Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden



Relaterede dokumenter
Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Når det gør ondt indeni

Gid han var død af noget andet

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter til og med 14 år og deres pårørende

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.)

INDBLIK I PROJEKTETS TIDLIGE PROCES

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

2 EN MINEARBEJDERS FORTÆLLING 10:01:21:18 10:01:25:18. 3 <Jeg hedder Joaquim Nyamtumbo.> 10:01:30:04 10:01:35:11 <Jeg kom til verden i Mozambique.

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Personerne. JENNIFER, kvinde, 30. FRANK, mand, 30. MANSE, mand, 50. LUCY, kvinde, 50

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

Tvang og rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Til patienter mellem 15 og 17 år og deres pårørende

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Min mor eller far har ondt

Side 3.. Håret. historien om Samson.

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Information til unge om depression

Sebastian og Skytsånden

Opgave 5. Bostedet Egely, case

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

DEMENTE PÅ PLEJEHJEM LIDER OM NATTEN

Nicole Boyle Rødtnes SUPERHELT. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Thomas Ernst - Skuespiller

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Hvad kan være årsagen til en sådan adfærd, og hvilke indsatser kan løfte situationen?

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/ Gennemskrivning

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Helhedstilbuddet Blindenetværket. Helhedstilbuddet Blindenetværket 108, 104

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

DE AFGØRENDE RELATIONER RETNING & RELATION

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

en bog om angst, depression, stress og traumer

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

Borgeren skal opleve reel involvering!

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

FØLELSER Brug af Termometer

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

En god handicapmor er jeg vist ikke

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

23 år og diagnosen fibromyalgi

Det har gjort noget ved min sjæl

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Light Island! Skovtur!

Personlige erfaringer med kræft

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag nr. 9: Interview med Zara

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Hvil i fred min ven. Laila

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Balletastronauten og huskelisten

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Tidligere patient i psykiatrien fortæller

JONAS (10) sidder ved sit skrivebord og tegner monstre og uhyrer. Regitze (16) kommer ind på værelset og river tegningen væk.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Transkript:

Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål. Alma er meget forvirret over, hvor hun er henne og hun kan ofte ikke huske, hvem hun er eller hvem hendes børn er. Alma er meget ked af det og føler ikke, der er nogen som forstår hende. Almas liv Personalet har brug for at kunne hæve og sænke sengen for at få Alma op og ned i sengen morgen og aften. Alma har igennem mange år haft høns og hun kan ikke forstå, hvorfor hun ikke kan komme hjem og tage sig af dem. Alma har derfor ikke andet i hovedet, end at gå hen mod døren for at komme hjem, selvom hun ikke kan passe på sig selv og magte hverdagen. Hun er træt, ked af det og græder tit. Det hjælper, når personalet holder hende i hånden. Alma har brug for, at sengen kan hæve ryggen, når hun gerne vil sidde i sengen og se på billeder eller hæve benene, så hun ikke får ondt i ryggen. Personalet har brug for at kunne transportere Alma i sengen over til andre afdelinger. Almas forvirrende Nogle gange kommer Alma til at tisse i sengen, for hun er bange for at gå ud på toilettet, da gulvet er mørkt. Alma tror, at gulvet er et stort hul, som hun vil falde i, hvis hun rejser sig fra sengen. Andre gange bliver personalet nødt til at beskyttelsesfiksere Alma, fordi hun er forvirret, ulykkelig og hele tiden prøver at stikke af. Alma er bange for det mørke gulv, når hun skal ud og tisse om natten.

