Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i de fysiske fag ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps... 2 Stk. 4 Sprog... 2 2 Faglig profil... 2 Stk. 1 Formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur... 3 Stk. 4 Erhvervssigte... 3 3 Kompetencebeskrivelse... 3 Stk.1 Fælles kompetenceprofil... 3 Stk.2 Specialisering 1+2: Astrofysik... 4 Stk.3 Specialisering 1+2: Bio- og medicinsk fysik... 5 Stk.4 Specialisering 1+2: Alle Specialiseringer + Fysik... 5 Stk.5 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi + Specialisering 2: Geofysik... 6 Stk.6 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi + Specialisering 2: Meteorologi... 6 Stk.7 Specialisering 1+2: Kvantefysik... 7 Stk.8 Specialisering 1+2: Fysik-matematik... 7 Stk.9 Specialisering 2: Alle Specialiseringer + Gymnasierettet specialisering... 8 4 Uddannelsens opbygning... 8 Stk. 1 Grundforløb... 9 Stk. 2 Specialisering 1: Astrofysik... 9 Stk. 3 Specialisering 1: Bio- og medicinsk fysik... 9 Stk. 4 Specialisering 1: Fysik og kvantefysik... 10 Stk. 5 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi... 10 Stk. 6 Specialisering 1: Fysik-matematik... 10 Stk. 7 Specialisering 2: Astrofysik... 11 Stk. 8 Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik... 12 Stk. 9 Specialisering 2: Fysik... 13 Stk. 10 Specialisering 2: Geofysik... 15 Stk. 11 Specialisering 2: Meteorologi... 16 Stk. 12 Specialisering 2: Kvantefysik... 17 Stk. 13 Specialisering 2: Fysik-matematik... 18 Stk. 14 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering... 19 Stk. 15 Faglig kompetence til undervisning i fysik i gymnasieskolen... 20 5 Dispensation... 23 6 Ikrafttrædelse m.v.... 23 Stk. 1 Gyldighed... 23 Stk. 2 Overførsel... 23 Stk. 3 Ændringer... 23 Bilag 1 Kassogrammer... 24 Bilag 2 Overgangsordninger... 30 Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt... 35 Side 1af35
1 Titel, tilknytning og sprog Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles del af bachelorog kandidatstudieordningerne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Bacheloruddannelsen i de fysiske fag leder frem til en bachelorgrad i fysik med betegnelsen BSc i fysik. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Physics. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Fysik, Kemi og Nanoscience, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Bacheloruddannelsen i de fysiske fag giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i de fysiske fag såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på bacheloruddannelsens konstituerende dele: Censorkorps for Fysik. Stk. 4 Sprog Uddannelsens sprog er dansk. 2 Faglig profil Stk. 1 Formål Bacheloruddannelsen i de fysiske fag er en forskningsbaseret uddannelse. Formålet er at give den studerende et grundlæggende kendskab til og indsigt i både teoretiske og eksperimentelle facetter af de fysiske fags metoder og videnskabelige grundlag herunder brugen af it. Uddannelsens obligatoriske undervisningsforløb præsenterer fysikkens væsentligste fagområder inden for klassisk fysik, relativistisk fysik, elektromagnetisme, termodynamik og kvantefysik. Uddannelsens specialiseringer benyttes til en individuel profilering af uddannelsen. Profileringen kan rumme elementer fra andre videnskabelige fagområder. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsens centrale fagområde er fysik. Endvidere indgår fagområderne matematik og datalogi i uddannelsen. I specialiseringen astrofysik indgår endvidere emnet astronomi. I specialiseringen bio- og medicinsk fysik indgår endvidere emnerne biofysik og medicinsk fysik. I specialiseringen geofysik indgår endvidere jordens, luftens og oceanernes fysik. I specialiseringen meteorologi indgår yderlige specialisering i atmosfærens fysik. I specialiseringen kvantefysik indgår programmering, optisk fysik og andre kvantefysiske emner. I specialiseringen fysik indgår programmering og optisk fysik, og der er herudover mulighed for i høj grad at skræddersy specialiseringen til et specifikt emneområde eller at opnå en bred profil til f.eks. undervisning. Side 2af35
Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Uddannelsen består af følgende elementer: Grundforløb på 60 ECTS-point. Specialisering 1 på 30 ECTS-point. Specialisering 2 på 90 ECTS-point. Efter det fælles grundforløb, skal de studerende træffe deres første specialiseringsvalg på 30 ECTS-point. Derefter kan de vælge at fortsætte på samme linje, på de sidste 90 ECTS-point, eller skifte til en generel eller gymnasierettet fysik specialisering. Studieordningen tilbyder følgende faglige specialiseringsmuligheder i uddannelsen: Specialisering 1: Astrofysik Specialisering 1: Bio- og medicinsk fysik Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi Specialisering 1: Fysik og Kvantefysik Specialisering 1: Fysik-matematik Specialisering 2: Astrofysik Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Geofysik Specialisering 2: Meteorologi Specialisering 2: Kvantefysik Specialisering 2: Fysik-matematik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Stk. 4 Erhvervssigte Bacheloruddannelsen i de fysiske fag sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men kan også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder: Bachelorer i fysik kan ansættes i virksomheder, der beskæftiger sig med fysik, analyse eller IT på et lavere teknisk niveau end en kandidat. En bachelor i fysik med specialisering i meteorologi kan få ansættelse som meteorolog/forecaster. Bachelorer i fysik med gymnasierettet specialisering har faglig kompetence til undervisning i gymnasieskolen i fysik og kan søge ansættelse på timelærerbasis. 3 Kompetencebeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Den studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter. Stk.1 Fælles kompetenceprofil En bachelor i de fysiske fag har efter endt uddannelse, uanset specialisering, tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende fysiske love inden for alle fysikkens klassiske discipliner, klassiskmekanik, termodynamik, elektromagnetisme, kvantemekanik, samt deres indbyrdes relationer. Side 3af35
