Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 1 2008

Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr. 1 2008 I Skive laver de selv gassen til kraftvarmeanlægget

Gastech-Energi. Alt til proff er Digital manometer ecom-uno 0-200hpa (mbar) min, max og hold funktion 4 trykenheder og 2 decimaler i området 0-20hpa Leveres med batterier og slanger Ring og hør om vort brede udvalg af røggasmåleinstrumenter. Tilbehør: kraftig tekstil taske Det usynlige naturgasfyr NYHED! Kondenserende naturgaskedel i superkompakt design Ny kompakt kondenserende gaskedel med indbygget varmtvandsbeholder Rustfri syrefast stålkonstruktion som sikrer, at kedelfladerne ikke tilsmudses Lang levetid og optimal, miljøvenlig forbrænding Indbygget højisoleret 50L varmtvandsbeholder i rustfri stål Varmtvandsproduktion på 528L à 40 C Mulighed for op til 15 års Total Tryghed Kontakt os for yderligere information om måleinstrumenter, gasdetektorer og gaskedler på telefon 70 10 15 40 eller på mail salg@gastech.dk Sindalsvej 8 DK-8240 Risskov Telefon 70 10 15 40 www.gastech.dk

I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 1 februar 2008 97. årgang Af Palle Geleff, formand for Dansk Gas Forening 3 4 5 6 7 Leder: Biogassen rør på sig Salg af DONG-aktier aflyst Markant fald i gasproduktion Jysk gaslager udvides måske 111 mio. kr. til energiprojekter Biogassen rør på sig Det har i en årrække knebet med at få rigtig gang i udviklingen i den danske biogassektor på trods af mange gode intentioner. Der har været tekniske problemer med en del anlæg, men det er først og fremmest økonomien, det har knebet med. Med lidt misundelige blikke har danske biogasentusiaster kunnet kigge over til Sverige og se en blomstrende udvikling på området. I Sverige er der mere end 30 opgraderingsanlæg til biogas i drift eller under opførelse. 8 10 12 13 14 16 19 20 22 24 26 28 29 Emissioner fra gasmotorer under opstart og nedlukning Stikprøvekontrol af gaskedler Gaskedler blev ikke registreret Indsats mod ulovligt arbejde Gasjob med fokus på gaskvalitet og infrastruktur Skive fremstiller selv gassen til el- og fjernvarmeproduktionen Olieindustrien forgylder Danmark Nordeuropæisk gasbørs på vej Fremstød for naturgasbusser 7,7 mio. i støtte til gasforskning Installatørerne går i gang med egen certificeringsordning Nye gasturbiner til Silkeborg Wilos ECO-pumpe testvinder Gas anvendes i stort omfang i den svenske transportsektor. Ca. 12.000 køretøjer tanker i dag gas fra godt 50 fyldestationer. Mere end halvdelen af den tankede gas er biogas, resten er naturgas. Målet er 70.000 biler og 500 fyldestationer i 2010. Biogassen vinder også frem i Schweiz, Østrig og Tyskland. Der findes i dag 14 anlæg i Europa, hvor biogassen efter opgradering afsættes til naturgasnettet, og der er planer om betydeligt flere anlæg af denne type i de kommende år. Udviklingen drives primært frem af miljøhensyn og forskellige former for økonomisk favorisering. I Sverige f.eks. er biogas fritaget for skatter og afgifter, og der ydes investeringstilskud til opgraderingsanlæg og fyldestationer. Ejeren af en biogasbil får på denne måde ikke bare lavere driftsomkostninger, men slipper også med mindre skat på bilen og får oveni gratis parkering i en række byer. Meget tyder på, at biogassen nu også får bedre fat i Danmark. Der er bred politisk opbakning til, at andelen af fossile brændsler i den danske energiforsyning skal reduceres væsentligt i de kommende år, og her er det oplagt, at biogassen kan bidrage. Naturgasselskaberne er - efter at have været skeptiske over for biogassen - blevet mere postitive over for at lukke dette fremmedelement ind på distributionsnettet, hvis de tekniske forudsætninger i øvrigt er opfyldt. En afgiftsmæssig favorisering af biogas er måske endvidere inden for rækkevidde. Vejen synes dermed banet for en lysere fremtid for dansk biogas, og som resultat heraf er flere nye spændende demo-projekter sat i søen inden for den seneste tid. 30 Nyt fra IGU I Dansk Gas Forening kan vi kun se positivt på denne udvikling, som også har været genstand for en række interessante indlæg i de seneste numre af Gasteknik. Vi vil løbende følge de nye projekter og glæder os over, at biogassen rør på sig. Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Skive Fjernvarmes nye biokraftvarmeanlæg (Foto: Ole Hein Pedersen) Gasteknik nr. 1 2008 3

K o r t n y t DONG køber del af LNG-terminal Dong Energy har indgået en aftale med Gate Terminal i Holland, som sikrer DONG Energy muligheden for i fremtiden at kunne importere flydende naturgas (LNG) til Europa. Aftalen sikrer DONG Energy en importkapacitet på op til 3 mia. m 3 naturgas pr. år i terminalen fra 2011 og 20 år frem. Terminalen etableres i Rotterdam havn, hvorfra gassen vil blive transporteret videre ind i det hollandske transmissionssystem for gas. Aftalen giver ifølge borsen.dk DONG Energy en 5 pct. ejerandel. Nyt stort dansk energiselskab Danmarks fjerde største energiselskab er en realitet efter at de to bestyrelser for NRGi og Energi Horsens kort før jul underskrev de sidste juridiske dokumenter på et fælles møde. Fusionen har virkning pr. 1. januar 2008. Det nye selskab videreføres under navnet NRGi og bliver ejet af andelshaverne fra de to hidtidige selskaber og får hovedkontor i Skejby. Ulrik Kragh, der er formand for Energi Horsens bliver formand for det nye NRGi. Det er fusionens mål, at det nye selskabs finansielle og kommercielle aktiviteter vil generere et overskud til elforbrugerne, svarende til omkostningerne ved driften af elnettet. Det nye selskab får godt 200.000 elforbrugere og 750 ansatte. Omsætningen i 2008 er budgetteret til 1,9 mia. kr. med en egenkapital på 5,2 mia. kr. Tvivl om CO 2 -mål for transport Massive investeringer i kollektiv trafik, skrappere krav til brændstoffer og udvikling af elbiler skal være med til at nedbringe udslip af CO 2 fra transport. Det siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) oven på en rapport fra Infrastrukturkommissionen. Transportsektoren bidrager med 21 procent af den samlede danske CO 2 -udledning. Den kurve kan knækkes nu, siger Connie Hedegaard i en skriftlig kommentar ifølge Ritzau. I regeringsgrundlaget fra 2002 står, at transportsektorens udledning i 2030 skal være 25% lavere end i 1988. Siden 1988 er udslippet dog vokset, så det vil kræve et markant fald i udledningen, hvis målsætningen skal opfyldes. Det er næppe muligt. Salg af DONG-aktier aflyst Finansminister Lars Løkke Rasmussen meddelte 21. januar at den længe planlagte børsnotering af DONG Energy er aflyst. Forventningen var ellers at børsnoteringen skulle ske 6. februar og at børsprospektet med alle detaljer vedrørende børsnoteringen skulle offentliggøres den dag, hvor aflysningen blev meddelt. Årsagen til aflysningen er angiveligt de drastiske kursfald på børserne den seneste måned. De ville sikkert også udhule værdien af DONG-aktierne, som tidligere er vurderet til op mod 80 mia. kr. DONG Energys adm. direktør udtrykker stor skuffelse over aflysningen. Det er noget, vi har arbejdet intenst med i mere end et år. Det er et kæmpe arbejde, og vi var nået til det punkt, hvor det hele var klar. Så det er en skuffelse at standse to millimeter før målstregen, siger Anders Eldrup til borsen.dk. Så sent som i starten af januar blev staten og selskabet ellers i fællesskab blev enige om, at nu var tiden inde for den længe ventede børsnotering. Det var planen, at regeringen ville sælge op til 30% af Dong Energy, som har en aktiekapital på knapt 3 mia. kr., hvoraf staten ejer knapt 73%. DONG har brugt et betydeligt millionbeløb på rådgivning og forberedelse op til børsnoteringen. En del af dette beløb vil være tabt, fordi DONG bliver nødt til at opdatere materialet igen, før regeringen for tredje gang sætter en dato på. Værre er imidlertid, at den aflyste børsnotering kan koste staten en lussing på 10 mia. kr., hvis ikke den gennemføres inden årets udgang. Da DONG og Elsam blev fusioneret i 2005, blev der nemlig indgået en aftale mellem staten og en række elselskaber om, at hvis børsnoteringen ikke var på skinner inden udgangen af 2008, er staten forpligtet til at købe de øvrige aktionærer ud af DONG for godt 10 mia. kr. - plus renter. Markant fald i energiforbruget Energistyrelsens seneste månedsstatistik over energiproduktion og -forbrug i Danmark viser et markant fald i den faktiske produktion og forbrug af energi i årets første ni måneder sammenlignet med året før. I 2007 var energiforbruget i de 9 første måneder 623 PJ mod 665 PJ året før svarende til et fald på 6,3%. Der har været store fald i forbruget af naturgas og kul samt en mindre nedgang i forbruget af olie. Udviklingen skal ses i lyset af, at Danmark i de første måneder af 2007 har haft nettoimport af el mod en betydelig nettoeksport af el i 2006. Hertil kommer, at vejret indtil nu har været betydeligt varmere i 2007 end i 2006. Omregnet til CO 2 svarer nedgangen i energiforbruget til et fald på 5,3 mio. tons. Energiproduktionen i årets første ni måneder er opgjort til 828 PJ mod 923 PJ i 2006. Det svarer til et fald på 10,3%. Produktionen af naturgas er faldet 16,5% som følge af markante fald i såvel det indenlandske forbrug som eksporten. Produktionen af råolie er 9,7% lavere end i 2006. Kilde: Energistyrelsen 4 Gasteknik nr. 1 2008