Jesper 19 år Indlagt på en lukket ungeafdeling Kan man vågne fra et mareridt når man ikke sover? Jesper er diagnosticerede paranoid skizofren. Jesper har svært ved forstå og acceptere, hvad der sker med ham. Sygdommen gør, at Jesper hører og ser ting, som ikke er der i virkeligheden. Jesper er meget forvirret og frustreret, og han har derfor selvmedicineret sig med alkohol, som kun har gjort det hele værre. Jespers sygdom forringer hans evne til at filtrere sanseindtryk, og han har derfor svært at være og deltage i sociale sammenhænge. Det hjælper Jesper, når han hører musik og får lov til at skrive sit indre kaos ud. Jespers liv Når Jesper har det meget dårligt, skriver han sine tanker ned på et stykke papir, for at få dem ud af hovedet. Der er slet ikke plads til dem derinde. Jesper har rigtig svært ved at tale, når der er så mange andre stemmer, der snakker samtidig. Jesper så syner for første gang under en psykose, hvor han så sin efterskoleforstander forvandle sig til en dæmon. Det er svært for personalet at tilpasse sengen og fikseringsbælterne i forhold til Jespers tynde krop, men lange højde. Jespers Skræmmende Nogle gange bliver Jesper bæltefikseret, fordi han slår og sparker personalet. Sidste gang Jesper kom i bælte, så han døden med leen, der var kommet for at slå ham ihjel og Jesper slog fra sig og kæmpede for sit liv. Jesper var ikke klar over, at det var personalet, for i hans virkelighed var det døden, der var efter ham. Det kan være svært at rengøre seng og bælter ordentlig efter en voldsom episode.

Niels 39 år dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopat) hvorfor skal jeg være her, jeg fejler ikke noget Niels er tidligere bankmand, men efter han slog sin kone ihjel, fordi hun var sammen med en anden mand, er han blevet dømt og indlagt på Sikringen. Niels mangler empati for andre og impulskontrol, og det er baggrunden for, at han kom til at slå sin kone ihjel. Niels kan meget pludselig blive voldsomt vred og aggressiv og her betyder andre menneskers liv og velbefindende ikke noget for ham. Niels liv Hvis sengen ikke står fast, kan Niels komme til at vælte den i kampen for at frigøre sig. Sengen køres helt ned, så tyngdepunktet bliver så lavt som muligt og Niels ikke længere kan vælte sengen. Niels har rigtig mange venner på Sikringen. Han kan snakke med alle, er meget social og charmerende. Den gang, han var sammen med sin kone, sagde hun altid, at han flirtede med alle. Niels kan ikke helt forstå, hvorfor han skal være indlagt. Han har jo lovet, at han ikke gør det igen. Niels savner sit gamle liv, hvor han på overfladen var en succesfuld karrieremand med styr på tingene. Niels misforståede Når Niels bliver rigtig vred, sparker og slår han på personalet. Han kan også finde på at bruge sengeheste eller stole, som han bruger som våben. Niels er en stor mand og der skal derfor være næsten 15 mand til at holde ham nede, når han skal fikseres eller isoleres. Niels kæmper lige voldsomt hver gang, og han er ligeglad med, om personalet kommer til skade - de skal bare lade ham være! Niels kan ikke lide, at sengen understreger sygdom. Niels er meget ordentlig, vil gerne rede sengen så pænt som muligt, så han kan bruge den til at læse i om dagen.

Frederikke 16 år depressiv og selvskader Den bedste afledning er fysisk kontakt. Så føler man sig ikke alene Frederikke har alt for høje forventninger til sig selv og er blevet diagnosticeret med svær præstationsangst og depression. Hun føler, at hun ikke lykkes og for at lindre smerten, skærer hun i sig selv. Når Frederikke skærer i sig selv, føler hun, at hun får det bedre og slapper af i kroppen. Frederikke kravler tit op i sengen og krøller sig sammen, for at lukke verden ude. Det kan være svært at rengøre seng og bælter ordentlig efter en episode, hvor Frederikke har skåret sig selv. Frederikkes liv Frederikke elsker sin søster, sin kat og at være udenfor i det virkelige liv. Ligesom de fleste andre unge holder hun af at feste, være på ferie og hygge med veninderne. Frederikke kan aflede sig selv ved at ordne negle eller lave yogaøvelser, som hun plejede at dyrke med gymnasieveninderne, inden hun blev indlagt. Over sin seng har hun udklip og billeder af sin kat, søsteren og veninderne. Frederikkes smertefulde Frederikke kan ikke lide at andre sidder i hendes sengetøj. Frederikke bruger alle skarpe genstande til at skære i sig selv. Hun knuser pærer og tallerkener eller spidser papir og cigaretskoder. Men når Frederikke skader sig selv, bliver hun lagt i bælte. Personalet kan som regel fornemme, når Frederikke får det skidt og nogle gange hjælper det at sidde med hende tæt og holde i hånd. Desværre er det en stakket frist, og før eller siden bliver smerten for stor i Frederikke og hun lindrer den ved at skade sig selv. Frederikke har brug for et helle. Et sted hvor hun kan føle sig tryg.