De fundamentale principper for de forskellige kræfter, der virker på hver længdeskala. Målemetoder til måling af mange forskellige fysiske størrelser. Hvordan man vurderer kvalitet af forskellige resultater. Matematiske metoder til løsning af en lang række forskellige problemer. Numeriske metoder til databehandling og løsning af matematiske modeller. Etiske problemstillinger, overvejelser og argumenter forbundet med de fysiske fag. Færdigheder i at: Tilrettelægge målinger til undersøgelser af systemer, hvor fysiske størrelser spiller en rolle, herunder mekaniske, elektriske, elektromagnetiske, optiske, og termodynamiske størrelser. Løse matematiske problemstillinger både med analytiske og numeriske metoder. Anvende modelløsning og målemetoder inden for de fysiske fag og tæt beslægtede områder. Forklare og formidle sin viden om fysikkens generelle sammenhænge i både mundtlig og skriftlig form. Beskrive anvendelsen af fagets resultater i en industriel og samfundsmæssig sammenhæng. Anvende computerbaserede værktøjer til kommunikation, modellering og databehandling. Sætte sig ind i nye fagområder, både systematisk og kritisk. Indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger, på basis af sin naturvidenskabelige baggrund. Vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger. Kompetencer til at: Analysere en naturvidenskabelig problemstilling ud fra en fysisk synsvinkel og formulere spørgsmål, der kan løses eller belyses ved hjælp af fysik. Udvikle og anvende kvalitative og kvantitative modeller for fysiske systemer og kritisk at diskutere deres gyldighed. Analysere et problem ud fra forskellige repræsentationer af data og kritisk at diskutere mulige løsningsmetoder. Vurdere kvaliteten af videnskabelige resultater. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring. Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel fysisk tilgang. Stk.2 Specialisering 1+2: Astrofysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i astrofysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Vores nuværende verdensmodel og dens observationelle fundament Fænomener i verdensrummet i form af planeter, stjerner, galakser og interstellar/intergalaktisk stof - i teori og gennem astrofysiske observationer. Centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for astrofysikken. Astrofysikkens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder, samt kvalificeret viden om astrofysikkens samspil med det omgivende samfund. Færdigheder i at: Anvende forskellige typer af astrofysiske observationsdata og teoretiske modeller til at opnå en fysisk forståelse af de afgørende fysiske processer, der bestemmer Side 4af35
egenskaberne ved astrofysiske fænomener. Forholde sig kritisk til observationelle data og teoretiske modeller og derved opnå en vurdering af opnåede resultaters robusthed. Kompetencer til at: Anvende fysiske discipliner som fx mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, kerne- og partikelfysik, plasmafysik, gasdynamik samt atom- og molekylefysik til at beskrive og forstå luminositet, tæthed, temperatur, kemisk sammensætning og magnetfelter i de forskellige astronomiske objekter og fænomener som astrofysikere i dag beskæftiger sig med. Stk.3 Specialisering 1+2: Bio- og medicinsk fysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i bio- og medicinsk fysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Fundamental molekylærbiologi. Moderne biofysik som er en blanding af fysik på nano-skala, komplekse systemers fysik og kvantitativ biologi. Biologiske systemer på niveauer fra det enkelte molekyle til hele organismen. Biofysik, som på længere sigt kan give adgang til professioner, som anvender fysik i medicinsk øjemed, fx som hospitalsfysiker eller i medicinalindustrien. Færdigheder i at: Opstille teorier til at beskrive og modellere livsprocesser og informationsnetværk. Opstille kvantitative modeller til fysisk at beskrive biologiske systemer og byggesten. Udvikle målemetoder til anvendelse på biofysiske systemer. Kompetencer til at: Anvende fysiske love og analysemetoder til at foretage en kritisk vurdering af biologiske systemer, problemstillinger og datasæt på både molekylært og makroskopisk niveau, herunder at tage stilling til hvilke tendenser, der kan klassificeres som signifikante. Stk.4 Specialisering 1+2: Alle Specialiseringer + Fysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i fysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: En bred vifte af fysiske systemer. Sammenhængen mellem en række naturvidenskabelige discipliner og det omgivende samfund. En række fysiske, matematiske og numeriske metoder, som kan give adgang til professioner, som anvender fysik, matematik, statistik og programmering. Færdigheder i at: Formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Opstille kvantitative fysiske modeller til at beskrive en række industri- og samfundsrelevante problemstillinger. Kompetencer til at: Anvende fysiske discipliner som fx mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, Side 5af35
termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, kerne- og partikelfysik, fast stof fysik, gasdynamik samt atom- og molekylefysik til at beskrive og forstå en lang række samfunds/virksomheds/industri/undervisnings-relevante problemstillinger. Anvende en bred vifte af fysiske love og analysemetoder på faktiske problemer. Stk.5 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi + Specialisering 2: Geofysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i geofysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: De grundlæggende fysiske processer og deres matematiske formulering for de forskellige sfærer: Den indre jord, atmosfæren, oceanet og iskapperne. De fysiske processers samspil på Jorden, i dens struktur, i dens dynamik og i udviklingen af det globale klima. Færdigheder i at: Anvende, analysere og kritisk vurdere observerede og simulerede geofysiske data. Forstå grundlæggende fysiske processer og deres formulering i modeller til analyse og simulering af fysiske forhold i jorden, oceanerne, iskapperne og atmosfæren. Forstå samspillet mellem jord, oceaner, iskapper og atmosfæren og dets rolle i klimasystemet. Kompetencer til at: Opstille og anvende modeller, medvirke til udvikling af målemetoder til anvendelse på geofysiske systemer som f.eks. vejrsystemerne samt vurdere målingerne både i relation til teori og modeller. Identificere relevante målte og simulerede data til brug for specifikke geofysiske undersøgelser. Stk.6 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi + Specialisering 2: Meteorologi En bachelor i de fysiske fag med specialisering i meteorologi har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Geofysiske processer, der styrer vejrets og klimaets udvikling. Matematisk formulering af de relevante fysiske love. Numeriske modeller af atmosfæren. Færdigheder i at: Løse atmosfærefysiske problemstillinger på grundlæggende niveau. Bruge it værktøjer til at analysere og formidle prognoseresultater ud fra store datamængder. Forstå atmosfæriske modeller, deres resultater og begrænsninger. Case studies: analyse af konkrete vejrsituationer og fænomener. Analysere vejrkort og lave vejrprognoser. Kompetencer til at: Kombinere de traditionelle fysiske discipliner, hvor fx varmelæren forenes med teorien om flydende medier (geofysisk kontinuumsmekanik) og teorier for komplekse fysiske systemer til at beskrive atmosfærens dynamik og fysik med særligt fokus på vindsystemerne og de kræfter, der holder dem i gang her på Jorden. Til at arbejde med komplekse vejrsituationer mhp forståelse og varsling Side 6af35
Arbejde med modeller af atmosfæren både som et teoretisk instrument og i praksis i form numeriske vejrforudsigelser. Stk.7 Specialisering 1+2: Kvantefysik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i kvantefysik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Fundamentale, primært kvantefysiske love på mikroskopisk skala, som fx faststoffysik, atomfysik, kvanteoptik og laserfysik, kernefysik, og partikelfysik. Moderne avancerede fysiske, matematiske og numeriske metoder, som kan give adgang til professioner, som anvender fysik, matematik, statistik og programmering. Færdigheder i at: Opstille kvantitative fysiske modeller til at beskrive en række fysiske systemer på forskningsniveau. Evne til en kritisk analyse af modellers validitet, både inden for forsknings-, industriog samfundsrelevante problemstillinger. Formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Kompetencer til at: Anvende fysiske discipliner som fx mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, kerne- og partikelfysik, gasdynamik samt atom- og molekylefysik til at beskrive og forstå en lang række forskningsrelevante problemstillinger. Anvende kvantefysik på en bred vifte af fysiske systemer på mikroskopisk skala. Anvende præcise fysiske love og sofistikerede analysemetoder på konkrete problemer. Stk.8 Specialisering 1+2: Fysik-matematik En bachelor i de fysiske fag med specialisering i fysik-matematik har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: En bred vifte af fysiske systemer. Sammenhængen mellem en række naturvidenskabelige discipliner og det omgivende samfund. En række fysiske, matematiske og numeriske metoder, som kan give adgang til professioner, som anvender fysik, matematik, statistik og programmering. Grundlæggende matematiske discipliner. Færdigheder i at: Formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum. Opstille kvantitative fysiske modeller til at beskrive en række industri- og samfundsrelevante problemstillinger. Anvende matematisk formelsprog og redegøre for matematiske ræsonnementer. Kompetencer til at: Anvende fysiske discipliner som fx mekanik, elektromagnetisme, statistisk mekanik, termodynamik, kvantemekanik, relativitetsteori, kerne- og partikelfysik, fast stof fysik, gasdynamik samt atom- og molekylefysik til at beskrive og forstå en lang række samfunds/virksomheds/industri/undervisnings-relevante problemstillinger. Side 7af35
