på internettet (2008). Tilsammen dækker radiokanalerne et bredt spektrum af programgenrer til alle aldre. Der er bl.a. to børnekanaler, et stort og meget varieret musiktilbud, kultur, oplysende programmer samt en net-nyhedskanal. Læs mere om DR Radio på: www.dr.dk/radio NYE MEDIER: Dr.dk: Dr.dk er et af de største og mest besøgte danske websites med en bred vifte af tilbud, der afspejler DRs mangfoldighed. Dr.dk tilbyder bl.a. nyheder, musik, sport, videnskab, kultur, temaartikler og spil og fokuserer desuden i særlig grad på at udvikle tilbud til børn og unge. På dr.dk kan man også lytte direkte til alle DRs radiokanaler eller høre tidligere programmer, og ligeledes kan man her se eller gense en række tv-programmer, herunder TV Avisen, SportNyt og Deadline. 6
Dr.dk/tv: Den 1. juni 2006 åbnede DR på dr.dk/tv sin nye tv-kanal på nettet, hvor man kan følge både DR1 og DR2 direkte, og hvor der desuden altid er adgang til at se over 400 udsendelser fra de to kanaler. Programmerne er inddelt i temaer, så man kan vælge inden for f.eks. unge, satire, forbrug eller dokumentar, og en ny on demand-player sikrer en god billedkvalitet i fuld skærm på pc. Dr.dk/update: Den 7. juni 2007 havde DR premiere på DR Update. Det er den første danske net-nyhedskanal med levende billeder, som tilbyder en løbende opdatering med korte nyheder fra ind- og udland. Desuden giver DR Update et godt nyhedsoverblik gennem spots for de vigtigste overskrifter, så den travle bruger dagen igennem hurtigt kan blive opdateret. Bærbare afspillere, mobil, podcast mv.: DR tilbyder indhold på de platforme, hvor danskerne er, og uafhængig af tid og sted. Det gælder, hvad enten der er tale om mobilen, som tilbyder brugerne let adgang til at deltage i debatter, podcasting af radio- og tv-programmer, som man kan tage med sig, eller tekst-tv, der opdateres døgnet rundt med nyheder, sport og information. 7
SENDETIMER Så meget sender DR DR sendte i 2008 i gennemsnit 32 timers fjernsyn og 727 timers radio i døgnet, inklusive sendetimerne på de 11 regionalradioer og på de digitale DAB- og netkanaler. DR TV sendte i 2008 i alt 11.632 timer, heraf 6.997 timer på DR1 og 4.635 timer på DR2, og der er sket en samlet stigning i DRs tv-sendetimer på 67 pct. i forhold til 1998, hvor der sendtes i alt 6.982 timer. Sendetimer - DR TV 14000 12000 10000 Timer 8000 6000 DR2 DR1 4000 2000 0 2005 2006 2007 2008 Antal sendetimer på DR TV 2005-2008 2005 2006 2007 2008 DR1 6.438 6.570 6.693 6.997 DR2 4.096 4.441 4.334 4.635 DR TV i alt 10.534 11.012 11.027 11.632 8
DR Radio sendte i 2008 døgnradio med 8.784 timer på både P1, P2 og P3 samt 26.936 timers regional og landsdækkende radio på P4. Dertil kommer, at DR Radio i 2008 også sendte 212.363 digitale timer på DAB- og netkanalerne. Samlet blev det til 266.330 timers analog og digital radio i 2008. Sendetimer - DR Radio 300000 250000 200000 Timer 150000 Digitale kanaler Analoge kanaler 100000 50000 0 2005 2006 2007 2008 Antal sendetimer på DR Radio 2005-2008endetimer på DR 2005 2006 2007 2008 Analoge kanaler 54.245 53.653 54.404 53.966 DAB-kanaler 109.006 111.746 95.268 97.756 Netkanaler 52.533 96.453 106.879 114.607 DR Radio i alt 215.783 261.852 256.551 266.330 9