Kh oe rat d enry t EU kræver 32% vedvarende energi Europa-Kommissionen præsenterede 23. januar sine forslag til gennemførelse af EU s ambitiøse klima- og energiplan, som statsog regeringscheferne blev enige om ved forårstopmødet 2007. For Danmark betyder forslaget ifølge flere medier, at vi allerede i 2020 skal få 32% af energiforsyning fra vedvarende kilder, hvilket er en fordobling fra det nuværende niveau. Tallet er højt sat, og klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) slår sig i tøjret, siger flere kilder til Ritzau. Forslaget blev fremlagt efter at Gasteknik var gået i trykken, men så vidt vi erfarer, er forslaget baseret på en fordeling af den overordnede målsætning i forhold til de enkelte EU-landes bruttonationalprodukt (BNP). Selv angiver EU-Kommissionen, at forslagene handler om at nå målene på den mest økonomiske måde. Parallelt lanceres initiativer til udnyttelse af de store muligheder for energi- og miljøteknologiske fremskridt, der ligger i klima- og energiudfordringen. For Danmark skal oplægget ses i forhold til, at den danske regering sidste år planlagde 30 procents vedvarende energi i Danmark i 2025. EU s stats- og regeringschefer satte i marts 2007 på deres møde i Tyskland en række ambitiøse miljø- og energimål. Et af dem er, at 20% af Europas samlede energiforsyning i 2020 skal komme fra vind, sol, biomasse, bølgekraft, jordvarme eller andre alternative kilder. De centrale målsætninger vedrører en 20% reduktion af CO 2 - eller mere - og 20% omlægning til vedvarende energikilder - inden år 2020. Dansk energiforlig trækker ud I det danske folketing var partierne allerede inden valget i november 2007 i gang med forhandlinger om et nyt energiforlig med udgangspunkt i den danske regerings udspil. Forhandlingerne er genoptaget efter valget under ledelse af den nye klima- og energiminister Connie Hedegaard, men endnu er de sidse knaster ikke faldet på plads - formentlig fordi man har villet afvente udspillet fra EU. Det synes dog klart, at partierne er indstillet på forhøjede prisgarantier for el-produktion fra vedvarende energikilder, herunder vindkraft og biogas, hvor Danmark ligger lavt i EU. ut- Markant fald i dansk naturgas-produktion Energistyrelsen har i sin seneste 5-års prognose for produktionen af dansk olie og naturgas nedskrevet forventningerne markant. Produktionen af naturgas i 2007 forventes at blive 8,1 mia. Nm 3, hvilket er en nedskrivning med 1 mia. Nm 3, svarende til et fald på 11% i forhold til den seneste årsrapport. Nedskrivningen begrundes i et lavere aftag fra DONG Naturgas A/S. For 2008 og 2009 ventes en produktion af samme størrelse som i 2006 med henholdsvis 9,0 og 9,1 Nm 3, hvorefter produktionen forventes at aftage. I 2011 er produktionen nedskrevet til 7,4 Nm 3, primært som følge af at tidspunktet for start af produktion fra Hejre-feltet er udsat. Olieproduktionen er i 2007 nedskrevet med 0,9 mio. m 3 (5%) til 18,1 mio. m3. I år ventes produktionen at falde til 17,1 mio. m 3 og i 2011 til 15,1 mio. m 3. Prognosen nedskriver i gennemsnit forventningerne med 6% - primært som følge af reducerede forventninger til felterne Syd Arne og Thyra Sydøst, samt senere igangsætning af Hejre. Energistyrelsen godkendte i september 2007 en udskydelse af idriftsættelsestidspunktet for felterne Alma og Elly til senest 1. januar 2011. Fynsk energisamarbejde Fjernvarme Fyn A/S, Odense Energi A/S, Naturgas Fyn A/S, Midtfyns Elforsyning A.m.b.A., Nyborg Forsyning & Service A/S samt Faaborg Forsyningsvirksomheder A/S har etableret et nyt fællesejet energiserviceselskab. Det er unikt, at forsyningerne af gas, varme og el samler både bolig- og erhvervsekspertisen under samme tag. Selskaberne har tidligere samarbejdet om A/S Energi Rådgivning Fyn samt Energi og Miljø Center og har opnået stor ekspertise og erfaring gennem dette samarbejde. Michael Høj-Larsen, der i dag er direktør i A/S Energi Rådgivning Fyn, bliver direktør i det nye selskab. Energiservice Fyn A/S, som selskabet kaldes, er starte med regnskabsmæssig virkning fra den 1. januar 2008. Selskabets vision er at være den væsentligste energibesparelsesaktør i de lokale forsyningsområder. Først og fremmest skal Energiservice Fyn A/S realisere energibesparelser for kunderne i ejerkredsens og samarbejdspartnernes forsyningsområder, men ambitionen er også at blande sig nationalt. Grønne kraftværker skuffer Danmark og flere nordeuropæiske lande har i en årrække lavet kraftvarmeværker, der bruger affaldsprodukter som halm, træflis og træpiller til at lave elektricitet og varme. Men en stor EU undersøgelse viser, at det kniber både med økonomien og miljøet i værkerne, oplyser DR Nyheder. Vækstfonden anbefaler ellers en stærk satsning på vedvarende energi og energieffektive løsninger, hvor Danmark i forvejen ligger stærkt. - Når man ser på, hvordan denne type anlæg klarer sig driftsøkonomisk, så ser det ikke helt så godt ud, som dengang man besluttede at bygge dem, siger projektleder Anders Evald fra Force Technology, der står bag undersøgelsen. Det er kraftvarmeanlæg i Danmark, Sverige, Finland, Holland, Tyskland og Østrig, der er blevet gået igennem. Der kommer mindre elektricitet ud per tons brændsel end forventet og heller ikke så meget miljø som ventet. Ifølge Energistyrelsen er der 69 kraftværker, der kan bruge halm som energikilde, og 54, der kan bruge træpiller. Gasteknik nr. nr. 1 12008 2008 5 5

K o r t n y t DONG genåbner olie- og gasfelt De høje oliepriser har fået DONG Energy til at genoptage prøveboringerne i et reservoir i den norske del af Nordsøen, som selskabet første gang borede i i 1991, oplyser det norske oliedirektorat. Dengang vurderede man, at fundet ikke var kommercielt. I dag er situationen dog en anden, og DONG har derfor taget næste skridt hen mod en produktion på reservoiret, forklarer koncerndirektør Søren Gath Hansen, ifølge Berlingskes Business.dk. Vores teknologi er blevet bedre i dag, så vi kan lettere overkomme de udfordringer, der hører til i dette reservoir, og desuden gør de høje priser på energi i dag, at det er noget værd for os. Prøveboringen gav et resultat på 530 kubikmeter pr. dag (3.333 tønder), samt gas svarende til 1.587 olie-ækvivalenter. Hvis de næste prøveboringer giver positivt resultat, vil DONG i løbet af andet halvår 2008 vil være klar til at indsende en ansøgning om produktionstilladelse. EUs forskningsmidler til energi Europa Kommissionen har indkaldt ansøgninger til næste runde af 7. rammeprogram med frist 26. februar 2008. Programmet favner en bred vifte af initiativer, der skal bevare europæiske virksomheders konkurrenceevne samtidig med, at Europa skærper kampen mod globale klimaforandringer. Det er for eksempel forskning- og udviklingsprojekter om omstilling af energisystemet i en mere bæredygtig retning, forsyningssikkerhed, mindre afhængighed af importerede brændsler samt større miks mellem energikilder. 7. rammeprogram skal også fremme brugen af vedvarende energi og ikke forurenende energikilder, energieffektivitet samt lagring af energi. Gazprom øger investeringer 43% Det russiske gasmonopol, Gazprom, ventes i 2008 at øge sine investeringer med 43% til knap 480 mia. rubler, svarende til 19,4 mia. dollar, skriver Upstreamonline.com. Investeringerne skal gå ligeligt til udviklingen af arktiske gasfelter og en udbygning af rørledninger. Den russiske erhvervsavis Vedomosti skrev i julen, at Ruslands præsident Vladimir Putin meget vel kan blive ny formand for Gazprom, når han går af. Energinet.dk s gaslager i Ll. Thorup nord for Viborg Jysk gaslager skal måske udvides Den store efterspørgsel på lagerplads til naturgas på det europæiske marked betyder, at Energinet. dk nu undersøger mulighederne for at udvide lagerkapaciteten på gaslageret i Lille Torup. Beslutningen om en eventuel udvidelse træffes først i løbet af 2008. Foreløbig undersøger Energinet.dk skylleledningerne mellem Ll. Torup og Lovns Bredning ved Virksund. - Vi undersøger forskellige muligheder for at udbygge gaslageret i Ll. Torup, som består af syv underjordiske hulrum (kaverner). Vi har mulighed for både at udvide de eksisterende kaverner og etablere nye, oplyser direktør Peter Hodal, Energinet.dk. Skylleledninger tjekkes - For at få et overblik over de forskellige muligheder går vi nu i gang med at undersøge, om de to skylleledninger stadig er tætte. Derfor har vi kontaktet alle grundejerne, som ejer jorden langs skylleledningen på strækningen, fortæller Peter Hodal. Skylleledningerne blev lagt i 1980 erne og er gravet ned i 1-2 meters dybde. Ledningerne blev brugt til at pumpe fersk vand fra Hjarbæk Fjord ned i undergrunden og sende det saltmættede vand retur til Limfjorden. - Hvis lagerkapaciteten på gaslageret skal udvides, vil det ske efter samme metode. Derfor er det vigtigt at få undersøgt, om skylleledningerne er tætte og kan holde til det tryk, de vil blive udsat for ved en eventuel genudskylning. Kræver VVM-undersøgelse - Beslutter vi os for, at vi vil i gang med at udvide lagerkapaciteten, skal der laves en såkaldt VVM-undersøgelse (vurdering af virkninger på miljøet), som borgerne efterfølgende har mulighed for at kommentere, før vi kan gå i gang med at udskylle nye kaverner i undergrunden, siger Peter Hodal. VVM-undersøgelsen skal gøre rede for, hvordan en udvidelse af lagerkapaciteten i Ll. Torup vil påvirke det omgivende miljø. Det er Miljøcenter Århus, som skal vurdere Energinet.dk s ansøgning om udvidelse af lagerkapaciteten i Ll. Torup. VVMundersøgelserne ventes at tage ca. et års tid og omfatter også en offentlig høring. 6 Gasteknik nr. 1 2008