Anvende en bred vifte af fysiske love og analysemetoder på faktiske problemer. Udvælge metoder til analyse og løsning af matematiske problemer, og opdele større matematiske problemer i mindre, lettere tilgængelige delproblemer. Stk.9 Specialisering 2: Alle Specialiseringer + Gymnasierettet specialisering En bachelor i de fysiske fag med gymnasierettet specialisering har efter endt uddannelse endvidere tilegnet sig følgende: Viden om: Fagdidaktisk litteratur, begreber og metoder. Samspillet mellem kerne-, partikel, og astrofysik i vores nuværende forståelse af universets udvikling. Opstilling og metoder til udførelse af eksperimenter. Niels Bohr Institutets enkelte eksperimentelle grupper og typiske eksperimentelle opstillinger. Sammenhængen mellem teori og eksperiment i fysik. Færdigheder i at: Anvende fagdidaktisk terminologi korrekt og bruge den til at argumentere læringsteoretisk for elevaktiviteters indhold og placering i forbindelse med undervisning. Planlægge og realisere både længerevarende eksperimenter og faglige undervisningsforløb. Opstille modeller, behandle og afrapportere om data. Mundtlig fremstilling af et projekt. Kompetencer til at: Analysere begrundelser og målbeskrivelser i officielle retningslinjer for undervisning. Analysere og vurdere konkrete læringssituationer med henblik på deres faglige læringspotentiale. Skitsere korte undervisningsforløb, både enkeltfaglige og tværfaglige og fremme faglig deltagelse. Udføre selvstændige eksperimenter, udføre numerisk analyse af data og usikkerheder. Afrapportere videnskabelige resultater samt formidle til et bredere publikum. 4 Uddannelsens opbygning Obligatoriske og begrænset valgfri fagelementer samt bachelorprojektet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15). Den studerende skal inden udgangen af grundforløbet vælge en specialisering. Hvis den studerende ikke selv vælger en 30 ECTS-point specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende: Specialisering 1: Fysik og kvantefysik. Den studerende skal inden udgangen af den første specialisering vælge deres anden specialisering. Hvis den studerende ikke selv vælger en 90 ECTS-point specialisering inden for de gældende frister, tilmeldes den studerende automatisk følgende: Specialisering 2: Fysik. Side 8af35
Stk. 1 Grundforløb Grundforløbet er på 60 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 60 ECTS-point. 60 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10004U Indledende Mekanik og Relativitetsteori (Mek1) Blok 1 7,5 ECTS-point NMAB10001U Introduktion til Matematik i Naturvidenskab Blok 1 7,5 ECTS-point (MatIntroNat) NMAB10007U Lineær Algebra i Naturvidenskab (LinAlgNat) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB10012U Videregående Klassisk Mekanik (Mek2) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB10001U Termodynamik og projekt (Termo) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA04070U Matematik F (MatF) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10023U Elektromagnetisme (EM1) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYA06050U Matematik F2 (MatF2) Blok 4 7,5 ECTS-point Kurserne på listen ovenfor kan indgå i førsteårsprøven. Reglerne for førsteårsprøven er beskrevet i den fælles del af studieordningen. Stk. 2 Specialisering 1: Astrofysik Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point Stk. 2.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16000U Astronomiens fundament (Astro1) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB16004U Stjerner og planeter (Astro2) Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 2.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Astrofysik Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Stk. 3 Specialisering 1: Bio- og medicinsk fysik Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point Stk. 3.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16009U Introduktion til bio- og medicinsk fysik (BioMedFys) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB15000U Biophysics of proteins, DNA and membranes (Membran) Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 3.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Side 9af35
Stk. 4 Specialisering 1: Fysik og kvantefysik Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point Stk. 4.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 4.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Kvantefysik Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Stk. 5 Specialisering 1: Geofysik og Meteorologi Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point Stk. 5.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16001U Atmosfærefysik (Geofys1) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB16005U Physical Oceanography (Geofys2) Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 5.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Geofysik Specialisering 2: Meteorologi Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Stk. 6 Specialisering 1: Fysik-matematik Specialiseringen er på 30 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 30 ECTS-point Stk. 6.1 Obligatoriske fagelementer 30 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS-point NMAA09025U Diskret matematik (Dis) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS-point NMAA09014U Sandsynlighedsregning og statistik (SS) Blok 2 7,5 ECTS-point Stk. 6.2 Adgang til næste specialisering Studerende med denne specialisering kan ved næste specialiseringsvalg vælge følgende: Specialisering 2: Fysik-matematik. Specialisering 2: Fysik Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Side 10af35