PROGRAMUDBUD OG FORBRUG Flest oplysende programmer Som public service-station har DR en forpligtelse over for hele befolkningen til at have et alsidigt og mangfoldigt programudbud. At DR lever op til denne forpligtelse - at være både oplysende og underholdende - illustreres i nedenstående tabel, der viser fordelingen af nyproducerede førstegangstimer for DR TV (2008). De oplysende udsendelser, hvis formål er at formidle bl.a. nyheder, aktualitet, debat og kultur, udgør 62 pct. af alle DR TVs udsendelser. Førstegangstimer fordelt på programformål - 2008 DR TV Nyheder 832 Aktualitet og Debat Kultur, Undervisning m.m. 1.076 1.242 Oplysende i alt 3.150 Dramatik/Fiktion 1.137 Underholdning og Musik 355 Sport 461 I alt 5.103 (ekskl. Præsentation) TV-sendetimer inkl. genudsendelser 2008 Underholdning 2% Musik 4% Præsentation 3% Sport Nyheder 4% 8% Aktualitet og debat 15% Udenlandsk dramatik 30% Dansk dramatik 4% Undervisning 3% Oplysning og kultur 27% 10
Analoge radiosendetimer inkl. genudsendelser 2008 - Præsentation 2% Sport 2% Nyheder 9% Musik 25% Underholdning 13% Aktualitet og Debat 41% Oplysning og Kultur 8% Digitale radiosendetimer inkl. genudsendelser 2008. Nyheder Aktualitet og debat 5% 1% Dansk dramatik 5% Underholdning 3% Musik 86% 11
Stort forbrug af tv og radio Danskerne (fra 15 år og opefter) bruger i gennemsnit 2 timer og 53 minutter om dagen på tvsening (2008). 29 pct. af denne tid tilbringes i selskab med DR TV (33,7 pct. i tiden kl. 17-24). Derudover bruger gennemsnitsdanskeren 2 timer og 17 minutter om dagen på at lytte til radio, og 74,5 pct. af denne tid bruges på DR Radio (2008). Desuden bruger danskerne i snit 42 minutter dagligt på internettet. Markedsandele - 2008 TV % Radio % DR TV (alle kanaler) 29 DR Radio 74,5 TV 2 (alle kanaler) 40 Talpa Radio 7,1 TV3 (MTG) 8 SBS Radio 5,0 SBS 5 Andre stationer 13,4 Andre stationer 18 I alt 100 I alt 100 Næsten alle bruger DR For DR er det vigtigt, at alle regelmæssigt vælger at se/lytte til DRs programmer. Som mål herfor anvendes den ugentlige dækning: Hvor mange danskere, der i løbet af en uge ser og lytter til DR-programmer i mindst 15 sammenhængende minutter. Opgørelser fra 2008 viser, at DR TV i gennemsnit når 79,9 pct. af befolkningen på en uge, mens DR Radio når 87,5 pct. af danskerne hver uge. Men 11,3 pct. af dem, der i løbet af en uge har tændt for tv, benytter ikke DRs tilbud, og 8 pct. af radiolytterne fravælger DR Radio. Af den samlede tid, som seerne bruger på DR, bliver 85,2 pct. af tiden anvendt til at se DR1 og 14,3 pct. til at se DR2, og 0,5 pct. bliver brugt til at se DR Update. Dette afspejler, at DR1 er den brede kanal, mens DR2 ofte sender mere nicheprægede programmer, der hver for sig henvender sig til et smallere målgruppe-publikum. Af den samlede radio-lyttetid fordeler DRs andel på i alt 74,5 pct. sig med 5 pct. på P1, 4 pct. på P2, 20 pct. på P3, 42,1 pct. på regionernes P4 og 3,4 pct. på øvrige kanaler. Dette afspejler, at P1 som DRs aktualitets- og debatkanal og P2 som DRs kanal for klassisk musik og kultur henvender sig til et publikum med særlige interesser, mens P3 og P4 er brede kanaler, som følger danskerne i hverdagen. Stærkt nyhedsudbud En vigtig del af DRs public service-forpligtelser er at kunne levere et konstant opdateret udbud af nyheder til danskerne døgnet rundt, og alle nyhedsområder i DR har derfor nu et produktionsmæssigt samarbejde for at kunne præstere et stærkere nyhedstilbud, bl.a. med flere nyhedsudsendelser i tv, radio og på nettet. DR sendte i 2008 i alt 5.244 timer nyheder, og heraf udgjorde nyhedsudbuddet på tv 832 timer, hvortil kommer DR Update og nyhederne døgnet rundt på dr.dk/nyheder. Hver dag lytter 2,6 millioner danskere til DRs Radioaviser og P3 Nyhederne, og ca. 1,2 millioner danskere ser nyheder på DR TV. Desuden har nyhederne og sporten tilsammen ca. 12