K o r t n y t 111 mio. kr. til energiprojekter Energistyrelsen har bevilget godt 111 mio. kr. til 43 projekter for forskning, udvikling og demonstration af ny energiteknologi. Projekterne spænder over en bred vifte af teknologiområder og 19 af projekterne er helt eller delvis demonstrationsprojekter. I alt modtog Energistyrelsen 148 ansøgninger, som er blevet vurderet af eksterne sagkyndige. Generelt har der været tale om et meget højt niveau i ansøgningerne. De udvalgte projekter vurderes i særlig grad at have perspektiver for videre udvikling og kommercialisering. Derudover vil projekterne styrke samarbejdet mellem den offentlige forskningsindsats og private virksomheder. Der er tale om anden runde af midler under Energiforskningsprogrammet (EFP) i 2007. De ekstra midler blev tilført med Globaliseringsaftalen af 2. november 2006. I aftalen blev der bl.a. afsat en pulje på 200 mio. kr. over 4 år til demonstration af 2. generations flydende DONG bygger bioethanolanlæg Med støtten på 22,5 mio. kr. fra Energistyrelsens EFP-pulje er DONG Energy nu gået i gang med at projektere opførelsen af et demonstrationsanlæg i Kalundborg til produktion af 2. generations bioethanol. DONG Energy har, oprindeligt i regi af det tidligere Elsam, de seneste ti år arbejdet med at udvikle en ny teknologi til produktion af bioethanol baseret på halm og anden biomasse. Anlægget rummer store perspektiver, og vi planlægger at gå i drift i 2009 siger Anders Eldrup, adm. direktør i DONG Energy ifølge en pressemeddelelse. Anlægget placeres i tilknytning til Asnæsværket og skal årligt producere 17.600 m 3 bioethanol, 24.000 tons dyrefoder og 10.500 tons fast biobrændsel på basis af 30.000 tons halm og 30.000 tons biobrændstoffer (bioethanol). De første 50 mio. kr. fra denne pulje fordeles mellem to ansøgere. Der bliver således givet midler til at gennemføre 1. fase af såvel BioGasols projekt på Bornholm BornBioFuel samt DONG Energy s projekt sammen med Statoil og Danisco, der skal gennemføres i Kalundborg. Energiforskningsprogrammet (EFP) har uddelt midler til forskning og udvikling af energiteknologi gennem 30 år. Denne uddeling er den sidste under programmet, der afløses af det nye Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP. Det første udbud under EUDP ventes tidligt i i år, hvor en selvstændig bestyrelse med Torkil Bentzen som formand får ansvaret for at prioritere midlerne. De resterende 150 mio. af den særlige biobrændstofpulje vil også blive udbudt af EUDP. Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk viser en komplet liste over de støttede projekter. Kilde: Energistyrelsen foderhvede. DONG Energy forventer at afsætte bioethanolen til Statoils raffinaderi i Kalundborg til iblanding i benzin. Den faste biobrændsel sendes til Asnæsværket, hvor den bliver brugt til at producere el og varme, der kan anvendes i bioethanolanlægget. Derved bliver ethanolprocessen selvforsynende med energi. Danisco Genencor leverer enzymer. Vi forventer, at anlægget kan bevise, at produktion af ethanol på restbiomasse - affaldsprodukter - er mulig og samtidig demonstrere, hvordan mange eksisterende førstegenerationsanlæg med fordel kan suppleres med andengenerationsteknologi til udnyttelse af restbiomassen. Hermed vil anlægget demonstrere, at energiudnyttelsen kan forbedres og CO 2 -udledningen reduceres, fastslår Anders Eldrup. Gylle-ethanol fra Bornholm Danmarks første demonstrationsanlæg til ægte 2. generations bioethanol er sikret, efter at BioGasol har modtaget et tilskud på 27,5 mio. kr. fra Energistyrelsen. Beløbet skal anvendes til første fase af konstruktionen af anlægget, BornBiofuel i Åkirkeby på Bornholm. BioGasol samarbejder med Siemens, Alfa Laval, Agrotech og Grundfos omkring BornBiofuel. Ethanolproduktionen er planlagt til at starte i slutningen af 2008, og BornBiofuel vil være fuldt udbygget i løbet af 2009. BornBiofuel bliver et fleksibelt anlæg, som forarbejder restprodukter fra landbruget, haveaffald, halm og græs til bioethanol, biogas og brændselspiller. Brint-kollegium i Herning Herning Kommune vil satse aktivt på, at Herning bliver udpeget som brintby. Derfor anbefaler et enigt Økonomiog Erhvervsudvalg, at byrådet støtter etableringen af demonstrationshus og demonstrationsfaciliteter med godt 2,6 mio. kr. i forbindelse med et H2College-projekt på Fruerhøjgaard. Projektet skal vise i praksis, hvordan 66 nye ungdomsboliger kan forsynes med el og varme, baseret på brint. HIRC i Herning der blev etableret i 2004 som videncenter for brint har søgt Herning Kommune om de 2,6 mio. kr. til formålet. Ungdomsboligerne opføres af Boligselskabet Fruerhøjgaard ved AU- HIH i Birk, mens demonstrationshuset og demonstrationsfaciliteterne etableres og ejes af HIRC. Projektet i Herning forventes at stå færdigt i 2009. Advarer mod brintbusser Det Økologiske Råd advarer ifølge Ingeniøren mod den konservative trafikordfører Henriette Kjærs forslag om at lade busser i Danmarks største byer kører på brint. Kåre Press-Kristensen, civilingeniør og ph.d. ved Det Økologiske Råd, siger at brintteknologien på kort sigt er for ineffektiv og forurenende.»når man har erfaringer fra udlandet, der viser, at brintteknologien har en virkningsgrad på omkring 20%, er der ingen grund til at lave de samme eksperimenter herhjemme,«siger han til bladet. Økologisk Råd foreslår i stedet at forsyne busserne med flere partikelfiltre og SCR-katalysatorer. Gasteknik nr. 1 2008 7