Stk. 7 Specialisering 2: Astrofysik Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 52,5 ECTS-point. e fagelementer, 22,5 ECTS-point. e fagelementer, 15 ECTS-point. Stk. 7.1 Obligatoriske fagelementer 52,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: Kosmologi (Astro3)* Blok 1 7,5 ECTS-point Ekstragalaktisk astrofysik (Astro4) * Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys)** Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10026U Statistisk Fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB05035U Bachelorprojekt i astrofysik (BaProjAstro) Blok 3+4 15 ECTS-point *Udbydes først i studieåret 2017/18. ** I studieåret 2016/17 udbydes kurset i blok 2. Stk. 7.2 e fagelementer 22,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de to nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS-point 2) 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB13007U Introduction to atomic physics (Atom)* Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB13008U Introduction to nuclear and particle physics (KP) Blok 2 7,5 ECTS-point NNMA13002U Origin and evolution of the solar system Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS-point (DidG) *Udbydes ikke i studieåret 2016/17. Stk. 7.3 e fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTSpoint. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15 ECTS-point i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Side 11af35
Stk. 7.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i de fysiske fag med specialisering i astrofysik er placeret i blok 1+2 på. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 8 Specialisering 2: Bio- og medicinsk fysik Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 37,5 ECTS-point. e fagelementer, 37,5 ECTS-point. e fagelementer, 15 ECTS-point. Stk. 8.1 Obligatoriske fagelementer 37,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys)* Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10026U Statistisk Fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB05035U Bachelorprojekt i bio- og medicinsk fysik Blok 3+4 15 ECTS-point (BaProjBioMed) * I studieåret 2016/17 udbydes kurset i blok 2. Stk. 8.2 e fagelementer 37,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de tre nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS-point (DidG) NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point 2) 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NBIA04033U Almen Molekylærbiologi (MolBio) Blok 1 7,5 ECTS-point NMAA08015U Statistik for Biokemikere (StatBK) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB15001U Medicinsk fysik 1 (MedFys1) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA09016U Biologiske Netværk (BioNet) Blok 2 7,5 ECTS-point 3) 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NMAA08015U Statistik for Biokemikere (StatBK) Blok 1 7,5 ECTS-point NBIA04033U Almen Molekylærbiologi (MolBiol) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB15001U Medicinsk fysik 1 (MedFys1) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA09016U Biologiske Netværk (BioNet) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYK14039U Radioactive isotopes and ionising radiation Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NBIA04031U Almen biokemi 1 (BioK1) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS-point Side 12af35
NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Stk. 8.3 e fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Blok 4 7,5 ECTS-point Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTSpoint. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15ECTS-point i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 8.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen ide fysiske fag med specialisering i Bio- og medicinsk fysik er placeret i blok 1+2 på. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 9 Specialisering 2: Fysik Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 37,5 ECTS-point e fagelementer, 37,5 ECTS-point e fagelementer, 15 ECTS-point Stk. 9.1 Obligatoriske fagelementer 37,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys)* Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10026U Statistisk Fysik(StatFys) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB05035U Bachelorprojekt i fysik (BaProjFys) Blok 3+4 15 ECTS-point * I studieåret 2016/17 udbydes kurset i blok 2. Stk. 9.2 e fagelementer 37,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de to nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS-point 2) 30 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB13007U Introduction to atomic physics (Atom)** Blok 1 7,5 ECTS-point Side 13af35
