Alternativ B: Public Service

Transkript

1 Alternativ B: Public Service Public service er til tider et uklart fænomen. På trods af enigheden om public service-mediernes betydning, er der til tider uenighed om den præcise definition af begrebet. Dette skyldes bl.a. at public service-begrebet har ændret sig gennem tiden. Både på grund af medieudviklingen, men også ændringer i samfundet. Public service et flersidet begreb, der ikke altid defineres yderligere. Der kan refereres til bestemte medieinstitutioner og de programpolitiske retningslinjer og principper, som de nu engang er underlagt. Derudover kan der i begrebet også ligge en mere overordnet beskrivelse af de idealforestillinger, der er omkring hvilken rolle de elektroniske medier bør spille i samfundet (Kolstrup, Agger, Jauert & Schrøder, 2010, s. 435). Public service er en ikke-kommerciel, men i stedet en offentlig retslig virksomhed, som er blevet oprettet med det formål at tjene den almene borger. Med det menes der at den samlede befolknings interesser skal tilgodeses. Public service-medierne drives og finansierers gennem licensmidler, som betales af borgerne. Eftersom et dansk public service-medie er skabt til hele den danske befolkning, er de også underlagt nogen helt basale grundregler, som skal opfyldes; universalitet (for alle), diversitet (alsidigt og mangfoldigt udbud), og kvalitet. I Danmark er DR det bedste eksempel på et public service-medie. De fleste danskere har adgang og anvender DR s forskellige medie-udbud. Meningen med DR har været at skabe et fuldstændig upartisk rum, hvor der var plads til både den demokratiske debat, og herudover til at tage følelsesmæssige og mere private temaer op i fiktionsform. DR skulle fungere som public service-medie både med fakta og fiktion, og dermed blive et vigtig medie for den offentlige debat, daglige konversation og den kulturelle orientering (Drotner, 2011, s. 83). DR er den eneste tv- og radiostation i Danmark der er fuldstændig licensfinansieret. Med det kommer der, udover de førnævnte basale grundregler for et public service-medie, nogen vilkår og forpligtelser, som DR skal overholde for at forblive berettiget til licenspenge. Hvert fjerde år bliver der indgået en public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR. Hvert år inden den 1. Maj skal DR så udsende en public service-redegørelse til Radio- og TV-nævnet, hvor de skal forklare hvordan de har opfyldt kravene fra public service-kontrakten året før. Radio-og tv-nævnet laver Side 1 af 5

2 herefter en udtalelse hvert år på baggrund af DR s redegørelse, hvor de tilkendegiver om hvorvidt de er enige i at DR overholder public service-kontrakten (Kulturstyrelsen). DR havde monopol indtil 1986, hvor TV 2 blev startet. TV 2 skulle fungere som et modspil til DR og danskerne havde nu to landsdækkende public service kanaler at vælge i mellem. Dog blev TV 2 ændret til et aktieselskab i 2003, som følge af en ændring af Radio- og fjernsynsloven. TV 2 var nu ejet af staten, og ikke længere underlagt den samme public service-kontrakt som DR. I stedet fik TV 2 en tilladelse til at drive en public service-virksomhed (Kulturstyrelse). Dette betyder at TV 2 ikke kun har ret, men også pligt til at gøre netop dette. Dog gælder denne tilladelse kun for TV 2 s hovedkanal og regional-kanaler, som er de eneste der er underlagt public-service forpligtelsen. TV 2 s resterende kanaler fungere som kabel- og satellitkanaler. Tilladelsen er blevet revideret og udvidet flere gange, og i fx 2007 blev det i den udvidede version klargjort at TV 2 er forpligtet til at sende sport (Kulturstyrelsen). Derudover er TV 2 også forpligtiget til at sende en public service redegørelse til Radio- og tv-nævnet, som bliver vurderet, præcis ligesom DR. Derudover skal den også sendes til Kulturministeren og Rigsrevisionen, så længe staten ejer aktier (Kulturstyrelsen). Udover at skulle opfylde kravene i public service-kontrakten, skal DR også have godkendelse fra Radio-og tv-nævnet til at oprette en ny tjeneste, eller hvis de vil iværksætte store ændringer i eksisterende tjenester. Dette kaldes for en værditest. En sådan værditest kan igangsættes hvis enten DR selv ansøger om dette, eller hvis Nævnet selv vælger at tage en sag op. I værditesten bliver der vurderet ud fra fire forhold om, hvorvidt en tjeneste er relevant eller ej; Tjenestens udbredelse, Den finansielle størrelse, Nyhed, og Varighed. Derudover kigger man på om tjenesten har public service værdi, dvs. om den opfylder enten demokratiske, sociale eller kulturelle behov. For de regionale TV 2-virksomheder kan der også blive foretaget en værditest af nye koncepter. Dog gælder det kun her at Nævnet selv tager en sag op, hvis de finder det relevant. TV 2 skal derfor ikke selv ansøge om dette (Kulturstyrelsen). Udover overstående er både DR og TV2 forpligtet til at bruge en del af deres licensmidler på forudbestemte formål. Dette gælder bl.a. at begge stationer skal støtte dansk filmproduktion, og DR Side 2 af 5