K r a f t v a r m e Af Torben Kvist Jensen, DGC Emissioner fra gasmotorer under opstart og nedlukning Lave el-priser kan medføre højere emissioner fra kraftvarmeværker, der leverer regulerkraft, fremgår det af en undersøgelse af 12 anlæg. Fra 1. januar 2007 skal alle kraftværker med en installeret effekt større end 5 MW e afsætte elproduktionen på markedsvilkår. Dette kan påvirke driftsmønstret for værker, der ændrer afsætningsform. Det er f.eks. sandsynligt at anlæg, der leverer regulerkraft vil have færre drifts timer pr. opstart end anlæg, hvorfra elproduktionen afregnes efter treledstariffen. Det kan være uheldigt, idet man tidligere har observeret højere emissioner fra gasmotorer under opstart. Betydningen af opstart og nedlukning af naturgasfyrede motorbaserede kraftvarmeværker på den samlede emission fra disse værker er blevet undersøgt i et PSO-udviklingsprojekt. Partnere i projektet var motorleverandørerne Jenbacher, PonPower, Wärtsila og Rolls Royce samt Danmarks Miljø Undersøgelser og Dansk Gasteknisk Center. Projektet var økonomisk støttet af gasdistributionsselskaberne og energinet.dk. 12 repræsentative enheder I projektet er der udvalgt 12 enheder, hvorfra indflydelsen af start og stop på den samlede emission skal vurderes. Anlæggene er udvalgt sådan, at de er repræsentative for det samlede gasforbrug for naturgasfyrede motorbaserede kraftvarmeværker. Det mindste anlæg leverer godt 700 kw el og det største godt 6 MW el. De udvalgte motormodeller repræsenterer ca. 85% af det samlede gasforbrug til gasmotorbaseret kraftvarmeproduktion i Danmark. For at kunne vurdere indflydelsen af start og stop på den samlede emission af CO, NO x, og UHC (uforbrændte kulbrinter) er koncentrationen af disse komponenter målt under opstart, kontinuert fuldlast drift og under nedlukning på gasmotorer, der er installeret på de udvalgte kraftvarmeværker. Et eksempel på en måling af UHC under opstart er vist sammen med koncentrationen af O 2 og CO 2 vist på Figur 1. Naturgassen bliver ledt til motoren og forbrændingen starter kl. 13:56, og herefter øges lasten gradvist indtil motoren er på fuld last kl. 14:02. Forøget CO 2 -emission For en driftsperiode på otte timer, der består af en motoropstart, en periode med kontinuert fuldlast drift og en nedlukning, var CO emissionen i gennemsnit 6,9% højere pga. opstart og nedlukning i forhold til kontinuert normal fuldlast drift. Af de 12 motorer var én emissionsmæssigt uhensigtsmæssig justeret under opstart. Hvis denne ene motor ikke medregnes er gennemsnittet 1,4% i stedet for 6,9%. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt én motor ud af tolv er repræsentativ for andelen af motorer, der er uhensigtsmæssigt justeret under opstart. Den samlede emission af NO x er praktisk taget upåvirket af start og stop. UHC emissionen var i gennemsnit 2,6% højere pga. start og stop i forhold til kontinuert fuldlast drift. Den gennemsnitlige indflydelse af start og stop på de samlede emissioner er vist i figur 1, hhv. med og uden anlægget med de høje CO emissioner under opstart. Som nævnt er værdierne i tabel 1 gældende ved en driftsperiode på otte timer pr. motorstart. Selv om tallene i tabellen kun viser en beskeden indflydelse af start og stop på den samlede emission, kan emission under start og stop udgøre en betydelig andel, hvis antallet af driftstimer pr. motorstart er lavt. Som det fremgår af figur 2, stiger indflydelsen af start og stop dramatisk, hvis antallet af driftstimer reduceres. Emissioner kan reduceres Af de tolv motorer blev de to modificeret med henblik på at reducere emissionerne under opstart og nedlukning. Forsøg med modificerede motorer viste, at det var muligt at reducere emissionen under start og stop betydeligt. Indflydelsen af CO og UHC fra opstarts- og nedlukningssekvenserne på den samlede emission set over en driftsperiode på otte timer blev reduceret med 40 60 %. Indflydelsen på den sam lede NO x emission var beskeden. Disse resultater kan dog ikke 8 Gasteknik nr. 1 2008

K r a f t v a r m e Figur 1. Målte koncentrationer af UHC, CO 2 og O 2 under opstart af en gasmotor. direkte overføres til andre motorer, da det afhænger af konstruktionsmæssige forhold som luft- og brændstofsystemerne på de enkelte motortyper. Nye emissionsfaktorer Emissioner fra en forbrændingsproces kan karakteriseres ved emissionsfaktorer. En emissionsfaktor er et mål for mængden af den angivne komponent (eller gruppe af komponenter), der emitteres pr. energimængde brændstof, der konverteres. Enheden for emissionsfaktorer er g/gj. De emissionsfaktorer, som DMU har anvendt indtil nu for kraftvarmeværker, er baseret på emissionsmålinger, der er udført ved fuldlast drift. I oktober 2006 trådte nye emissionskrav i kraft for danske gasmotor- og turbinebaserede kraftvarmeanlæg (bekendtgøre 621). For at kunne overholde de nye krav, er der på mange kraftvarmeværker blevet installeret en CO katalysator. Derudover er der udført andre ændringer og justeringer. Derfor var der behov for at revidere emissionsfaktorerne. De opdaterede emissionsfaktorer, hvor effekten af start og stop er inkluderet, kan ses i tabel 2. Figur 2. Den relative indflydelse af opstart og nedlukning på den samlede emission i forhold til normal fuldlast drift som funktion at antallet af driftstimer pr. motorstart. Gennemsnit for alle motorer undtagen den uheldigt justerede. CO NO x UHC Inkl. unit # 10 +6,9 % +0,4 % +2,6 % Ekskl. unit #10 +1,4 % -0,3 % +2,8 % Tabel. 1. Den relative indflydelse af opstart og nedlukning på den samlede emission i forhold til normal fuldlast drift. Driftsperiode otte timer. Gennemsnit for alle undersøgte motorer hhv. med og uden motoren, der var uheldigt justeret under opstart. Stof Opdaterede emissionsfaktorer (ændring i.f.t. tidligere værdier) CO 115 g/gj (-35%) NO x 148 g/gj (-35%) UHC 434 g(c)/gj (-12%) -heraf CH 4 465 g/gj (-11%) -heraf NMVOC 1 105 g/gj (-11%) Tabel 2. Opdaterede emissionsfaktorer. Effekten af start og stop er indregnet i de angivne værdier. Værdierne er gældende for otte timers drift pr. motorstart. 1 NMVOC: Non Methane Volatile Organic Compounds. Dvs. alle kulbrinter undtagen undtagen metan. El-prisen afgørende for emissioner Værker, der leverer regulerkraft kan tænkes at køre kort tid af gangen, og derfor kan indflydelsen af start og stop fra disse værker være betydeligt. For at vurdere hvorvidt det er tilfældet, er driftspersonale fra 30 forskellige anlæg blevet interviewet. Det har vist sig, at det gennemsnitlige driftstimetal pr. motorstart ikke var markant lavere for anlæg, der leverer regulerkraft end for anlæg, der stadig afregner elproduktionen efter tre-ledstariffen eller sælger via Nordpool. Dette skal dog tages med det forbehold, at det er få anlæg, der er blevet interviewet. Det betyder, at den væsentligste miljømæssige ændring ved omlægning til markedstilpassede afregningsformer ikke medfører ændring i gasmotorernes generelle emissionsfaktorer, idet driftstimetallet pr. motorstart har vist sig ganske konstant. Variation i det årlige driftstimetal som følge af prisudviklingen for el og gas vil kunne slå igennem, så der fremover kan forventes større udsving i gasmotorernes emissionsbidrag fra år til år. Ved en høj elpris forventes ikke større afvigelse i driftstimetal og emissionsbidrag i forhold til, hvad der har været gældende hidtil. Derimod kan driftstimetallet og dermed årligt emissionsbidrag fra disse kraftvarmeenheder ventes at falde væsentligt ved lave elpriser. Rapporter fra projektet kan findes på www.dgc.dk. Gasteknik nr. 1 2008 9