NFYB16000U Astronomiens fundament (Astro1) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA04021U Condensed matter physics 1 (CMP1) Blok 1 7,5 ECTS-point Kosmologi (Astro3)* Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16001U Atmosfærefysik (Geofys1) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10003U Jorden og de terrestriske planeter (Geofys3) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16009U Introduktion til bio- og medicinsk fysik (BioMedFys) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA05020U Optical physics and lasers (OPL) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB13008U Introduction to nuclear and particle physics (KP) Blok 2 7,5 ECTS-point NMAA05012U Mathematical Physics Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA06016U Is og Klima (Geofys4) Blok 2 7,5 ECTS-point Ekstragalaktisk astrofysik (Astro4)* Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB16005U Fysisk oceanografi (Geofys2) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB15000U Biophysics of proteins, DNA and membranes Blok 2 7,5 ECTS-point (Membran) NFYB16004U Stjerner og Planeter (Astro2) Blok 2 7,5 ECTS-point NDAB16012U Modelling and Analysis of Data (MAD) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB14006U Analytisk mekanik (AnMeK) Blok 3 7,5 ECTS-point NNMA13002U Origin and evolution of the solar system Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS-point *Udbydes først i studieåret 2017/18. Stk. 9.3 e fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15ECTSpoint. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15 ECTS-point i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 9.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i de fysiske fag med specialisering i fysik er placeret i blok 1+2 på. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Side 14af35
Stk. 10 Specialisering 2: Geofysik Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 52,5 ECTS-point. e fagelementer, 22,5 ECTS-point. e fagelementer, 15 ECTS-point. Stk. 10.1 Obligatoriske fagelementer 52,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10003U Jorden og de terrestriske planeter (Geofys3) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA06016U Is og Klima (Geofys4) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (Vtfys)* Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10026U Statistisk Fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB05035U Bachelorprojekt i geofysik (BaProjGeofys) Blok 3+4 15 ECTS-point * I studieåret 2016/17 udbydes kurset i blok 2. Stk. 10.2 e fagelementer 22,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de to nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS-point 2) 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB10008U Virksomhedsprojekt i vejrkortanalyse og prognoser på Blok 1+2 15 ECTS-point DMI (VirkProjMet) NNMA13002U Origin and evolution of the solar system Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB16002U Dynamisk Meteorologi 1 (Met1) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS-point (DidG) NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB16003U Dynamisk Meteorologi 2 (Met2) Blok 4 7,5 ECTS-point NNMB14006U Kvartærgeologi (kvartær) Blok 4 7,5 ECTS-point Stk. 10.3 e fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15ECTSpoint. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Side 15af35
Virksomhedsprojekter kan indgå på 15ECTS-point i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 10.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen ide fysiske fag med specialisering i geofysik er placeret i blok 1+2 på. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 11 Specialisering 2: Meteorologi Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 82,5 ECTS-point. e fagelementer, 7,5 ECTS-point. Stk. 11.1 Obligatoriske fagelementer 82,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYB10008U Virksomhedsprojekt i vejrkortanalyse og prognoser på Blok 1+2 15 ECTS-point DMI (VirkProjMet) NFYB10003U Jorden og de terrestriske planeter (Geofys3) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA06016U Is og Klima (Geofys4) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys) * Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB16002U Dynamisk Meteorologi 1 (Met1) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10026U Statistisk Fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB16003U Dynamisk Meteorologi 2 (Met2) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB05035U Bachelorprojekt i meteorologi Blok 3+4 15 ECTS-point * I studieåret 2016/17 udbydes kurset i blok 2. Stk. 11.2 e fagelementer 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS-point Stk. 11.3 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen ide fysiske fag med specialisering i meteorologi er placeret i blok 1+2 på. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Side 16af35