400.000 brugere på nettet hver uge. Andre målinger viser, at DR Tekst-TV bliver brugt af næsten 1 million danskere ugentligt. Mange brugere af dr.dk og af net-tv og netradio På internettet er DR - www.dr.dk - særdeles righoldigt repræsenteret. Her er bl.a. direkte sending af alle DRs radio- og tv-kanaler, adgang til de nyeste udgaver af Radioavisen, TV Avisen, Deadline og DR Update, til flere hundrede radio- og tv-programmer, til en række aktuelle tema-artikler, til musik, spil og servicestof samt til alle DRs DAB- og netradiokanaler. I 2008 havde 88 pct. af danskerne netadgang i hjemmet, og med gennemsnitligt 888.000 besøgende hver uge når dr.dk bredt ud blandt danskerne som det største og mest alsidige danske indholdssite. Målt i brugertid møder dr.dk dog hård konkurrence fra en lang række sociale medier og indholdssites. Dr.dk tilbyder både live-streaming af tv og radio, podcast, tv- og radiorelaterede tilbud, et omfattende nyhedssite og en række selvstændige nyhedsområder, bl.a. dr.dk/sundhed og ungdomssitet Skum. Nyhedsområdet havde i 2008 besøg af gennemsnitligt 394.000 brugere ugentligt. DRs nyhedskanal på nettet, DR Update, havde i gennemsnit 66.000 ugentlige brugere. Med dr.dk tv har danskerne fået en ny mulighed for at se DRs tv-programmer, når de selv har tid og lyst, og dette tilbud bliver benyttet af ca. 117.000 brugere pr. uge (2008). Men dertil kommer, at mange ser udsendelserne på programmernes egen hjemmeside. På dr.dk tv er det også muligt at se DR1 og DR2 direkte på nettet. Og senest har DR i 2008 åbnet gensynskanalen bonanza.dk, hvor brugerne kan gense nogle af de mest populære tv-programmer gennem tiderne. Hver uge er der også et stort antal danskere, som tuner ind på DR Netradio, hvor der kan lyttes til både DRs FM-kanaler, DAB og de mange netkanaler. 13
LICENSEN Sådan kommer pengene Størrelsen af den danske radio/tv-licens fastsættes af Folketinget for fire år ad gangen, og hovedparten af licensmidlerne går til DR (i alt 3.332 mio. kr. i 2008), mens de otte TV 2-regioner får en mindre andel af licensen (i alt 415 mio. kr. i 2008). Desuden går 82,3 mio. kr. til andre formål, bl.a. lokalradio og -tv. Dertil kommer momsen, som i 2008 udgjorde 974,6 mio. kr. I tabellen herunder ses den årlige licensafgift frem til og med 2010. Årlig licensafgift pr. husstand i kr. 2007 2008 2009 2010 Medielicens 2.150 2.190 2.220 2.260 Radiolicens alene 320 320 320 320 Radio og tv for 6 kr. om dagen Den årlige medielicens pr. husstand er 2.220 kr. (2009), mens radiolicens alene er 320 kr. årligt. For at kunne modtage DR TV og DR Radio samt TV 2-regionerne og lokalradio/tv betaler en husstand således 6,08 kr. om dagen (medielicens 2009), hvoraf moms udgør 1,22 kr. DRs andel af licensen i 2009 udgør 4,26 kr. pr. dag, ekskl. moms. Til sammenligning koster et avisabonnement 11,78 kr. om dagen (Berlingske Tidende). Det samlede antal husstandslicenser er 2.361.454 (1. jan. 2009). Det svarer til, at 92,3 pct. af alle husstande betaler licens. Ifølge TNS Gallup har dog omkring 99 pct. af alle husstande i Danmark et medielicens-pligtigt apparat. Dertil kommer, at ca. 110.000 virksomheder og institutioner betaler erhvervslicens, svarende til 55 pct. af de ca. 200.000 virksomhedsadresser, der har licenspligt. Medielicensen for erhverv og institutioner er 780 kr. om året inkl. moms i 2009 og 795 kr. i 2010. DR har stort fokus på at få flere licensbetalere. Blandt andet tager DRs licensinspektører hver dag ud til adresser i hele landet, som ikke er tilmeldt licens. Derudover kører DR kampagner, sender breve ud og ringer til folk, som ikke er tilmeldt. Læs mere om licens på: www.dr.dk/licens 14