S i k k e r h e d Af Rikke Nedergaard, HNG Mindre kontrol mere sikkerhed Fremover vil kun 10% af nye installationer og udskiftninger blive kontrolleret af HNG og Naturgas Midt-Nord. Det forringer ikke sikkerheden. Tværtimod bliver sikkerheden bedre, når ressourcerne bruges mere fornuftigt. Fra den 1. januar 2008 har HNG og Naturgas Midt-Nord ændret den sikkerhedstekniske overvågning. Det betyder, at vi fremover kun vil lave stikprøvekontroller på 10% af alle installationer på villaområdet. Det kunne lyde som en forringelse af sikkerheden eller et forsøg på at spare mandetimer, men det er faktisk ikke tilfældet. Vi mener, vi har en forpligtelse til hele tiden at udvikle og forbedre os - og ikke mindst sikre, at vores ressourcer bruges bedst muligt. Vi vurderer, at vi kan opnå en gevinst ved at flytte vores fokus væk fra systematisk kontrol af vvs ernes arbejde. Tendensen på gasmarkedet går i retning af, at aktørerne hele tiden forbedrer kvaliteten på deres arbejde og samtidig øger deres egenkontrol. Derfor er det naturligt, at gasselskaberne neddrosler tilsynet og i stedet bruger kræfter på at støtte og uddanne medarbejderne i vvs-virksomhederne. Kort sagt: Vi vil bruge knap så meget tid på at køre i baghjulet af vvs erne og langt mere tid på support, uddannelse og rådgivning. Det mener vi, er en fremtidsorienteret og effektiv måde at gøre tingene på. Og i øvrigt også en model, som ud over at være sikkerhedsteknisk fuld ud tilfredsstillende, også er blandt de bedste i Europa. Ingen fare for sikkerheden Sikkerheden på naturgasområdet i Danmark er god faktisk blandt de bedste i Europa. Antallet af ulykker er meget lille, og de få ulykkestilfælde, der har været, med primært kulilteforgiftning, har ikke skyldtes manglende tilsyn fra HNG eller Midt-Nord. Naturgassen har været på markedet her i landet i ca. 25 år. Det betyder, at der er opbygget en vis rutine med og viden om sikker brug af naturgas. Både hos vvs-virksomheder, servicefirmaer, gasselskaber, kedelleverandører og lovgivere. Og ikke mindst hos forbrugerne, hvoraf ca. 75% har en serviceordning. Strenge sikkerhedskrav Men det gode sikkerhedsniveau hænger først og fremmest sammen med de strenge sikkerhedskrav, myndighederne stiller. Fx er der indført særlige lovkrav om service og aftrækssikring til installationer med åbent forbrændingskammer en installationstype, der i øvrigt er under udfasning til fordel for de langt sikrere kedler med lukket forbrændingskammer. Der er desuden indført skærpet opfølgning overfor vvs-installatører, der forsømmer deres anmeldelsespligt, samt overfor vvs-installatører (og forbrugere), der laver sort arbejde. Derudover er der også indført lovkrav om kvalitetsstyringssystemer i vvs- og servicebranchen, som skal efterprøves hvert andet år. Mest sikkerhed for pengene At vi har valgt netop 10% stikprøvekontrol skyldes for det første, at vi har statistisk belæg for, at kontrol af præcis hver tiende tilfældigt udvalgte installation, giver et holdbart og korrekt billede af det sikkerhedstekniske niveau i Danmark. Og for det andet mener vi, at sikkerheden kan blive endnu bedre, hvis vi bruger ressourcerne anderledes. Vi vil koncentrere vores indsats netop dér, hvor vi får mest sikkerhed for pengene. Og det er og bliver ikke ved at køre bag ved vvs erne. Det, vi vil prioritere nu og de kommende år, er fx at optimere vores sikkerhedskommunikation med forbrugerne. Kundernes viden skal øges Vi har sat et projekt i gang, der skal forny den måde, vi kommunikerer med forbrugerne om sikkerhed på. Med udgangspunkt i forbrugernes behov skal der udvikles en kommunikationsmodel, der sikrer, at kunder og andre relevante aktører opnår det vidensniveau om naturgassikkerhed, der er nødvendigt, for at kunne reagere i tide på fx kulilteudslip. Vi vil også søge at fremme kendskabet til kuliltealarmer, som er blevet så gode og pålidelige, at vi nu i samarbejde med DGC kan anbefale bestemte modeller, der er godkendt efter de rigtige standarder. Et andet indsatsområde for os i den kommende tid vil være at få skabt en langt tættere kontakt med de enkelte vvs-virksom- 10 Gasteknik nr. 1 2008

S i k k e r h e d heder. Fx er det vores tanke, at der med tiden skal tilknyttes en gasmekaniker fra HNG eller Midt- Nord til hvert enkelt vvs-firma, der skal fungere som konsulent og rådgive i spørgsmål om gasinstallationer og andre emner, der kan være behov for at diskutere. Vi vil undgå den næste ulykke Vi vil også bruge kræfter på at understøtte Sikkerhedsstyrelsens skærpede indsats overfor vvs ernes manglende anmeldelser. Fx ved at tage direkte kontakt til Sikkerhedsstyrelsen, hver eneste gang, vi opdager en manglende anmeldelse eller får mistanke om sort arbejde. En anden ændring i vores praksis bliver, at vi vil være mere proaktive end tidligere og på eget initiativ og i samarbejde med fx Sikkerhedsstyrelsen og kedelproducenter - informere forbrugerne lige så snart, vi bliver opmærksom på potentielle sikkerhedsrisici ved bestemte installationer eller kedeltyper. Også selv om vi ikke har en konkret løsning på problemet endnu. Vi mener, vi på den måde kan undgå situationer, hvor der er fare for personers liv og helbred. Fællesregionalt samarbejde Vi vil ganske enkelt bruge mere tid på at undgå den næste ulykke også ved at deltage i det fællesregionale samarbejde, der via DGC er sat i gang. Formålet med samarbejdet er at forudse sikkerhedstekniske problemstillinger og iværksætte korrigerende handlinger før ulykken sker. Kort sagt være på højde med sikkerhedssituationen. Set fra HNG og Midt-Nords synspunkt tjener det nye initiativ med 10% stikprøvekontrol alles interesser bedst, når det gælder om at bevæge sig i retning mod en mere effektiv og sikker brug af naturgas. Den nye model er langtidsholdbar. Kombinationen af tilsyn, målrettet support af vvs-installatørerne og øget fokus på kundekommunikation vil fastholde det meget høje sikkerhedsniveau i Danmark først og fremmest til gavn for forbrugerne. Fremover vil naturgasselskaberne HNG og Midt-Nord kun foretage stikprøvekontrol af nye kedelinstallationer. (Foto: HNG) Fremtidssikret INDUSTRI- VARME der dur! LUFTVARME STRÅLEVARME CELSIUS 360 INDUSTRIVARME - på gas eller vand www.hfas.dk HEWI TELTHALLER STÅLHALLER STILLADSER LIFTUDLEJNING VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 L Gasteknik nr. 1 2008 11

S i k k e r h e d Af Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening 24% gaskedler blev ikke registreret i 2006 Gasselskaberne indberetter nu alle ikke-anmeldte kedler til Sikkerhedsstyrelsen, der har indført en klippekort-ordning. Gasteknik har tidligere omtalt, at flere tusinde gaskedler ikke bliver registreret hos gasselskaberne på grund af manglende anmeldelser af kedelinstallationen. For 2006 var der tale om næsten 8.000 kedler, svarende til 24% af det samlede antal solgte kedler. Fokus på anmeldelser På denne baggrund har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Sikkerhedsstyrelsen, gasselskaber, vvs-organisationer og kedelleverandører fra Dansk Energi Brancheforening besluttet at igangsætte en række informationsaktiviteter, som sætter fokus på, at det er lovpligtigt at anmelde installation af en gaskedel - ikke kun ved en ny gasinstallation, men også ved udskiftning af en gaskedel. Informationsaktiviteterne har omfattet artikler i fagblade og kundemagasiner til gasforbrugere, omtale ved vvs-møder og en direkte meddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen til alle autoriserede vvsvirksomheder på gasområdet. Jagt på ulovlige installationer Gasselskaberne, myndighederne og branchen har skudt jagten ind på manglende anmeldelser og ulovlige gaskedelinstallationer. Målrettede ressourcer i gasselskaberne er sat ind på at lokalisere gaskedler, som ikke er anmeldt, eller som er installeret af uautoriserede personer. En række gaskedelleverandører og servicefirmaer, som indregulerer og opstarter gaskedler for installatører, indsender allerede løbende adresseoplysninger til gasselskaberne. De resterende relevante leverandører og servicefirmaer følger snarest efter. Modtager gasselskaberne ikke anmeldelser på adresserne inden for en rimelig frist, følges der op på de aktuelle tilfælde. Meldes til Sikkerhedsstyrelsen Gasselskabernes procedurer ved manglende anmeldelser og ulovlige installationer er skærpet. Alle sager skal rapporteres til Styrelsen, som har oprettet særlige e-postadresser til formålet. Sikkerhedsstyrelsen har indført en klippekortordning over for vvs-installatører med manglende anmeldelser: 1. gang sendes et brev fra styrelsen, som påpeger de gældende regler 2. gang sendes et brev med varsel om politianmeldelse ved næste manglende anmeldelse 3. gang bliver til en politisag med bødeindstilling Også bødekrav mod ejere Hvor en ejer har fået udført en ulovlig/uautoriseret installation af gaskedel, og der ikke er oplysninger om installatøren, føres en politisag med bødeindstilling på mindst kr. 5.000 over for ejeren. Endvidere skal en autoriseret vvs-installatør ved en overdragelsessag gennemgå installationen og færdigmelde den det koster typisk nogle tusinde kroner. Jagtudbyttet i sidste kvartal I de seneste måneder har Sikkerhedsstyrelsen modtaget 160 sager om manglende anmeldelser og 45 sager om uautoriseret arbejde. Indtil videre har dette ført til 72 breve (1. klip) til installatører, 1 politianmeldelse med bødeforlæg på min. kr. 5.000 og 2 overdragelsessager. Resultaterne lidt positive, men ikke nok De ca. 200 sager hos Sikkerhedsstyrelsen i 3. kvartal 2007 forslår ikke meget i forhold til de flere tusinde manglende anmeldelser. Men det ser trods alt ud til, at der er en udvikling i den rigtige retning på vej. Afvigelsen mellem solgte og registrerede kedler er faldet, så 1.-3.kvartal 2007 samlet set viser en afvigelse på 22% mod 24% i 2006. (Se tabel næste side). Der er dog lang vej endnu, inden afvigelsen er på et tilfredsstillende lavt niveau. Så indtil videre skal der holdes fast i de igangsatte tiltag, som måske endda bør strammes endnu mere op. Udvidet installationskontrol hos gasselskaberne har været nævnt fra brancheside i arbejdsgruppen som et stærkere middel, men synes ikke umiddelbart at være realiserbart. Vi må håbe på, at alle aktører vil medvirke til at opretholde fokus på, at alle gaskedelinstallationer anmeldes. 12 Gasteknik nr. 1 2008