3 må ikke selv 100% stå for deres programproduktion, men i stedet i større omfang udlicitere opgaver til uafhængige produktionsselskaber (Jensen, 2016, s. 89). Diskussionen om public service og DR s rolle og stærke position i mediebilledet har altid og er stadig til stor debat mellem politikkerne. I sommeren 2015 ligger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) endnu engang op til debat om DR s plads i mediebilledet. Ifølge ham fylder DR nemlig alt for meget og er med til at drive de private medier i sænk, specielt på grund af DR s dominerende plads blandt nyhedsudbydere. Dette fastslå han i en artikel for Politiken, hvor han samtidig også pointere at DR burde fokusere sine årlige licenskroner på at løfte sit public service niveau betydeligt (Arnfred, 2015). Resten af blå blok støtter op om Claus Hjort Frederiksens udmeldelse. Særligt Dansk Folkeparti, der i en kronik for Berlingske lægger op til at licensbudgettet skal skæres med 25% over de næste fem år. DR skal koncentrere sig om public service underholdning kan man få andre stedet, sådan udtaler Peter Skaarup (DF), der mener at en nedskæring på 25% vil være med til at skabe et mere alsidigt mediebillede, hvor pengene vil blive brugt anderledes (Nielsen, 2015). Kulturminister Bertel Haarder (V) erklærer sig enig i DF s forslag. Han udtaler i en artikel til Berlingske at Danmarks Radios størrelse er blevet et selvstændigt problem, fordi det giver en skævhed. Det kan DR ikke selv gøre for, men det ændre ikke ved at problemet er der. Vi har brug for mere mangfoldighed og for at give bedre plads til private medier. (Nielsen, 2015) Rød blok er fuldstændig uenig i at der bør sænkes i DR s budget. Mogens Jensen, Socialdemokraternes medieordfører, mener at DF s forslag vil være svækkende for dansk kultur. Ifølge ham virker det ulogisk at nedsætte dansk medieindhold, når vi netop er i skarp og konstant konkurrence med udenlandsk indhold. Han får opbakning af SF s medieordfører Holger K. Nielsen, som mener at vi i Danmark har brug for et stærkt DR, netop for at sikre vores public service. Hvis DR bliver svækket vil vores nyhedsmedier i stedet kun arbejde ud fra kommerciel interesse. (Nielsen, 2015) DR s bestyrelsesformand Michael Christiansen pointerer at DR ikke skal tage stilling til de midler, der bliver givet til dem, men understreger også at nedskæringer vil få store konsekvenser for public service-mediet. Han fremhæver at vi har brug for en platform hvor vi kan hente objektiv information, som ikke er blevet farvet af partier eller holdninger. (Nielsen, 2015) Side 3 af 5

4 Det er forståeligt at de private medier føler sig undermineret af DR, og at de ønsker at DR s midler skal formindskes. Det kan virke svært at konkurrere med en så stor national medievirksomhed som DR nu en gang er. Derudover giver jeg også kritikerne ret i at, der mangler en hvis økonomisk ansvarlighed, når DR s direktører hvert år tjener et svimlende højt million beløb, som bliver finansieret af borgernes licenspenge. På trods af dette så mener jeg ikke at truslen kommer fra DR. Den kommer derimod fra de store udenlandske medier, som i takt med både den øgede globalisering og digitalisering, er med til at presse meget mere på det voksende mediemarked. Fx hvis vi kigger på den omsætning af internetmarkedet, der går til udlandet, så kan vi se at den er steget fra 19% i 2007 til hele 56% i 2015, hvilket også er ensbetydende med en flytning af reklamemarkedet. Ud fra statistikker er det altså svært at finde belæg for at DR er med til at køre de private medier i sænk. (Hjarlvard, 2016). Personligt mener jeg at der ligger et kæmpe problem i at gøre DR til en abonnementsordning. DR ville ikke længere have midlerne til at kunne producere mere niche-præget kanaler og indhold. I stedet ville man bruge indtjening på kun at producere det indhold, som tiltrækker flest kunder. Det ville blive majoriteten der bestemte, og DR ville ikke længere være for alle. Jeg mener at DR skal forblive som public service kanal, og fortsat være licensfinansieret. Dog med det i mente at de skal gøre deres ypperste for at holde kvaliteten i top, og ikke mindst overholde de krav der bliver stillet til en public service kanal. DR har mulighederne for at give noget, som ingen af de private og kommercielfinansieret medier giver; netop det upartiske rum, hvor man som seer selv får lov til at danne sig meninger og holdninger, ud af fra de objektive oplysninger man får. Uanset om man har høj eller lav indkomst, lang eller kort uddannelse, om man er ung eller ældre, så kan man finde et tilbud fra DR som man finder interessant. Side 4 af 5

5 Kildehenvisninger: Arnfred, Carl Emil: Claus Hjort angriber DR. Politiken, , Besøgt d Dansk Mediehistorie Redigeret af: Klaus Bruhn Jensen. Bind udg. Samfundslitteratur, DR. Udgivet af Kulturstyrrelsen, - Besøgt d Hjarvard, Stig: Medieindustri og politikere i parløb mod DR. kommunikationsforum, , Besøgt d Nielsen, Jens Beck: Blå partier vil skærer massivt i Danmarks Radio: De er alt for store. Berlingske, , Besøgt d Public service. Kolstrup, Søren, Gunhild Agger, Per Jauert & Kim Schrøder: Medie- og kommunikationsleksikon. 2. udg. Samfundslitteratur, Public service-virksomheder. Drotner, Kirsten: Mediehistorier. 1. udg. Samfundslitteratur, Tilladelse. Udgivet af Kulturstyrrelsen, - Besøgt d TV 2. Udgivet af Kulturstyrrelsen, - Besøgt d TV 2's public service redegørelse. Udgivet af Kulturstyrrelsen, - Besøgt d Værditest. Udgivet af Kulturstyrrelsen, - Besøgt d Side 5 af 5