ØKONOMI OG DRIFT Sådan bruges pengene Indtægter: DR har i 2008 haft en nettoomsætning på 3,7 mia. kr., og langt størstedelen er indtægter fra licensmidler på i alt 3,4 mia. kr. Hertil kommer andre indtægter fra salg af programmer, overskud fra co-produktioner, sponsormidler, billetindtægter m.v. DR har i 2008 desuden haft indtægter fra en række finansielle poster på samlet 0,4 mia. kr., som dog modsvares af finansielle omkostninger. Omkostninger: DR har i 2008 haft driftsomkostninger på 3,3 mia. kr., som vedrører direkte programproduktion, indirekte programproduktion samt almen drift. DR har i 2008 desuden haft ned- og afskrivninger for 0,4 mia. kr. og finansielle omkostninger på 0,5 mia. kr. Samlet set fikr DR i 2008 et negativt resultat på 78 mio. kr., og det er en forbedring på 73 mio. kr. i forhold til budgettet. Produktionsomkostninger DRs egenproduktion: DR har en stor egenproduktion af programmer og aktiviteter. Omkostningerne til egenproduktion opgøres som den interne programhandel og den programrelaterede interne handel. Omkostningerne til egenproducerede programmer og aktiviteter fordeler sig med 51 pct. til tv-produktion, 34 pct. til radioproduktion, 8 pct. til DRs orkestre og kor samt 7 pct. til nye medier. UDGIFTER TIL EGENPRODUKTION FORDELT PÅ MEDIE - PCT. Nye medier 7% Radio 34% TV 51% DRs orkestre og kor 8% 15
Fordeling af omkostninger: Nedenstående figur viser, hvorledes DRs programspecifikke udgifter var fordelt på programkategorier i 2008, fælles for radio, tv og nye medier. Det drejer sig om de udgifter, der går direkte til at lave det specifikke program, herunder løn. DRs samlede programomkostninger i 2008, fordelt på programkategorier i pct. Kor- og orkestervirksomhed 11% Sport 7% Præsentation 4% Nyheder 17% Musik 6% Aktualitet og Debat 13% Underholdning 5% Udenlandsk dramatik 5% Dansk dramatik 17% Oplysning og Kultur 14% Undervisning 2% 16
MEDARBEJDERE OG PRODUKTIVITET Færre ansatte og flere udsendelser Ved udgangen af 2008 havde DR 3.046 ansatte, opgjort som fuldtidsstillinger. Der er 138 færre ansatte end ved udgangen af 2007 og 484 færre end i 2006. Reduktionen i antal ansatte i DR er en følge af den økonomiske handlingsplan, der blev vedtaget i foråret 2007. Ansatte under 30 år udgør 11 pct. ved udgangen af 2008, mens ansatte mellem 30 og 44 år udgør 45 pct., og ansatte over 45 år udgør 44 pct. Blandt de fastansatte og tidsbegrænsede ansatte i 2008 var 42 pct. kvinder og 58 pct. mænd, og fordelingen mellem mænd og kvinder har været stabil i hele perioden. Egenproducerede sendetimer stiger I 2008 producerede DR 3.315 førstegangstimer på tv, 37.848 timer analog radio og 185.710 timer digital radio foruden nyt indhold til www.dr.dk, mobiltjenester og andre nye medier. Figuren herunder viser, at den samlede mængde egenproducerede tv- og radiosendetimer er steget i den femårige periode 2004-2008. Det skyldes dog især en stigning i digitale radiosendetimer (DAB- og netkanaler). Egenproducerede sendetimer, indeks Førstegangsudsendelser i perioden 2004-2008 TV Radio analog Radio digital 120 110 100 90 80 2004 2005 2006 2007 2008 400 350 300 250 200 150 100 50 2004 2005 2006 2007 2008 i øvrigt de seneste fem års stigninger i det samlede antal sendetimer for DR TV og DR Radio i afsnittet Sendetimer ). 17