Stk. 12 Specialisering 2: Kvantefysik Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 37,5 ECTS-point. e fagelementer, 37,5 ECTS-point. e fagelementer, 15 ECTS-point. Stk. 12.1 Obligatoriske fagelementer 37,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys)* Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10026U Statistisk Fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB05035U Bachelorprojekt i kvantefysik (BaProjKvant) Blok 3+4 15 ECTS-point * I studieåret 2016/17 udbydes kurset i blok 2. Stk. 12.2 e fagelementer 37,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra de tre nedenstående lister: 1) 7,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS-point (DidG) NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point 2) 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA04021U Condensed matter physics 1 (CMP1) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB13007U Introduction to atomic physics (Atom) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA05020U Optical physics and lasers (OPL) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB13008U Introduction to nuclear and particle physics Blok 2 7,5 ECTS-point 3) 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYB13007U Introduction to atomic physics (Atom) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA04021U Condensed matter physics 1 (CMP1) Blok 1 7,5 ECTS-point Kosmologi (Astro3)* Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB13008U Introduction to nuclear and particle physics Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA05020U Optical physics and lasers (OPL) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB14006U Analytisk mekanik (AnMeK) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB16006U Matematiske metoder i fysik - del 3 (MatF3) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS-point (DidG) *Udbydes først i studieåret 2017/18. Stk. 12.3 e fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTSpoint. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Side 17af35
Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15 ECTS-point i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 12.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen ide fysiske fag med specialisering i kvantefysik er placeret i blok 1+2 på. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 13 Specialisering 2: Fysik-matematik Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 60 ECTS-point. e fagelementer, 15 ECTS-point. e fagelementer, 15 ECTS-point. Stk. 13.1 Obligatoriske fagelementer 60 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys)* Blok3 7,5 ECTS-point NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10026U Statistisk Fysik(StatFys) Blok 4 7,5 ECTS-point NMAA09041U Analyse 0 (An0) Blok 3 7,5 ECTS-point NMAA04016U Analyse 1 (An1) Blok 4 7,5 ECTS-point NMAA05011U Analyse 2 (An2) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB05035U Bachelorprojekt i fysik (BaProjFys) Blok 3+4 15 ECTS-point * I studieåret 2016/17 udbydes kurset i blok 2. Stk. 13.2 e fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA04021U Condensed matter physics 1 (CMP1) Blok 1 7,5 ECTS-point Kosmologi (Astro3)* Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB13007U Introduction to atomic physics (Atom) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA05020U Optical physics and lasers (OPL) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB13008U Introduction to nuclear and particle physics Blok 2 7,5 ECTS-point NDAB16012U Modelling and Analysis of Data (MAD) Blok 2 7,5 ECTS-point NMAA05015U Mål og integralteori (MI) Blok 2 7,5 ECTS-point NMAA05012U Mathematical Physics (MatFys) Blok 2 7,5 ECTS-point NMAA06066U Algebra 1 (Alg1) Blok 3 7,5 ECTS-point NMAA05080U Matematikkens Historie (Hist1) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA05045U Dynamiske systemer og kaos (DynSys) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB14006U Analytisk mekanik (AnMek) Blok 3 7,5 ECTS-point NMAA04013U Geometri 1 (Geom1) Blok 4 7,5 ECTS-point Side 18af35
Heraf mindst 7,5 ECTS-point blandt følgende: NFYB10022U Universets Udvikling (UU)** Blok 3 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik Blok 4 7,5 ECTS-point (DidG) NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point * Udbydes først i studieåret 2017/18. **Bemærk, at kurset Universets Udvikling, Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik samt Eksperimental fysik skal indgå i den samlede uddannelse (bachelor+kandidat) for at opnå undervisningskompetence i fysik. Stk. 13.3 e fagelementer 15 ECTS-point skal dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 15 ECTSpoint. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå på 15 ECTS-point i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 13.4 Mobilitetsvindue Udnyttelse af mobilitetsvinduet forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelser og merit. Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i de fysiske fag med specialisering i kvantefysik er placeret i blok 1+2 på. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Stk. 14 Specialisering 2: Gymnasierettet specialisering Specialiseringen er på 90 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer, 45 ECTS-point Sidefaget, 45 ECTS-point Stk. 14.1 Obligatoriske fagelementer 45 ECTS-point skal dækkes af obligatoriske fagelementer fra nedenstående liste: NFYA06040U Videnskabsteori og etik for fysikere (VtFys)* Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10010U Kvantemekanik 2 (KM2) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10026U Statistisk Fysik (StatFys) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB05035U Bachelorprojekt i fysik (BaProjFys) Blok 3+4 15 ECTS-point * I studieåret 2016/17 udbydes kurset i blok 2. Stk. 14.2 Sidefaget 45 ECTS-point skal dækkes af fagelementer på sidefaget. Side 19af35
