Ældrerådet i Ishøj Kommune for alle over 60 år Ishøj Kommune Ældrerådet 1/2006 1
Valgt i perioden 1. juni 2005 til 31. maj 2009 for henholdsvis 4 og 2 år Formand Vibeke Jensen Vejlebrovej 101, 2. tv. 2635 Ishøj Tlf. 4373 8476 vibekejensen@ishoejby.dk Næstformand Tonny Mårtensson Gildbrovej 13, 1. th. 2635 Ishøj Tlf. 4353 0730 tonny.foto@ishoejby.dk Medlem Birthe Nielsen Ishøj Østergade 18, 8,-1, 2635 Ishøj Tlf. 4373 5035 rejsebirthe@ishoejby.dk Medlem Kirsten Ginnerup Vildtbanestien 4, 1.th. 2635 Ishøj Tlf. 4354 6082 Medlem Asger Wulff Vildtbanestien 6, 3.tv. 2635 Ishøj Tlf. 4373 1899 Medlem Judith Gjermandsen Vejledalen 4, st. th. 2635 Ishøj Tlf. 4353 0810, judithg@ishoejby.dk Medlem Jette Gosvig Bredekærs Vænge 98 H, 2635 Ishøj Tlf. 4373 9834 2 Ældrerådet 1/2006
Klagerådet Der skal i alle kommuner være nedsat et klageråd på hjemmehjælpsområdet. Klagerådet består af 5 medlemmer. Der er 3 medlemmer fra Ældrerådet, 2 medlemmer fra Ishøj Byråd, 1 medlem fra De samvirkende Invalideorganisationer samt tilsvarende suppleanter. Ældrerådet har udpeget følgende medlemmer: Vibeke Jensen Jette Gosvig Asger Wulff Suppleanter: Kirsten Ginnerup Judith Gjermandsen Birthe Nielsen Klagerådet skal behandle klager fra borgere, som er utilfredse med kommunens afgørelse om hjemmehjælp, altså konkrete personlige klager. Klagerådet kan ikke ændre kommunens afgørelse, men kan udtrykke enighed eller uenighed overfor kommunen. Det Sociale Nævn kan først behandle en klage, når Klagerådet har behandlet sagen. Ofte når en klage ikke så langt, fordi kommunen efter henstilling fra og dialog med Klagerådet ændrer sin afgørelse til borgerens tilfredshed. Formanden for Klagerådet skal være fra Ældrerådet. At være medlem af Klagerådet kan altså være en yderligere vigtig opgave, når man er valgt til Ældrerådet. Ældrerådet 1/2006 3
Hvad er Ældrerådet Ældrerådet i Hänninge ved Stockholm - og hvilket arbejde udfører de for dig? Da dette er det første rigtige blad Ældrerådet udgiver, vil vi her første gang prøve at fortælle dig lidt om, hvordan Ældrerådet vælges, vores arbejde samt vores fremtidige visioner. Vi er den ældre befolkningsgruppes kontakt til Byrådet. Ældrerådet rådgiver Byrådet i ældrepolitiske spørgsmål. Kommunen skal, i god tid inden der træffes beslutninger, høre Ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. Ældrerådet er et folkevalgt råd på mindst 5 borgere over 60 år. Den enkelte kommune og Ældrerådet bestemmer selv, hvor mange medlemmer der skal være i deres Ældreråd. Enhver borger i kommunen, der er fyldt 60 år, kan opstille til rådet og har ret til at stemme ved valgene til Ældrerådet. I Ishøj Kommune består Ældrerådet af 7 medlemmer samt et antal suppleanter. I denne periode er der 3 suppleanter. Her i kommunen har vi fået ændret valgproceduren, så der er direkte valg hvert 2. år, i stedet for som tidligere hvert 4 år. At være medlem af Ældrerådet er et frivilligt og ulønnet hverv. 4 Ældrerådet 1/2006
Hvor har Ældrerådet indflydelse Folkepensionens størrelse bestemmes ikke af kommunen, men på næsten alle andre områder, der har med den lokale service overfor ældre at gøre, er det Byrådet, der fastlægger serviceniveauet. Og på alle disse områder, skal kommunen høre Ældrerådet i god tid inden der træffes beslutninger. Ældrerådet har ikke medbestemmelse, men har flere og flere steder i høj grad medindflydelse på den lokale ældrepolitik. Eksempler på områder hvor kommunen har pligt til at høre Ældrerådet: Hjemmehjælp og hjemmesygepleje Madordninger Boligforhold for ældre, det vil sige etablering og indretning af ældre- og plejeboliger Kommunale budgetter på ældreområdet Trafikforhold Kultur og aktivitetstilbud Kørselsordninger Adgangsforhold til steder hvor ældre typisk har behov for at færdes Kommunal information til ældre. Ældrerådet 1/2006 5
Ældrerådet skal ikke kun give deres mening til kende i de sager, hvor de bliver hørt af kommunen, men kan også selv rejse ældrepolitiske emner overfor kommunen. Nogle vil så nok spørge, om Ældrerådet tager sig af enkeltsager? Nej, - og dog! En enkeltsag kan godt være starten på en principiel sag. Derfor kan man altid henvende sig til Ældrerådet, såfremt man er i tvivl om noget. Ældrerådet har tavshedspligt. Vedrørende de budgetmæssige forhandlinger forelægger vi ændringsforslag til Byrådet, såfremt vi mener, at for eksempel madpriser, havehjælp m.m. vil stige for meget. Ældrerådet har i 2005 stillet forslag til Byrådet om en servicebus i kommunen. Vi kan oplyse, at på budgettet for 2006 i første omgang er afsat ca. 800.000 kr. til en servicebus. Det er vi selvfølgelig meget glade for, idet en sådan bus er tiltrængt. Forhandlingerne om køretider, stoppesteder med videre deltager vi i, men der vil jo nok gå et godt stykke tid, inden servicebussen vil begynde at køre. 6 Ældrerådet 1/2006