LEDELSE OG ORGANISATION DRs LEDELSE DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som vælges for en periode på fire år. Tre medlemmer, heriblandt formanden, udpeges af kulturministeren, seks af Folketinget og to af medarbejderne i DR. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at Public Service-kontrakten samt Radio- og Fjernsynslovens særlige bestemmelser for DR overholdes. Desuden fastsætter bestyrelsen de almindelige retningslinjer for DRs virksomhed og ansætter generaldirektøren samt de øvrige medlemmer af DRs direktion, som varetager den daglige drift. Generaldirektøren har det daglige programansvar og er ansvarlig i forhold til medieansvarsloven. Direktionen består foruden generaldirektøren af en mediedirektør med ansvar for programudbuddet og andre ydelser på radio, tv og de nye medier, en programproduktionsdirektør med ansvar for DRs programproduktion til alle medier samt en økonomidirektør med ansvar for drift og administration samt for det nye multimediehus, DR Byen i Ørestad. Til direktionen er desuden tilknyttet cheferne for Juridisk Politisk Sekretariat, DR Kommunikation, DR HR og Teknologi & Service. DRs bestyrelse Fhv. teaterdirektør Michael Christiansen (formand) Forfatter Ole Hyltoft (næstformand) Fhv. folketingsmedlem, lektor Aage Frandsen Adm. direktør Lone Færch Journalist, kommunikationsrådgiver Trine Gregorius Teolog Katrine Winkel Holm Chefred., adm. direktør Torben Dalby Larsen Kommunikationsdirektør Lars L. Nielsen Adm. direktør Finn Poulsen Tv-tekniker Stig Paulsen (medarbejderrepr.) Journalist Mogens Rubinstein (medarbejderrepr.) DRs direktion Generaldirektør Kenneth Plummer Mediedirektør Lars Grarup Programproduktionsdirektør Mette Bock Økonomidirektør David Hellemann Tilknyttet direktionen: Chef for Juridisk Politisk Sekretariat: Maria Rørbye Rønn Chef for DR Kommunikation: Henriette Rald Chef for DR HR: Jette Husum Chef for Teknologi & Service: Peter Andersen DRs ORGANISATION Hent DRs organisationsdiagram 2009 her: www.dr.dk/omdr/fakta+om+dr 18
DRs NYE MEDIEHUS I ØRESTAD I løbet af 2006-2008 flyttede DR fra TV-Byen og Radiohuset og har samlet næsten alle sine centrale radio/tv- og internetaktiviteter i det nye, store multimediehus, DR Byen, der ligger i den nordlige del af Ørestad på Amager, tæt ved Metroen og IT-Universitetet. Efter indflytningen i det nye mediehus kan DR udnytte alle fordele ved en fuldt digitaliseret produktion til radio, tv og nettet, bl.a. med et tættere samarbejde mellem radio, tv og netredaktioner. Det betyder, at DR bliver mere konkurrencedygtig og kan fremstille flere og bedre radio/tv-timer og nye netkanaler, uden at dette kræver nye licensstigninger. Den sidste etape af DR Byen, et koncerthus med en stor koncertsal til 1.800 tilhørere samt tre mindre koncertsale og musikstudier, er blevet taget fuldt i brug af DRs orkestre og kor fra januar 2009. DRs store byggeri i Ørestad finansieres dels ved salget af TV-Byen og Radiohuset, dels ved optagelse af statsgaranterede lån. Læs mere om DR Koncerthuset her: www.dr.dk/koncerthuset 19
HVIS DU VIL VIDE MERE DR Licens & Programservice Tlf. 7020 1313 Fax 3520 5200 E-mail: Via www.dr.dk/licens eller www.dr.dk/kontaktdr Du kan også skrive til: DR Licens & Programservice, Postboks 888, 0999 København C. Rundvisning i DR DR har rundvisninger både for skoler, foreninger, grupper og enkeltpersoner. Kontakt DR Butikken om tider og priser. Tlf. 3520 6262 eller www.dr.dk/rundvisning www.dr.dk er stedet, som byder på netradio og -tv, nyheder, baggrundsstof samt debat og information om DR. DR Tekst-TV er den direkte vej til mange oplysninger om programmer, licens, tv-sendere, radiofrekvenser m.m. Se indholdslisten på DR Tekst-TV side 102. DRs e-mail-adresser Se DRs afdelinger, websider og adresser på www.dr.dk/kontakt DR Årsrapport Læs mere om hele DR i Årsrapporten på www.dr.dk/omdr DR Kommunikation DR Byen 0999 København C Tlf. 3520 3019 Fax 3520 8000 E-mail: drkommunikation@dr.dk 20