Såfremt den studerende har et sidefag på SCIENCE, skal de 45 ECTS-point dækkes af kurser der indgår i den reducerede gymnasiefagpakke i det pågældende fags bachelorstudieordning. En undtagelse herfra er idræt, da idræt i denne sammenhæng regnes som værende uden for SCIENCE. Følger den studerende et sidefag uden for SCIENCE (eller på idræt), skal den studerende dække 45 ECTS-point fra sidefaget. I bachelorstudieordningen på idræt fremgår kurserne under gymnasiefagpakken. Stk. 14.3 e fagelementer Uddannelsens valgfrihed dækkes som udgangspunkt af de fagelementer, der følges på sidefaget. Der kan dog frigives ekstra plads til valgfrie fagelementer, såfremt et fagelement eller et ækvivalerende fagelement optræder i gymnasiefagpakken for både hovedfaget og sidefaget. Fagelementer skal kun bestås én gang og de ECTS-point, der bliver tilovers, kan indgå som valgfrie fagelementer. Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan fagelementer på kandidatniveau indgå i uddannelsens valgfri del med op til 30 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den eller de SCIENCE kandidatuddannelse(r), som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Såfremt der er frigivet ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan projekter uden for kursusregi på op til 7,5 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Såfremt der er frigivet tilstrækkelig ekstra plads til valgfrie fagelementer, kan virksomhedsprojekter indgå i uddannelsens valgfri del med 15 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 14.4 Mobilitetsvindue På den gymnasierettede specialisering er der ikke defineret et mobilitetsvindue på grund af sidefaget. Den studerende har mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et mobilitetsforløb i løbet af uddannelsen. Dette forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 15 Faglig kompetence til undervisning i fysik i gymnasieskolen Forudsætning for faglig kompetence er et uddannelsesniveau, der svarer til en kandidateksamen og som indeholder de faglige mindstekrav. Der findes følgende fagpakker, der sikrer opfyldelse af de faglige mindstekrav: Stk. 15.1 Tillægsfagpakken for fysik-studerende Tillægsfagpakken er på30 ECTS-point. Tillægsfagpakken skal følges af en bachelor i de fysiske fag, der ikke har fulgt den gymnasierettede specialisering og ønsker at opnå faglig kompetence til undervisning i biologi i gymnasieskolen. Side 20af35
Følgende fagelementer skal bestås: NFYA10009U Fysiske Undervisningsforsøg (FUF) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10022U Universets Udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NDIA10001U Grundkursus i de naturvidenskabelige fags didaktik (DidG) Blok 4 7,5 ECTS-point Samt 7,5 ECTS-point blandt følgende: NFYA06018U Datalogi for fysikere (DatF) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16000U Astronomiens fundament (Astro1) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16009U Introduktion til bio- og medicinsk fysik (BioMedFys) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16001U Atmosfærefysik (Geofys1) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA05060U Optics Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB16005U Fysisk oceanografi (Geofys2) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB15000U Biophysics of proteins, DNA and membranes (Membran) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB16004U Stjerner og Planeter (Astro2) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA09025U Eksperimental fysik (EF) Blok 4 7,5 ECTS-point Bemærk, at mindst et af disse allerede indgår i alle specialiseringer. Stk. 15.2 Tillægsfagpakken i astronomi for studerende på de fysiske fag (37,5 ECTS-point) For en bachelor i de fysiske fag opnås faglig kompetence til undervisning i astronomi i gymnasieskolen, når følgende fagelementer er bestået: NFYB16000U Astronomiens fundament (Astro1) Blok 1 7,5 ECTS-point Kosmologi (Astro3)* Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB16004U Stjerner og Planeter (Astro2) Blok 2 7,5 ECTS-point Ekstragalaktisk astrofysik (Astro4)* Blok 2 7,5 ECTS-point Experimental Astronomy* Blok 2 7,5 ECTS-point *Udbydes først i studieåret 2017/18. Stk. 15.3 Den reducerede gymnasiefagpakke Den reducerede gymnasiefagpakke er på 90 ECTS-point og giver kompetence til undervisning i fysik i gymnasieskolen. Den reducerede gymnasiefagpakke skal følges af studerende, hvor gymnasiefagpakken i biologi, geografi, idræt, kemi, datalogi eller matematik er indeholdt i uddannelsen. Følgende fagelementer skal bestås: NMAB10001U Introduktion til matematik i naturvidenskab (MatIntroNat) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10004U Indledende mekanik og relativitetsteori (Mek1) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYA10009U Fysiske Undervisningsforsøg (FUF) Blok 1 7,5 ECTS-point NFYB10005U Elektrodynamik og bølger (EM2) Blok 1 7,5 ECTS-point NMAB10007U Lineær algebra i naturvidenskab (LinAlgNat) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB10013U Kvantemekanik 1 (KM1) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYB10012U Videregående klassisk mekanik (Mek2) Blok 2 7,5 ECTS-point NFYA04070U Matematik F (MatF) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10001U Termodynamik og projekt (Termo) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYB10022U Universets udvikling (UU) Blok 3 7,5 ECTS-point NFYA06050U Matematik F2 (MatF2) Blok 4 7,5 ECTS-point NFYB10023U Elektromagnetisme (EM1) Blok 4 7,5 ECTS-point Side 21af35