Hanne 44 år Maniodepressiv Det er hårdt at være her uden at vide hvornår man kommer ud Hanne er til tider meget ked af det. Selvom hun har været bipolar, siden hun var teenager, har hun stadig svært ved at acceptere sin sygdom og hun er overbevist om, at hun får det dårligere af at være indlagt. Hannes liv Hanne provokerer og bryder regler. Hun gemmer ting for personalet. Hanne drømmer om et liv sammen med sin søn, som i dag bor hos sin far. Hanne vil gerne arbejde som blomsterbinder og hun drømmer om at kunne fuldføre den blomsterbinderuddannelse, som hun en gang er startet på. Hanne forstår ikke, hvorfor hun skal være indlagt og tage sin medicin, når hun har det fint! Hannes misforståede Hanne kan ikke lide, at sengen understreger hendes sygdom. Hun vil have en normal seng. Uvisheden over ikke at vide, hvornår hun kommer ud, gør hende meget frustreret og det går ud over medpatienter og personalet. Hanne provokerer ved at bryde reglerne på afdelingen og når hun bliver irettesat, kan hun finde på at spytte og sparke. Personalet har svært ved at rengøre sengen. Hanne har været indlagt længe og hygiejnen på sengen er ikke i orden.

Rikke 32 år paranoid skizofren jeg er så bange for, at jeg aldrig får det bedre Rikke udviklede psykisk sygdom for omkring 13 år siden. Siden er hun blevet diagnosticeret som paranoid skizofren. Hun har været indlagt på retspsykiatrisk afdeling i 1 år, hvor hun lå bæltefikseret i 7 måneder, mens hun ventede på at blive overflyttet til Sikringen. Rikke blev efter en uge flyttet fra en 0-stimuli-stue ned på hendes eget værelse, hvor hun blev isoleret et par dage, indtil hun var stabil nok til at gå ud blandt de andre patienter. Rikkes liv Rikke ligger ofte længe i fiksering. Rikke har mange indlæggelser bag sig og er meget bevidst om, at hun måske aldrig bliver rask. Rikke er dygtig til at tegne og male, men ofte får hun ikke lov til at kanalisere sin verden ud i billeder, da personalet synes, hun skal male glade motiver. Det vil Rikke ikke. Rikke har ikke meget netværk at trække på. De fleste af hendes venner og familie har opgivet hende og i dag får hun kun besøg af sin mor og hendes bror. Rikkes skræmmende Det værste Rikke har oplevet var, da alle hendes blodåre i hele kroppen blev til krystaller. Rikke blev forfærdet, og i raseri og angst smadrede hun hele sit værelse. Der var stumper og stykker over alt og værelset var slet ikke til at overskue. Rikke blev anbragt i bælte på værelset, og hendes hænder og ben blev ligeledes fikseret. Rikke er suicidal og personalet skal være på vagt over for hendes kreativitet. Personalet skal passe på, at Rikke ikke finder ligaturpunkter på sengen eller river ledninger af, som er fritlagte. Personalet skal passe på, at Rikke ikke selvskader sig selv under fiksering ved at slå hovedet ind i skarpe kanter og hjørner.