Ældrerådets økonomi Kommunen er forpligtet til at afholde udgifterne ved Ældrerådets virksomhed, men det er Byrådet, der bestemmer, hvor mange penge de vil afsætte til Ældrerådet. Udgifterne i forbindelse med Ældrerådsvalget afholdes af kommunen. Mange kommuner sætter en årlig sum penge af til Ældrerådet, som rådet selv kan disponere over til blandt andet kurser, møder, temadage med mere. Kommunen skal også sørge for praktisk hjælp til Ældrerådet, og skal hvis Ældrerådet ønsker det stille sekretariatsbistand til rådighed. Også lokale til afholdelse af møder skal kommunen sørge for. Hvad laver vi? Ældrerådet holder faste møder 1 gang i kvartalet. Beslutningsreferat herfra kan ses på Ishøj-TV side 760, eller Ishøj Kommunes hjemmeside under Ældrerådet. Derudover holder vi udvalgsmøder, når dette er nødvendigt samt en del ekstra møder, når vi for eksempel skal afholde temadage over et bestemt emne, som kræver megen forberedelse. Ældrerådet er blevet indmeldt i Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, så vi derfra kan få en masse information på Ældreområdet, udover det, som vi modtager fra Ishøj Kommune. Derudover deltager medlemmerne i kurser, som vedrører Ældrerådets arbejdsområde. Ældrerådet 1/2006 7
Hvem samarbejder vi med? Ældrerådet deltager i møder med Vestegnens Ældreråd, Amtsældrerådet for Københavns Amt (foreløbig indtil 1/1-2007, idet vi ikke ved, om dette råd kan fortsætte efter ændring af amterne til et noget mindre antal regioner), Forretningsudvalget under Amtsældrerådet. Derudover har Ældrerådet nedsat et udvalg, som skal samarbejde med kommunens hjemmepleje, så vi kan få mere information om dette vigtige område. Andre medlemmer deltager i kommunens Integrationsudvalg, Folkeoplysningsudvalget, Arbejdsgrupperne vedrørende udbygning og renovering af Omsorgscentret Kærbo. 8 Ældrerådet 1/2006
En servicebus har også været et stort ønske fra vores samarbejdsudvalg, som vi holder møde med nogle gange om året. Udvalget består af følgende medlemmer: Bruger/pårørenderådet på Kærbo Centerrådet for Omsorgscentret Kærbo Bruger/pårørenderådet på Torsbo Beboerrådet for ældreboliger i Tranegården Torslunde-Ishøj Pensionistforening Ishøj Pensionistklub Ishøj Aktivcenter Filmklubben Hygge Bio Ældre Sagen, Ishøj afdeling Handicapforeningen i Ishøj Afdelingsbestyrelsen for ældreboligerne i Åparken Ældre i Bevægelse Ældrerådets fremtidige visioner Vi vil satse på at udgive et blad om året. Afholde temadage for eksempel om diabetes 2, som er blevet ret udbredt blandt befolkningen. Vedrørende demensområdet skal der også ske meget nyt, hvilket vi også gerne vil holde en temadag om og ligeledes»er ældreomsorgen tilfredsstillende i Ishøj Kommune«med deltagelse af samtlige politiske partier fra Byrådet. Derudover vil vi også gerne deltage i for eksempel bruger/ pårørenderådene på Omsorgscentret Kærbo, Plejehjemmet Torsbo samt i tilsynsrådet med plejehjemmene, hvor vi ikke tidligere har deltaget i. Ældrerådet 1/2006 9
Vi ønsker også at være med til at udfærdige spørgeskemaerne til borgerne, som modtager for eksempel hjemmehjælp, får bragt mad ud fra kommunen samt skemaerne til kvalitetsstandarderne på de forskellige områder. Ældrerådet håber samtidig, at der fra kommunens side indenfor en overskuelig fremtid kan afsættes penge på budgettet til, at der kan opføres et»seniormedborgerhus«på for eksempel kirkegrunden, så pensionistforeningerne med flere kan få faste lokaler til møder, banko, fester med videre, idet dette jo ikke lykkedes ved udvidelsen af Idrætscentret. Ældrerådet har tidligere anmodet om, at»egely«kunne ombygges til dette, men dette er ikke lykkedes. Mange af foreningerne under samarbejdsudvalget ønskede også dette sted. Der vil fra 1. januar 2007 ske mange store ændringer for kommunerne. Kommunen skal jo fra denne dato samarbejde med Vallensbæk Kommune, så der vil blive nok at se til også i fremtiden. 10 Ældrerådet 1/2006
Kontakt os Ældrerådet håber, at vi i henhold til ovennævnte, har givet Jer information om det arbejde, som I har valgt os til. Ældrerådet træffes ved henvendelse til formanden Vibeke Jensen på telefon 4373 8476. Se også TV-Ishøj side 760-761. Fremover kan vi også træffes den sidste tirsdag i måneden fra kl. 10.00 12.00 på 6. etage på Rådhuset. (Nærmere herom på TV-Ishøj). Skriftlige henvendelser stiles til: Ældrerådets formand Vibeke Jensen, Ishøj Kommune, Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj. Så Ældrerådet har alt i alt et stort arbejdsområde at se til. Ældrerådet 1/2006 11
Udgivet af Ishøj Ældreråd Redaktion: Vibeke Jensen, Birthe Nielsen, Judith Gjermandsen Foto: Jørgen H. Mortensen, Tonny Mårtensson Layout: Eva Flinch Gjedde 12 Ældrerådet 1/2006