S i k k e r h e d Af Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen Øget indsats mod ulovligt arbejde Stort antal indberetninger om ulovligt udført gasarbejde - en husejer er allerede anmeldt til politiet. Sikkerhedsstyrelsen det seneste kvartal modtaget omkring 30 indberetninger, hvor en gaskedel er udskiftet uden, at en autoriseret installatør har været involveret eller, hvor der har været tvivl om, hvem der har udført arbejdet. Indberetningerne er en følge af det øgede fokus, Sikkerhedsstyrelsen og gasselskaberne har på manglende anmeldelse af gasinstallationsarbejde. I samme periode er der indberettet omkring 200 installationsarbejder, som ikke er anmeldt af den autoriserede installatør, der har udført arbejdet. Solgte/ registrerede kedler I alt 2006 Solgte 32.200 Registrerede 24.400 Afvigelse 7.800 Afvigelse % 24% 1.-3. kvartal 2007 Solgte 20.400 Registrerede 15.800 Afvigelse 4.500 Afvigelse % 22 % Afvigelse mellem solgte og registrerede/installerede gaskedler. (Kilde: DEBRA) Overtagelse af andres arbejde I flere tilfælde er der tale om virksomheder, der har ændret selskabsform, typisk fra et personligt ejet firma til et ApS. Virksomhederne har efterfølgende været i tvivl om, hvorvidt de kunne anmelde på vegne af den tidligere virksomhed. I flere tilfælde er det desværre endt med, at det udførte arbejde ikke er anmeldt. En autoriseret installatør kan godt overtage og færdiggøre et allerede påbegyndt arbejde. Det kræver dog altid en forhåndstilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen. Hvis en installatør ikke sikrer sig denne forhåndstilladelse, gør han sig skyldig i en overtrædelse af Gasreglementet. Installatøren bliver desuden gjort ansvarlig for det samlede installationsarbejde på trods af, at han måske ikke selv har udført arbejdet. I enkelte tilfælde har der ifølge Sikkerhedsstyrelsens oplysninger ikke været involveret en autoriseret installatør. Her er det husejeren selv, der har udført det autorisationskrævede arbejde i bedste gør det selv stil. Politianmeldelse af uautoriseret gør det selv arbejde Denne form for gør det selv arbejde er ikke alene en klar overtrædelse af Gasreglementets regler, men kan ofte udgøre en direkte sikkerhedsmæssig risiko, hvis gaskedlen ikke bliver reguleret korrekt, ligesom den nødvendige forbrændingstekniske kontrol ikke bliver udført efter installationen. Indtil videre har Sikkerhedsstyrelsen politianmeldt én forbruger for selv at have udskiftet sin gaskedel. Styrelsen har indstillet et bødeforlæg på 5.000 kr. for den forseelse. Samtidigt er forbrugeren blevet pålagt, at en autoriseret installatør overtager det påbegyndte arbejde (efter tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen) og gennemgår installationen. Installatøren skal også sikre, at den nye gaskedel er anmeldt korrekt. Alternativet vil være, at der lukkes for gasforsyningen. Forbrugeren bliver sorteper Har en forbruger i god tro indgået aftale med en autoriseret installatør, som ikke har anmeldt arbejdet, vil det i mange tilfælde være forbrugeren, der kommer i klemme. Hvis det ikke lykkedes at finde installatøren, vil det i yderste konsekvens være forbrugeren, der får afbrudt gasforsyningen, indtil der er klarhed om, hvem der har udført det autorisationskrævende arbejde. Branchen ved at vågne op Tilsyneladende ser det ud til, at den øgede indsats omkring overholdelse af anmeldelsespligten virker efter hensigten. Tilbagemeldingerne fra installatørerne og gasselskaber tyder på, at branchen er ved at vågne op, og at de fremover vil overholde pligten til at anmelde udført installationsarbejde. Gasteknik nr. 1 2008 13

G a s j o b b e t Af Jens Utoft, Gasteknik Fokus på gaskvalitet og infrastruktur Kemiingeniør Tine Lindgren, Energinet.dk, er involveret i udarbejdelsen af en ny fælles EU-specifikation og flere nye infrastruktur-projekter. Der er sket en del i den danske olie- og gasbranche siden kemiingeniør Tine Lindgreen fik sit første job som procesingeniør hos Mærsk Olie og Gas på Dan-Feltet (F) i 1986 - og derefter i ingeniørafdelingen, som dengang lå i København. Faktisk synes hun selv, at det var lidt heldigt, for hendes uddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet som kemiingeniør i 1985 var med speciale i uorganisk kemi - om planters optagelse af næringsstoffer. Men da Mærsk Oils ingeniørafdeling skulle flytte til Esbjerg, valgte hun af hensyn til familien i 1989 at søge ansættelse hos DONG, hvor hun blev involveret i afregningen med distributionsselskaberne. Mit første job hos DONG var baseret på opgørelse af brændværdi, så det var fortsat noget med naturgas, fortæller Tine Lindgren. Hun fulgte med da en del af DONG blev til Gastra - og nu en del af Energinet.dk, der er placeret i et kontorkompleks på Lautruphøj i Ballerup. Men selv om også Energinet. dk flytter dele af aktiviteterne til Jylland, så bliver Gastransmission heldigvis her i området, siger Tine Lindgren. Afvekslende opgaver Tine Lindgren beskriver sine arbejdsopgaver som meget forskellige. Men først og fremmest handler det om gaskvalitet alt det, der ikke har med afregning at gøre. Især forholder jeg mig til fremtidige gaskvaliteter, får lavet analyser af gassen, sporstofanalyser på gaskvalitet og måling for tungmetaller. Tine Lindgren råder ikke selv over noget laboratorium hos Energinet.dk. Hun køber de nødvendige analyser ude i byen. Analyserne foretages ikke dagligt, kun ved screening. Vi har automatiske gaskromatografer fem steder på nettet i Egtved, ved gaslagrene og ved im- og eksport punkter, hvor vi måler gassammensætningen med ubemandet udstyr. Udstyret bliver kalibreret efter fastlagte procedurer. Europæisk gasnorm på vej Indtil videre har alle lande i EU hver deres specifikation for gaskvalitet. Men det bliver der lavet om på for at skabe grundlag for et fælleseuropæisk gasmarked. Derfor arbejdes der i øjeblikket på at udarbejde forslag til en fælles EU-specifikation en såkaldt EASEE-guideline. Denne opgave udføres som frivilligt arbejde blandt aktørerne producenter, handlere, distributører mv. Den egentlige europæiske standard skal laves af CEN, baseret på EASEE-guidelinen og på input fra kunderne. CEN-normen skal gøre det lettere at handle naturgas tværs over grænserne. Den danske naturgas er lidt atypisk i forhold til gassen i andre europæiske lande, fordi man i Danmark ikke fjerner de tungere kulbrinter ethan, propan og butan. Det giver en højere brændværdi, sammenlignet med både norsk og russisk gas. I Norge fjerner man de tungere kulbrinter for at bruge dem som råstof i procesindustrien. Forskellen betyder, at dansk gas har et højere wobbeindeks. Ændring af dansk gasnorm Specifikationerne i den danske gasnorm er tilpasset kvaliteten af den danske naturgas, og er tillige indeholdt i den tyske norm, fordi Slesvig-Holsten har fået gas fra Danmark siden 1984. Det ændrede sig i 2007, hvor tysk naturgas nåede helt op til den dansk-tyske grænse, formentlig på grund af at gaspriserne faldt i Europa. Det gav tilsyneladende ikke tekniske problemer, men rejste spørgsmål omkring afregningen på grund af den lavere brændværdi. Vi skal forberede os på, at vi også kan få russisk naturgas ind i Danmark. Til det formål har vi nedsat en særlig indsatsgruppe, som jeg har fået æren af at være formand for. CEN-arbejdet starter her i 2008 og ventes at vare fem år. Det kan vi ikke vente på. Europæisk naturgas kræver en ændring af den danske gasnorm, og foreløbigt er der lavet en lille ændring, som blev annonceret kort før jul. 14 Gasteknik nr. 1 2008

G a s j o b b e t Kemiingeniør Tine Lindgren, Energinet.dk er glad for at Gastransmission, hvor hun er ansat, skal forblive i Ballerup. Krav fra biogassen Men det er kun en del af vejen. Hvis biogas i fremtiden skal ind i 80 bar systemet, bliver Energinet.dk også involveret; dog ikke nødvendigvis, hvis det kun er i distributionsnettet. Kravet er, at biogas bliver opgraderet til naturgaskvalitet. Det kan ske ved tørring og ved tilsætning af propan. Biogas er ikke min stærke side endnu, men det skal det nok blive på et tidspunkt. I øjeblikket er der nok andet at se til, ler Tine Lindgren. Nye infrastrukturprojekter En anden stor opgave for Tine Lindgren er risikoanalyser på transmissionsledningerne. Desuden er hun involveret i flere af de store aktuelle infrastrukturprojekter Skanled og Baltic Pipe. På Skanled er hun ansvarlig for myndighedsbehandlingen i danske farvande. Skanled-projektet kan også føre til behov for en udvidelse af Energinet.dk s gaslager i Ll. Torup - et projekt, der yderligere aktualiseres af en stigende efterspørgsel efter lagerkapacitet i hele Europa. Her er Tine Lindgren også involveret i myndighedsbehandlingen, herunder indvirkning på miljøet. Skanled-projektet, der vil betyde norsk gas til Sverige, Danmark og måske Polen, giver tilsvarende udfordringer som den tyske gas mht. kvaliteten. Derfor er det også et emne for indsatsgruppen. Da jeg i sin tid startede i DONG, var der ingen, der interesserede sig for gaskvalitet. Det ændrede sig, da vi fik gas ind fra Syd- Arne feltet, men det løste man på anlægget i Nybro ved at mixe med gassen fra DUC-felterne. Meget alsidigt Det bedste ved mit job er, at det er så bredt. Det håber jeg kan fortsætte, siger Tine Lindgren. Hun deltager i internationalt samarbejde, hvor hun har gode kolleger, hvis viden hun trækker på med jævne mellemrum. Der er ingen i de danske gasselskaber med tilsvarende opgaver som mine, men der er mange, vi arbejder sammen med. Vi er for små til at grave os ned i alle detaljer, og må så trække på netværket. Vi har selv måttet opbygge en betydelig viden om naturgaskvalitet fordi det er svært at købe ekstern ekspertise, fastslår Tine Lindgren. I forhold til brugere er det meste af ekspertisen samlet hos DGC, som Energinet.dk er medejer af. Andre opgaver Tine Lindgren er ansvarlig for driftsinformation om gaskvalitet på internettet. Det gør hun meget ud af - med god hjælp fra kolleger. Hun har også været med til at evaluere de indsendte ForskNGprojekter, hvoraf de første netop er godkendt. Ligeledes er hun indblandet i spørgsmål om odorisering (tilsætning af lugtstof), hvis der opstår problemer. Endelig varetager hun kontakten til Sikkerhedsstyrelsen for Energinet.dk i rollen som gasleverandør som formand for en intern gruppe, der arbejder med at opfylde Sikkerhedsstyrelsens krav. Tre kraftværker forsynes direkte fra transmissionsnettet, nemlig Avedøre, H. C. Ørsted og Skærbæk. Derfor er Energinet.dk også leverandør, ligesom selskabet er leverandør til egne MR-stationer og til gaslageret i Ll. Thorup efter samme regler. Gasteknik nr. 1 2008 15

B i o - k r a f t v a r m e Af Jens Utoft, Gasteknik Skive fremstiller selv gassen til el- og fjernvarmeproduktionen Nyt biokraftvarmeværk til 200 mio. kr. er baseret på forgasning af træpiller og skal sikre, at byens forbrugere fortsat kan få billig fjernvarme. Det forbrugereejede Skive Fjernvarme blev i slutningen af januar færdig med de sidste testkørsler af forgasseren i et helt nyt biokraftvarmeværk, der som det første herhjemme er baseret på, at værket selv fremstiller gassen ved forgasning af træpiller. Samlet er der investeret ca. 200 mio. kroner i projektet, der også omfatter udvidelse af eksisterende bygninger, en ny lagerhal til træpiller, samt en stor akkumuleringstank til udligning af produktion og forbrug af fjernvarme. Projektet har opnået støtte fra både Energistyrelsen, EU og USAs Department of Energy på tilsammen 35 mio. kroner. Anlægget er nemlig det hidtil største af sin art i verden og regnes som et forsøg. Foreløbigt er der opstillet en af de tre gasmotorer fra GE Jenbacher, der fremover skal producere 6 MW el og 11 MW varme. De to sidste motorer opstilles i slutningen af februar og ventes klar til drift inden sommerferien. Venter på energiforliget Den første motor er klar til test, men bliver næppe sat i normal drift før der foreligger en afklaring af de fremtidige afregningsvilkår i det nye energiforlig. For det er selvfølgelig ikke uden betydning, om den producerede el kan afregnes med 60 eller 72 øre pr. kwh. Men vi kan heldigvis nu konstatere, at anlægget virker efter hensigten og vore forventninger, fastslår Skive Fjernvarmes direktør Benno Jørgensen. Han forventer, at det nye anlæg kan medvirke til at fastholde - eller måske endda nedbringe de relativt lave fjernvarmepriser i byen. Sidste år var afregningsprisen 390 kr. pr. MWh. I år er a conto prisen 420 kr. pr. MWh + moms. Skive Fjernvarme forventer en markant bedre økonomi i det nye anlæg end i et tilsvarende naturgasfyret anlæg, men der er ikke foretaget aktuelle beregninger. Ganske vist er prisen på træpiller siden steget betydeligt, men det er naturgasprisen også. Det nye anlæg forventes at kunne producere en gasmængde, der svarer til 3-4 mio. m 3 naturgas om året. Brændværdien af biogassen er 6-7 gange lavere. Fortsat naturgas-kunde Skive Fjernvarme råder i forvejen over 4 Ullstein (Rolls Royce) gasmotorer til naturgas. De står til rådighed for el-produktion, hvis Energinet.dk har brug for det. Desuden har Skive Fjernvarme en naturgasfyret varmekedel på et satellitværk til spidslast. Så vi bruger stadig naturgas, men forventer at det bliver nedsat til ca. 5 mio. m 3 om året, svarende til ca. 15% af vores var- Principdiagram for Skive Fjernvarmes nye biomasse forgasningsanlæg. Gasrampe til den nye gasturbine. 16 Gasteknik nr. 1 2008

B i o - k r a f t v a r m e Skive Fjernvarmes direktør Benno Jørgensen foran den første af værkets tre nye GE Jenbacher biogas-motorer. meproduktion, fortæller Benno Jørgensen. Til gengæld forventer værket fremover at bruge ca. 35.000 tons træpiller om året, hvilket er en fordobling af det hidtidige forbrug. På lageret er der plads til 6.500 tons. Hidtil er en del blevet importeret direkte til Skive Havn, bl.a. fra de baltiske lande. Brændslet kan i princippet også være træflis, hvis det er tilstrækkeligt findelt. Men fugtigheden må højest være 20%. Koncept fra Finland Konceptet for det nye biokraftvarmeanlæg stammer fra Finland. Der er tale om fluid bed-anlæg, hvor man i en kedel opvarmer organisk materiale - i dette tilfælde træpiller - til 850 grader. Det sker i en ilttom atmosfære, der forhindrer pillerne i at brænde. Gassen fra træet bliver i stedet frigjort og samlet ind. Rensningen af den tjæreholdige gas er hemmeligheden bag det patentererede system, som finsk/amerikanske Carbona står bag i samarbejde med Finlands pendant til Teknologisk Institut, VTT. Teknikken renser gassen, så den kan bruges i motorer. Vi har tidligere fremstillet fjernvame ved forbrænding af affaldspiller fra det kommunale renovationsselskab - i starten sammen med kul og senere træpiller. I den forbindelse kom vi i kontakt med finnerne for at få afklaret, hvilken type kedel, der var bedst egnet til dette formål, forklarer Benno Jørgensen. Anvendelsen af affaldspiller blev dog senere forbudt af amtet og i stedet gik Skive Fjernvarme over til at anvende træpiller. Finnerne havde på det tidspunkt 8-10 forsøgsanlæg, og værket i Skive deltog i et af forsøgene for at afklare levetiden af katalysatorblokkene. Efter 3600 timer var der intet at se på blokkene, så vi håber på mindst et år og formentlig halvandet års levetid mellem udskiftning, siger Benno Jørgensen. Flere forsinkelser undervejs Skive Fjernvarme har således arbejdet med projektet i en årrække og er undervejs blevet forsinket af protester fra naboerne i et nærliggende villakvarter, som ikke nyder godt af byens lave fjernvamepriser (de har naturgas). Senest har der været problemer med støj fra flaring i en gasfakkel ved opstart og nedlukning, men det er løst nu. Undervejs har der også været problemer med at finde en motorleverandør, som ville give de fornødne garantier for drift med den gas, som fremstilles i forgasningsanlægget. Oprindeligt ville Ullstein gerne være med, men trak sig da firmaet blev overtaget af Rolls Royce. Også amerikanske Caterpillar var interesseret, men trak sig da der opstod mangel på el i Californien, så de kunne afsætte hele > > > Gasteknik nr. 1 2008 17

B i o - k r a f t v a r m e Hjertet i biokraftvarmeanlægget er dette forgasningsanlæg, som man her ser toppen af. Skive fremstiller selv gassen... deres produktionskapacitet der. Til gengæld er østrigske Jenbacher, der ejes af General Electric, absolut førende indenfor biogas. Og de har stillet en garanti for en el-virkningsgrad på 36,4% og en termisk ydelse på 49%. Fin gaskvalitet Kvaliteten af den fremstillede gas er fin. Den kan både brændes i kedel og i gasmotor den er så ren, at den kan brændes uden støtte fra olie. Anlægget er også testet ved fuldlast. Næste skridt bliver at fjerne tjæren fra gassen via en katalysator (reformer), der omdanner tjæren til CO og brint, samt lidt kondensvand. Begge dele forventer værket at kunne afbrænde. Derefter ledes gassen igennem et filter og en skrubber for at fjerne de resterende urenheder i gassen, så det er en total ren gas, der sendes til motorerne. Hvis alt går vel, forventer Skive Fjernvarme, at denne del af projektet er klar midt i februar. De nye anlæg skal køre som grundlastværk og kan køre fuldlast hele tiden. Den samlede årsproduktion på det nye anlæg forventes at blive 42.000 MWh el og 77.000 MWh varme. Skive Fjernvarme forsyner det meste af byen, der har godt 20.000 indbyggere. Antallet af forbrugere er ca. 8.000, fordelt på knapt 3200 målere. Varmeproduktionen var i 2006/2007 på 105.000 MWh og elproduktionen 37.000 MWh. Hædret for byggeriet Det nye bio-kraftvarmeværk har krævet en udvidelse af den eksisterende varmecentral på 2600 kvm. med yderligere 1350 kvm. med en bygningshøjde på godt 30 meter i ni etager. Byggeriet er udformet af arkitektfirmaet CF. Møller og har opnået hædrende omtale af tidsskriftet Byggeri udvalgte byggerier 2007, der anfører: Fremtidens fjernvarmeanlæg ligger i Skive. Bygningen imponerer teknisk og er samtidigt arkitektonisk afklaret. Bygningen er placeret meget synligt på sydsiden af Skive Fjord ved byens indfaldsvej fra øst. Både bygningen og den tilhørende akkumuleringstank er beklædt med kobber. COWI har projekteret den tekniske del vedr. fjernvarme Carbona resten af anlægget og Rambøll/IC Møller selve bygningen. Tjæreborg Industri har haft totalentreprisen for motorentreprisen, mens maskinleverancerne har været opdelt i 28 entrepriser. Skives nye biokraftvarmeværk fremstår markant i landskabet på sydsiden af Skive Fjord. 18 Gasteknik nr. 1 2008

www.dongenergy.com VI PRODUCERER ENERGI - EFFEKTIVT OG ANSVARLIGT Energiforsyning er rygraden i vores samfund. Samtidig må vi erkende, at moderne livsstil og energiforbrug skaber udfordringer for miljøet. Især CO 2 som belaster det globale klima. Som energivirksomhed har vi et ansvar for, at energiproduktionen tager størst mulig hensyn til miljøet. Det ansvar tager vi alvorligt. Vedvarende energikilder som vind påvirker ikke miljøet. Men vind bliver kun til elektricitet, når det blæser. Hvis vi vil være sikre på altid at have strøm, er det nødvendigt med kraftværker, der er uafhængige af vejret og kan startes og slukkes med kort varsel. Vores investeringer i vedvarende energi vil vokse betydeligt de kommende år, men vores kraftværker vil være et vigtigt supplement til f.eks. vindmøllerne. undergrunden eller injiceres i oliefelterne, hvor den også kan øge olieudvindingen. Allerede i dag er mere end 10 procent af vores produktionskapacitet baseret på vind- og vandkraft, og vi ejer fire ud af verdens otte største vindmølleparker til havs. Vi vil fortsat udbygge den vedvarende energiproduktion. Udover vindmøller har vi udviklingsprojekter inden for bioethanol, solenergi og bølgekraft. Vi er blandt de førende inden for udviklingen af andengenerations bioethanol, som produceres af affald og restprodukter fra landbruget. Der er både økonomiske og miljømæssige fordele ved at producere bioethanol i forbindelse med et kraftværk, fordi det giver god adgang til el og varme. Kraftværkerne er blandt de mest energieffektive i verden, og vi er stolte af, at de dermed er blandt de værker, som belaster miljøet mindst. Det er der flere årsager til. Vi investerer i og arbejder målrettet på at reducere kraftværkernes CO 2 -udslip yderligere bl.a. ved at udnytte brændslerne bedre og ved at indføre alternative brændsler som affald og biomasse, der belaster klimaet mindre. Vi tager også aktivt del i udviklingen af nye teknologier, der kan rense kraftværkernes røg for CO 2. Den udskilte CO 2 kan lagres i Vi tilbyder en bred vifte af rådgivningstilbud til vores omkring en million kunder. Det hjælper dem til at spare på energien og giver større viden om, hvordan energien kan bruges bedre. Til gavn for miljøet. Ad disse forskellige spor tilstræber vi en effektiv og ansvarlig energiproduktion. Læs mere på dongenergy.com DONG Energy er en af Nordens førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere, handle og sælge energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger ca. 4.500 medarbejdere og omsætter for 36 mia. kroner.

G a s m a r k e d Af Johannes Dung Viet Nguyen, Project Manager, Nord Pool Spot AS Etablering af en nordeuropæisk gasbørs Nord Pool Gas er fra 4. marts parat til at tage de første skridt videre mod et gennemsigtigt, troværdigt og likvidt gasmarked. Siden 1. januar 2004 har det danske gasmarked været fuldt liberaliseret. Flere aktører er kommet ind på markedet, og forbrugerne er ved at tage det frie leverandørvalg til sig. Alligevel har vi stadig ikke et prisgennemsigtigt engrosmarked for gas i Danmark. Denne problemstilling kan Nord Pool Spot bidrage til at løse. Med vore kompetencer og erfaringer fra elmarkedet kan vi bidrage til at udvikle det danske gasmarked til et marked med gennemsigtige og troværdige priser. Hvorfor en gasbørs? Ifølge en rapport, udarbejdet af Konkurrencestyrelsen vil en gasbørs forbedre markedsvilkårene for handel med gas. På denne baggrund har den nordiske elbørsnord Pool Spot indgået et samarbejde med den danske systemansvarlige, Energinet.dk om etablering af en gasbørs i 2008. I denne forbindelse er Nord Pool Gas AS blevet etableret og er ejet af Nord Pool Spot og Energinet.dk med en ejerandel på 50 % hver. Formålet med en gasbørs er at skabe prisgennemskuelighed og sikre, at forbrugeren kan se en enkel, offentlig og troværdig referencepris. På den måde kan man skabe et bedre og mere velfungerende dansk gasmarked. Ved at etablere en gasbørs opnås desuden, at alle aktører stilles lige og får samme adgang til at handle med gas. For en ny aktør betyder det, at han ikke længere står over for høje adgangsbarrierer, og at adgangskravene er ens for alle, som ønsker at handle på gasbørsen. På denne måde kan gasbørsen betragtes som en åben invitation til nye aktører, som ønsker at være en del af gasmarkedet. Handler foregår anonymt Det unikke ved at handle på gasbørsen er clearingprincippet, hvor gasbørsen indtræder som modpart i alle handler. På denne måde eliminerer sælger sin modparts risiko, og alle handler på børsen foregår anonymt. En anden fordel for aktørerne er gasbørsens afregningssystem, hvor sikkerhedsstillelseskravet for en aktør vil variere afhængig af nettokøbet. Dette er en fordel for nye aktører, som måske ikke har lyst til at stille de store bankgarantier, der kræves i dagens engrosgasmarked, der er stærkt domineret af langtidskontrakter. Handel på gasbørsen vil være et alternativ til bilateral handel. Gennem gasbørsen vil en markedsaktør få mulighed for at handle med markedet og dermed flere potentielle købere eller sælgere på samme tid. Gasbørsen kan også benyttes som et ekstra balanceringsværktøj, hvor en markedsaktør på kort sigt kan købe eller sælge gas, som denne har i over- eller underskud. Et væld af informationer Gasbørsen stiller en trading platform (elektronisk handelsplads) til rådighed, hvor alle markedsaktører får adgang til de købs- og salgsbud, som er på markedet. Denne fælles trading platform er et skridt videre mod et gennemsigtigt marked og en offentlig og troværdig pris, idet det er markedsaktørerne, der selv fastsætter mængde og pris. En konstant opdatering af købs- og salgsbud giver aktørerne et væld af informationer og hermed en indikation af markedsprisen. Herved kan aktørerne justere deres egne bud i henhold til den klassiske markedsøkonomi, hvor prisen er baseret på udbud og efterspørgsel. Et likvidt marked Et af de store spørgsmål i forbindelse med etableringen af en gasbørs er, om den kan skabe rammerne for et likvidt marked. En market maker er en måde at øge likviditeten på. En market maker er en aktør, som forpligter sig til at afgive købs- og salgsbud på børsen med et bestemt maksimum-spread (forskel mellem købs- og salgsbud). En market maker er dog ikke en garanti for likviditet eller handel hver eneste dag. Dette ses eksempelvis på den nyetablerede tyske gasbørs EEX, hvor der nogle dage ikke afsluttes handler, selv om der er tilknyttet flere market makere til børsen. Det er markedsaktørerne, der skaber likviditeten ved at udvise behovet og lysten til at handle på børsen. Market makerens rolle er at skabe dynamik og aktivitet på markedet og aktivt bidrage til konkurrencen; men det er markedsak- 20 Gasteknik nr. 1 2008